Bøger om Alenemor

11-årige Ronnies mor, Linda, er blevet dømt for butikstyveri og skal i fængsel. Det er ikke en lang dom, men den føles uendelig for Ronnie og hans mindre søskende, der skal være derhjemme alene. Damen fra socialkontoret har forsøgt at overtale Linda til at sende børnene på børnehjem, indtil hun bliver løsladt, men det vil hverken Linda eller Ronnie have. I stedet aftaler de at bilde alle ind, at de bliver passet af deres mormor. Det bliver ikke nemt for Ronnie og hans søskende, men én ting er de enige om – alt er bedre end børnehjemmet.”Når mor kommer hjem” er en realistisk og rørende fortælling om en familie på bunden af samfundet. Bogen udkom første gang i 1995 og blev i 1998 filmatiseret af Lone Scherfig.Martha Christensen (1926-1995) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Hendes bøger kredser om livet for samfundets svage og forsømte børn og voksne, som hun blandt andet mødte i sit arbejde som fritidspædagog. Hun debuterede som romanforfatter i 1962 med romanen ”Vær god ved Remond” om en udviklingshæmmet dreng, der bliver sat på børnehjem. Martha Christensen modtog en lang række udmærkelser for sine bøger blandt andet De Gyldne Laurbær i 1987 og Herman Bangs Mindelegat i 1977. Flere af hendes bøger er blevet filmatiseret med stor succes.

Hestehuller fortæller gennem tolv poetiske prosatekster bittert-humoristisk om en hverdag, der indimellem slår hårdt. Om en alenemors kaotiske liv. Om skilsmisse, forældreskab og netdating. Om psykologsamtaler, ensomhed, misundelse og tabte drømme. Og ikke mindst: om de altopslugende hestehuller og andre naturfænomener, som dagligt rammer og efterlader en følelse af afmagt.

Emily er nitten år gammel og gravid. Hun er tung og træt. Hendes småkriminelle kæreste, Pablo, tog afsted en aften og kommer nok ikke tilbage. I sundhedsplejerskens skema står der: ”Alene med barn”. Engang forlod Emilys far også hendes mor, som opfostrede Emily alene. Nu flytter moren ind hos Emily for at passe på hende. I supermarkedet, hvor hun arbejder, forsøger hendes chef at passe på hende. Det samme gør naboen, som Emily kalder præsten. Romanens fortæller undersøger med et kritisk og ømt blik, hvordan Emily bliver betragtet gennem andres blikke – dem, der tror, de ved, hvem hun er, og hvordan hendes liv vil forme sig.Om forfatteren:Maria Navarro Skaranger (f. 1994) er fra Oslo. For sin debutroman ”Alle udlændinge har lukkede gardiner” (2015) blev hun nomineret til Tarjei Vesaas’ debutantpris. Skaranger har desuden modtaget EU’s Litteraturpris i 2020, Bjørnsonprisen i 2019 og Osloprisen i 2018. Hun blev nomineret til Kritikerprisen og modtog Stemme Savnet-prisen for ”Emily forever”.

En, som bare er der er min livshistorie, og som titlen påpeger, er det sådan, jeg altid har følt mig. Vi var ni søskende, voksede op med en fordrukken og voldelig far, vores mor forsøgte altid at skåne os.Som seksårig blev jeg seksuelt misbrugt af en af min fars drukvenner, som havde fået lov til at tage mig med hjem.Min seksuelle karriere begyndte allerede, da jeg var 13 år, og som 15-årig blev jeg gravid med en albaner, måtte opgive skolen og valgte at være enlig mor.Jeg føder en søn med medfødt hjertefejl, som lægerne kæmpede for at holde i live. Min søn, Jimmy, blev døbt kort efter fødslen, og fire hjerteoperationer måtte han igennem.Selv udviklede jeg også et alkoholmisbrug, og alle mine forhold og mit ægteskab var druk, hash og vold.Det forhindrede mig ikke i, at jeg 13 år senere fødte to døtre.Fra 1993 blev jeg alenemor, min søn var 14 år og syg, mine piger var meget små, min ældste datter var et år, og min yngste lå stadig i maven.

