Bøger om Amager

Et spædbarn, en Madonna-statuette og en tyk pakke med kontanter. Det er alt, hvad italienske Vittoria Contini har med sig, da hun en kølig martsdag i 1958 ankommer til et usselt, københavnsk hotel - på flugt fra en fortid, der for alt i verden skal holdes skjult. Angsten for afsløring får hende konstant til at se sig over skulderen. Hun møder den livsglade natklubservitrice Conny, der med sin hang til popmusik og hurtige affærer er Vittorias diametrale modsætning. De to unge kvinder bliver veninder, og med Connys hjælp skaffer Vittoria sig omsider et job, hvor hun kan være i sikkerhed og have sin baby hos sig døgnet rundt. Som husbestyrerinde hos en lægefamilie på Amager finder Vittoria tryghed og holder lidt efter lidt op med at spejde efter biler med romerske nummerplader. Hun lærer at sætte pris på sit nye land, selv om der bliver ved at være mange mærkelige ting at vænne sig til for en italiener - fra manglen på hvidløg hos den lokale grønthandler til det evindelige, danske gråvejr. Men trygheden trues, da Vittoria forelsker sig stormende. Med ét befinder hun sig i sit livs dilemma. Hun ved, at hun vil sætte sit barns sikkerhed på spil, hvis hun følger kærligheden. Og hvordan hengiver man sig i det hele taget til et andet menneske, hvis man er nødt til at holde en vigtig del af sit liv hemmelig? Holder man af Anna Grues forfatterskab, vil man ikke blive skuffet over kærlighedsromanen 'Italiensvej'. Den har alt det, der kendetegner hendes andre bøger: De fine personskildringer, den lette, humoristiske tone, de psykologiske dramaer. Og så emmer den af 50'er-stemning og er lige så spændende som en krimi. Om forfatteren: Anna Grue debuterede i 2005 med spændingsromanen Noget for noget, der indbragte hende Det Danske Kriminal akademites diplom for fremragende debut. Året efter fulgte Det taler vi ikke om, og i 2007 udkom Dybt at falde, den første krimi i Dan Sommerdahl-serien, der indtil videre tæller seks bind og er solgt til udgivelse i flere lande. Derudover har Anna Grue i 2011 udgivet den anmelderroste novellesamling De andre.

22 ture i Københavns omegn som du skal på inspirerer til nye eventyr i Københavns forstæder på både gå- og cykelture. Med guiden i lommen kan læseren selv gå på opdagelse i de gamle forstæder i nord med Holte, Lyngby og Gentofte over 1950'ernes udbygning af Gladsaxe, Rødovre og Herlev til udviklingen i 1960'erne og 1970'erne af de nye byer mod vest og syd med Albertslund, Brøndby og Ishøj.Bogen er inddelt i to temaer: 'Besøg byen' tager læseren med på de første 11 ture rundt i hver sin forstad, mens de næste 11 ture i 'Ud i det grønne' har fokus på naturoplevelser. Hver tur starter og slutter ved en S-togsstation, så det er nemt at komme til og fra, og der er kort over alle ruter.22 ture i Københavns omegn som du skal på er skrevet af Dorete Dandanell og Lene Skodborg, der deler ud af deres store viden og tips til både byer og grønne områder, hvor historie og arkitektur, natur og kultur er i fokus. Bogen er rigt illustreret med inspirerende fotografier af Per Krogh.

Det her er historien om drengen Elliot, som bor på Amager Landevej på Amager. Elliot elsker at bage pandekager med sin far, så fjoller far, og pandekagerne lander i mors potteplanter. En dag har Elliots mor og far en stor nyhed. Elliot skal være storebror. Men da lillesøster bliver født, ændrer alting sig. Far har ikke længere tid til at bage pandekager, men det værste er, at der sker noget mystisk med mor og far. Det er, som om de vokser sammen og bliver til et stort, irriterende voksendyr. Hvad skal Elliot gøre?'Elliot og voksendyret' er en humoristisk højtlæsningsbog for de ca. 5-9-årige ca.

