Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Sebastian fortæller om 100 klamme dyr Sebastian Klein har fundet frem til 100 virkelig klamme dyr: gribben, der kaster råddent kød op, kaninen, som spiser sin egen lort og maraboustorken, der skider ned af egne ben. Men der er en forklaring, og den får man her. Fra ca. 6 år Andre bøger i serien: Verdens 100 vildeste dyr Verdens 100 mærkeligste dyr Verdens 100 mest farlige dyr De 100 mest fantastiske fortidsdyr Verdens 100 mest gådefulde dyr
Fortsættelsen til En af os lyver "Kom nu, Bayview, I ved, I har savnet det.? Det er et år siden, Simon døde, og et år siden, at Bayview-firkløveret blev renset for alle anklager, og i tiden der er gået, har der ikke manglet nye sladderaps på Bayview High. Men ingen har kendt folks hemmeligheder lige så godt som Simon. Indtil nu. Denne gang er det ikke en app. Det er en leg. Sandhed eller konsekvens. Phoebe er det første offer. Hvis du vælger ikke at lege med, afslører gamemasteren en hemmelighed. Og Phoebes er mørk. Maeve er den næste, og hun burde vide bedre: Vælg altid 'konsekvens'. Da det bliver Knox' tur, er konsekvenserne blevet dødelige. Simon er væk, men nogen er fast besluttet på at føre hans arv videre. Og denne gang er der et helt nye spilleregler. Den længe ventede fortsættelse til bestselleren En af os lyver tager os tilbage til Bayview. Til helt nye karakterer og et helt nyt, dødeligt mysterium. Men også til både Bronwyn, Nate, Addy og Cooper.
Anna, Sadie og Isabel melder Banana til en hundeudstilling i byen. Banana skal vaskes, friseres, lære nye tricks og klædes ud, synes Sadie og Isabel. Men Anna synes, at Banana er god nok, som hun er. Pludselig bliver den sjove ide ikke så sjov længere, for de tre veninder kan ikke blive enige. Hvorfor skal det være så dumt med en sjov ide? En bog om at være sammen om noget, og alligevel være sig selv. Fjerde bind i serien om Anna og hendes to veninder, Sadie og Isabel. Og så selvfølgelig hunden Banana! Fra ca. 6 år og opefter.
Anna har en rokketand. Det har Jakob også. Snart bliver det en konkurrence om, hvem der taber den først. Og den der taber, skal gøre noget rigtig, rigtig pinligt! Med hjælp fra sine to veninder, Sadie og Isabel, gør Anna alt, hvad hun kan, for at få tanden ud. Får hun den ud før Jakob? Eller skal hun gøres til grin for hele klassen? Bind 3 i serien Anna, Banana om Anna og hendes to veninder Sadie og Isabel. Og så selvfølgelig Annas søde hund, Banana. Fra ca. 6 år og opefter.
I lejligheden i Vangede tilbringer krigsveteranen, Niels Oxen, dagene med at se frem til samværet med sin søn, som kommer en gang hver anden uge. Det er dog ikke lutter idyl, når de to ses, og deres forhold er mildest talt problemfyldt. Da Axel Mossman, som er tidligere PET-chef spørger Oxen, om han vil tage til Jylland og lede efter en forsvunden gårdejer og tidligere departementschef, er Oxens første indskydelse at takke klart nej, men han kommer alligevel på andre tanker, da det går op for ham, at han kan slå opgaven sammen med den vinterferietur han skal på med sin søn. Turen går til ukendt terræn i Harrild Hede, hvor der er observeret ulve, og flere ulve krydser hans spor og leder ham på sporet af hans gamle makker Margrethe Francks fortid. Hendes fortid skal vise sig at rumme langt flere hemmeligheder og farer, end nogen havde forestillet sig. Der er lagt op til kolde gys og mystiske forbindelser i Jens Henrik Jensens fjerde bind i serien med krigsveteranen Niels Oxen.
