Bøger om År 1890 til 1899

Fyrre af de bedste Himmerlandshistorier, som spænder fra drastisk humor til ægte tragik.

Året er 1893, og New York er en del af de Frie Stater, hvor man skal kunne elske hvem man vil. Men da en skrøbelig efterkommer af en fornem familie drages af en charmerende, fattig musiklærer, møder han modstand. På Manhattan i 1993, midt under AIDS-epidemien, bor en ung hawaiiansk mand sammen med sin ældre, rigere partner og er tvunget til at skjule sit barndomstraume. Og i 2093, i en totalitær verden plaget af sygdom, forsøger barnebarnet af en berømt forsker at løse mysteriet om sin mands forsvinden.Tre fortællinger samles i Til paradis i en medrivende symfoni, mens tilbagevendende temaer og motiver uddyber og beriger hinanden: Et rækkehus i Washington Square Park i Greenwich Village; pandemier og deres behandlinger; rigdom over for elendighed; længslen efter at finde et jordisk paradis, og den gradvise erkendelse af, at det ikke kan eksistere. Både romanens figurer og bogens Amerika forenes i et opgør med de egenskaber, der gør os til mennesker: Frygt, kærlighed, skam, nød og ensomhed.Til paradis er en fin de siècle-roman om det amerikanske eksperiment, en mesterligt orkestreret fortælling om vores behov for at beskytte dem, vi elsker, og den smerte vi føler, når vi ikke kan.

Etnisk mangfoldighed er i dag en tydelig dimension af Nørrebro, men er indvandring til kvarteret et nyt fænomen, eller har indvandring fra tidligt i historien bidraget til Nørrebros liv, udvikling og fortælling?Denne bog beskriver Nørrebros indvandringshistorie, fra svenske tjenestepiger og russisk-jødiske flygtninge over tyske krigsflygtninge og tyrkiske og pakistanske gæstearbejdere til nutiden, hvor Nørrebro både fejres og fordømmes som Københavns indvandrerkvarter. Hvilke roller har indvandrere spillet i kvarteret igennem tiden? Hvem var de, både som grupper og individer? Hvordan spillede indvandring sammen med den fortælling om Nørrebro, som er blevet udviklet og geb

Hjemmehjælperen Jette finder gamle fru Jensen på badeværelset – død og hængende fra vasken i et kort reb. Blod op ad væggene og pøl på gulvet. Liget hænger med armene ud til siden, fødderne i pæne sorte sko ved siden af hinanden, øreringe som sølvengle i de gamle ører. Selvmord? Kan fru Jensen på 98 år have villet tage sit eget liv? Og ville det overhovedet være muligt for hende?Peter Iversen, vicepolitiinspektør forflyttet fra København til Vestjylland, er på sagen og med hos embedslægen, da en lille sort amulet med ukendt skrift pludselig falder ud af fru Jensens krogede hånd. Nationalmuseet kommer på banen, og Peter møder her til sin overraskelse Bill Perez fra FBI. Han efterforsker mordet på en amerikansk højesteretsdommer Elisabeth Moore Jackson, og i hendes mund har man fundet en kugle med ligheder med amuletten i fru Jensens hånd. Begge dele er placeret efter døden, og de historiske eksperter er enige om, at amuletten og kuglen, som er blevet brugt imod ondskab og dæmoner, er ægte, og kuglen har været en del af Nationalmuseets samling indtil 1933, hvorfra den siden forsvandt.Peter Iversen må finde ud af, om de to sager er forbundne, og kobles sammen med en af verdens førende amuleteksperter i magtfuld rituel praksis, Nanna Rasmussen. Det umage pars efterforskning får dem ud på en større færd for at løse gåden. Læseren tages med til bl.a. Kairo og Vatikanet i en hæsblæsende jagt på sandheden, som overgår deres vildeste fantasi.

