Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.Det er en varm sommeraften i august. Litteraturprofessoren Arne er sammen med sin hustru, kunstneren Tove og deres børn i et feriehus på landet. Ferien er snart slut, og deres ven, rigmandssønnen Eigil, opholder sig i et sommerhus i nærheden. Et andet sted i Norge er præsten Kathrine på vej hjem fra et seminar, men følger en impuls og indlogerer sig på et hotel i stedet for at tage hjem til familien.Ud over Arne, Eigil og Kathrine møder vi også Emil, Iselin, Solveig, Jostein, Turid og Vibeke, der hver især bakser med deres egne problemer i deres egne liv. Denne augustaften dukker en gigantisk stjerne op på himlen over dem. Hvad er det for et fænomen? Alle taler om stjernens enorme kraft, men har forskellige opfattelser af, hvad de oplever. Og så går livet videre, dog ikke helt som før, fordi usædvanlige hændelser begynder at ske."Morgenstjernen" følger ni mennesker henover to afgørende dage i deres liv. Det er Karl Ove Knausgårds første roman siden afslutning på det store autofiktive projekt "Min kamp" i 2013.
En tilsyneladende uskyldig mand mister livet under en voldsom eksplosion på Nordjyllandsværket – et af Danmarks sidste kulfyrede kraftværker og en kæmpestor udleder af CO2. Hvad der først ligner en ulykke, viser sig hurtigt at være et angreb, da politiet finder fragmenter af en militær kamikazedrone i murbrokkerne. En radikal organisation tager skylden for angrebet. Danmark er ramt af sit første tilfælde af klimaterror.Samme morgen findes en anden mand dræbt i en velhavervilla i det nordlige København. Han er søn af landets kontroversielle klimaminister, og sagen detonerer for alvor mellem efterforskernes hænder, da obduktionen afslører, at den dræbte har haft et heftigt kokainmisbrug – og desuden viser sig at have tætte forbindelser til en hidtil ukendt narkobande.Er der en sammenhæng mellem de to forbrydelser? Juncker og Signe kan først ikke få øje på den, men så gør deres kollegaer en opdagelse, som tilsyneladende vender sagen på hovedet.
Langsomt kommer Plessner til bevidsthed. Det er mørkt, og han befinder sig i en havareret bil med blodet dryppende fra et sår i panden. Han aner ikke, hvor han er. På passagersædet sidder en livløs kvinde, og i en rygsæk finder han en harddisk og en håndfuld reagensglas med vandprøver. Over ham summer himlen pludselig af helikoptere. Lyskegler skærer sig igennem skoven. Instinktivt fornemmer han, at det ikke bare er et biluheld, han er vågnet op fra, men en menneskejagt. Og at han selv og kvinden er byttet.Plessner er blevet kontaktet af en kvinde fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Hun har tilbudt ham et anseeligt beløb for at tage til det nordlige Rusland og afholde et overlevelseskursus for en samling prominente rigmænd – og ved samme lejlighed hjembringe en særlig genstand fra det fjerne russiske område. Plessners mavefornemmelse bød ham egentlig at sige nej til opgaven, men hans ubændige eventyrlyst og en flad tegnebog har gjort, at han har trodset rationale og instinkt.
En ung skolelærer og hans elev går på en revle langt ude i Vadehavet, da en tæt, uhyggelig tåge pludselig overrasker dem. De bliver borte fra hinanden, og da vandet begynder at stige, gribes læreren af panik. Et skrig i tågen leder ham på sporet, og da han endelig finder drengen, står han bøjet over et lig. Et ansigt stirrer op fra havbunden. Og de to er ikke alene derude.Sådan lyder skolelærerens forklaring: En mystisk ansigtsløs skikkelse kom ud af den hvide tomhed og slog ham bevidstløs, og da han vågnede, var drengen væk. Det er ikke første gang, et barn er forsvundet i den lille flække Melum ved den jyske vadehavskyst. Året før forsvandt en seksårig pige, og da Sønderjyllands Politi hverken formåede at finde pigen eller gerningsmanden, bliver der nu hentet eksperter ind udefra. Liget lå i grænselandet, hvilket gør det til en sag for både dansk og tysk politi.Mand uden ansigt er første bog i serien om efterforskerne Lykke Teit & Rudi Lehmann.