Populær serie til de 6-9-årige Anna, Sadie og Isabel bliver helt fortryllede, da Jakob en dag kommer i skole og viser dem et fantastisk korttrick. Men da Jakob ikke gider at fortælle dem, hvordan det virker, beslutter de tre veninder at lave deres eget trylleshow. Og det skal være meget bedre - og sværere - end Jakobs! Fra ca. 6 år Læs også de forrige bind i serien Anna, Banana:Uvenner (1)En, to mange (2)Væddemålet (3)En hund, to hundrede (4)Stakkels, lille killing (5)Opskrift på kaos (6)Hemmeligheden (7)
Pigen under træet er Sara Blædels nyeste Louise Rick bog. På Bornholm finder man liget af en skolepige ved navn Susan som forsvandt under en lejrskoletur i 1995. Liget er gemt i en klippesprække i Ekkodalen under et dække af insekter. Camilla Lind er på kriminalredaktionen Morgenavisen og invisterer på at finde ud af hvad der er sket dengang Susan forsvandt. Da hun undersøger sagen og møder hendes gamle ven Pia, finder hun en familie i stor sorg fordi Pia samme dag har druknet sig selv. Louise Rick er på orlov fra jobbet i drabsafdelingen men bliver kaldt hjem da broderen forsøger at begå selvmod grundet konen Trine har forladt ham. I deres søgen efter Trine finder de ud af at hun har gået i klasse med Susan og Pia og også var med på den lejrskoletur, hvor Susan forsvandt...
Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020. Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til. Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein
En spændende krimi af Kim Faber og Janni Pedersen som fortsætter historien om politikommissæren Martin Juncker og hans gamle partner Signe Kristiansen. Juncker som forsøger at rydde op i fortiden, hvilket er svært, da han hver nat siden hans fars død er præget af mareridt. Det er en svær opgave af fortrænge fortiden, da hans datter begynder at se sig skepsis på det hele. Junckers kone, journalisten Charlotte er kommet i avisens gravergruppe, og modtager en dag et anonymt tip om, at det forfærdelige terrorangreb der for et halvt år siden fandt i sted i København, kunne have været undgået. Det går senere op for Charlotte at Forsvarets Efterretningstjeneste antageligt kendte til terrorplanerne, med undlod at gribe ind. Juncker bliver konfronterede med dette, med ønsker ikke at involvere sig i sagen, da det kan bringe ham og Charlotte i en livsfarlig situation. Det er derfor op til Junckers gamle partner Signe Kristensen at komme til bunds i sagen, men som selv har sine egne problemer at slås med i hendes privatliv. Da der senere opstår en forbindelse mellem terrorsagen og et frygtelig lig, som bliver fundet af nogle børn i Kongelunden, beslutter Signe sig at gå all in i sagen, for at forsøge at grave sandhederne frem. En uhyggelig fortælling om hvor grusomt det kan gå, når fornuften falder igennem og ondskaben får frit spil.
Makkerparret Signe og Juncker bliver genforenet i tredje bog i Faber & Pedersens succesfulde krimiserie.Efter sit eksil i Sandsted er Martin Junckersen tilbage i København. Han er ved at blive skilt fra sin kone og er endegyldigt rykket ud af Kartoffelrækkerne og ind i en lille lejelejlighed i Nordvest. Helbredet er heller ikke det bedste.Han er netop vendt tilbage til Personfarlig efter en alvorlig operation, da en ung kvinde findes dræbt på Amager Fælled. Hun er blevet kvalt og efterladt halvnøgen og skændet i et buskads. Hendes tøj er pænt lagt sammen på jorden ved siden af liget. Der er ingen oplagte spor at gå efter. Intet dna. Men drabet prikker til noget i Juncker. Ti år tidligere efterforskede han en lignende sag, men fandt aldrig gerningsmanden. Nu kan han ikke frigøre sig fra tanken om, at det kan være den samme morder.Signe Kristiansen er glad for at have Juncker tilbage. Hun efterforsker et knivdrab, hvor en ung nynazist har mistet livet under en politisk aktion på Nørrebro. To uafhængige sager, indtil der viser sig et opsigtsvækkende personsammenfald.Signe slås stadig med de psykiske senskader efter voldtægten fire år tidligere, hvor en kollega nær havde slået hende ihjel. I smug har hun gået og fulgt sin gerningsmand tæt, og den verserende voldtægtssag puster til ilden. Langsomt indser hun, at hun er nødt til at gøre noget drastisk for at komme videre med sit liv.Kvæler er en oprivende og højaktuel krimi om hævn, ondskab og dødsangst og er tredje selvstændige bind i serien om Martin Juncker.
