Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Atmosfære

Her finder du spændende bøger om Atmosfære. Nedenfor er et flot udvalg af over 9 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Johanne Lykke Holm
    167,95 - 186,95 kr.

    Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2021"Jeg vidste, at en kvindes liv når som helst kan forvandles til et gerningssted."Sammen med otte andre unge kvinder ankommer Rafa til den lille italienske bjergby Strega for at arbejde på det majestætiske Hotel Olympic. Det strikse hotelpersonale lærer de unge kvinder at servere og stryge, lave mad og rede senge, men hotellet forbliver tomt, ingen gæster ankommer. I ledige øjeblikke kan de lade blikket vandre ud over dalen, de skydækkede bjerge, nonneklostret. Det monotone arbejde og isolationen bringer dem tæt sammen, og der opstår en samhørighed blandt de unge kvinder. Det hele kulminerer i en stor fest, hvor huset omsider fyldes med mennesker fra byen. Men katastrofen indtræffer, og en af de unge kvinder forsvinder.Johanne Lykke Holm, f. 1987, er en dansk-svensk forfatter. Hun er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, Svenska Dagbladets Litteraturpris og EU’s Litteraturpris 2021 for Strega. Sideløbende med sit forfatterskab arbejder hun som litterær oversætter og har sammen med Olga Ravn drevet skrivekurset Hekseskolen i København."Lykke Holm har skrevet en filmisk undergangsroman i grænselandet mellem Virgin Suicides, The Grand Budapest Hotel og Melancholia … Næsten hver eneste sætning lyser som en ædelsten i den symbolrige tekstnat." – Aftonbladet"Teksten er en skat at udforske." – Göteborgs-Posten

  • af Ia Genberg
    137,95 - 152,00 kr.

    En kvinde ligger i sengen med feber, da en håndfuld mennesker fra hendes fortid pludselig står krystalklart frem for hende. En ekskæreste som nu er en berømt tv-vært, en veninde der forsvandt sporløst fra den ene dag til den anden, et kærlighedsforhold uden nogen fremtid. I feberens spændte tilstand tænker hun tilbage på alle de møder og tilfældigheder, der udgør et liv. Detaljerne er en roman i fire distinkte dele, der bevæger sig fra 1990’ernes Stockholm til København og Irland. Det er en på én gang vemodig og livsbekræftende roman om en tabt tid og om håb for fremtiden. Hvad er den perfekte nytårskjole på den store aften for årtusindskiftet? Kan en elsket person virkelig forsvinde? Og hvad skete der egentlig med alle de flygtige relationer, der dengang betød alt?

  • af Søren Nagbøl
    297,95 kr.

    Arkitektur er en anvendt kunstart, men den er mere end det. Den er selve den samfundsmæssige iscenesættelse af det rumlige univers, som alle er underlagt.Derfor er der god grund til at analysere arkitektur på en mere gennemgribende måde, end det hidtil er sket.Det er dette, denne bog forsøger, nemlig at analysere og almengøre væsentlige aspekter af en fysisk virkelighed, der har gyldighed for mange mennesker, og som udsiger noget essentielt om det værk, der analyseres, hvad enten det vedrører arkitekturen som magtinstrument, som social iscenesætter, som stemnings- eller atmosfæreskaber, som bærer af en tidsånd eller andre af arkitekturens facetter.

  • - En brevveksling 1902-27
    af Knud Kramshøj & Anette Kjær
    149,95 kr.

    Korrespondancen mellem Thøger Larsen og Jeppe Aakjær igennem 25 år er aldrig tidligere blevet udgivet samlet. Brevene fortæller om et stærkt venskab mellem de to digtere, om det jyske fremstød på parnasset omkring 1900, om konflikterne mellem den københavnske presse og de jyske forfattere; og brevvekslingen giver i sin helhed et nuanceret indblik i tidens litterære atmosfære. Brevene giver også et dybere kendskab til de to digteres personlighed, deres gensidige lydhørhed og konstruktive kritik og viser udviklingen i deres kunst. ¨Alt dette har en selvfølgelig interesse for forskningen, men brevene er i sig selv engagerende læsning for almindelige læsere, der stadig opfatter Den store Generations forfattere som skabere af særdeles nærværende digtning. Uddrag af bogen Aalborg 23/2 1913 Kjære Thøger Larsen! Maa jeg også raabe Bravo til Deres Præmie fra ”Politikens” Oplæsningsaften. Saa er der da sommetider en Smule Retfærdighed til i Verden, om end det er noget længe De har maattet vente paa en lille Anerkjendelse, som Tak for Deres skjønne og stærke Vers. Hvor jeg under Dem det! De er i Virkeligheden altfor munke-ensom og fortjener at staa i stærkere Kontakt med Deres Publikum. De har jo mange og udsøgte Beundrere. De har nu her benyttet Lejligheden til at række Dem en Buket ind ad Vinduet og gad vide om der er en eneste, der misunder Dem den – det skulde da være – Louis Levy. Hjærtelig Hilsen! Deres hengivne Jeppe Aakjær. At ikke Lemvig nu laver en Banket for Dem! Dumme og sippede lille By!Om forfatterne Anette Kjær (f. 1966) er konservatorieuddannet klassisk sanger, uddannet organist og har læst idéhistorie på Aarhus Universitet. Har arbejdet på bl.a. Den Jyske Opera og som gæstelærer på div. højskoler. Siden 1994 freelance foredragsholder med emner om bl.a. Jeppe Aakjær og Thøger Larsen. Er desuden organist ved to kirker i Himmerland. Har udgivet to CD'er med sange fra Højskolesangbogen og skrevet artikler til Sanghåndbogen.Knud Kramshøj (f. 1939) er cand.mag. i dansk og engelsk. Ansat 1968 ved Skive Gymnasium. Studielektor 1977. Pensioneret 2006. Har leveret bidrag til aviser og tidsskrifter, bl.a. Kritik. Af større værker kan nævnes Den lange middelalder (1992), teksterne til korværket Babel (1993) og De fire elementer (2000) samt digtsamlingerne Levedage (2012) og Elementarier (2017). Bearbejdelser af Jeppe Aakjærs dramatiske værker og en dramatisering af Aakjærs roman På Aftægt gav ham Aakjærprisen i 2017.

