Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Ægtepar

Her finder du spændende bøger om Ægtepar. Nedenfor er et flot udvalg af over 7 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Med bidrag af Maria Helleberg og familien
    af Anna Filges
    45,95 - 97,95 kr.

    Jeg vil ikke græde endnu – en autentisk beretning om ægteparret Anna og Vilhelm Filges. Vilhelm var grænsegendarm under 2. verdenskrig og blev sammen med sine kolleger taget af tyskerne den 19. september 1944 og senere sendt til Neuengamme koncentrationslejr. Anna skrev dagbog mens Vilhelm sad i lejrene og Vilhelm indtalte mange år efter krigen en mundtlig beretning om tiden i koncentrationslejr på bånd. Både Annas dagbog og Vilhelms mundtlige beretning er gengivet uredigeret som skrevet og sagt, med enkelte udeladte passager. Bogen er blevet til takket være et stort bidrag fra Maria Helleberg, som lagde linjen og skrev det første omfattende og væsentlige udkast. En stor tak til Maria, uden hvem denne bog aldrig var blevet til noget.Familien er enige om ikke at ville profitere på at udgive Anna og Vilhelms historie. Alt overskud, der ellers ville tilfalde forfatterne, gives derfor ubeskåret videre til Ungdomsgården i Vamdrup. Hvorfor valget lige er faldet på Ungdomsgården i Vamdrup, vil være klart for enhver, som giver sig tid til at læse denne bog og høre Annas stemme.

  • af Bjarne Hatting
    130,95 - 247,95 kr.

    Historien om et ægtepar i USA, der har prøvet alt for at få et barn, men forgæves. Så kører hustruen til en anden stat. Hun får aftenarbejde med rengøring på et hospital. På fødegangen bortfører hun en dreng. På hjemvejen erfarer hun i fjernsynet, at ved siden af drengen lå hans tvillingesøster. Da drengen er 20 år, bliver hans forældre ramt af skæbnen.

  • af Steen B.J.
    198,95 kr.

    Team Milton, bestående af Li-Mei, Silas, Ella og Ibsen og Milton, er denne gang udfordret af en privatdetektiv, som findes dræbt i sin bil. Team Milton konfronterer privatdetektivens klienter med det faktum, at han er dræbt, i håb om at finde den skyldige. De retter blikket flere steder hen og også på et specielt ægtepar. Ægteparret Mariette og Kalle er begge yderst arbejdsomme og bygger sammen et tøjcenter med catwalk, design- og brudekjoler og modetøj til mænd, kvinder og teenagere. Folk ser op til det stilfulde og noget nær perfekte par. Det er dog ikke ligetil at gennemskue, hvordan det hele ender med så fatale konsekvenser, når en affære pludselig ender med dødelig udgang på mere end en måde. Ellas mor, Oline, får kolde fødder, da hun bliver bedt om et skøde på det hus, hun bor i. Li-Meis mand, Ming, er absolut ikke glad, da han får at vide, at Li-Mei som gravid har fået et chefjob. Følg med i: En dødelig affære, del 37 i Team Milton-serien.Uddrag af bogen“Jeg ved slet ikke, om jeg burde komme her,” udbrød Monika nervøst og drak lidt sodavand. “Monika, nu er du her og jeg er da virkelig nysgerrig på, hvad der har bragt dig herind,” tilføjede Mariette og kiggede indgående på Monika. “Åh nej, sig ikke sådan. Det hele kommer så tæt på og jeg ved ikke, hvordan jeg skal begynde,” udbrød Monika nervøst. “Går det ellers godt derude i Rønde?” spurgte Mariette for at aflede Monikas synlige nervøsitet. “Ih ha, jo, det går rigtig godt. Jeg har jo altid beundret dig og Kalle enormt. Ja, altså det gør jeg stadig, I er sådan et godt par, men det var ikke det, jeg kom for, eller jo, …,” forklarede Monika. “Men hvad var det så, du tænkte på?” spurgte Mariette præciserende. “Jo, men det er ikke for at tale bag om ryggen på Kalle. Han er ligeså fokuseret på arbejde ligesom dig, at det virkelig er beundringsværdigt. Men jeg er bekymret for, om du plejer jeres forhold nok,” sagde Monika så og åndede tungt, da hun havde sagt det.Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • af Kaj Therkelsen
    130,95 - 212,95 kr.

    Hvad med Jørgen og Karolines fremtid? er en fortsættelse af Et anderledes liv. Fokus er lagt på Jørgen og Karoline et ægtepar i halvfjerdserne, hvor Karoline har været syg i en del år, og Jørgen er velfungerende. Han søger efter en kvinde, der kan give ham noget af det, som han ikke mere kan få hos Karoline. Via datingbureauer finder han kvinder, som er blevet alene, og som mangler en mand i deres liv. Der opstår det problem, at de kvinder, som Jørgen dater, efterhånden som de bliver glade for Jørgen, vil have ret til at disponere over ham ud over tidspunktet 10-17, som er det tidspunkt, Karoline tillader Jørgen at være uden for hjemmet. Da Karoline får en rollator, får hun på sine gåture i vænget en enkemand som kæreste. Det sker på et tidspunkt, hvor Jørgen er vraget af alle de kvinder, han kender. Hvad nu?

  • af Bjarne Gertz
    147,95 - 218,94 kr.

