Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Angreb

Her finder du spændende bøger om Angreb. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Klaus Frederiksen
    147,95 - 164,95 kr.

    Ingen ved præcis, hvornår det skete, men jorden er gradvist blevet overtaget af zombier. Noah bor alene i København og har mistet sin familie under zombie-apokalypsen. Han beslutter sig for at tage på roadtrip igennem Danmark, hvilket han dokumenterer i denne dagbog. Dagbogen beskriver Noahs kamp imod flodbølgen af zombier og hans kamp for overlevelse. Desuden kan man opleve forskellige personer, der også kæmper for overlevelse, både fysisk og psykisk, i en fuldstændig forandret verden, hvor man på intet tidspunkt kan føle sig sikker. Et roadtrip igennem et dansk zombieland. Dagbog fra Zombieland er det danske svar på hitserierne The Walking Dead, Fear The Walking Dead og Z Nation, nedfældet i dagbogsform. Uddrag af bogen Wienerballet var i fuld gang på Kronborg Slot, og livet syntes fantastisk. Det var snart midnat, orkesteret spillede, og vi så frem til det fyrværkeri, som var planlagt udenfor ved midnatstid. Pludselig gik dørene op med et brag, hvilket jeg først troede var pga. blæsten, men sandheden gik snart op for os alle. Frådende zombier stormede ind i salen, imens musikerne spillede videre. Det må have været som på Titanic, hvor musikerne spillede videre, imens skibet sank. Kontrasten imellem de smukke kvinder, deres kjoler, vi mænd i pænt tøj, og så zombier, der kun tænkte på at angribe os alle i en blodrus, var ubeskrivelig. Desuden kunne jeg se, at der udenfor lå flere lig i sneen med zombier vandrende imellem dem, hvilket havde fået sneen til at skifte farve fra snehvid til blodrød. Om forfatteren Klaus Frederiksen (f. 1976) er født i Farsø, opvokset i Overlade. Han blev uddannet som lærer i 2002 i Aalborg og underviser nu på VUC. Han bor med sin kæreste og to døtre i Aalborg og har gennem længere tid været interesseret i zombie- og dommedagsgenren. Dagbog fra Zombie­land er hans første roman.

  • - BB
    af Lauren Tarshis
    137,95 kr.

    Serien JEG OVERLEVEDE fortæller om ægte historiske begivenheder i form af en fiktiv historie - som nærmer sig historier fra virkelighedens verden.JEG OVERLEVEDE 9/1111-årige Lucas skulle slet ikke have befundet sig på Manhatten den 11. september 2001, og hans forældre anede ikke, at han netop var stået af toget, da et stort fly nærmede sig hustagene med høj hastighed.Lix: 27,0 ml: 11,5 lo: 15,5

  • af Colleen Hoover
    92,95 - 101,95 kr.

    Da Leeds møder Layla, er han overbevist om, at han skal leve resten af sit liv med hende – lige indtil et uventet angreb tvinger hende til at kæmpe for at overleve. Efter ugevis på hospitalet kommer Layla sig fysisk, men de følelsesmæssige og mentale ar har ændret den kvinde, Leeds forelskede sig i. I et forsøg på at få deres forhold på ret køl, bringer Leeds Layla tilbage til den Bed & Breakfast, hvor de mødte hinanden. Da de ankommer, tager Laylas opførsel en bizar drejning. Og det er kun én ud af mange uforklarlige hændelser.Leeds føler sig distanceret fra Layla, og søger selskab i Willow – en anden gæst på B&B’en, som han skaber et bånd med. Mens hans nysgerrighed omkring Willow vokser, får hans beslutning om at hjælpe hende ham i direkte konflikt med Laylas ve og vel. Det går snart op for Leeds, at han må vælge imellem dem, for han kan ikke hjælpe dem begge. Men hvis han vælger forkert, kan det have alvorlige konsekvenser for dem alle …

  • - Femte bog i serien Skurvognsdetektiven, hvor også krimiforfatteren Ole Thorvaldsen og hans dejlige kæreste, Annabelle, er blevet en fast del.
    af Tom Oxager
    157,95 - 217,95 kr.

    SKUR er femte bog i serien om Skurvognsdetektiven og Ole Thorvaldsen. Ole har nok at se til, for han må ofte ned til sin kæreste Annabelle i Provence, hvor tiden for ham flyver af sted med at passe hus, lave mad og skrive på sine krimier. Pludselig bliver han nærmest slået til lirekassemand, og alt ændrer sig.Kasper og Sabrina møder mange udfordringer. Et skæbnesvangert angreb fra luften. Kidnapning af en ung kvinde. Nye samarbejdspartnere. Et par voldsomme hævnakter, der viser sig at have tråde til militæret og tilbage i tiden. Omstændighederne kræver et nyt hovedkvarter.Ind imellem er der heldigvis åndehuller og plads til små og festlige sammenkomster både i Vendsyssel og i Frankrig.

  • - Cesare Borgias dramatiske liv og død
    af Torben Hangaard
    187,95 kr.

    Familien Borgia blev allerede i deres samtid omkring år 1500 udsat for ondskabsfulde og udokumenterede angreb, hvor især Cesare blev anklaget for diverse voldsomheder, men de senere års forskning har vist, at familien ikke var mere kriminel eller voldsom end andre højtstående familier på dette tidspunkt. Imidlertid er det tydeligt fremgået, at der ved ensidigt at beskæftige sig med voldsomhederne er tale om en ukorrekt skildring af Cesare Borgias væremåde i forhold til den almindelige befolkning, der viser sig at have sat ham meget højt grundet de positive reformer, han indførte for dem i deres dagligdag. Hans nydannede hertugdømme blev et mønster for bønderne, men adelen hadede ham, og da det er adelen og overklassen, der har skrevet historien, har sandheden ladet vente på sig. Denne bog fortæller Cesare Borgias liv og den måde, han er blevet opfattet på i sin samtid. Uddrag af bogen Hans venner søgte at dæmpe ham. ”Tag det roligt,” sagde de. ”Han hedder Michelotto og er den bedste mand til nærkamp i hele Italien. Han er lejemorder for Cesare Borgia og uhyre farlig, så dæmp dig.” ”Du skal ikke få problemer med mig,” sagde Michelotto roligt og rejste sig. Det, han havde hørt, skulle straks bringes videre til Cesare og paven. Han vendte ryggen til bordet og kantede sig forsigtigt forbi de fyldte bænke, men før han nåede ud ad døren, fik han pludselig en fornemmelse af fare. Han vendte sig hurtigt om og blev med fuld kraft ramt i panden af en karaffel fyldt med vin. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.