Leif Sylvester Petersens selvbiografiske fortællinger fra en barndom og ungdom i en verden, der ikke findes mere.I 'Ama’rkaner' fortæller Leif Sylvester om sin opvækst på Amager, der har haft afgørende betydning for hans rejse fra hustler til tømrerlærling og endelig multikunstner.Han fortæller i øjenhøjde med barnet og den unge mand om en til tider barsk opvækst i krigens skygge og om familietragedien, der ændrede alt. Men også om masser af frække drengestreger og om de tidlige ungdomsår i 50’erne med jitterbug, jazz og rock & rul – og den første store kærlighed. Gennem det hele går som en rød tråd længslen efter frihed.De små scener fra et barne- og ungdomsliv samler sig til en udviklingshistorie om en ægte 'Ama’rkaner' - og tegner et portræt af kunstneren som ungt menneske.'Ama’rkaner' er illustreret med forfatterens fingertegninger på mobiltelefon.Leif Sylvester Petersen, født 1940 på Amager, uddannet tømrer, er sangskriver og komponist, gadeartist og skuespiller, forfatter og billedkunstner.

Sara bor i en lejlighed i Ørestaden sammen med Daniel. Hun er rodet, spontan og lidt dramatisk. Okay – ret dramatisk. Han er rolig, klog og sjov på sådan en lidt tør måde, som hun elsker og hader på samme tid. Og så er han hendes bedste ven.Den 11. marts 2020 kollapser deres verden og hverdag, da statsministeren toner frem på fjernsynsskærmen og lukker landet ned.Foråret bliver fyldt med angst og rastløshed og bekymrede overvejelser om fremtiden. Og skænderier. Men også af trøst, skøre rutiner og (lange) kram.Omgivet af puslespil og surdej bliver stemningen i lejligheden mere og mere elektrisk, og Sara lægger pludselig mærke til irriterende detaljer som Daniels nøddebrune øjne, og hvor dejligt han dufter. Men det ville være for sindssygt at sætte deres venskab over styr. Det ville hun aldrig gøre ... medmindre det bare er en undtagelse midt i en undtagelsestilstand. Så er det vel okay – ikke?Kærlighed og surdej er en romantisk komedie om venskab og vilde følelser. Om at vælge og vakle. Og om at turde slippe kontrollen og køre ud i livet uden ruteplan.Om forfatterenKLARA WITT er et føle-menneske, et ord- menneske og en skamløs romantiker. Og så er hun uddannet skuespiller og bachelor i retorik. Hun stiftede bekendtskab med romancegenren som lydbogsindlæser i 2019 og har siden da indlæst stakkevis af romanceromaner – nu også Kærlighed og surdej.Ligegyldigt om hun skriver, producerer, laver radio, indlæser lydbøger eller står foran et kamera eller et publikum, er det vigtigste for hende at fortælle historier, som kan ramme, rykke og røre de mennesker, hun deler dem med.

”Pigen var nu fem år, og når far ikke kom hjem, gik hun med mor i hånden ned til værtshuset for at hente ham. Mor skubbede døren op, og en tung stank af øl og røg væltede ud til dem i byluften. Så blev pigen puffet ind efter far, inden ugelønnen var drukket helt op.”Mor var psykisk syg, og far drak. Hele livet var det sådan, og der var ingenting i det lille barndomshjem. Men verden var stor og åben, og livet bragte hende først til de bonede gulve på det smukke gods, og senere til søs på verdenshavene. ”Pigen kneb øjnene sammen og knyttede næverne for at minde sig selv om, at dette var en sag, der var værd at kæmpe for. Det var hendes liv.”Om forfatterenInge Jessen (f. 1944) debuterede som forfatter i 1995 med bogen ”Hver by har sin heks.”I bogen ”Men det var hendes liv” ser forfatteren tilbage på en række skelsættende episoder i et langt og til tider hårdt liv.

