dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Bål

Her finder du spændende bøger om Bål. Nedenfor er et flot udvalg af over 12 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Nicolai Tram & Eva Helbæk Tram
    197,95 - 269,95 kr.

    I lang tid har det at lave mad over bål været noget, spejdere og elitesoldater har haft patent på, mens vi andre har været henstillet til at grille pølser i bar mave på terrassen. Men mad over åben ild er for alle og ikke kun for friluftsentusiaster. Det er sanseligt og upraktisk på den fede måde. Det handler lige så meget om den tid, man bruger, mens man laver maden, som det gør om at spise den. Bogen om bålmad giver dig forslag til bålretter i forskellig sværhedsgrad, den lærer dig at bygge og tænde bål, giver dig et indblik i ildens ni liv samt alt, hvad du har brug for at lære for at tæmme ilden. Du finder klassiske opskrifter som chili con carne og ristede kastanjer, men også mere udfordrende retter som kræver koncentration og overskud – og det er en god ting. For hvis der er én ting, bogens forfattere vil opnå med denne bog, så er det at give læseren friheden til med god samvittighed at sætte sig ved bålet og med maden som påskud se på flammerne og lade roen falde over sig. På den måde er dette måske den første kogebog, hvor maden er det næstvigtigste. Det vigtigste er dig. Bålmad er nemlig også åndelig næring, og den ro, der følger med, når man ser ind i flammerne, finder man ingen andre steder. Om forfatterne Eva Helbæk Tram har arbejdet som gastronomisk skribent og redaktør for magasiner og guides i mange år, inden hun nærmest ved et tilfælde samlede kameraet op og lod sin madglæde vitalisere sig i billeder også. Nicolai Tram har som kok arbejdet på toprestaurater i ind- og udland, før han forlod restaurationsbranchen for i stedet at lave tv. Med denne bog markerer han en nyfunden kærlighed til maden og ikke mindst ilden.

  • - fra drøm til virkelighed (rev. udgave)
    af Thomas Johansen, Flemming Østergaard, Jens Bursell, mfl.
    197,95 kr.

    Friluftsliv - fra drøm til virkelighed Outdoor og aktivt udeliv bliver mere og mere populært, men der har i over ti år manglet en opdateret og fyldestgørende bog om emnet. Den nye bog ”Friluftsliv - fra drøm til virkelighed”, byder på masser af inspiration til oplevelser og eventyr i naturen. I bogen tager Jens Bursell og hans medforfattere pulsen på de seneste trends inden for friluftslivet – og samler al den nyeste viden om emnet. På 376 sider gennemgås systematisk alle de praktiske friluftsfærdigheder samt den viden, der skal til for at gøre dine visioner om spændende ture ud i det blå til virkelighed: - turplanlægning – Danmark, Norden og Verden - mad-, brændstof- og ruteplanlægning - beklædning og udstyr - orientering – kort, kompas og GPS - vandreteknik og sikkerhed - lejrliv sommer og vinter - båltænding og primitiv madlavning - sammenhold, kammeratskab og det at få en god tur sammenBogen indeholder endvidere en række inspirations kapitler om kajak og kano, turcykling, ski og snesko, klatring og alpinisme – samt en introduktion til naturens spisekammer; bær- og svampeplukning plus jagt og fiskeri. Hertil kommer en introduktion til formidling af friluftsliv – enten i familien, som frivillig leder eller professionel friluftsvejleder.”Friluftsliv - fra drøm til virkelighed” henvender sig til hele friluftsfolket – lige fra vandrere, kanofolk og kajakroere – til turski- og sneskonørder, turcyklister, lystfiskere, jægere, svampeplukkere, ornitologer og andre med bred interesse for naturen samt et aktivt liv under åben himmel. Den faktamættede håndbog, som er fotograferet af en række af Europas førende outdoorfotografer, er en æstetisk nydelse, der inspirerer til at komme ud og opleve naturen i fulde drag. Det er bare med at komme afsted.

  • af Jesper Hede
    167,95 - 230,95 kr.