Chris er en 45-årig alenemor til sin søn på 12. Hun har været alene om det hele længe, og hun er klemt af livet, kravene, de endeløse praktiske opgaver og af altid at forsøge at gøre alting perfekt og være en god mor. Hun er uddannet billedkunstner, men har sjældent energi eller tid til at male. Hun har med vekslende held/uheld ledt efter kærligheden, siden hun blev alene fem år tidligere. Og på trods af stress, udmattelse og sygdom og en følelse af, at livet kræver mere af hende, end hun har at give, så fortsætter hun med at søge kærligheden, manden, lykken. Det er jo det, det hele handler om. Eller er det? Bogen følger Chris og hendes søn gennem et helt almindeligt efterår, der fører ind i starten af coronatiden. Og i tilbageblik fortæller Chris, hvad jagten på kærligheden og livet på Tinder har givet hende og taget fra hende. Et billede af en alenemors plads (eller mangel på samme) i verden, bekymringerne, de endeløse opgaver, moderkærligheden og livet i en lille by i Udkantsdanmark. Tinder-tider er et billede på, hvordan virkeligheden egentlig ser ud bag Tinder-illusionen. Uddrag af bogen Min ærlige Tinder-profil ville lyde: billedkunstner (af meget varierende talent), 45 år, fuldtids alenemor. Førtidspensionist. Gik ned med stress i sommers. Ja, det kan man sagtens som førtidspensionist åbenbart. Og jeg dykker stadig, når der er for meget at se til. Og det er der som regel i vores liv. Har haft sklerose i cirka 16 år. Leder efter kærligheden og en mand, der kan gøre mit og vores liv bedre og lettere og gladere. En, der tager om mig og siger, det hele nok skal gå, når verden ser allermørkest ud. En, der er her for mig. Og os. En, jeg kan stole på. Og sådan en mand hænger ikke på træerne, det er da for længst gået op for mig. Jeg er faktisk begyndt at tvivle på, om sådan en mand overhovedet eksisterer. Altså andre steder end i mit hoved. Om forfatteren Christina Maria Jensen er født i 1974 i Randers. Hun er uddannet på Det Jyske Kunstakademi og har malet og udstillet sine malerier igennem mange år. Hun bor alene med sin teenagesøn i en lille by på landet. Hun har skrevet hele sit liv, og Tinder-tider er hendes debut.

Hebe sidder i mørket og lytter til sin bedsteforældre og ældre søskende diskutere, hvordan hendes uventede graviditet skal afsluttes. Familien vil af med skammen over den uønskede graviditet, men Hebe er fast besluttet på at få barnet. I ly af natten flygter hun med intet andet til at forsørge sig selv og sit ufødte barn med end sin mors smykker. Hun rejser til Cornwall, hvor hun de næste tolv år lever lykkeligt alene med sin søn. Hun udnytter sine to store talenter for at overleve: At lave mad og have sex med mænd. På overfladen ser hendes liv perfekt ud. Hendes søn bliver optaget på en dyr privatskole og det hele synes at flaske sig for Hebe. Lige indtil de to separate tråde i hendes liv sammenfiltres og hendes liv ændres for altid. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMary Wesley (1912 - 2002) var en britisk forfatter. I løbet af sin karriere blev hun en af Storbritanniens bedst sælgende forfattere med flere end 3 millioner solgte eksemplarer af sine bøger. Wesley udgav tre børnebøger før hun i en alder af 71 skrev sin første roman "Jumping the Queue" (da. "Sensommer-udflugt"). Herefter fulgte ni bestsellere, blandt andre "The Camomille Lawn" (da. "Kamille-engen"), som i 1992 blev adapteret til TV-serien af samme navn.

