Bøger om Aner

En slægtsbog om lærer Niels Hansen og han kone Ane (f. Pedersen) - om deres aner og efterkommere - fra 1695 til 2022.Niels Hansen var lærer på Holmegårds Glasværk og fra 1893- 1926 i Valløby ved Køge. Sammen fik de 8 børn, som alle blev døbt Holme Hansen.

Bogen indeholder en spændende samling af personskildringer og relaterede småhistorier, der i en oplagt, levende og humoristisk stil fortæller om nogle af forfatterens aner, hvis historier er blevet afdækket på baggrund af en god og detaljeret hukommelse, men især helt uden forudgående viden om personen. Der er undervejs dukket personer op, som aldrig har været omtalt i familien, som fx ”Ballade-Niels”, Svend Sejr, Laura og Elisabeth. Andre personer har været kendt, men har vist sig at have særdeles spændende baggrund, fx ”Bes’far Reesen” og ”Fru Halse”. Historierne er blevet til efter flittig slægtsforskning siden 2012 og ved at anvende tilgængelige online-værktøjer. Historierne er suppleret med mange fotos, primært fra forfatterens egen samling. Uddrag af bogen Han var om sig, ham Niels! Da han gjorde Kjestine gravid havde han 3 uger før gjort en anden kvinde, Kirsten, gravid. Niels fik sig et ’luksusproblem’ med 2 gravide kvinder i samme sogn. Mon de 2 kvinder kendte hinanden og vidste de hvad Niels havde gang i? Niels giftede sig med Kirsten og gav Kjestine løbepas. Højgravide Kirsten og Niels blev gift i 11. time, 14 dage før hun nedkom. På 3 uger fik Niels 2 sønner med hver sin kvinde, om end i hver sin ende af sognet. Mon ikke den forsmåede Kjestine hurtigt smuttede hjem til sin far og stedmor? Læs mere om Niels og mange andre i ”Historien om Reesen”. Om forfatterenSteen Busch er født i 1956 og er debuterende forfatter. Han voksede op i Herlev og har siden boet på Amager. Steen har skrevet hele livet, bl.a. om rejser og biler. Steen har i hele sit arbejdsliv arbejdet med IT-drift. Derudover dyrker Steen sin passion for bilerne og er aktiv SoMe-bruger.

Barndom på brosten er et tidsbillede fra mellemkrigsårene, oplevet i latinerkvarteret omkring Regensen, Frue Kirke og Kultorvet i København, men beskrivelserne rækker meget længere ud i landet.Det var en fattig tid med megen sparsommelighed, men også med stor vilje til at klare sig selv. Der er både stille skæbner og skæve eksistenser, småhandlende og det pæne borgerskab.Hvad talte man om, hvordan morede man sig, hvordan var arbejdet og eksistensvilkårene? Alt det og meget mere tegnes med et glimt i øjet, men også med alvor. Læs om tiden for snart hundrede år siden, og se, hvordan vore aner klarede de vanskelige år. Uddrag af bogenNetop i de år så vi noget helt nyt. Vi kom ikke så meget i biografen som i teateret, men vi måtte dog ind i det nye Palladium på Vesterbro, for dér var der kommet noget helt utroligt.Inden filmen begyndte, hørte vi den dejligste musik, og op ad gulvet drejede kinoorgelet med musikeren. Det var nyt og spændende, og det lød vældig godt.På Hovedbanegården var der sandelig også noget nyt, for i 1935 åbnede Kino ”Den vide verden”. Det var en service for de rejsende, der måtte have en længere ventetid, så kunne de løse en ret billig billet og sætte sig ind på en tilfældig plads i biografen for at se, hvad vi i dag vel nærmest vil kalde en ugeavis. Det var nyheder fra ind- og udland, og optagelserne kørte en time, så begyndte de forfra. Slutningen var altid en tegnefilm. Det var nok den biograf, jeg kom mest i, billetterne var billige, og mor holdt af at blive opdateret om, hvad der skete, og det gjorde far også. Om forfatterenBirthe Gyldion Kristensen har gennem hele livet har haft et skrivegen samtidig med en stor historisk interesse. Det har udmøntet sig i en udgivelse om en østfynsk kommunes historie og siden i flere romaner. Her kan nævnes Teknisk vidunder, der handler om navnløse sæddonorer og de børn, der kommer til verden uden at kunne finde sine aner på fædrene side. En munter historie med titlen En underlig historie bevæger sig både i nutiden og tilbage til 1600-tallet.