Anne-Maj Mortensen finder sin eksmands blodige lig i en luksuslejlighed ved Nykøbing Sjællands lystbådehavn. Den ældre herre har tilsyneladende begået selvmord, og ingen forstår hvorfor. Kort tid senere overrasker Anne-Maj et par, der på mystisk vis har skaffet sig nøgler til luksuslejligheden for at have sex – og snart får hun mistanke om, at den lokale ejendomsmægler står bag et organiseret misbrug af tomme ejendomme. Politiets efterforskere tager som sædvanlig ikke Anne-Maj alvorligt – ikke engang, da man finder først ét, så et andet lig, der efter hendes bedste overbevisning har forbindelse til sammensværgelsen. Men de skal blive klogere ..."Nøglen til mord" er tredje selvstændige bind i Anna Grues serie om fru Mortensen.Anna Grue (f. 1957) debuterede i 2005 med romanen "Noget for noget", der modtog Det Danske Kriminalakademis diplom for Fremragende Debut. Året efter udkom "Det taler vi ikke om", og i 2012 novellesamlingen "De andre". Sit store gennembrud fik Anna Grue med kriminalromanerne om Dan Sommerdahl. Serien startede i 2007 med "Dybt at falde", senere udkom "Judaskysset", "Kunsten at dø", "Den skaldede detektiv", "Et spørgsmål om penge", "Sidste forestilling" og "I lige linje". I 2015 udkom 50’er-romanen "Italiensvej", og to år efter kom fortsættelsen, "De voksnes rækker". Første bind i serien om Anne-Maj Mortensen, "Mysteriet i Genbrugsen", blev udgivet i 2020 og efterfulgt af "Døden i kurbadet" i 2021.
‘For barnets bedste’ er den første medrivende krimi skrevet af Line Holm og Stine Bolther. I bogen følger vi historikeren Maria Just, som til dagligt arbejder på Politimuseet i København. Maria Just er i færd med at planlægge en udstilling om uopklarede mordsager, der har fundet sted gennem de seneste 100 år. Pludselig bliver generalsekretæren for Røde Kors fundet myrdet på brutal vis og med et uforklarligt tegn indridset i maveskindet. Det grusomme mord efterforskes af det uortodokse makkerpar Mikael Dirk og Frederik Dahlin, som kommer ud for noget af en prøve idet presset efter at se resultater fra de politiske ledere, medier og politiledelsen vokser enormt for hver dag. En udfordring for de 2 modløse efterforskere, som aldrig før har arbejdet sammen, og som på ingen måder minder om hinanden. Imens efterforskningen er i fuld gang, falder Maria pludselig over en sammenhæng mellem den nuværende sag og et mere end 50 år gammelt uopklaret dobbeltdrab i Hellerup. En forbindelse som for alvor får Maria ind i efterforskningen, og som viser sig at trække tråde til Danmarks mest magtfulde personer og til en af de mest skamfulde begivenheder der er sket i dansk historie. Line Holm og Stine Bolther som på bedst mulig vis indleder os ind til en meget medrivende serie om historikeren Maria Just.
En forårsdag bliver Ravns bedste venner Eduardo og Belindas lille søn bortført af en psykisk syg kvinde, men heldigvis finder de hurtigt drengen i live, og kvinden bliver anholdt. Ved et tilfælde lander sagen på det advokatkontor, hvor Ravn er blevet hyret som efterforsker, og modvillig får han til opgave at assistere i forsvaret af kvinden. Affæren tager dog en uventet drejning, da det under varetægtsfængslingen viser sig, at hun har været udsat for bestialske eksperimenter, der har skadet hendes hjerne, og at hun måske faktisk er uskyldig. Langsomt får Ravn viklet sig dybere og dybere ind i sagen, der fører ham tilbage til et af psykiatriens mørkeste kapitler, men også på sporet af en skruppelløs organisation, der ikke skyr nogen midler for at bevare hemmeligheden om deres projekt og ikke mindst om ... Terminalen.Terminalen er ottende selvstændige bog i den anmelderroste bestsellerserie om privatdetektiven Thomas ’Ravn’ Ravnsholt, der bor sammen med sin bulldog, Møffe, på en båd i Christianshavns Kanal.
