Bøger om Almen

Skriftet er en slags ”selvanalyse”, men formuleret ”med bred pensel”, så det almene har fået første prioritet.Drivkraften bag skriftet er en mangeårig og vedvarende fornemmelse af et truende sammenbrud og derfor spørgsmålet: Er det mig, der rummer en latent depression, eller er det den kendte verden, der er ved at bryde sammen?Jeg ved, at der er mange mennesker, der har det på samme måde, derfor: Hvordan kan vi i fællesskab snakke om og forholde os til denne virkelighed?Der findes masser af faktuel viden, der underbygger denne katastrofefornemmelse. Skriftet fremstiller ikke denne viden, den findes overalt, men bliver ikke brugt.Skriftet handler primært om, hvordan man kan skabe livsbekræftende forandringer, der er gode for mennesker.Noget nyt skal til, måske nogle andre forståelser af det dybe menneske.Det er en undersøgelse af den mærkværdige selvfølelse eller selvfornemmelse af at være til, en undersøgelse af ”det sidste blik”. Er disse fornemmelser eller følelser bare et ”vedhæng til livet”, eller har de vital betydning for vores livskvalitet og vores evne til modstand?

Af det almene sprudler af formmæssig mangfoldighed og en usædvanlig sproglig skaberviden. En rigdom af sproglige former, toner og motiver fra moderne, snakkende flyd til kosmisk anskuende staccato sættes til værks i digtenes undersøgelse af eksistentielle vilkår, nationalstats interesse og den hårde biologiske virkelighed. Om du skal i retten som domsmand og dømme de udsatte, vejledes i at søge jobs hos anden aktør, kærtegner din partners kind over morgenæggene, falder om i gruset ved Sortedam Dossering, med hjertet i rå og øm forfatning; kan du vide dig sikker i, at staten ejer din krop. Fra disse og flere positioner strækker Lars-Emil Woetmanns digte sig som friske mutationer af dansk ud i vildtvoksede sproglige skulpturer rettet til med høvl, med mejsel, kølle og fil. Nogle steder stikker skrueender ud og andre steder kan limen ses.