Bøger om Arbejdskultur

Keiko er 36 år gammel og arbejder på attende år i en døgnkiosk i Tokyo. Hendes familie og venner vil så gerne have, at hun får et bedre job, og at hun gifter sig. Men Keiko ønsker ikke at få sit forhold til døgnkiosken ødelagt. Døgnkioskmennesket er et tankevækkende portræt af samtidens Japan, som det opleves af en singlekvinde. Hun føler ubehag ved samfundets rigide normalitetsopfattelse, samtidig med at hun kun alt for godt passer ind i den japanske arbejdskultur. "Elegant social komedie med filosofisk og kritisk potentiale. En af den slags romaner der virkelig formår at skrive læseren ind i en mulig måde at være i verden på." Politiken, 5 hjerter "En moderne fabel om at være normal i en unormal verden, der kalder sig normal." - Jyllands-Posten, 5 stjerner

Stress, depression og angst udgør i dag op mod halvdelen af det samlede sygefravær på det danske arbejdsmarked. Coaches og kurser i arbejdsglæde er blevet populære våben mod disse psykiske problemer – men hvorfor bliver færre så ikke syge? Forfatter og forsker Pernille Steen Pedersen mener, at vi savner en helt grundlæggende forståelse for, hvilke præmisser vi arbejder under. Mange af os arbejder ikke bare for at tjene penge, men for at tilfredsstille et basalt, menneskeligt behov for anerkendelse. Arbejdet er blevet vores identitet. Her gør vi os særlig sårbare over for de store foranderinger, ethvert arbejdsliv er præget af. Skam er blevet en faktor, vi skal lære at håndtere. Bogen præsenterer anvendelige eksempler på, hvordan vi bedst investerer i hinanden på arbejdspladsen for at undgå stress. Vi bør genopdage fællesskabet og de gode relationer. Om forfatteren Pernille Steen Pedersen, født 1976, er ph.d. fra CBS på en afhandling om forholdet mellem skamfølelse og stress.

Kortere arbejdsuge. Bedre trivsel for medarbejderne. Og bedre bundlinje for virksomhederne. Lyder det forjættende? Det kan lade sig gøre! Pernille Garde Abildgaard har hjulpet flere virksomheder med at indføre 4 dages arbejdsuge, og i denne bog fortæller hun, hvordan det kan lade sig gøre at tilrettelægge arbejdslivet på en ny måde, der både gavner medarbejder og virksomhed. Men der findes ikke en standardløsning, der passer alle, og Abildgaard fortæller med udgangspunkt i forskellige danske virksomheder, hvordan de har formået at skabe en ny arbejdskultur. Fælles for løsningerne er, at det ikke handler om at arbejde mere, men bedre. Og hvordan vi gør netop det, fortæller Abildgaard også. Det handler bl.a. om at udrydde forstyrrelser, komme pseudoarbejde til livs, så det bliver lettere at fokusere på de opgaver, vi godt kan lide.

Denmark is a great place to work - if you know the unwritten rules of Danish working culture. The Danish "flat hierarchy" means that you may find yourself interacting with top management even as a junior employee. Your Danish boss will expect you to be proactive, work independently, and quickly admit mistakes when you makethem. This book explains some of these unstated assumptions of the Danish workplace, as well as how to find a job in Denmark.- Is learning to speak Danish necessary?- How can you promote your skills in a job interview without breaking "The Jante Law"?- Is it true that Danish bosses encourage you to disagree with them?- Why is it so important to take a break and eat cake with your colleagues?- What's it like to be an international boss leading a Danish team?

Tør du fejle? Denne bog er ikke et forsvarsskrift for sjusk - men derimod et forsvarsskrift for, at vi skal turde eksperimentere.Vi skal turde kaste os ud i det, og så vil det uvægerligt føre til fejl. Og det er helt i orden. Faktisk er det supergodt! Frygten for fejl hæmmer både innovation, kreativitet og arbejdslyst, derfor bør alle arbejdspladser (private såvel som offentlige) opfordre til og hylde fejl.Men hvad skal der til, hvis man som leder ønsker en kultur, hvor fejl bydes velkommen? Eller hvis man som medarbejder tænker, at ens potentiale ikke bringes i spil? Psykologisk tryghed er i hvert fald helt essentielt! I denne bog har Rebekka Bøgelund talt med en række toneangivende eksperter og erhvervsledere, der alle sætter ord på, hvordan de konkret sikrer psykologisk tryghed og mod hos med­arbejderne til at byde ind med deres idéer og perspektiver.Rebekka Bøgelund er master i psykologi ved Aarhus Universitet og i kommunikation ved Københavns Universitet, foredragsholder og forsker i danskernes arbejdslyst ved Videncenter for God Arbejdslyst, selvstændig organisations- og ledelseskonsulent samt ejer af rådgivervirksomheden Crop Organisation.

Romanen beskriver livet i en københavnsk fattigkaserne i 1930'erne i Borgergade. Forfatter Harald Herdal, der er kendt som proletarforfatter, leverer her en litterært forarbejdet undersøgelse af dansk arbejderkultur under industrialiseringen.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund. "Harald Herdals "Man skal jo leve" er den første danske roman af virkelig format, der benytter en helt moderne, nutidigsnødvendig fortælleteknik. Det hænger sammen med, at både stoffet og synspunktet står i centrum af de sociale problemer i øjeblikket. Herdal er en fremragende digter." Ebbe Neergård."Der står en dødens og undergangens tone fra bogens sider, og der er intet af arbejderklassens solidaritet, intet af de arbejdsløses forbitrelse og had, kun resignation og håbløshed." Hans Kirk.

Romanen beskriver livet i en københavnsk fattigkaserne i 1930'erne i Borgergade. Forfatter Harald Herdal, der er kendt som proletarforfatter, leverer her en litterært forarbejdet undersøgelse af dansk arbejderkultur under industrialiseringen.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.‘Harald Herdals‘ Man skal jo leve‘ er den første danske roman af virkelig format, der benytter en helt moderne, nutidigsnødvendig fortælleteknik. Det hænger sammen med, at både stoffet og synspunktet står i centrum af de sociale problemer i øjeblikket. Herdal er en fremragende digter.‘ Ebbe Neergård. ’Der står en dødens og undergangens tone fra bogens sider, og der er intet af arbejderklassens solidaritet, intet af de arbejdsløses forbitrelse og had, kun resignation og håbløshed.‘ Hans Kirk.