Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Afsløring

Her finder du spændende bøger om Afsløring. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Lady Colin Campbell
    138,95 - 209,95 kr.

    Kongehuseksperten Lady Colin Campbell var i sin tid den første, der forudså, at hertugen og hertuginden af Wales ville ende med at blive skilt. Hun fulgte parret på tætteste hold gennem alle årene, og efter Dianas tragiske død har hun gravet en mængde nyt stof frem – bl.a. forbavsende afsløringer om Diana og nye teorier om hendes død. Den sande Diana er baseret på 35 interview med prinsesse Diana, som Lady Colin Campbell foretog. For første gang nogensinde sætter hun også navn på sine royale kilder. “Løfter sløret for endnu flere chokerende ”hemmeligheder”, herunder en række affærer … skandaløst.” – Daily Mail ”Eksplosiv … den mest sensationelle bog i år.” – Mail on Sunday ”En bog, der afslører alt og afmystificerer Hjerternes Dronning.” – Stern Uddrag af bogen En hemmelighed, som Diana bestemt holdt fra Paul Burrell og de fleste af hendes venner, var, at hun i 1994 blev gravid. Meget få mennesker kendte til det. Bortset fra en jarls datter, der fortalte mig det dengang, og Joseph Sanders og hans kone, Anita, var dette en hemmelighed, som Diana ikke delte med de mange mennesker, hun ringede til dagligt for råd og vejledning. Ifølge jarlens datter, som hun betroede sig til, da Diana fandt ud af, ”Hun blev helt ekstatisk. Fuldstændig. Hun ville have babyen. ’Tænk nu, hvis det er en pige?’ sagde hun foruroliget over det, hun nok godt vidste, hun skulle gøre.’’ Hvad Diana ”måtte gøre”, var at foretage en abort. ”Hvordan kunne hun få en baby?” forklarede jarlens datter. ”Hun var ikke skilt. Hvad kunne hun gøre? Hun kunne ikke få en uægte baby. Selve ideen om, at en meget gravid prinsesse af Wales skulle gifte sig med faren til sit tredje barn, var nok til at få hende til at se det meningsløse. Hun kunne ikke gøre det mod William og Harry. Skandalen ville have været for stor.” Om forfatteren Lady Colin Campbell (f. 1949) har skrevet en lang række bøger om det engelske kongehus, bl.a. den internationale bestseller Meghan og Harry – den sande historie.

  • af Grethe Vibeke Marholm
    177,95 - 197,95 kr.

    Den yngste af fem søskende i et indremissionsk lærerhjem i Vestjylland i 50'erne. I dag en ældre kvinde, der lever en rolig tilværelse, uden på nogen måde at gøre sig bemærket.Et helt livsforløb. Og er det så en såkaldt stille eksistens vi har her?Ja, på ydersiden ser det nok mest sådan ud. Når vi lige, i tavshed, forbigår at hun faktisk som 20-årig debuterede med en alvorlig sindslidelse. Og så var der dømt bulder og brag og ballade. Hovedsageligt mentalt. Når sygdommen var mest markant betød det indlæggelse. Undervejs betød det meget medicin, og en form for dobbeltliv. Ingen brød sig om, at være sammen med den syge side. Heller ikke jeg selv.Fortielse, uærlighed, hykleri - sikkert affødt af frygt - prøver jeg at gøre op med. Jeg prøver at få forskellige dele af mig til at hænge bedre sammen. En lille ensom, forvirret og forfrossen pige, giver jeg stemme. Jeg fortæller om mine usynlige blå mærker. Jeg fortæller, at jeg blev skadet. Og min vrede og min ulydighed har været mig til hjælp. Jeg har pillet i min navle. Jeg har trukket offerkortet. Jeg har nægtet at tænke positivt, hvis det ikke var der, jeg var. Jeg har modsat mig at tage ansvar. Jeg har holdt fast og givet slip. Eller omvendt. (Alle disse begreber er i min optik temmelig flade. Og ofte uanvendelige). Jeg er ved at blive min egen autoritet. Jeg har forskellige delpersonligheder. Det kunne f.eks. være Rødhætte, bedstemor og ulven. Jeg er optaget af modsætninger inde i mig og udenfor.Hvordan man kan få de forskellige dele til at arbejde sammen i stedet for at bekrige hinanden? Jeg er langt fra udlært. Men jeg ved, at hvis man er blevet væk fra sig selv, er man på evig jagt. Stort set udenfor det almindelige arbejdsmarkedet, har jeg været hårdt arbejdende gennem hele mit liv. Med udgangspunkt i mit nye hjem, et lille gult hus med røde skodder, er jeg nu ved at være mere hjemme i mig selv - også. Jeg vil altid være en søgende sjæl. Og jeg er mere til spørgsmål, end til svar. Jeg passer på min tvivl. Og nærer min usikkerhed.