    Bushcraft er viden og færdigheder. Viden om naturens ressourcer på bæredygtig vis og færdigheder til at kunne tage på tur i vildmarken og klare sig med relativt lidt udstyr og bruge sine omgivelser til at opretholde en god levestandard i kortere eller længere tid. Bushcraft ser ofte tilbage på gamle traditioner og håndværk, helt tilbage til stenalderen, og blander moderne viden med disse gamle veldokumenterede metoder. Disse nære naturoplevelser og forståelsen for naturen i det hele taget giver ikke bare færdigheder til at kunne klare sig i vildmarken, men indvirker også positivt på vores ellers travle og stressede hverdag. Bogen giver læseren et dybdegående indblik i, hvordan man kan klare sig i naturen, og kommer ind på alt fra valg af udstyr, regler for adgang til naturen, ild og båltændning til primitiv madlavning, spiselige og brugbare planter, hvordan man finder en god lejrplads, sikkerhed, primitiv førstehjælp og masser af projekter som fx at bygge en stol, snitte en ske, lave en rammesav og meget mere. Bogen henvender sig til såvel nye i bushcraftverdenen som til erfarne, som ønsker inspiration til kommende ture. Den er lavet, så den kan bruges som opslagsværk i en han- dy størrelse til rygsækken, og er fyldt med stemningsfulde og inspirerende turbilleder, ’how to’-skitser og forklaringer, som giver læseren mulighed for selv at tage på tur og udleve vildmarkseventyret, uanset om det er i baghaven eller Canadas ødemark. Om forfatteren Jesper Hede er friluftsvejleder og ejer kursusvirksomheden og outdoorbutikken Bus- hcraft Danmark. Han underviser på skov- skolen (KU) og i DGI, er konsulent for diverse tv-produktioner, instruktør i det amerikanske selskab Pathfinder School Scandinavia, skribent i Danmarks største outdoormagasin og stifter af Danmarks største bushcraftforum. Jesper har igennem de seneste +20 år arbejdet og interesseret sig for bushcraft, primitivt håndværk og naturens ressourcer og lever i dag af at undervise andre i vildmarksfærdigheder og som turleder på ekspeditioner og ture rundt om i verden.

  • af Nicolai & Eva Tram
    230,95 kr.

    Bålmad er sanseligt og upraktisk på den fede måde. Det handler lige så meget om den tid, man bruger, mens man laver maden, som det gør om at spise den. Hvis der er én form for madlavning, som i den grad bliver forbundet med danskernes elskede hygge, så er det at lave mad over bål. Bålmad lokker mennesker i alle aldre udenfor, og man kan tilberede meget andet end grillede skumfiduser og ristede pølser over bål. Blandt andet er mulighederne nærmest uendelige for at inddrage grøntsager i bålkøkkenet. Hvilke og hvordan giver kokken Nicolai Tram forslag til i denne bog, der er opfølger til succesen Bogen om bålmad, som blev udgivet i sommeren 2019 og allere­de er udkommet i 2. oplag. Grønt på bålet giver dig 50 bud på vegetariske bålretter, fra klassiske opskrifter som grillede asparges og vandmelon til mere kreative som selleri bagt i ler og catalanske forårsløg tilberedt i avispapir. Opskrifterne varierer i sværhedsgrad, men de fleste er lige til at gå til. Med bogen i hånden kan du desuden lære at bygge og tænde det rette bål til din madlavning, og du får indblik i alt, hvad du har brug for at vide for at få succes med at lave bålmad. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Nicolai Tram og hans hustru, fotograf Eva H. Tram, som har taget bogens smukke billeder. Sammen giver de deres personlige tips til, hvordan de med succes har gjort bålet til en vigtig del af hverdagen og bruger det som omdrejningspunkt for uforglemmelige oplevelser udendørs med deres børn, familie og venner – og bare de to sammen. Om forfatterne Nicolai Tram er foredragsholder, madformidler og koge- bogsforfatter. Han er uddannet kok og har arbejdet på toprestauranter i ind- og udland, før han forlod restaurationsbranchen for i stedet at undervise, formidle og lave tv. Eva H. Tram er fotograf, videograf og madskribent og arbejder for brands og medier i Danmark og udlandet. Hun er uddannet cand.it. i digital kommunikation og har en baggrund i restaurationsbranchen og som madanmelder, redaktør og skribent for danske og internationale madmedier og guides.

  • af Timm Vladimir
    267,95 kr.