Da Ravn vender tilbage efter et langvarigt sejltogt, er alt forandret på Christianshavn. Et skudattentat fra Frelserkirken har sendt død ned over den fredelige bydel, og en nær ven til Ravn er blevet hårdt såret. Ravn starter sin egen efterforskning og får undervejs følgeskab af den unge advokat Miriam, der sender ham på sporet af en forsvunden krigsveteran. Sammen forsøger de to at stoppe den ukendte gerningsmand, der holder nationen i et jerngreb, før et nyt attentat truer. Skytsengel er sjette selvstændige bind i serien om privatopdageren Thomas "Ravn" Ravnsholdt, der bor på sin motorbåd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe.
Puk Elgård fortæller i denne rørende selvbiografi og hyldest til livet, historien omkring det at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med en overskyggende angst, og ikke mindst om at bryde tabu og tavsheden omkring en udfordrende barndom og opvækst. Men også hvor livsvigtig en beslutning at om vælge sin egen vej og bryde et dårlige mønster er. Samtidig er Se mor, jeg danser også en hyldest til livet. Den fortæller netop om den tro Puk havde og har på, at man KAN bryde ud og finde sin egen vej på trods af en udfordrende barndom.,Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia, var lægernes eneste råd til det ulykkelige forældrepar: "Få et andet barn med det samme." Ramt af stor sorg, ser forældrene lægens råd som en mulighed ud af den store skygge som lå over dem, og ganske kort efter begravelsen, blev Puks mor gravid, og Puk om til verden som det hun selv omtaler som et erstatningsbarn. Da Puk er kun 6 år gammel, opdager hun sandheden om sin afdøde søster, og påtager sig i en alt for tidlig alder opgaven med at holde familien på fode, i den store sorg som stadig overskygger familien. Men sorgen havde slået dybe revner i det fundament som skulle være for en lykkelig og velfungerende familie. Derfor er Puk og hendes bror Claus' opvækst dybt præget af begge forældres store forbrug og af alkohol og piller, samt farens voksende ludomani, samtidig med en mor hvis psyke var skrøbelig.. Puk Elgård har gennem hele sit liv været fast besluttet på at være en mønsterbryder, og ikke følge familiens misbrug og ustabile fundament. På en rejse til New Mexico får hun muligheden for at gennemgå nogle ældgamle og hemmelighedsfulde indianerritualer. Under trommedans og fuldmåne kommer minderne fra en alt andet end lykkelig barndom krybende frem, og pludselig er hun tættere på tragedien end nogensinde før. Vil det være for svært, eller måske umuligt at bryde mønsteret uanset hvor meget man ønsker det?
Når den, der elsker dig højest, også er den, der gør dig allermest ondt. Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle, er det næsten for godt til at være sandt. Hun har ikke altid haft det let, men nu ser alting lyst ud. Selvom Ryle er imod faste forhold, giver han snart efter for sine principper, og Lily er lykkelig. Men der er alligevel noget ved Ryle, der giver skår i glæden - og da Lilys ungdomskæreste Atlas en dag dukker op, trues alt, hvad Lily og Ryle har opbygget sammen. Det ender med os er en uforglemmelig fortælling om kærlighedens ultimative pris af forfatteren til Forbandede kærlighed og Måske en dag. ?En modig og hjerteskærende roman ... Ingen kan levere en læseoplevelse så fuld af følelser som Colleen Hoover.? - Anna Todd, bestsellerforfatter til After-serien ?Prægtig, bevægende og uforglemmelig. En bog, man giver videre.? - USA Today ?Hendes modigste roman til dato ? Sikke en historie!? - New York Daily News ?Det ender med os er et perfekt eksempel på Colleen Hoovers evne til at skabe fortællinger, der på samme tid er både opløftende, romantiske og dystre.? - Romantic Times Book Reviews ?Et must-read, fuld af fængslende drama.? - Kirkus ?Fra første øjeblik var jeg ude af stand til at lægge den fra mig - dette er en af de smukkeste og mest uforglemmelige fortællinger, jeg nogensinde har læst.? - Goodreads ?Det ender med os håndterer et svært emne med ferm og sikker hånd.? - Huffington Post
Michael Katz Krefeld har begejstret læserne herhjemme og i 20 lande verden over med sine hæsblæsende, nervepirrende og stærkt underholdende krimier om den tidligere politibetjent Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn.I PAGTEN satser Ravn alt på at få opklaret en traumatisk sag: Hvem dræbte hans kæreste Eva i deres hjem for fem år siden?Nye oplysninger i sagen fører Ravn til en aldrende lejemorder og til en gruppe kriminelle betjente med forbindelse til en skræmmende magtfuld person i samfundets øverste top. Men først da Ravn indgår en fatal pagt med gangsterkongen Kaminsky, får han viden og forbindelser, der måske gør det muligt at afsløre korruptionen og den anonyme bagmand - og at finde Evas morder. Men alting har en pris, helt præcis 71 skjulte millioner fra et gammelt, uopklaret røveri, som Kaminski ønsker at få fat i.PAGTEN er femte bog om den coole privatopdager Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin hund Møffe.