Karen Blixen i billeder - en livsskildring af Marianne JuhlGennem ca. 250 fotos og andre illustrationer fortælles historien om Karen Blixens liv, om barndommen  på Rungstedlund, om faren, Wilhelm Dinesens selvmord, opvæksten i et stærkt 'kvinderegimente' bestående af moren, mosteren og mormoren, ægteskabet med halvfætteren Bror Blixen-Finecke, det 17 år lange ophold i Afrika, kærlighedsforholdet til Denys Finch Hatton, skilsmissen, konkursen, hjemkomsten til barndomshjemmet, debuten, forfatterskabet, betydningen og positionen i det danske litterære miljø og verdensberømmelsen.  Billeder – nogle af dem ikke tidligere offentliggjorte - og tekst supplerer hinanden, så de tilsammen danner en biografi.

Isbjørnen er et humoristisk og grotesk portræt af den umulige teolog Thorkild Müller. Som præst i det nordligste Grønland får han frihed til at udfolde sin virkelige natur, men vender senere hjem til den jævne danske provins, hvor der venter ham et uundgåeligt opgør med det præsteskab, han i sin tid forlod.En af Henrik Pontoppidans mest kendte korte romaner. Denne udgave er baseret på 3. udgave fra 1984.

"Sult" (1890) repræsenterer med sine flakkende glimt fra sjælelivets dyb et afgørende brud med naturalismen og den borgerlige roman. Den handler om en sultende kunstner, der driver rundt i Kristiania, men dens ærinde er ikke at sætte fokus på materiel elendighed, men på et sind, der bevæger sig mellem eksistentielt sammenbrud, trodsig livsvilje og blomstrende fantasiliv.Nyoversat af Kim Leine, som også har skrevet forord.

Klassikergenudgivelse i deluxe-udgave. To lærredsindbundne bind.Nobelprismodtageren Henrik Pontoppidans rystende beretning om en mand og hans skæbne, om hans kamp for sin lykke og om hans nederlag. Den unge præst Emanuel Hansted er i kulturlede flygtet fra sin barndoms københavnske overklassemiljø ud til et par små afsidesliggende landsogne. Syv lykkelige år oplever han i dette sit ”forjættede land”, men så begynder uheld og ulykke at undergrave hans tilværelse …

Pan udkom første 1894 og er blevet betegnet som en digterisk triumf for Knut Hamsun. Det er beretningen om løjtnant Thomas Glahn og hans forhold til to kvinder; den hengivne Eva og den solbrune, lunefulde Edvarda.

Forraadt udkom i 1892 og er en ægteskabsroman om de ulige seksualitetsnormer, der gjaldt for henholdsvis mænd og kvinder på den tid. Bogen kan ses som Amalie Skrams indspark i sædelighedsfejden, der var et af det moderne gennembruds mest markante udtryk.

Historisk roman om kærlighed, tab og sprogets magt. Med kvindebevægelsen som bagtæppe udforsker romanen de skjulte liv, der udspiller sig mellem linjerne i en historie skrevet af mænd.Esme bliver født ind i en verden af ord. Som det moderløse barn hun er, tilbringer hun størstedelen af sin barndom i Skriptoriet: det haveskur i Oxford, hvor hendes far og et dedikeret hold af leksikografer indsamler ord til den allerførste udgave af Oxford English Dictionary. Men Esme opdager, at det ikke er alle ord, der finder vej ind i det toneangivende storværk, og hun begynder at indsamle dem, der er blevet glemt eller afvist af de lærde mænd – typisk dem, der knytter sig til kvinders oplevelser. Hun skjuler ordene i en gammel kasse, og langsomt begynder en helt ny ordbog at tage form: De glemte ords bog. Og den tegner et ganske andet billede af virkeligheden end den, hun er vokset op med.De glemte ords bog er inspireret af virkelige hændelser, og Pip Williams er dykket dybt ned i Oxford English Dictionarys arkiver for at fortælle denne tankevækkende historie om sprogets evne til at forme den verden, vi lever i.