Europa er i undtagelsestilstand. Økonomiske kriser, pandemi og klimaforandringer hærger, og for at det ikke skulle være nok, så går Vesuv pludselig i udbrud. Det er det største vulkanudbrud i flere tusind år, og en gigantisk askesky indhyller kontinentet i et konstant mørke. Folk dør på gaden af nye og mere aggressive coronavarianter, millioner af fugle falder døde til jorden, og på Gammel Kongevej er der åbnet et surdejshotel, hvor man kan få passet sin surdej, når man er på ferie. Dommedag er nær.I denne afgørende stund for menneskeheden viser forskellige uafhængige analyser, at én mand kan redde verden. Denne mand er lidt overraskende den 48-årige fallerede digter Allan Thornbum, der bor til leje i en kælderlejlighed i Hvidovre. Til hverdag er han trafiktæller på Rødovrevej, og i sin fritid kommenterer han digte, som han har lånt på biblioteket. En dag banker den to meter og fem høje og hærdebrede socialdemokratiske statsminister, Bianca Didriksen, på hans dør og bønfalder ham om hans hjælp. Hun forklarer ham, at eksperter i finansministeriet har regnet sig frem til, at Allan tilsyneladende kan løse alle verdens problemer, hvis han skriver et digt, bare ét enkelt digt. Men det gider Allan kraftedeme ikke!Frelseren fra Hvidovre er en grotesk bidende, højaktuel og samfundssatirisk roman om et samfund, der ikke længere magter at løse sine problemer.
Johanne Bille har skrevet en klar og klog skildring af jagten på kærlighed, og hvad der sker, når man får overskredet sine grænser og mister sig selv.Marias liv drejer sig om mænd: Hun indleder forhold til mænd, der tænder på idéen om at date en ung, kvindelig forfatter, men som ikke bryder sig om bøger skrevet af unge, kvindelige forfattere. Samtidig arbejder hun med at sælge lavkvalitetsprodukter til midaldrende mænd som tekstforfatter i Hvepsereden, selvom hun drømmer om at skrive flere bøger. Hun forsøger at finde sin egen stemme, men det er tavsheden, der falder hende nemmest i en verden dikteret af mænd.En aften får Marias tavshed afgørende betydning for hendes liv, og hun mærker på sin egen krop, hvad der sker, når tavshed tolkes som samtykke.Når mænd forlader mig er en fortælling om overgrebets natur og om at miste ejerskabet over sin krop. Det er også en fortælling om det fantastiske og farlige ved at beruse sig. I alkohol og skrift, i andre mennesker og i sig selv.
Det tredje rige er den selvstændige efterfølger til Morgenstjernen og Ulvene fra evighedens skov. Nitten år gamle Line forelsker sig i Valdemar, frontfigur i det myteomspundne band Domen, og trækkes ind i en hemmelig, fascinerende og skræmmende verden. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men den teori han til sidst danner sig, kan han ikke fortælle nogen om. Kunstneren Tove laver billeder inspireret af eventyrernes understrømme af seksualitet og død. En dag hører hun en stemme, som taler til hende, som vil hende noget. Bedemanden Syvert bliver urolig, da der ikke rapporteres om nye døde. Noget er i bevægelse i verden, det er, som om den er hjemsøgt - men af hvad og hvorfor?
“Manden i tre dele” er Thomas Baggers nyeste krimi om mord og mærkværdige hændelser, med lokation i Sønderjylland. I “Manden i tre dele” finder politiet liget af en nøgen mand, på en bakke i Sønderjylland. Da de finder liget er det tildækket med en presenning og for at holde vilde dyr væk for at gå i liget, står der en ultralydsskræmmer. Ingen forstår hvad der er sket på gerningsstedet, og efterforskningen tager en endnu mere uventet drejning, da de finder ud af at manden afgik ved døden tre dage forinden og er blevet taget fra det lokale lighus. Liget er ikke forbrydelsen, men budskabet. Smøl Vold, har i årtier gemt på en langt mere uhyggelig og skrækindjagende hemmelig, der hurtigt fanger verdenspresses interesse. Et par specialagenter David Flugt og Lucas Stage fra enheden Task Force 14 i København tilkaldes. Her modtages de med en kold skulder af de lokale politifolk og ligeledes af lokalbefolkningen, i den lille sønderjyske by, men det står hurtigt klart, at specialagenterne ikke har samme indstilling som alle andre. De opsnapper hurtigt færten af en frygtindgydende seriemorder, der ikke lader noget komme i vejen for ham, i jagten på hans ofre. Men det vil snart gå op for dem, at jagten går begge veje. “Manden i tre dele” er stærk fortælling om ødelæggende kærlighed og giftig loyalitet.