  • - og andre digte
    af Mads Bøggild Dalsgaard
    77,95 - 115,95 kr.

    Denne digtsamling afslører intet nyt. Mest af alt fordi afsløringer i almindelighed er uegnede til digte. Til gengæld forsøger den at forny nogle gamle sandheder. Digtsamlingen er som sådan også blottet for gode intentioner. Til gengæld falder der nogle rammende ord om alt fra tid, sted, fortvivlelse, beruselse, fortabelse og andre almene aspekter i livet. Digtene er ikke mindst til dem, for hvem ordenes slagkraft og magi til tider kan fremstå mere virkelig end den såkaldte ydre virkelighed …

  • af Peter Jepsen
    103,95 - 187,95 kr.

    Kender du det? Du oplever noget, hvor du tænker: Det skete bare ikke! Og ønsker, at du kunne skrue tiden tilbage. Sådan er det for personerne i de otte noveller i Det skete bare ikke … De kommer ud for ting, som ændrer deres liv. En ulykke, en afsløring, en affære, et uventet møde. Ting, som de håbede på – eller frygtede – ville ske. Og handlinger, som de fortryder. Men er alt, som det ser ud til? Eller spiller fantasien dem et puds? Det er ikke altid til at vide. I hvert fald går det langtfra, som personerne i historierne havde troet, det ville gå. Mød manden, der bare får for meget af det hele, kvinden, som får veninden fra helvede, og andre mennesker, der kommer ud for lidt af hvert. Uddrag af bogen Det kørte endegyldigt af sporet, da han satte sig i græskartærten, der stod på bordet ved siden af opstillingen med Hannes nye kogebog, ”New Nordic Kitchen – with an American Touch”. Sådan smadrede hans bagdel Hannes bagværk, som hans tale netop havde smadret den gode stemning ved bogreceptionen. Og måske også deres ægteskab. Men det begyndte tidligere. Langt tidligere… Engang var han en glad mand med en lovende akademisk karriere foran sig. Fuld af ambitioner, selvtillid og gåpåmod efter den fine bedømmelse, hans afhandling havde fået. Med en selvforståelse på højde med tårnet på Vor Frue Kirke. Vejen lå åben foran ham – lektor, adjunkt, professor. Men sådan gik det ikke. Om forfatteren Novellesamlingen Det skete bare ikke er Peter Jepsens skønlitterære debutbog. Han har tidligere udgivet fagbogen Som ringe i vandet – Strategisk PR og omdømme i en forandret medievirkelighed og fået publiceret historien Kære Inge i tidsskriftet uDkAnt.

  • af Philip Birk
    187,95 - 217,95 kr.