Siden 1980?erne har F-16 været rygraden i Flyvevåbnet som Danmarks kampfly i forbindelse med træning, patruljering og skarpe missioner i udlandet. Men hvordan er det egentlig at sidde i cockpittet, når tingene spidser til eller ikke helt går som planlagt?Det fortæller over 50 forskellige F16-piloter om i F-16 - PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER, der både i tekst og foto dokumenterer deres oplevelser. Bogen giver et usædvanligt blik ind i en ellers lukket verden, er fyldt med dramatiske og fascinerende historier fra livet over skyerne og kommer også ind på de tanker, piloterne gør sig, når de deltager i krig.F-16 - PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER tager læseren med på 40 års rejse fra de første flyvninger i USA over F-16?s ankomst til Danmark til missioner i Kosovo, Afghanistan, Libyen, Irak og Syrien.
Mennesker med et nært forhold til dronning Margrethe fortæller om, hvordan hun i 50 år er vokset til at blive et nationalt samlingspunkt, som befolkningen holder af og lytter til. Kong Willem-Alexander af Holland, kronprins Haakon af Norge, kronprinsesse Victoria af Sverige, statsminister Mette Frederiksen, billedkunstner Bjørn Nørgaard, fhv. kgl. konfessionarius Erik Norman Svendsen, arkæolog Flemming Kaul, ambassadør Ulrik Federspiel og de nære veninder Birgitta Hillingsø og Marianne Haslund-Christensen beretter om de søjler, som dronning Margrethes liv hviler på: familien, nationen, rigsfællesskabet, historien, troen og kunsten, og geologen Minik Rosing og maleren Trondur Patursson fortæller om forholdet til Grønland og Færøerne.I bogen gør Dronningen også selv status over sine 50 år som Danmarks statsoverhoved.Tilsammen udgør beretningerne et varmt og levende portræt af en regent, der har repræsenteret Danmark udadtil og forenet landet indadtil. Let har det ikke altid været, Dronningen har skullet tackle udfordringer og kriser. Både som monark og menneske.