Da lyset blev mørkt og Jacks dagbog er sidste del af historien om familien fra Østrup, den er baseret på forfatterens fars og egne optegnelser om forløbet fra at blive diagnosticeret med et synshandicap og til i Egons tilfælde at miste synet helt. Bogen beskriver de udfordringer, der opstår i hverdagen, når man ikke har synet til at orientere sig med. Hvordan ens omgangskreds opfatter dit synshandicap, nogle er faktisk meget mistroiske, om det nu også kan passe, at man ikke kan se. Bogen er skrevet i en humoristisk, ironisk og i særdeleshed selvironisk tone. Historien afsluttes med, at Egon har ladet sin meget kloge førerhund ”Jack” fuldende bogen med sin dagbog, som beskriver deres oplevelser på de mange ture både på Amager og senere i Køge og omegn. Uddrag af bogenEt højskoleophold kan byde på mange oplevelser, udover lærdommen man kan tilegne sig. Under et ophold, på en skole i Jylland ”skulkede” jeg et par timer. Dårligt humør! Jeg gik en tur, holdt mig til landevejens siderabat. En tid gik turen flot, jeg nød det gode vejr og den landlige luft, på en eller anden måde mistede jeg orienteringen, jeg prøvede at finde ud af, hvor jeg var. En mand kom hen til mig og spurgte om han kunne hjælpe. Jeg fortalte, at jeg skulle tilbage til skolen, manden gav mig en forklaring, som ikke skulle være til at misforstå. ”Du skal bare gå den vej, og passerer bakken derhenne kan du ude fra vejen tydeligt se højskolens bygninger”. Om forfatteren Henning Østrup Rasmussen er født 1943 på Amager. Realeksamen fra Højdevangens Skole 1961. Handelsuddannet i bilbranchen, arbejdede et par år som privatchauffør og butler i New York. De sidste 21 år af sit arbejdsliv i landbrugsmaskinbranchen. Siden 2006 pensionist og beskæftiget med at færdiggøre de tre bøger om familien fra Østrup.

Den unge Verners lidelser og glæder er en nøgleroman, opstået fra forfatterens far Egons ”skriverier”. Navnene er opdigtede, karaktererne dækker flere personer. Verner er meget langt hen ad vejen Egon, men har også en del andre personligheder gemt i sig. Forfatterens mor, Jytte, gemmer sig i flere af de kvindelige karakterer. Bogen beskriver en gruppe unge mennesker, de fleste under uddannelse eller værnepligtige. De mødes jævnligt forskellige steder på Amager, hos hinanden eller i et gammelt sommerhus i Kongelunden, på ture i det nordsjællandske, fisketure på Sjælsø og meget mere. Hvordan de trods de mørke tider morer sig på forskellig vis, deres kærlighedsliv og de trængsler, dette medfører. Det antydes i bogen, at de deltog aktivt i modstanden mod den tyske besættelsesmagt. Dette kapitel har været tabu i familien gennem årene, men noget er der dog kommet frem som også beskrevet i bogen Ud i verden og retur – fra Østrup til Amager. Uddrag af bogen ”At gamle, er unge, der er blevet ældre,” er sagt så tit. Dette udsagn er uden tvivl fastslået, af en som allerede er ældre og føler sig ung. Det siges, at ”ungdommen er udsat for mange fristelser”. De unge, som omtales i bogen, var unge, umiddelbart før og under besættelsen. Det var sparetider, ”det er det jo som regel”, arbejdsløshed og udsigt til en verdenskatastrofe. Man levede nogenlunde ubekymret. Danmark var neutral, noget ondt skulle ikke vederfares vort lille fredselskende land. Der var alligevel nogle kloge hoveder, som talte og skrev om, at også vi kunne blive inddraget i storkonflikten, som var i udsigt, stormagterne imellem. Der er altid nogle, som er parat til at ødelægge den gode stemning! Om forfatteren Henning Østrup Rasmussen er født 1943 på Amager. Realeksamen fra Højdevangens skole 1961. Handelsuddannet i bilbranchen, arbejdede et par år som privatchauffør og butler i New York City. De sidste 21 år af sit arbejdsliv i landbrugsmaskinbranchen. Herefter er tiden gået med at samle fakta om familien og færdiggøre dette krønikeprojekt.