  • af Johanne Lykke Naderehvandi
    177,95 - 186,95 kr.

    Rød sol er en kærlighedshistorie og en familietragedie – af en forfatter i den absolutte top af skandinavisk litteratur.Det unge kærestepar India og Kallas er inviteret på besøg hos Kallas’ barndomsveninde i hendes store hus ved havet. En sen aften banker tre børn på døren, alene og uden nogen steder at tage hen. De voksne beslutter sig for at give børnene husly for natten, men da en faretruende brand bryder ud i de omkringliggende bjerge, er de alle tvunget til at blive i huset.Uden nogensinde at have ønsket sig det knytter India og Kallas sig til børnene. De sniger sig ind på børneværelset om natten og betragter de sovende ansigter – de åbne munde, den tunge vejrtrækning, duften af hud, mælk og snavset hår. De begynder at hengive sig til den slags kærlighed og omsorg, der normalt er forbeholdt forældre – i skyggen af det uundgåelige, der bliver ved med at krybe tættere og tættere på. For hvem tilhører børnene egentlig?

  • af Hanne Dion Famoye
    73,95 - 147,95 kr.

    Dildo eller dobbeltdildo handler om indre stemmer og kærlighedsrelationer fortalt af et ungt menneske, der flytter lidt frem og tilbage mellem Hongkong og København. Tonen i digtene er frivol og letsindet og minder om sms-korrespondancer eller brevfragmenter. Nattelivet er et socialt felt, højspændt og flydende. Disse memoirer er en samling polaroidskitser, der indfanger atmosfæren i byrummet momentant. Minder og følelser flettet ind og ud af hinanden eller sammenvævede tidsforløb. Løsrevne narrativ-fragmenter i en tidslighed, der bryder med en lineær tidsopfattelse. Beskrivelser af skyer. Post-postmoderne observationer. Noter fra en ungdom. Uddrag af bogen Jeg gad mega godt have sådan en skøjteløberdragt. På webforummer ”cross-dresser” jeg. Jeg forestiller mig, at jeg har en pik. Jeg får en hard-on i min skøjtedragt, mens jeg skøjter og kører ud i omklædningsrummet, hvor groupierne venter. De er allerede våde, så efter en af dem har slikket på min pik, sætter jeg mig på en bænk i omklædningsrummet, og måske beder jeg hende om at sætte sig oven på mig, hun glider langsomt ned over min pik og skal lige i gang. Hun begynder at bevæge sig mere og mere op og ned, og jeg kan mærke, at min pik er hård oppe i hende. Bagefter boller jeg med en hel masse mænd på et diskotek Om forfatteren Hanne Dion Famoye er en ung aspirerende digter, der vandt Slagtryks-legatet i 2019. Hen bor p.t. i Hongkong, men er født i Aarhus og har baggrund i begge kulturer. Identitet og seksualitet er et gennemgående tema i hens virke.

  • - Sund mad og sunde drinks
    af Paola Lovisetti Scamihorn & Eleonora Scholes
    172,95 kr.