    Jakob og Kristoffer, nybagte studenter, tager sydpå med interrail og møder i toget et yngre tysk ægtepar, der inviterer dem hjem. Efter operakoncert, natklub- og sengebesøg af Irmgard, Diethers kone, tager de videre med et barbersæt i rygsækkene, Diether har foræret dem. Mens Kristoffer bliver i Paris, som gæst og gigolo hos forførende Deborah, tidligere Miss USA, rejser Jakob, der har opdaget, at barbersættene er blevet skiftet ud med nogle andre, men bytter sit eget med et han finder i Deborahs håndklædeskab, videre til Marseille, hvor hans el-shaver bliver stjålet og forårsager en mands død, og han selv finder en mand myrdet, siddende ubevægelig bag rattet i sin bil. Jakob kaldes hjem, da hans mor bliver syg, men ringes op af en mand, der kræver, han afleverer den flaske aftershavelotion, han har stjålet. Hvis ikke han gør det, bliver det værst for Kristoffer, som de har taget som gidsel. Uddrag af bogen Ideen kom til ham, ti meter fra døråbningen. Han var ikke i tvivl om at manden var bevæbnet, men dels var pistolen ikke længere trykket direkte ind i ryggen, dels ville han næppe vove at affyre den mellem så mange mennesker, ræsonnerede han, helt bortset fra at han ikke ville være noget værd for dem død. Med et smertensskrig lod han sig synke om på gulvet, idet han krummede sig sammen og stønnede, som om han havde fået akut blindtarmsbetændelse. Han vovede ikke at se op, men koncentrerede sig om at spille. Han kunne fornemme hvordan folk stimlede sammen om ham og hørte ord som ”Arzt” og ”Krankenwagen”. Ud af øjenkrogen så han en sort, uniformeret arm komme ned og røre ved hans skulder. Han holdt begge sine hænder presset mod maven og ansigtet, fortrukket i hvad han håbede lignede uudholdelig smerte. – Was ist’s mit dir? Bist du krank? Om forfatteren Bjarne Gertz, oprindelig trompetist, senere cand. mag. i engelsk og latin, med senere erhvervet kompetence i oldtidskundskab samt et uafsluttet to-årigt musikstudium, forlod efter en række faste såvel som midlertidige ansættelser indenfor universitet, gymnasieskole, HF m.m., som 56-årig endegyldigt arbejdsmarkedet for at bruge resten af sit liv på at skrive.

  • af Lotte Kantala
    147,95 kr.

    Det er snart jul, men Cecilie er trist. Hun savner sin bedste veninde Clara, der er flyttet langt væk fra Nordsjælland. Pigerne er 9 år og går i 3. klasse. Cecilies familie har ikke så mange penge og bor småt og tæt. En dag beslutter Cecilie sig for at skrive et brev til Julemanden … Hendes forældre køber et gammelt stort hus på Lolland, hvor der engang boede et gammelt mystisk ægtepar. I stuen finder Cecilie en gammel brun bog. Hun finder pludselig ud af, at hendes bedste veninde er forsvundet og befinder sig i en mystisk nisseverden, hvor hun ikke kan komme hjem fra. Cecilie bliver nødt til at redde Clara ud af denne skumle verden. Hun får heldigvis hjælp af sin storebror Malte på 12 år og Den mystiske julebog. De følger den mystiske bog, side for side … Vil det lykkedes dem at finde Clara? Og finde hjem igen? Om forfatteren Lotte Kontala (f. 1974) bor i Skævinge. Hun er dagplejemor og mor til tre samt to bonusbørn. Fritiden bruger hun på at skrive historier for børn, være sammen med familie og venner og på sporten jumping. Og hun elsker at læse krimier.

  • af Ole Grønne
    157,95 - 197,95 kr.

    Aksel Lerfeldt er en tidligere rockstjerne og nu kendt aarhusiansk forlagsdirektør. Han lider af svær donjuanisme, problemer med, hvor han skal anbringe sin afdøde fars aske, samt med forholdet til sine to voksne børn. Desuden har den unge skuespillerinde Beate Storm for meget af Aksels opmærksomhed og et intimt foto af ham på sin telefon. Lea er gift med Aksel. En af hendes udfordringer er at skrive talen til hans nært forestående 50-års fødselsdag, imens en vedvarende skriveblokering samt en spirende karriere som poet komplicerer hendes liv. En række bizarre dyremishandlinger kommer langsomt nærmere på ægteparret i forstadsvillaen, hvor flere hemmeligheder ligger skjult. Tilsammen plages Lea og Aksel af samme diagnose som Aksels far fik af lægen før sin død – konkurrerende lidelser. Uddrag af bogen Det var på Aksels relativt udbytterige slendrian gennem den vaklende forlagsbranche, at han havde mødt Lea, som var engageret til at oversætte en kogebog fra portugisisk. Da han straks fattede interesse for den unge specialestuderende, havde han gjort sig den ulejlighed at gennemse lidt af det materiale, hun afleverede. Et afsnit i bogen handlede om skaldyr, og med absolut intet kendskab til sproget, samt hjælp fra en tilknyttet spanskkyndig forfatter (der var så overrasket over, at forlagsdirektøren ulejligede sig med at ringede ham op, at han besvarede alle Aksels spørgsmål uden at forhøre sig om baggrunden), sendte Aksel en række kommentarer til Leas oversættelse. Kommentarer, hvor han blandt andet gjorde rede for, hvad han mente var den rette måde at indtage østers på, nemlig i anretninger for to personer, suppleret af rigelig og god champagne. Om forfatteren Ole Grønne debuterede i 2006 med romanen Siriuspassagen. Han har desuden en lang række musikudgivelser bag sig, både som tekstforfatter og musiker. Ole Grønne er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet. Han rådgiver og underviser i dag mennesker inden for karrierevalg, arbejdsmiljø og især håndtering af stress.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.