    Sommerkogebog er en fantastisk bog skrevet af den velkendte forfatter, Timm Vladimir. Udgivet i 2022, denne bog er et must-have for enhver madentusiast. Genren er madlavning, og det er klart, at Vladimir har en dyb forståelse og passion for emnet. Bogen er fyldt med lækre opskrifter, der er perfekte til sommermånederne. Uanset om du er en erfaren kok eller bare elsker at prøve nye opskrifter, er Sommerkogebog en fantastisk ressource. Bogen er udgivet af Alpha Forlag, en forlægger kendt for deres høje kvalitetsbøger. Med Sommerkogebog i dit køkken er du sikker på at imponere dine gæster med lækre retter hele sommeren.

  • af Nicolai Tram & Eva Helbæk Tram
    157,95 - 230,95 kr.

    Pak en kurv med råvarer, fyld en kasse med brænde, få ungerne i tøjet og drag afsted. Ud i naturen for at lave bålmad. Snobrød og skumfiduser kan være hyggeligt, men der er så meget andet, man også kan lave – og det behøver ikke at være besværligt.Familien Tram bruger bålet som omdrejningspunkt for gode stunder sam­ men på alle årstider. I Bålmad for børn deler de deres bedste opskrifter på nemme bålretter, som de fleste vil elske. En lille smule forberedelse gør hele forskellen, så det frem for at blive frustrerende og besværligt bliver sjovt, velsmagende og inkluderende, så selv de mindste kan være med.Du finder selvfølgelig de oplagte klassiske opskrifter på pandekager, æb­leskiver og chili con carne. Men også nye retter såsom Finns hoisinruller, quesadillas, sliders og hjemmelavede cup-noodles. Med hver ret får du en komplet guide til, hvilke råvarer der skal pakkes i madkurven, hvilket udstyr du får brug for, hvordan du bedst bygger og tænder bålet, og selvfølgelig trin­for­trin­ instruktioner til, hvordan du laver retterne.Bålmad for børn er opfølgeren til succeserne Bogen om bålmad og Grøn bålmad af parret Nicolai og Eva Tram. Denne gang har deres to drenge, Finn og Bjørn, også givet en hånd med.Om forfatterEva H. Tram har arbejdet som gastronomisk skribent og redaktør for magasiner og guides i mange år, inden hun nærmest ved et tilfælde samlede kameraet op og lod sin madglæde vitalisere sig i billeder også.Nicolai Tram har som kok arbejdet på toprestaurater i ind- og udland, før han forlod restaurationsbranchen for i stedet at lave tv. Med denne bog markerer han en nyfunden kærlighed til maden og ikke mindst ilden.E-bogen er lavet i fixed format

  • af John Wendelbo Andreasen
    187,95 kr.

    Oplev maden. Oplev naturen. Oplev samværet. Bliv inspireret og få gode råd til oplevelser i særklasse der stimulerer alle sanserne. Oplev magien ved bålets flammer.Bogen henvender sig til alle som har lyst til nogle nye og spændende oplevelser i naturen. Få et godt bud på, hvordan man kan få mere glæde og sundhed ind i en ofte stresset hverdag. Bålets flammer har en beroligende effekt. Når man laver bålmad tager man sig tid, finder ro, snakker og griner. Det gør bålmaden lækker og oplevelsen bliver unik med sin nærmest terapeutiske effekt. I denne bog får du opskrifter på lækre supper, vikingebrød, røget laks og meget mere. Alt sammen lavet over et bål. Desuden er der inspiration at hente til alternative ingredienser i maden, hvordan man indretter en velfungerende bålplads og forslag til hvordan man kan øge hyggen om bålet med gode historier.Lad dig smitte af denne inspirerende bog.

  • af Nina Sahl
    176,95 kr.

    Lix: 3Let: 10Pi og Jon bor på en ø i nat. De får god mad på bål. Og så er det tid til gys!

  • - - og andre eventyr for børn og voksne
    af Torben Kragh-Jensen
    147,95 - 205,95 kr.