Denne bog indeholder uden censur, med ærlighed, den ægte historie om mig, en kvindelig lokomotivfører, og hvad jeg kom ud for, og som satte sine spor på krop og sind, fortalt ud fra dagbøger og tekster, som jeg begyndte at nedskrive efter flere psykiateres opfordring, da de mente, det ville hjælpe mig til en healing af mit ødelagte sind. Bogen beskriver med mine egne ord og følelser, hvordan jeg havde det i de situationer, jeg mødte og stod i igennem 10 år – det, der ændrede mig fra at være en stærk kvinde med et ansvarsfuldt job, alenemor til fire, vellidt, stolt og med god styrke, og til lige pludselig at stå i orkanens øje, hvor tingene begynder at krakelere psykisk, ikke kun arbejdsmæssigt, men også privat, med svigt og magtesløshed over to af mine børns kampe, der endte med flere diagnoser, deres kampe, jeg kæmpede ved siden af min egen og indimellem var ved at opgive, depressioner, låst fast i min egen osteklokke, hvor jeg efter år med en følelse af afmagt var opgivende og næsten passiv. Da jeg erkendte mine svagheder, fandt jeg mine styrker, gik igennem ild og vand ad flere omgange og blev retraumatiseret flere gange, men hvor jeg ved at kaste mig ud over kanten, begyndte at mærke mig selv, føle, at jeg var i live, og hvor jeg med stædighed og viljestyrke arbejdede mig frem til en tålelig dagligdag, hvor jeg fandt redskaber og troen på mig selv efter en lang rejse i Indien, Nepal og Thailand, der blev mit livs rejse, og i særdeleshed min indre rejse, her genfandt jeg en ny styrke efter meget stærke oplevelser med sygdom og dødsangst, der gør, jeg i dag efter mine kampe lever igen! Uddrag af bogen “Jeg kommer kørende tæt på EN STATION som gennemkørende, ser i det fjerne at der bliver arbejdet ved skinnerne, gør som vi skal efter forskrifterne, fløjter og ser, de giver en arm, alt er o.k. – men lige pludselig vælter en mand ud foran mig i mørkt tøj. Jeg hører lyden som når man knækker en kylling”. “Har energi til at lave mad i dag. Det er dejligt. Især for børnene. Det er nemlig ikke altid, jeg kan overskue det. Det er min PTSD (posttraumatisk stress), som styrer min hjerne. Jeg er ganske normal det meste af tiden, men den lidelse gør desværre, at jeg kan få hukommelsessvigt, gå helt i sort og ikke være i stand til at handle, er ligesom lammet. Det værste er, at man bagefter er klar over sin tilstand og bliver ked af det.”Om forfatteren Lone Malouna Free Jensen fik efter flere traumatiske oplevelser fra jobbet diagnosen PTSD. Det åbnede op for den kreative side, hvor det alternative kom til at fylde mere. Hun fik en stor interesse i at male og hjælpe udsatte og ligesindede og valgte at skrive om PTSD set og følt fra egne oplevelser.

Hjemme i København venter Sofie på sin mand, der er Konstabel ved Forsvaret og befinder sig flere tusind kilometer væk i Mellemøsten på sin sidste udsendelse. Men det, der skulle være starten på et nyt familieliv, bliver i stedet til Sofies værste mareridt. Til hendes store overraskelse forlader Konstablen deres søn og hende, den dag han vender hjem på orlov. Tre måneder senere opretter Sofie en offentlig profil på Instagram og beslutter sig for at skrive dagbog løbende i det første år efter skilsmissen. Dette er den samlede og redigerede udgave af teksterne, som oprindeligt blev publiceret på Instagram i 2018. Det er en fortælling om tilværelsen, efter den er brudt sammen, om at blive alene med et lille barn, om spøgelser fra fortiden, der spiller en rolle i nutiden, og ikke mindst om at spørge sig selv, hvad man egentlig ønsker sig af livet.

Meridian Hill vokser op i Sydstaterne – i en verden af racisme, fattigdom og social elendighed. Som syttenårig er hun forladt, bange og alenemor og omtrent lige så uvidende som sit lille barn. Hendes syn på tilværelsen er begrænset af hendes egne få og barske erfaringer. Meridians fremtid virker forbi, inden den overhovedet er kommet i gang.Det hele forandrer sig, da hun en dag begynder at hjælpe til i den lokale borgerrettighedsbevægelse for at se, hvad slags mennesker de egentlig er. Det kommer til at ændre hendes liv.Den amerikanske forfatter og aktivist Alice Walker (f. 1944) er født i sydstaten Georgia og har blandt andet arbejdet som medredaktør af magasinet "Ms" og af det afroamerikanske tidsskrift "Freedomways". I 1982 vandt hun en Pulitzer Prize og National Book Award for sin mest kendte roman "Farven lilla". Alice Walkers bøger er blevet solgt i store oplag verden over, og hun er bredt anerkendt for sit virke i kampen for afroamerikaneres rettigheder.

"Jamen, hun kom virkelig til at tumle godt og grundigt rundt i de udsondringer (hvis dette ord virker mindre anstødeligt), som menneskeslægten spyr fra sig bagud, mens den galopperer fremad på jagt efter profit og underholdning. Hun sad oven i købet tilbage med Sorteper – hvilket vil sige de to Harris-børn, Ben og Alice. De var ikke alles livret, disse to alt andet end uskyldige små, og bestemt ikke min, men Natalie elskede dem, sådan som mødre elsker deres børn, blindt."Natalie Harris sidder godt og grundigt i lortet, da hendes mand, Harry, stikker af til Spanien med den lokale skønhedsdronning og lader hende sidde alene med ansvaret for deres to børn. Men da hun uvilligt slipper af med sin mand, begynder hun lige så stille at udvikle sig til noget, hun holdt op med at være for længe siden – et rigtigt, levende menneske."En pragtfuld roman. Bidende sarkastisk, humoristisk, ond og umulig at lægge fra sig, når man først er begyndt. – Randers Amts AvisDen engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.