En familiekrønike, som beskriver generationers liv i lyst og nød fra 1800-tallet og op til vore dage. Som det fremgår af titlen, startede det hele i Glud Sogn, nærmere betegnet i en lille flække Østrup. Marius var søn af Søren og Bodil Johanne Rasmussen og forfatterens farfar. Marius kom ud at tjene som vogterdreng, 7 år gammel. Han kom aldrig siden til at bo fast hos sine forældre. Han valgte som 14-årig et liv på søen, stiftede senere familie på Amager, hvor familien boede hele livet. Bogen er blevet til på baggrund af Marius’ søn, Egon, som har samlet og nedskrevet sin fars historier, tilføjet egne erindringer, blandt andet om sin ungdom under besættelsen. Henning har samlet disse sider, tilføjet egne erindringer og hændelser fra sit liv. Det bemærkes, at det skrevne er nedfældet, som det er dukket op i erindringen på skribenterne, og absolut ikke i kronologisk orden. Uddrag af bogen Min far og farfar var med i modstandsarbejdet mod tyskerne. De havde ikke kendskab til hinandens virke. Man var forsigtig med ikke at fortælle for meget ”Væggene har ører”, sagde man. De deltog én gang i sammen aktion. Egon var vagt i et pakhus i havnen. Havnearbejderne baksede med kranen. De skulle løfte en stor trækasse ombord på et skib. Egon sad med et skydevåben oppe under loftet og passede på folkene på gulvet, hvis tyskerne skulle dukke op. Din tipoldefar Marius var den der styrede arbejdet, han vidste ikke, at sønnen sad og passede på. I trækassen sad en hel familie, som skulle til England. Det var en kendt person, politiker eller diplomat. Missionen lykkedes. Om forfatteren Henning Østrup Rasmussen er født 1943 på Amager. Realeksamen fra Højdevangens Skole 1961. Handelsuddannet i bilbranchen, arbejdede et par år som privatchauffør og butler i New York City. De sidste 21 år af sit arbejdsliv i landbrugsmaskinbranchen. Herefter er tiden gået med at samle fakta om familien og færdiggøre denne krønike.

Bogen giver et tidsbillede af et Danmark gennem 40’erne frem til midten af 60’erne og beskriver to liv, hvis opvækst næsten ikke kan blive mere forskellige. Den ene, bybarnet, der vokser op i Parmagade på Amager i en middelstandsfamilie med faciliteter som elektrisk lys og varmt vand i bruseren. Den anden med en opvækst i en sønderjysk landfamilie med petroleumslamper, vand fra brønden og udendørs das. En fin beskrivelse af de sociale forskelle, der i tidsrummet finder sted mellem by og land. I bogen beskrives også gennem otte år forholdene ombord på den danske handelsflåde med rejser jorden rundt samt som tjenestepige på landet, højskole og ophold i Norge, på Grønland og kibbutz i Israel. Uddrag af bogen Da vores far kommer hjem fra sit engagement i Stege, er det for at pakke en kuffert. Det var noget med en dame, der arbejdede som tjenestepige på hotellet, der hørte til restauranten. Tjeneren, der salvelsesfuldt vred sine hænder ved vores afsked, havde berettet om utroskab og hyrdetimer. Måske en hævnakt, fordi han selv havde lagt an på vores mor med en afvisning til følge. I lang tid var det billede jeg havde af vores far, en ensom stakkel, der sad alene og forsmået i et tomt værelse uden andre møbler end kassen til sin harmonika. Det gjorde virkeligt ondt i den barnlige sjæl, og fulgte mig resten af skoletiden. Borte var den far, der kunne kikke på himlen og fortælle om fiksstjerner, der var så langt væk, at lyset kunne være millioner af år om at nå jorden. Borte var den far, der kunne berette om fimbulvintre, der kom fra det sibiriske fastland langt mod øst, og dagligt gjorde sig notater om vejr og vind. Om forfatteren Bogens medforfatter, Jytte Skovby, har, efter sin opvækst på et lille landbrug i Sønderjylland, gjort tjeneste på gårde, såvel i Danmark som Norge og Grønland. Efter gymnastikhøjskole og kibbutz har hun arbejdet som pædagogisk leder af flere institutioner i Ballerup. Har sammen med sin mand deltaget i et rigt rejseliv. Bogens forfatter, Ole Emil Hanen, har efter 8 år til søs arbejdet med børn og unge som daginstitutionsleder. I den forbindelse med opførelse af teaterstykker, sangskrivning m.m. Gennem årene er det blevet til et omfattende rejseliv bl.a. med udgivelse af to rejsebeskrivelser: Syd for Solen samt Tyrkiet på egen hånd.