Efterfølgeren til Jojo Moyes' mest populære romaner, Mig før dig og Efter dig, byder på et kærligt gensyn med Louisa Clark, som for alvor er klar til at efterkomme Wills ønske om at leve livet og kaster sig ud i et nyt eventyr i New York. Lou Clark ankommer til New York, klar til at starte et nyt liv og overbevist om, at hun godt kan holde liv i forholdet til kæresten, Sam, hjemme i England. Her bliver hun hos sin nye arbejdsgiver, det superrige Gopnik-par, kastet ud i en tilværelse meget fjernt fra de beskedne kår, hun selv stammer fra. Leonard Gopnik og hans noget yngre kone Agnes introducerer Lou for byens absolutte overklasse, heriblandt Joshua Ryan, en mand der bringer en fjern hvisken med fra Lous fortid. For at holde sammen på sine to verdener må Lou holde på en del hemmeligheder – og ikke kun sine egne. Og hun må spørge sig selv: Hvem er Lou Clark? Og hvordan skaber man ro i et hjerte, der er splittet i to? Pressen skriver: »… man må sidde tæt på sine Kleenex og samtidig planlægge en fridag. Den er ikke til at slippe.« ***** – Femina »Jojo Moyes formidler Lous tanker og følelser eminent … alle kvinder kan genkende sig selv i Lou.« ***** – Familie Journal »… en fin påmindelse om, at man skal huske at tage på eventyr og leve livet.« **** – ChriChri »Jojo Moyes skriver som altid med en ærlig, rørende og empatisk tone, hvor humoren skinner igennem hver en sprække.« – IN »Læs den - og grin, græd og krum tæer som altid i Louisa Clarks selskab!« – Kulturkapellet
Tag med Leif Davidsen på rejser fra Moskva til Tokyo, fra Påskeøen til Sydspanien, fra Vietnam til USA, fra Hawaii til Paris og Danmark. I ti fortættede noveller introducerer Leif Davidsen en række mennesker rundt om i verden, som befinder sig et afgørende sted i deres liv: en falleret forretningsmand, en forgældet spillefugl, en ufrivillig sexturist, en forblændet elsker, der vil gøre alt for sin nye kærlighed - og en aldrende kunstner, der har mistet sin inspiration. Tvivl, retningsløshed, hævntørst, desperation og ikke mindst lidenskab og kærlighed folder sig ud over siderne, hvor verden fra øst til vest samtidig kommer til live igennem Davidsens pen. leif davidsen fortæller selv, at han samler inspiration på sine mange rejser. i den nye novellesamling fortælles alle de små historier, der ikke har fundet vej til hans romaner. Leif Davidsen (f.1950) Har en stribe spændingsromaner, rejsebøger og et par novellesamlinger bag sig.
I denne personlige beretning fra Søren Pind, fortæller han historien fra ungdomsårene på Bornholm til lokalpolitik i København. Han fortæller om rejsen til national politik i Folketinget og til verdensscenen som frihedsminister. Bogen er en skitsering af en dramatisk tid, og den tilbyder rig indsigt i Danmarks historie, og en forventelig fremtid. Søren Pind trækker tråde fra kaos over frihedsrus i 70'erne helt frem til migrationens og populismens årti. Efter sine 30 år i dansk politik, viser han her sin personlige oplevelse af politiske bevægelser og verdens forandring.
Han blev svigtet af sit land og af sin far.Han svor ikke at se sig tilbage.Nu har Danmark brug for ham.For kontreadmiral Richard Cortzen startede og sluttede alting med fædrelandet. Det koncept siger imidlertid ikke hans søn, Tom, noget. Han har efter en traumatisk oplevelse som jægersoldat i Irak vendt både sin far og sit fædreland ryggen.Da faren dør, og Tom må haste hjem til begravelsen, sker der imidlertid noget. En gammel soldaterkammerat prikker ham på skulderen: Danmark har brug for Tom.Splittet mellem faderens livslange kamp for Gud, konge og fædreland og sin egen individualistiske ideologi bliver Tom sendt ud i nationens tjeneste. En iransk topprogrammør er blevet dræbt i Dubai og hans danske kæreste er forsvundet. Sagen berører egentlig ikke Danmarks sikkerhed, hvis ikke det var, fordi FE’s udsendte i Mellemøsten, som var Toms gode ven, også er blevet myrdet.KONGETRO er en vild historie om magtmisbrug, konspiration og nationalisme i en verden, hvor landegrænserne i stigende grad trækkes hårdere og hårdere op.
Ondskaben kender ingen grænser.Den erfarne privatopdager Ravn får sin mest uhyggelige sag til dato, da en klient beder ham finde en gammel skolekammerat, som han ikke har haft kontakt med i 17 år. En række bestialske overfald på kvinder, der ryster København har givet klienten mistanke om, at hans skolekammerat står bag, fordi overfaldene minder om det, som han og kammeraten begik på en lille pige tilbage i 1993, og som endte fatalt. Af frygt for hævnangreb mod drengene har de siden deres frigivelse levet under politiets vidnebeskyttelsesprogram med nye hemmelige identiteter og er derfor umulige at opspore. Da endnu en kvinde bliver overfaldet og denne gang dræbt, efterforsker Ravn sagen og indleder jagten på den anonyme morder. En gerningsmand der kan være hvem som helst, og slå til hvornår det skal være. Og spørgsmålet melder sig hurtigt for Ravn, om han kender sin klients virkelige identitet og hans motiver?Dybet er fjerde selvstændige bog i Michael Katz Krefelds populære serie om privatopdageren Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe. Serien udkommer i 20 lande.