Tobias Bukkehave er tilbage med opfølgeren til sin begavede og politisk engagerede spionroman Kongetro.Stilheden har sænket sig over den til- frosne grønlandske fjord. Efterretningsagent Tom Cortzen ligger i ly af mørket på et klippefremspring og betragter en mand ude på den hvide flade. Pludselig rejser isen sig og splintres så i tusind stykker, da en gigantisk ubåd frådende bryder gennem den metertykke iskappe. Manden på isen er en dansk geolog, og han har over en længere periode lækket hemmelige oplysninger til russerne …Sådan indledes Tobias Bukkehaves opfølger til den anmelderroste spionroman Kongetro, der udkom i april 2020.Et halvt år er gået, siden Tom Cortzen og den danske efterretningsenhed Sektor 7 var involveret i en omfattende sag om valgsvindel, der trak tråde til Østeuropa, USA og Mellemøsten. Tom har en fornemmelse af, at de ikke er kommet til bunds i sagen. Der er for mange ubesvarede spørgsmål, og den danske geolog lader til at være en af de manglen- de brikker i puslespillet. Tom har travlt med at finde svar, for den nyindsatte forsvarsminister, Lea Tourlin, sidder nemlig for enden af forhandlingsbordet med netop Rusland i en kynisk kamp mellem verdens stormagter om Arktis' eftertragtede ressourcer. Da en amerikansk erhvervsmand med tætte forbindelser til præsidenten tropper op på den grønlandske forskningsstation, hvor Tom befinder sig, kastes han ud i en intensiv jagt på sandheden, som fører ham fra Arktis’ golde isørken til Afghanistan og et Kabul i frit fald.Arvestål er en actionmættet og intelligent spionthriller med internationalt udsyn, men dybt rodfæstet i Danmark.
Fra Coppi og Bartali til Vingegaard og Pogacar fra 1940’erne til 2020’erne, fortæller Jørgen Leth de seneste firs års cykelhistorie.“Jeg lægger det ind i cykelløbene, som jeg ser. Det er min historie. Cykelrytterne kører på cykel. De kører fra et sted til et andet. De kører op, og de kører ned. Den, der kommer først, har vundet. Undervejs sker der nogle ting. Så enkelt er det. Ud af disse enkle hændelser træder personer, som ser direkte ud af billederne i et forsøg på at lave noget uventet. Vi er klar til at se det og indramme det. Det bliver billeder i en ramme. Øjeblikke, som træder ud af sig selv for at blive noget af varig virkning. Vi gemmer disse øjeblikke. Vi gemmer dem for at tage dem frem og se på dem.”Jørgen Leth har gennem et helt liv skrevet om cykelløbets store øjeblikke, om forførelse og undergang, stjerner og vandbærere, rasende rivaliseringer og vilde martyrier. I samarbejde med forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt samler han her tekster fra hele forfatterskabet – og lægger helt nye fortællinger til.
Fire par. Fire overraskelser. Tre år i det virkelige liv efter universitetet ...Da de hockeyelskende venner fra Briar University mødes igen til Tucker og Sabrinas bryllup, bliver det startskuddet til en række store spørgsmål: Kan man sige nej til et frieri uden at såre den, man elsker? Hvor mange gange skal man løbe mod et toilet, før ens kæreste gætter, at han skal være far? Hvordan får man både drømmekarrieren og tid til de mennesker, man elsker? Er det virkelig en kærlighedserklæring at nægte at forfalde til kannibalisme, hvis man bliver fanget i en snestorm?Og måske vigtigst: Hvem er den mystiske Alexander, og hvorfor bliver han ved med at dukke op?Slutspillet, der er femte bog i den populære Off Campus-serie, indeholder fire historier, om hvor vores alle sammens yndlingshockeyspillere og kvinderne i deres liv er i dag.
