Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Autoritær

Her finder du spændende bøger om Autoritær. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Bjarne Gertz
    213,95 kr.

    Kristian er årsvikar på et uddannelsescenter i Sydvestsjælland. Det går i begyndelsen godt. Han bliver udråbt til skolens bedste lærer af sin 1. hf-klasse. Han er endvidere så heldig i en periode at komme til at vikariere for en sygemeldt kollega i musik. Men pludselig forandres alting. Nogle nyankomne piger i hf-klassen, hvis engelskkundskaber er nærmest ikkeeksisterende, får klassen med på en klage til rektor, med en påstand om at Kristian kun underviser for de dygtige. Kristian svarer med at give klassen en opsang på grund af manglende samarbejdsvilje og almindelig slendrian. Derefter eskalerer tingene, og han udsættes for grov chikane, en regulær personhetz, anført af to kvindelige elever, der får deres krudt fra en kollega, der tilsyneladende har set sig gal på ham, måske fordi hun trak det korte strå i en diskussion på lærerværelset, og som, på grund af latinbifaget, føler sig berettiget til at kalde ham ”autoritær”. Uddrag af bogen Måske er han ”autoritær”, i den forstand at han optræder som den strenge far der kræver noget af sine elever. Og jo, disciplin går han også ind for. Arbejdsro. Koncentration. På det punkt er han uhyre gammeldags. Han kan ikke se det positive i konstant småsnakken, eller at timen først kan begynde når eleverne finder det for godt at ankomme, eller holder op med at snakke privat. På den måde er han nok ”autoritær”. Han ville selv kalde det ansvarsbevidst og samvittighedsfuld, for ikke at sige engageret. Han er ikke ligeglad med sine elever eller sit fag. De to ting er for ham det samme. Hans interesse for eleverne går gennem faget. Han er der for at lære dem noget. Ikke for at lege hyggeonkel eller pusle om dem. Det synes han selv er at vise dem respekt. Han går ud fra de er voksne mennesker og seriøse studerende. Om forfatteren Bjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, kostskolelærer i England, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., samt oversætter af Shakespeare og anden elizabethansk poesi, har skrevet romaner, skuespil, hørespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, hvis historie, fra besættelsen til 90’erne, også er Danmarks.

  • af Leonard Mortensen & Mikkel Thelin Hauge
    111,95 - 155,95 kr.

    Sommerfugl er en samling af 42 socialrealistiske og dramatiske noveller, hvis formål er at få læseren til at erkende det autoritære samfunds barske realiteter i stedet for blot at lade sig lulle ind i en Hollywoodverden, hvor alting altid ender godt med det formål at bevare status quo. Virkeligheden er nemlig ofte den, at mange stakkels skæbner lider, alt imens skumle finansgangstere og fabriksfyrster i erhvervslivet sammen med de gråtonede statsmajestæter i Folketinget smovser og tager folket ved næsen. I noveller som eksempelvis ’Kvindemorder’, ’Hjemløs’, ’Arbejder’, ’Ludoman’, ’Ensom’, ’Luder’, ’Perker’, ’Homosvin’, ’Nasser’, ’Psykopat’ og ’Alkoholikeren’ får man et dybtfølt indblik i verdens lidelser, der skal tjene til at få læseren op af stolen. I slutningen af bogen kommer forfatterne med hvert deres bud på, hvad der kan gøres for at skabe en bedre og mere retfærdig verden, tillige med en beskrivelse af, hvordan man når dette mål. Uddrag af bogen Det blev juleaften, og det eneste, han kunne tænke på, var, at alle andre hyggede sig med deres familie. Det gjorde, at han fik selvmordstanker, men han gjorde dog ikke alvor af det. Han lå i sengen om aftenen og følte kun ensomhed og tomhed. Hvad skulle han mon lave i morgen udover at være ensom og forladt? Ingenting. For han havde jo intet at tage sig til, da han jo lige netop var alene i mørket. Om forfatteren Mikkel Hauge (f. 1983) er en tidligere hårdtarbejdende håndværker, salgsassistent og kok med en masse livserfaring. Nu grandmaster og kunstner. Har oplevet mange steder i verden og har et syn på andre samfund og kulturer. Kæmper for miljø, mennesker og dyr skal have det godt. Leonard Mortensen (f. 1987) er spirituel politisk teoretiker. Fik et kald som grøn guru i 2014 og har siden haft direkte kontakt til jordens grønne energi.

  • af Leonard Mortensen & Rasmus Kingo Juul Knudsen
    96,95 - 147,95 kr.

    På to øer udspiller der sig et drama blandt en fredelig stamme og en autoritær stamme. De genfødes derefter op gennem tiden, til sidst i 2028, i et kaotisk samfund, hvor klimakrisen står på sit højeste. De gode bliver udsat for barske løjer, mens de onde nyder livet. De vil mødes igen, sådan som de har gjort før i historien. Vil det gode vinde til sidst? Det må skæbnen afgøre i dette spirituelle og politiske actiondrama. Uddrag af bogen Engang for længe siden, helt tilbage til menneskets oprindelse i urtiden, havde jordens grønne energi nu også skabt en mere kompleks livsform end dyrene, mennesket, og ønskede det bedste for denne nye art i ét med naturen. Men jorden har skabt en verden der er næsten fri fra indblanding, dvs. jorden har skabt verden næsten totalt selvstyrende, og så er den bygget op af modsætninger, der til tider mødes, og til tider ikke kan mødes. Ikke blot godhed, men også ondskab eksisterer. Men jorden forsøger ivrigt at skabe godhed, men kan ikke blande sig meget i alle processer eller påvirke udfaldet, men kan alligevel påvirke processen til en vis grad. Om forfatterne Leonard Mortensen (f. 1987) er spirituel politisk teoretiker. Fik et kald som grøn guru i 2014 og har siden haft direkte kontakt til jordens grønne energi. Rasmus Kingo Juul Knudsen (f. 1987) er murer og forfatter. Tilhører den politiske venstrefløj.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.