Den skandinaviske udvandring til Sydafrika i slutningen af 1800-tallet skyldtes de store guld- og diamantfund i boerstaterne Transvaal og Oranje Fristaten. Men mange danskere og skandinaver kom i klemme i det, der udviklede sig til Den Anden Boerkrig 1899-1902. En krig mellem det mægtige britiske imperium og de to små boenstater.I krig under Sydkorset afdækker et vigtigt og næsten ukendt område af den danske og fælles skandinaviske udvandringshistorie og kaster lys over de skandinaver, som på forskellig vis befandt sig på boerstaternes side. Enten i direkte væbnet kamp mod den britiske kolonimagt eller i politi- og ambulancetjeneste. Flere af disse skandinaver blev som krigsfanger senere deporteret til fjerntliggende fangelejre. Andre skandinaver blev interneret i briternes berygtede koncentrationslejre. Bogen kaster lys over disse udvandrerskæbners dramatiske og turbulente historie.I dag står Det Skandinaviske Monument fra 1908 og det bemærkelsesværdige Skandinaviske Gravmonument fra 1927 ved slagmarken Magersfontein og vidner om den danske, svenske, norske og finske indsats i den proces, som Afrikas sydligste nation er rundet af. Peter Agerbo Jensen (f. 1974) er cand.mag. i historie og samfundsfag. Han har været gymnasielærer, konsulent på Christiansborg og uddannelsesansvarlig. Peter Agerbo Jensen har skrevet artikler og boganmeldelser om kulturhistoriske emner samt uddannelse. I krig under Sydkorset er hans første bog.

Now available in a new, large single volume with an appendix also listing the modern plant names, this classic collection by "the Audubon of botany" features more than 250 exquisite reproductions of Walcott's celebrated watercolors of wildflower life in the United States of America and Canada. What does it take to paint a wildflower that blooms for a single day in a deep forest? For Mary Vaux Walcott, it involved spending up to seventeen hours a day out of doors with her paintbox to capture the shape, movement, and colors of delicate petals and leaves. Originally published in 1925 to enormous acclaim in five, oversized volumes, Walcott's sketches introduced the diversity and beauty of North American plants to the general public. A selection of some of the most stunning illustrations are now available in a single volume, these illustrations have lost none of their beauty or realism. Walcott's technique involved precise attention to detail, color, light, and perspective. Her art can also be appreciated as the work of a woman scientist battling the prejudices against her gender that were common in her day. She was an intrepid explorer, skilled mountaineer, and generous benefactor to the Smithsonian Institution at a time when women's accomplishments were often overlooked or misattributed. As inspirational and informative as they are a pleasure for the eyes, this bouquet of nature's fleeting gifts is a lasting treasure of botanic and scientific artistry.Published in association with the Smithsonian Institution

London erkunden mit Sherlock HolmesAuf dringendes Ersuchen des Premierministers begeben sich Sherlock Holmes und Watson auf die Spuren eines Verbrechers, der einen Anschlag mit verheerenden Folgen für Wirtschaft und Regierung androht. Ihre Suche führt sie durch das historische London, vorbei an Buckingham Palace und Westminster Abbey, Trafalgar Square und St Paul's Cathedral bis hin zur kürzlich eröffneten Tower Bridge. Dabei treffen sie auf die Geister berühmter Persönlichkeiten wie etwa Prince Albert, Maria Stuart oder William Shakespeare, die aus ihrem Leben erzählen und nützliche Hinweise geben. Das Buch lädt zu einer Stadterkundung der besonderen Art ein.