I Angrebet – Ruslands krig mod Ukraine og dens følger for verden forklarer en af verdens ledende forskere inden for ukrainsk historie, hvorfor Rusland gik til angreb mod Ukraine, og hvordan krigen vil ændre vores verdensorden.Hvorfor angreb Rusland? Selvom Rusland i månedsvis havde oprustet militært langs den ukrainske grænse, kom det som et chok for resten af verden, da det, der har vist sig at være den største konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig, blev indledt, 24. februar 2022. I denne højaktuelle bog giver den anerkendte historiker og østeuropaekspert Serhii Plokhy sit bud på, hvordan Ruslands krig vil ændre verdensordenen i de kommende årtier. Han fortæller om et ukrainsk folk, der på tværs af etniske, kulturelle og sproglige grænser har fundet sin identitet som frontlinjestat i den nye kolde krig, der nu begynder. Og han skitserer en global udenrigspolitik, der bevæger sig væk fra økonomisk samarbejde mod dominans, vasalstater og militær styrke – med alvorlige konsekvenser for os alle. Kun hvis Vesten erkender dette, vil vi være i stand til at hævde vores frihed også i fremtiden.Serhii Plokhy er professor i ukrainsk historie og leder for Ukrainian Research Institute ved Harvard University. Han har udgivet en række bøger og artikler om Øst-Europa, Rusland, Den kolde krig og atomalderens historie. Han er blevet tildelt en række priser for sine bøger, blandt andet Lionel Gerber-prisen og Baillie Gifford-prisen.
Et ægtepar og deres lille datter findes døde af sult i et glemt bunkeranlæg i andet bind i Dennis Jürgensens nye krimiserie.Der er gået fire måneder, siden Lykke Teit sammen med sin tyske kollega Rudi Lehmann efterforskede den spektakulære Vadehavssag. Opklaringen er ikke gået ubemærket hen, og da en ældre kvinde findes brutalt myrdet i Flensborg, bundet til en stol i sit hjem, bliver Rudi af sin chef bedt om at indgå et tværnationalt samarbejde med dansk politi.Lykke hjemsøges stadig af tabet af sin datter, Gry, der fem år forinden blev skambidt til døde af en kamphund. For hende er opgaven i Tyskland en velkommen mulighed for at komme på afstand af fortiden og sin eksmand, Thomas.Gensynet mellem Lykke og Rudi er glædeligt, men den verserende sag viser sig hurtigt at være mere kompliceret end som så. Omstændighederne omkring den gamle dames død peger i flere retninger. Da endnu et lig bliver fundet under tilsvarende forhold i et afsidesliggende hus uden for Lübeck, bliver Rudi til sin overraskelse personligt involveret i sagen, mens gerningsmanden forbereder de næste mord.Bloddue er andet bind i Dennis Jürgensens nye serie om efterforskerparret Teit & Lehman, og blander på ferm vis krimi og gys med fortid og nutid og trækker tråde til et mørkt kapitel i vores europæiske historie: DDR og tiden før Berlinmurens fald.
Tobias Bukkehave har med sin spionserie slået sig fast som en af Danmarks ypperste forfattere udi den politiske spændingsroman.Europa står i flammer, og et bombeangreb mod en russisk diplomat på Hotel Nimb i København har ført Danmark helt tæt på den ild, der truer med at fortære det gamle kontinent. Da det danske energinet i Nordsøen pludselig bliver angrebet, siger al logik, at svaret skal findes i Rusland, men overraskende nok peger pilen snarere på USA og den unge excentriske præsident Ted Clayton. Clayton har kort forinden overtaget sin fars embede efter et fatalt skudattentat, og han har spøgt i kulissen i alle de sager, Sektor 7 har været involveret i. Tom kender Clayton perifert fra sin studietid ved Harvard, og selvom han ved, at Clayton kører efter sin egen dagsorden, har han svært ved helt at tro på forbindelsen. Langsomt går det dog op for Tom, at tidligere venner og allierede måske ikke er til at stole på længere, og sagen spidser yderligere til, da han i sin søgen efter svar falder over noget uventet: Et spor til en gammel tværnational og dybt hemmelig organisation trækker tråde til Toms egen far, kontreadmiral Richard Cortzen, der selv efter sin død står som en tung og mørk skygge over Toms liv.