Sallys far er langt ude i skoven er en del af den populære billedbogsserie om Sallys far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen. Sallys far synes, at Eddie og Sally bruger alt for meget tid på deres iPad. De burde komme ud i den friske luft i stedet! Frisk luft er nemlig vildt sundt. Så far får en helt genial ide: De skal på tur i skoven, og Sallys ven Svend skal med. Far er ret skrap til alt, hvad der har med naturen at gøre - hvis han altså selv skal sige det. Problemet er bare, at naturen ikke rigtig vil, som far vil. Fra ca. 4 år Flere bøger i samme serie: Dengang Sallys far var dreng Sallys far gider ikke være voksen Sallys far er sygt pinlig Sallys far bander (... ad helvedet til) Sallys fars fede ferie
William Warwick har altid drømt om at komme ind i politiet, og i starten af 1980’erne søger han optagelse i Metropolitan Police i stedet for at blive advokat som sin far. Han starter sin karriere som ordensbetjent og rykker hurtigt videre op i systemet i Scotland Yard.Under efterforskningen af sin første store sag, røveriet af et uvurderligt maleri af Rembrandt, møder han Beth Rainsford, som han forelsker sig hovedkulds i. Men Beth har en hemmelighed, som hun for alt i verden ikke vil have afsløret.Med Øjet der ser introduceres William Warwick, den sympatiske kriminalbetjent, der har sat sig som mål at bekæmpe kriminalitet alle steder i samfundet, koste hvad det vilPressen skrev om Øjet der ser:"Archer understreger sin position som en stor historiefortæller.” – Publishers Weekly”En mester i at bygge op. Giv os mere, tak.” – Kirkus Reviews”Archer har et naturtalent for at fortælle familiesagaer, og med dette første bind i en ny serie har han lagt i ovnen til noget, der er mindst lige så underholdende som Clifton-krøniken.” – Booklist
Ny selvstændig krimi i Fabian Risk-serien af den svenske forfatter Stefan Ahnhem. Et mord med racistiske undertoner sætter gang i et større efterforskningsarbejde hos politiet i Helsingborg. Datteren Matilda ligger i koma efter et skuddrama, og Fabian Risk er travlt optaget af at bringe sin familie på fode igen. Men da en ung syrisk dreng bliver brutalt myrdet og flere mord følger, må han tilbage på arbejde. Han og kollegerne hos Helsingborg politi kastes ud i en kamp mod tiden og en presset jagt på gerningsmændene. Samtidig kommer Fabian i besiddelse af information, som hans afdøde kollega Hugo Elvin efterlod sig; information, der giver Fabian viden om forhold på stationen, der kan få fatale professionelle og personlige konsekvenser for alle. Fjerde bind i serien om Fabian Risk Stefan Ahnhem har arbejdet som manusforfatter for film og tv i over 20 år.
Tre voksne brødre er sammen kørt op gennem Sverige til den ødegård, hvor de har tilbragt alle deres barndoms somre. Det er første gang i tyve år, de er tilbage. Med sig har de deres mors aske, som de vil sprede ved stedet.Som børn legede de frit på klipperne omkring det lille hus, badede i søen og gik på opdagelse i skoven. Men der skete noget, som gjorde, at de aldrig tog tilbage. Noget, de aldrig har talt om. De tre brødre har meget forskellige erindringer om den sidste skelsættende sommer, om deres forældre, og om det, der fik alt til at gå i stykker.Overleverne er en rørende og foruroligende roman om at genopleve sin barndom som voksen. Om at forstå sin familie og de hændelser, man er formet af..