    Aperitivoer er i dag en af ​​de mest aktuelle tendenser og repræsentative aspekter af den italienske livsstil. Minimalt eller alt, hvad du kan spise, chikt eller uformelt. De nydes de mest eksklusive steder i byen eller arrangeres derhjemme. Aperitivoer er en uundgåelig begivenhed, synonymt med hygge, afslapning og sjov, med et enkelt ord er det Italien! Et af landets vigtigste kendetegn er sin alsidighed i den appetitvækkende mad og drikke. Aperitivo - happy hour på italiensk er en ny og unik bog, der fokuserer på typiske regionale råvarer, tilbudt som de er eller brugt til at skabe appetitvækkende og originale opskrifter til at nyde med en lækker drink, enten vin eller cocktails, ledsaget af den rigtige præsentation, atmosfære, selskab og musik. ”Voglia di aperitivo” er alt dette! Hvem kan gøre det bedre end en italiensk kogebogsforfatter og en international vinekspert, der tilbyder alle hemmelighederne og tipsene til en fornøjelig og uimodståelig aperitivo i dit hjem? Om forfatterne Paola Lovisetti Scamihorn er en italiensk madskribent. Hun har en kandidatgrad i medicin- og farmaciforskning og har arbejdet som forsker i flere europæiske lande i mere end et årti, men har valgt at skifte retning og gå i dybden med gastronomi, som har været hendes store passion gennem hele livet. Eleonora Scholes er Ruslands førende vinjournalist og lancerede i 2012 den første russisksprogede internetside, som præsenterer italiensk vin som en livsstil. Hun er desuden involveret i import af italiensk vin til Rusland.

  • af Jørn Ørnstrup
    142,95 - 157,95 kr.

    Wien uden caféer er utænkeligt. På sin lystvandring gennem den østrigske hovedstad tager forfatteren læseren med til en række af byens skønne, gamle caféer, som emmer af atmosfære og liv. Undervejs fortælles der om kaffen, kagerne, kendte stamgæster og den cafékultur, som kendetegner byen. Samt om den kulturhistorie, som har gjort Wien til en af de mest spændende byer i Europa. Uddrag af bogen På en wienercafé er der spejle,­­ gerne store. Spejlene her på Café Griensteidl gør rummene større. Samtidig kan man som gæst diskret iagttage de andre café­gæster – man holder øje med, hvem der kommer, hvem der sidder her, og hvem der går. “Wollen Sie noch etwas trinken?”spørger tjeneren en kvinde, som lige har taget den sidste slurk af sin Melange. På hendes kagetallerken står en rest af en Esterházy-Schnitte. Den har abrikos-glasur og er fyldt med smørcreme, chokolade og nødder. På væggen over kvinden hænger et billede, som man har svært ved at slippe. Det er Gustav Klimts Kysset. Om forfatteren JØRN ØRNSTRUP er cand.phil. og medlem af Danske Rejsejournalister. På sine mange rejser har han gennem årene skrevet mange kultur- og rejseartikler. Deriblandt for Jyllands-Posten, Sjællandske Medier og Dagbladenes Bureau. Gennem de sidste mange år har han på sine slentreture i Wien slidt gaderne blanke og besøgt mange af byens caféer. Både dem, som han har kendt længe og andre, som han er stødt på undervejs gennem den gamle, centraleuropæiske metropol.

  • af John Pløger
    117,95 - 262,95 kr.

    Byen er efemer. Den er fragmenteret, emergent, flygtig og flydende, sammenvævninger og konfigurationer. At beskrive byen er ikke enkelt, at forstå byen som erfaringsrum kræver fantasi. I alle tilfælde er forståelse og beskrivelse, begrebsliggørelse og kategorier temporære. Mange hævder den perceptive oplevelse af byen er primær, ‘først’, men bl.a. Walter Benjamin og Georg Simmel hævdede vi ‘fødes’ ind i en verden af drømme, minder og fortællinger som erfarings-vilkår.Byen er hændelser og begivenhedsgøringer af (hverdags)liv, steder og rum. Byens iscenesættelser inkluderer gade-teater, uformelle møderum, konsum, rytmer eller vandringer som involverer blikke, begær, affekt eller måske angst. Der skabes atmosfærer i her-og-nu rum, og byerne forsøger at stimulere dette gennem kulturelle begivenheder og kunst-praksiser. De temporære byrum er her blevet et attraktivt instrument for byerne, men det anvendes ikke som et strategisk element.Denne bog har ingen svar, men kan måske stimulere til hele tiden at søge nye tilgange til at forstå erfaringen med byen. Bogen er teoretisk, men også en kritisk dialog med byplanlægning og arkitekter. Ikke for at give andre svar end de giver på den materielle formning af byen, men for at udvide horisonten for hvad vi kan samtale om, når der skal planlægges med byliv i den efemere by.John Pløger er Dr. Art & Professor i Byplanlegging ved Institutt for global utvikling og samfunnsplanlegging, Universitetet i Agder, Kristiansand. Han har skrevet utallige artikler om byliv og byplanlegging samt planprosesser, og arbejder sammen med arkitekter omkring designing af byrum. Projektet ’Byens rum’ (www.byensrum.dk) er et resultat af dette. Sammen med Jonny Aspen, Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo, har han skrevet bogen ’Den vitale by’ som udkommer i løbet af kort tid.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.