De lyse nætters begyndelse er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter, Jenny Colgan. Denne bog, udgivet i 2023, er en skønlitterær perle, der vil fange læserens opmærksomhed fra start til slut. Jenny Colgan er kendt for sin evne til at skabe levende og mindeværdige karakterer, og De lyse nætters begyndelse er ingen undtagelse. Bogen er en blanding af drama, romantik og eventyr, der vil holde dig fanget i dens verden. Udgivet af Cicero, et forlag kendt for sin kvalitet og dedikation til litteratur, er De lyse nætters begyndelse en bog, der fortjener en plads på enhver boghylde. Med sin smukke prosa og indtagende historie er De lyse nætters begyndelse et must for enhver bogelsker.
Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.Anna har kæmpet med psykisk sygdom siden teenageårene, men nu har hun styr på livet: Hun har taget sine dæmoner på sig ved at se sig selv som superskurk, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres!Men hvordan holder man en stor fejring af livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget. Anna Juul, f. 1992 er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og har arbejdet med radio, tv og bøger. Hun har bl.a. været forfatter på programmet Den Korte Radioavis på Radio24syv. I 2019 debuterede hun med digtromanen Jeg bruger min krop som et møbel under aliasset Veronika Katinka. Anna Juul har skrevet og spillet hovedrollen i tv-serien Min Kamp, der handler om samme karakter, og hun står bag serien Fantomforhold. I 2022 udgav hun romanen Penge & Bacon.
PERFEKT JULELÆSNING, DER FØLES SOM EN KOP VARM KAKAO PÅ EN SNEKOLD DAG!Carmen føler sig fortabt. Stormagasinet, hvor hun arbejder, må lukke, og nu ved hun ikke, hvad hun skal gøre. Hun har i hvert fald slet ikke lyst til at flytte hjem til sin perfekte søster Sofia i hendes perfekte hus med de perfekte børn og det fuldkommen perfekte liv i Edinburgh.Sofia har ærlig talt heller ikke lyst til at byde Carmen velkommen. Hendes søster har altid været sarkastisk og umedgørlig. Men Sofia venter sig igen, boghandlen mangler hænder, og deres mors største ønske er, at de to søstre kommer bedre ud af det med hinanden. Måske skulle hun give Carmen en chance?På Sofias foranledning hvirvles Carmen snart ind i den gamle boghandels daglige trummerum. Det viser sig dog, at det vil kræve et sandt julemirakel at få den på rette kurs igen. Kan Carmen mon overraske dem alle denne jul? Og kan hun klinke skårene med de vigtigste mennesker i hendes liv – sin familie?Pressen skriver:"Som varm kakao med bourbon: varm, sød og med et overraskende twist.”– The Times“Colgans bøger er hjertevarme og fintfølende … Hver gang man læser en af hendes historier, får man følelsen af at have fundet nye familiemedlemmer.”– Book Reporter“Jenny Colgans herlige bøger er altid en fornøjelse at læse.”– All About Romance“Fuldkommen sublim ... Den har humor, kløgt, suspense og et fuldkommen gennemført trekantsdrama."– USA Today“Feel good og julestemning i rå mængder.”– Lektørudtalelse
I lastrummet på en efterladt varevogn på Østerbro ligger en død mand. Han er nøgen, lemlæstet og tydeligvis likvideret. Den dødes tilstand peger på et opgør blandt Københavns mest kyniske kriminelle, men efterforskerne Mikael Dirk og Frederik Dahlin har svært ved at få billedet til at passe. Ufrivilligt rodes politihistoriker Maria Just ind i sagen, mens hendes eget liv er i opløsning. Hendes forhold til ungdomskæresten Jakob er forbi, Mikael Dirk har lagt afstand til hende, og oveni det truer en nyansat forsker hendes karriere på Politimuseet. Først da en afdød kvindes dagbog om en gammel uopklaret børnesag finder vej til hende, aner Maria en mulighed for at genvinde det tabte. I sin iver for at finde sandheden begår hun imidlertid en fejl, som risikerer at koste hende alt. På Christiansborg forsøger den skandaleombruste statsminister Troels Mejding at sikre sit eftermæle, men den verserende sag og den mystiske dagbog afslører lidt efter lidt fortidens synder og kaster skygger over statsministeren og flere magtfulde mennesker omkring ham.Natjæger er tredje selvstændige bind i serien om Maria Just.