Det korrupte rige er den længe ventede fortsættelse til Kragens kald i Leigh Bardugos serie Six of Crows, der har ligget nummer 1 på New York Times-bestsellerliste. Kaz og hans hold har gennemført århundredets mest dristige kup - og er kommet ud af det med livet i behold. Men i stedet for at læne sig tilbage og nyde frugten af deres hårde arbejde, finder de ud af, at de må kæmpe for deres liv. De er blevet snydt og svækket , og holdets gejst og ressourcer er ved at nå et nulpunkt. Magtfulde kræfter fra hele verden samles i Ketterdam for at finde hemmeligheden bag det farlige stof jurda parem, og på samme tid udfordre Kaz på hans evner og ikke mindst hans holds skrøbelige loyalitet. En krig ulmer i byens mørke og krogede gader - en kamp om genoprejsning og hævn, som vil afgøre Grisha-verdenens skæbne. I samme serie: Six of Crows 1: Kragens kald
Om foråret er tredje bind af fire i en personlig encyklopædi af den norske forfatter Karl Ove Knausgård. I denne roman følger vi en far og hans tre måneder gamle datter i løbet af en forårsdag, fra solopgang til solnedgang. Romanen handler om den strøm af små hændelser, som udgør vores liv, og om den himmel, vores liv udspiller sig under. Om foråret er en roman om livets begyndelse, om lyset, men også om mørket. Bogen er illustreret.
Anden bog i den hotte og romantiske new adult-serie WAIT FOR YOU. Teresa Hamilton har det svært. Hun er forelsket i sin storebrors bedste ven Jase, men efter at have kysset hinanden taler han ikke længere med hende. Desuden er hun lige kommet ud af et dårligt forhold, og nu truer en skade med at gøre en ende på hendes dansekarriere. Heldigvis skal hun snart starte på college og tænke på noget andet. Jase Winstead har en dyb hemmelighed, som han ikke kan fortælle til nogen. Især ikke til sin bedste vens smukke søster. Da han kyssede med Teresa, var det hedt og fantastisk som aldrig før, og selv om han ikke kan holde op med at tænke på det, ved han bare, at det ikke går. Han har andre forpligtelser og ikke tid til et forhold. I sidste ende kan Jase og Teresa ikke ignorere de stærke følelser, de har for hinanden. Men da en tragedie rammer må det forelskede par beslutte, hvad de er villige til at gøre for at blive sammen, og hvad de risikerer at miste, hvis de går hvert til sit.
Hvem beskytter man ved at lyve eller fortie sandheden?Maria er lykkelig. Hun har det fantastisk i sin sammenbragte familie med sin søn, sin nye mand, franske Samir, og hans datter, 16-årige Yasmin. Men en kold decembernat bliver Maria vækket til beskeden om, at Yasmin er forsvundet. Ifølge efterforsker Gunnar har et vidne set en person skubbe en anden person i vandet, og efter flere samtaler med politiet, går det op for Maria, at Samir mistænkes for at have slået sin egen datter ihjel. Det nægter hun selvfølgelig at tro, for hun kender sin mand, sin blide, elskelige og omsorgsfulde mand, alt imens tingene begynder at smuldre omkring hende. Pludselig bliver hun i tvivl. Kan han virkelig have begået en så grusom forbrydelse? Hvem kan hun nu stole på? Hvem taler sandt og hvem lyver?Alle lyver er femte selvstændige fortsættelse af Skyggejægeren, Dvale, Husdyret og Når isen brister. "Camilla Grebe er en af tidens bedste krimiforfattere." - Politiken om Skyggejægeren"En flot komponeret og meget velskrevet krimi." - Jyllands-Posten om Skyggejægeren
Vinder af Goodreads Choice Award 2015. Auburn Reed har planlagt sit liv ned i mindste detalje. Hun er ambitiøs og styrer målbevidst mod sine drømme, men da hun søger job i et atelier i Dallas, havde hun ikke forudset, at hun ville føle så stor tiltrækning til den karismatiske kunstner Owen Gentry. For en gangs skyld tager Auburn en chance og lader sit hjerte tage kontrollen, men hun finder langsomt ud af, at Owen har store hemmeligheder. Så store, at de risikerer at ødelægge alt, der er vigtigt for Auburn. Det eneste, der kan redde deres forhold er ved at tilstå. "Fabelagtig hjerteskærende og fuldstændig umulig at lægge fra sig. Endnu et mesterværk!" - Goodreads
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.