    Tom Grip er atter gået under jorden, denne gang i Amsterdam, men en uventet afsløring bringer både ham og Veronica i stor fare. Da Tom får chancen for en hurtig flugt, tager han den – også selvom opgaven kræver, at han vender tilbage til hjembyen Stockholm for første gang i ti år, og at Veronika stadig befinder sig i fare. I Stockholm er det nye Nationalmuseum blevet indviet under stor festivitas, men så bliver Anders Zorns maleri Midsommerdans stjålet. Da myndighederne finder ud af, at den berømte kunsttyv Tom Grip er i byen, rettes mistanken straks mod ham. For at undgå at ende i fængsel må Tom finde den sande gerningsmand. Politiet og Toms gamle fjender gør det til en hård opgave. Men da den fanatiske kristne sekt Evigheden, som alle troede var forsvundet, viser sig at modarbejde ham, bliver det næsten umuligt for ham at bevise sin uskyld. Og den sølvlighter, som man har efterladt til Tom Grip på Grand Hotel, peger på, at den person, der er ude efter hævn, faktisk er Jonathan Frost. Frostnat er andet bind i serien om den internationale kunsttyv Tom Grip. »Philip Birk skriver en spændende blanding af kunstkrimi og god gammeldags hårdkogt kriminalroman i højt tempo.« Dagens Nyheter »25-årige Philip Birk skriver hurtig og hårdkogt thrillerprosa af international karat.« Femina »Nervepirrende plot, svimlende tempo og spændende … i korte, effektive kapitler bygger Philip Birk historien op med cliffhangere, som gør, at man ikke kan slukke sengelampen. Man ser det allerede for sig på biograflærredet eller på skærmen og begynder at spekulere på, hvem der skal spille hovedrollen. Det er imponerende dygtigt gjort af en så ung forfatter.« Uppsala Nya Tidning Uddrag af bogen Kølig luft strømmede fra ventilerne, da Gustaf skubbede Elin ned på bænken skråt overfor Midsommerdans. Han tog det blå nylontov op fra frakkelommen, tvang museets værtindes arme om bag ryggen og bandt rebet forsigtigt omkring hendes håndled. Og han sluttede af med et pælestik, så løkken ikke kunne løbe. Da Gustaf var færdig, løb han fingrene hen over Elins hænder for at sikre sig, at rebet ikke forhindrede blodforsyningen. ”Føles det okay?” Elin svarede ikke. Gustaf kunne lige så godt være lavet af glas. Hendes blik gik lige igennem ham. De fikserede sig på majstangen og danseparret, som om hun forsøgte at drømme sig væk. Han bøjede sig ned foran bænken. Placerede sin hånd på buksedragten over Elins lår og fandt ud af, at berøringen vækkede hende fra trancen. ”Jeg vil ikke skade dig,” forsikrede Gustaf. ”Gør bare, som jeg siger.” Om forfatteren Philip Birk (f. 1993) bor i Lund, Sverige. Han begyndte at skrive sin serie om Tom Grip, fordi han syntes, hans venner burde læse mere i stedet for at se Netflix og spille computer.

  • af Bonnie Dee
    187,95 kr.

    En mand, der intet ejer, finder alt. Hal Stanton, der er veteran fra Første Verdenskrig og forældreløs, har ikke gode udsigter til at finde arbejde i efterkrigstidens London. I desperation beslutter han sig for at genopfinde sig selv, så han kan slå krogen i en rig kone, som han vil være trofast over for, selvom forholdet er kærlighedsløst. Men da han møder sin forlovedes fætter, Julian Needham, må han få sit hjerte under kontrol og fæstne øjnene stift på gevinsten. Fra det øjeblik, han præsenteres for den charmerende fremmede, som Margaret skal giftes med, aner Julian hans motiver, men må kæmpe mod en ubønhørlig tiltrækning. Han er fast besluttet på at afsløre Hal som en svindler, men han må løse sagen på følsom vis for ikke at såre sin kære kusines følelser. Et weekendophold giver ham tid og mulighed for at afsløre Halstead Wiley. Men selv da de to mænd står over for hinanden i kampen om afsløring, truer den seksuelle tiltrækning dem begge med at få overhånden. Kan et ægte kærlighedsforhold opstå mellem de to modstandere, uden at det betyder tab af liv og familie? Uddrag af bogen Fra det øjeblik Julians kusine, Margaret Gresham, introducerede sin nye forlovede for Julian, nærede han mistro over for den charmerende mand. Halstead Wiley var overfladisk, for venlig, for indsmigrende, og alt for attraktiv med sit mørke, kastanjebrune hår og påfaldende grønne øjne. Hans glatte stemme og gnistrende smil fik hårene på Julians nakke til at rejse sig og en indre stemme til at varsle Løgner. Men Julian formåede at smile idet han bestemt trykkede mandens hånd i foyeren af Julians byhus. Det strejf af hud imod Julians forårsagede en bølge af varme i hans skridt, og han rejste børster. En uventet, uvelkommen tiltrækning førte krig imod mistillid i et foruroligende miskmask. Julian lod ingen af disse følelser vise foran Margaret, som strålede. ”Jeg er så glad for endelig at kunne introducere de to mænd som står mig nærmest for hinanden.” Om forfatteren Bonnie Dee er skriver inden for romancegenren og har ofte befundet sig på bestsellerlisterne hos New York Times og USA Today.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.