En bombe eksploderer i Demokratisk Klima Fraktions hovedkontor kort før et EU-klimatopmøde i København, og organisationens eneste medarbejder dør. Flere mindre klimaaktioner kulminerer med et brandattentat mod Danmarks kontroversielle klimaminister, Ib Boldbjerg, der er kendt for at være en brutal politiker. Ulrik Torp er blevet chefredaktør på den gratis ugeavis ValbyPosten. En række – for ugeavisen uvante – kritiske artikler om Valbys lokale toppolitiker Ib Boldbjergs private boligforhold, sætter Torp på sporet af kræfter, der for enhver pris vil gøre klimatopmødet til en fiasko. Samtidig kæmper Ulrik Torp på den private front både med sit helbred og med den fortabte søn, der efter tre år pludselig vender tilbage fra Bruxelles som fuldtids klimaaktivist sammen med en ny kæreste. Til sidst tvinges Ulrik Torp til at vælge imellem karriere, klima og familie. Spændingsromanen Nedsmeltning er skrevet af Niels Krause-Kjær (f. 1963). Han er uddannet journalist og arbejder i dag som vært på DR2 Deadline. Efter en periode som pressechef for Den Konservative Folketingsgruppe skrev han den politiske thriller Kongekabale, der blev filmatiseret i 2004. Opfølgeren til Kongekabale, Mørkeland, udkom i 2019, og i 2020 fulgte tredje bind, Fandens forår.
En topchef i Københavns Politi bliver offer for et voldsomt attentat, og et drabsmysterium fra fortiden lander på politihistoriker Maria Justs bord.I et øde område i Vestjylland finder arbejdsmænd skelettet af en helt ung kvinde. Den døde viser sig at være likvideret ved et nakkeskud, men ingen ved, hvem kvinden er. Det overbebyrdede lokale politi sender sagen videre til Politimuseet, hvor Maria Just påtager sig at løse gåden.I København ulmer uroen. Forud for vigtige politiske forhandlinger om politiets fremtid bliver drabschefen påkørt af en flugtbilist, og det ligner et bevidst attentat. Hundredvis af politifolk forlader styrken i frustration over deres arbejdsvilkår, og Mikael Dirk presses til at indtage chefrollen og lede efterforskningen af attentatet sammen med sin makker, Frederik Dahlin. Frederik kæmper stadig med psykiske mén efter en aktion, hvor han i selvforsvar dræbte en gerningsmand.Mens en kvælende varme lægger sig over landet, kastes Danmark ud i en tilstand af lovløshed og frygt. Snart hviler ikke bare efterforskningen, men nationens sikkerhed på Mikaels skuldre. Da endnu et attentat ryster politikorpset, får Mikael uventet hjælp til opklaringen af Maria, og de bevæger sig tværs gennem landet for at konfrontere fortidens og nutidens mørkemænd.Lovløs er andet selvstændige bind i serien om politihistoriker Maria Just. En højaktuel krimi om hævn og selvtægt, kærlighed og mod til at vælge sin egen vej, når verden omkring én skælver.
Et glædeligt gensyn med det lille bageri på strandpromenaden, hvor hjertesorger forvandles til hjertevarmeMarisa Rossi føler sig lidt fortabt. Hun forstår ganske enkelt ikke, at alle andre bare kan fortsætte deres liv på vanlig vis, når hun selv sørger så dybt over sin elskede bedstefars død hjemme i Italien. Alle mister jo deres bedsteforældre før eller siden, så hvorfor tager hun det så tungt?I et forsøg på at komme sig vælger Marisa at flytte til verdens ende – nærmere bestemt, en lille tidevandsø i det sydvestlige hjørne af England. Måske kan hun her finde fred og ro?Uheldigvis – eller måske heldigt nok? – viser det sig, at den lille ø på ingen måde ånder fred og idyl. Marisas russiske nabo underviser i klaverspil, de herlige øboere er utroligt nysgerrige, og særligt det lille bageri har brug for en hjælpende hånd for igen at komme på ret kurs. Kan Marisa mon blive en del af fællesskabet og finde lykken her ved verdens ende?Pressen om Den lille butik med de nye begyndelser:”Morsom læsning.”– Femina”Den sødeste og mest charmerende roman længe.”– Bogblogger.dk"Hjertevarm, rørende og fin."– Julies bogblog”Sød, rørende, hjertevarm. En af de bedste feelgood-romaner, jeg har læst.”– Litfix”Jeg vil anbefale denne skønne bog til alle, der trænger til en god historie.”***** – Bogfinken
Den 109. udgave af verdens største cykelløb, Tour de France, var et eventyr. En fortælling, vi blev suget ind i. En rus af drama og begejstring, der tryllebandt et helt land og endte som en enorm triumf for Jonas Vingegaard.Løbet fik tiden til at gå i stå, mens det gennem tre smukke uger rasede over brosten og bjerge, fra folkefesten i København til opløbet i Paris. Det var den mest underholdende og farvestrålende udgave af Tour de France i nyere tid, hvor to af sportens mest komplette ryttere kæmpede intenst om sejren på de store bjergetaper.Brian Nygaard førte dagbog over Tour de France for Weekendavisen. Gennem en brandvarm sommer fulgte han løbets store historier og små detaljer, og i sin meget personlige dagbog endte han med at skrive sig helt ind på løbets sjæl og på de skæbner, der inkarnerer de vigtigste øjeblikke, fulde af lidelse og forløsning. Det blev en sommer, vi aldrig glemmer.Cykelsportsekspert Brian Nygaards bog Uden for kategori - Dagbog fra Tour de France 2022 er med fotos af Ashley og Jered Gruber.