UDSOLGT - findes i ny udgave som paperback. 24 fortællinger fra og om Amager. Den ene halvdel af bogen består af de rene røverhistorier, og den anden halvdel er udvalgte fortællinger fra Amagers spændende historie. Fortællingerne kommer vekselvis, og man kan undervejs selv bestemme, om det er en fiktiv eller en faktuel historie, man ønsker at læse. Eller at få læst højt. Bogen er velegnet for børn fra ca. 6 år. Det markeres tydeligt ved hjælp af farverne på siderne hvilken type historie, der er tale om: gul for falsk, grøn for sand. Der er dermed lagt i ovnen til munter, interaktiv læsning. Forfatterne har bestræbt sig på at komme godt omkring på øen og i århundrederne. Fra Kløvermarken til Kongelunden, fra Dragør til Islands Brygge. Fra oldtiden til nutiden. Bogen rummer masser af muntre farveillustrationer (de fleste lavet af Boris Boll-Johansen), hvortil kommer interessante og sjældne historiske Amager-fotos i sorthvid, der viser, hvordan øen engang så ud. Hvad de falske historier angår: Forfatter og tegner Boris Boll-Johansen lader en fiktiv figur, borgmesteren af Amager, opleve lidt af hvert på øen. Borgmesteren er en elskelig, overordentlig initiativrig men også noget uheldig skikkelse. Han har tilsyneladende en finger med i spillet, da øen Prøvestenen dannes. Da Lufthavnen bliver til. Da Dragørborgerne har succes med at smide en drage på porten engang i middelalderen. Da hollænderne skal have lavet en skøjtebane (der senere bliver til bygningen 8-tallet i Ørestad). Og meget andet. Man kender muligvis den gakkede tilgang til (lokal)historien fra Boll-Johansens bog- og podcast-serie: Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier. Hvad de rigtige historier angår: Historiker Trine Jerichau Roslev beskæftiger sig i et ukompliceret, børnevenligt sprog med de mange spændende, dramatiske – men altså REELLE – historier, der har fundet sted på Amager. Fx dengang i 1658 da svenskerne fik tæsk på øen. Eller dengang Københavns toiletaffald blev lagret omkring Kløvermarken (og fødte udtrykket “Lorteøen”). Eller dengang henrettelserne på den nordlige del af Amager gav anledning til udtrykket “Ama’r halshug”. Eller dengang dygtige hollandske bønder nærmest erobrede Store Magleby på Christian d. 2’s foranledning – og endte med at slå rødder så dybe, at deres spor stadig kan følges. Trine Jerichau Roslev har beskæftiget sig med historieformidling på populærhistoriske magasiner.

”Byens bænke - København” er en illustreret samling af 16 korte noveller, hvori københavnske bænke agerer fortællere. Temaerne i historierne knytter sig i forskellig grad til lokaliteterne, som der gives en kort intro til, sammen med et skitseret kort over placeringen. Bænkene giver i varierende omfang udtryk for deres egne overvejelser og minder, samt formidler deres gæsters tanker og følelser, og gengiver besøgendes samtaler. Alle noveller ledsages af en akvareltegning af den pågældende bænk, dens omgivelser og gæster.Fortæller-bænkenes placering i København er i Nyhavn, ved Stadsgraven, på Gråbrødre Torv, i Amager Strandpark, i Nørrebroparken, på Vesterbro, på Christianshavn, i Bibliotekshaven, på Assistens Kirkegård, på Kultorvet, ved Marmorbroen, på Sankt Pauls Plads, ved Dronning Louises Bro, på Kastellet, på Islands Brygge og på Hovedbanegården.