Vejen til Berlin er en modernistisk udgave af den klassiske dannelsesroman.Vi befinder os i København i 1893. Karl Henrik Theodor Severinsen vandrer fortvivlet rundt i natten, efter at den kvinde, han elsker, er blevet gift med hans bedste ven. Da han inderst inde ved, at hans nederlag har rod i ham selv, flygter han ud i verden.Han tager ophold i en lille sydvestsjællandsk landsby. Her går han i gang med at skrive sin roman ”Forgjort”, hvor han selv optræder sammen med den lille bys borgere, som han indskriver i handlingen.Fiktion er dog ikke så let at styre, og snart bliver det svært at holde roman og virkelighed adskilt. Med oprørske romanfigurer og fanget i endnu en pinagtig trekant, flygter han videre ud i verden. Ankommet til Berlin etablerer han sig som skribent, men problemer har det med at gentages.Er det forfatteren, der skaber sine romanfigurer, eller romanfigurerne, der skaber deres forfatter? Og hvem løber af med sejren?Karl Henrik Theodor Severinsen ankom til Berlin sent om aftenen mandag den 1. oktober 1894. Banegården var elektrisk illumineret. Tre store lysekroner hang ned fra afgangshallens loft, og smedejernsforsirede lamper hang ud fra væggene. Karl stod stille
et øjeblik og så sig omkring. Han havde aldrig set så lysende og stor en banegård. Han gik langsomt gennem hallen, hvor der til trods for det sene tidspunkt var et mylder af mennesker, der fyldte rummet med en summende støj.
Han kom til at tænke på dengang, han ankom til F.: mørket og stilheden i gaderne, malermester Stub, der ledte ham gennem natten hen til
fru Lauritzen med sin stormlygte i hånden, og hans tætte skikkelse, der stod så alene i lygteskæret omgivet af et buldrende mørke. Dengang var han ankommet til mørke, her fødtes han i lys. Sten Jacobsen er cand.mag. i samfundsfag og historie og har været gymnasielærer fra
1978 til 2015.Seneste udgivelser: Novellesamlingerne Blind trappe, Hvem kan gøre en dukke fortræd? samt Hulter til bulter. Har også udgivet bøger om mikro- og mentalitetshistorie, bl. a. Saadan er de og Nu er jeg her altsaa ganske ene – Asta Kofod 1876-1923

I bogen vises det, hvordan Det Kirkelige Råd fungerede mellem 1883 og 1901, og der fremlægges argumenter for, at man kan se Det Kirkelige Råd som et eksempel på en faktisk opfyldelse af grundlovens §66. Det Kirkelige Råds funktion og opgave er blevet vurderet og analyseret ud fra to udvalgte sager, som Rådet har beskæftiget sig med. Det gælder spørgsmålet om udvidelse af Det Kirkelige Råd, og spørgsmålet om fraskiltes ret til at blive viet igen. Nærværende arbejde med Det Kirkelige Råd er således et bidrag til den danske kirkehistorieforskning, og bogen skulle gerne give læseren et indblik i en af folkekirkens mere ukendte, men dog ikke mindre interessante perioder.

Hvem bestemmer hvad der er god videnskab? I det 19. og 20. århundrede har svaret været universitetets professorer: De fastlagde de videnskabelige normer, f.eks. gennem eksamenskrav, disputatsbedømmelser og lærerindstillinger. I Professoratet beskriver Pelle Oliver Larsen hvorledes akademikere opnåede en sådan magt ved Det Filosofiske Fakultet i København i årene 1870-1920: Hvordan blev man professor? Hvad var beslutningsgrundlaget for udnævnelsen?Da universitetets lærerforsamling i 1904 anbefalede at give kvinder adgang til universitetets videnskabelige stillinger, blev der argumenteret med at det var i overensstemmelse med "den nedarvede regel": Kun videnskabelige kvalifikationer tæller når et professorat skal besættes. I virkeligheden var denne nedarvede regel et resultat at endnu uafsluttede forhandlinger og kampe.Kampen om Det Filosofiske Fakultet blev udkæmpet på flere fronter. Det var en indre kamp i universitetet og fakultetet om videnskabelige idealer og betydningen af politik og religion, køn og moral i videnskabens verden. Men det var også en ydre kamp mod statsmagten, der krævede loyalitet af sine embedsmænd - også professorerne. I bogen fortælles om hvorledes modernisterne gradvis vandt denne kamp: Fakultetet løsrev sig fra staten og gjorde videnskabskriteriet til det eneste gyldige.Centralt i denne fortælling står sagen om Georg Brandes' forhold til universitetet. Brandes ansøgte i 1871 om ansættelse i litteraturhistorie, men blev afvist af politiske årsager. I løbet af de næste 30 år kom det ved flere lejligheder på tale at gøre Brandes til professor. Bogen indeholder den hidtil mest udførlige analyse af denne sag, der fik stor symbolsk betydning fordi den tydeliggjorde at videnskabelige og politiske kvalifikationer ikke nødvendigvis følges ad.Pelle Oliver Larsen er ph.d. i historie og ansat som videnskabelig assistens på Institut for Kultur og Smafund, Aarhus Universitet.