Med krigen i Ukraine som tragisk bagtæppe har Thomas Ubbesen rejst fra Ishavet ved Kirkenes i Nordnorge til Odessa i Ukraine for at tale med Ruslands nærmeste naboer. Mennesker, som i dag lever med politisoldater, pigtråd, overvågningskameraer og gensidig mistænksomhed i skyggen af det splinternye jerntæppe.Hvordan er det at have Putins hær stationeret praktisk talt i sin egen baghave? Hvad mener de om russerne? Hvordan ser de på krigen? Er de bange?I skyggen af det nye jerntæppe er en dramatisk og medrivende rejseberetning og en lang række intense møder med hverdagsmennesker, som er dybt mærket af historien, geografien og naboskabet til det, der i dag har udviklet sig til noget nær en fremmed og truende planet: Putins Rusland.Europa er igen delt i to, for Ruslands leder har meldt sit land ud af vores kontinent og har konstrueret en uoverstigelig barriere mellem dem og os, mellem europæere og russere. Bogen viser, at dette grænseland syder af had og vrangforestillinger.
Aarhusianske Thomas Bagger bragede igennem i 2017 med krimien Den permanente, der nåede ud til mere end 40.000 lyttere på Mofibo. I 2021 udkom han på Politikens Forlag med krimi- thrilleren Manden i tre dele, der blev indstillet til Krimimessens Publikums- pris og høstede flotte anmeldelser.I Den nittende ø – der er andet bind i serien om den excentriske efterforsker Lucas Stage – finder en spektakulær hændelse sted i en lille bygd på Færøerne. Sammen med kriminaltekniker Sidsel Jensen bliver Lucas som special- agent i Task Force 14 sendt op for at hjælpe det lokale politi. I en kirke er fire præster i fuldt ornat blevet fundet døde i en pøl af deres eget blod og med hver sin kniv knuget mellem hænderne. Umiddelbart ligner det et rituelt kollektivt selvmord, men noget tyder på, at en femte person har opholdt sig i kirken.Både Lucas og Sidsel er på godt og ondt fremmedelementer i det lille lokalsamfund, og mens tiden arbejder mod de to danske efterforskere, vikles de langsomt ind i et mørkt, brutalt og blodstænket net af fortielser og religiøse fanatikere, der kun går på knæ for Gud.
“Den Fidus er der dog ved Galskaben, at Galskab holde man sin Afstand til! I Quarantaine-Dage burde alle lege Gale.”I Aaret 2020 er H.C. Andersen som alle i Kongeriget gaaet i Quarantaine, men paa sit Kammer i Nyhavn savner han saavel Adsprædelse som aldehaande Fornødenheder. Han holder Aanden rank ved at gjøre Papirèsclip til Prindserne og Prindsesserne, men en dag bliver hans Trang til at se Verden ham for stor, og han beslutter at gaae til Amalienborg og bede om Audiens.I H.C. Andersens Quarantaine-Dagbog faar Danmark sin høiest elskede Digtersøn tilbage for en kort Bemærkning i Nødens Stund.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.