    Denne samling af eventyr er den femte i serien, hvor forfatteren lystigt fabulerer videre på indsamlede stumper af skrøner fra den fynske fortid. I attenhundredetallet var der en degn i Vindinge landsbyskole, der rundtom på Østfyn indsamlede myter, eventyr og forunderlige historier, som de blev fortalt i de lange mørke vinteraftner i de lavloftede bondestuer. Han skrev det hele ned i noteform i nogle små hæfter, som siden blev gemt på skolens loft, hvor forfatteren mange år senere fandt dem. Han har herefter med let hånd, humor og indsigt digtet videre ud fra dette, så også denne samling rummer 25 forrygende, fornøjelige og forunderlige historier. De er velegnede til alle mellem 9 og 99 år, der har et blødt punkt for en verden befolket af trolde, forelskede jætter, magiske tudser og grådige bønder.Eventyrene i denne bog kan det, som eventyr altid har kunnet, lige siden urmenneskene sad omkring bålet og fortalte den første skrøne. De kan underholde med en klangbund af alvor som griber én, hvis man er modtagelig for det.

  • af Brian Saugberg
    81,95 - 147,95 kr.

    Prosadigtsamlingen Livet set igennem en pistolmunding er halv fortælling, halvt digt. Mareridt og melodi strides om fortællerens modvilje. Samlingen af prosadigte forsøger at indfange og skildre den moderne verden i spændingsfeltet mellem rædsel og håb. Den rækker ud efter overlevelsesstrategier i 2022, som man spejder efter nattens blåhvide pigmenter. I lyset fra kampzonens knitrende bål skildres nationens tilstand med plagede sjæle. Den maler beskadigede fortider, hvor kampen til tider rækker ud efter dødens frikvarter. Den forsøger at tøjle ondskaben og afsøger sanselighedens befrielse hele vejen over kunst og virkelighed. Disse blandt mange på samme tid eviggyldige og moderne konflikter undersøges i en billedrig form. Ord vælter gravstene, og himle trækkes ned på jorden i denne på samme tid forfinede og bistre samling af stemningsmættede prosadigte.

  • af Mette Arleth
    176,95 kr.

    Dette er en bog om madlavning i det fri, med eller uden bål. Med den øgede interesse for friluftsliv er der også mange, som gerne vil lave mad og spise godt i naturen. Men det kan være svært at komme i gang, for hvilken slags mad kan man lave, og hvilket udstyr kræver det? Her får du en hjælpende hånd med inspiration til lækker mad under åben himmel og gode råd til valg af udstyr. Bogens første del rummer en gennemgang af forskellige typer udstyr, og hvordan det anvendes. Herunder vises også en række teknikker til madlavning på bål. Lækre og lettilgængelige opskrifter demonstrerer de forskel­lige teknikker og udstyrets muligheder. Der vil i første del af bogen være fokus på mad, der egner sig til en enkelt aften i det fri. I bogens andel del fokuseres på de krav, der stilles til maden, hvis man skal på tur flere dage i det fri, fx på vandretur med overnatninger. Maden skal bl.a. kunne holde sig mere end et døgn uden køleskab, og den skal kunne bæres i fx en rygsæk. Der er forslag til menuplaner for ture på flere dage og grundig vejledning i, hvordan man ved hjælp af dehydrering kan lave sin egen turmad. Om forfatteren Mette Arleth kalder sig selv friluftslivsnyder. God mad er altid en del af både de hverdagseventyr, hun tager på året rundt, og hendes længere ture i fjeld og vildmark. Hun har i mange år afholdt kurser og workshops om dehydrering og hjem­melavet turmad. I 2020 udgav hun bogen Hver­dagseventyr om små halvdagsture i nærmiljøet med overnatning.

  • - Duften af midsommer
    af Gitte Kjær
    147,95 kr.

    Historikeren Gitte Kjær har skrevet Magiske Sankt Hans, der trækker tråde tilbage til klassikeren Sankt Hans – Glædens fest. Den udkom også på Strandbergs Forlag for nøjagtig 25 år siden. I Magiske Sankt Hans fokuseres bl.a. på sommerens flora i ”duften af Sankt Hans”, der sjældent omtales. Bogen bringer som noget nyt en række illustrationer af den internationalt kendte blomstertegner, Anette des Jonquires. Hendes fine streg har man flere gange kunnet nyde i Post Danmarks frimærkeserier. Endvidere har Magiske Sankt Hans også som noget nyt en Sankt Hans kalender, hvor man på sommerens skønneste aften kan anføre, hvem aftenen blev fejret med, hvad der blev serveret og ikke mindst om vejrguderne tillod, at det traditionelle Sankt Hans bål kunne tændes. Midsommersangen er naturligvis også med. Alle 4 vers er trykt med ekstra store typer, så den kan læses og synges ved bålets skær.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.