Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I SALTY BAKING MOMENTS har Frederikke Wærens samlet alle sine favoritopskrifter på bagværk fra det salte køkken.Her er vidunderlige foccacia, sprøde og luftige boller, brød til hjemmelavet fast food, pirogger, mini-madtærter og vandbakkelser med det lækreste fyld. Madpandekager, der er et hit på både frokost- og aftenbordet, og skønne panini og pizza, der smager af Italien. Det hele toppes med opskrifter på pestoer, aiolier og lækre toppings, der gør dit salte bagværk til favoritten derhjemme, til festen eller i picnickurven.Frederikke Wærens er influencer og forfatter til de to bestsellere Baking Moments og Sweet Baking Moments, der giver dig skønne og legende opskrifter på det dejligste bagværk fra det søde køkken.
Mesterbageren Chad Robertson viser gennem en letforståelig tekst og masser af billeder, hvordan han laver de brød, der har givet ham kultstatus og har fået brødentusiaster fra hele verden til at drage til San Francisco for at besøge hans legendariske Tartine Bakery. Chad Robertson er en af klodens mest indflydelsesrige bagere. Hans håndværk frembringer det mest udtryksfulde surdejsbrød,jeg nogensinde har smagt.– Claus Meyer
Danmarks nationalbrød, rugbrødet, og hvad rugmel og kerner også kan bruges til i madlavningen. Bogen fortæller om, hvorfor rug er så fantastisk. Rug er sundt og mere smagfuldt end mange andre melsorter. Har du mod på og lyst til at opleve, hvad rug også kan bruges til, er der utallige opskrifter med stor variation i alt fra morgengrød til kager, salater og de skønneste hotdogs til aftensmaden. Har du brug for ny inspiration til rugbrødsbagningen, er der mange gode ideer, og skal du i gang med bagningen for første gang, finder du hjælp, gode råd og tips i bogen. Har man først haft succes med at bage sit eget rugbrød, bliver det svært at vende tilbage til færdigbagt køberugbrød.
Spilopper & stjerneskud er den længe ventede efterfølger til bestsellerne Krudtugler & kanelsnegle (solgt i 115.000 ekspl.) og Rollinger & roulader (solgt i 65.000 ekspl. og nomineret til titlen som “Verdens bedste børne- og familiekogebog” i marts 2011). Bogen er en smuk inspirations- og livsstilskogebog fyldt med nemme, velsmagende og kreative opskrifter, tips og idéer suppleret af stemningsfulde og farvemættede fotos af Søren Gammelmark og Sif Orellana samt skønne illustrationer af grafiker Charlotte Brixen. Den er krydret med personlige refleksioner om og inspiration til et glædesfyldt familieliv, der gør bogen til andet og mere end en almindelig familiekogebog. “Husbibler” har læserne kaldt de to forgående bestsellere i serien, og med 3‘eren er der lagt op til endnu én af slagsen. Spilopper & stjerneskud følger årets gang og udstyrer læserne med friske og gennemtestede bud på, hvordan man med små greb kan samle familien omkring nemme og velsmagende måltider, bageprojekter, kreative aktiviteter, lege og højtidsfejringer. Bogen blev i 2011 kåret til "Danmarks bedste børne- og familiekogebog 2011" og nomineret til titlen som "Verdens bedste børne- og familiekogebog 2011" af verdens største internationale kogebogskomité, Gourmand World Cookbook Awards - kogebøgernes svar på filmenes oscar.
At bage med surdej er langt fra nyt i Meyers univers - men det her er første gang, den rendyrkede surdejsbagning bliver foldet ud i alle sine nuancer med en indlevende og pædagogisk indføring i de greb, der giver surdejsbrød af allerhøjeste kaliber.Bogen kredser om drømmenes surdejsbrød - et brød med en mørkt karamelliseret skorpe, et tyndt øre, en åben og let sej krumme med store og ujævne lufthuller, en skøn aroma af korn og en let syrlighed, der bryder kornets sødme. Hovedmissionen er at gøre den slags brød tilgængelig for enhver. I bogen introducerer Claus Meyer og folkene bag bagekurserne i Meyers Madhus spændende korn- og meltyper, som først for nylig har fået plads på danske, økologisk dyrkede marker, og der øses af al den bageviden, som hele holdet har opsamlet siden den første baegbog fra Meyers udkom i 2009.Surdejen bliver ikke kun brugt til at bage brød med, men også baguettes, boller, croissanter, brioche, japansk milk bread, bagels og mange andre former for bagværk.
Forfatterparret tegneren Simone og bagedystvinderen Liv er tilbage med den perfekte gave til den kommende brud. En personlig bryllupsbog, som du selv kan udfylde som en scrapbog med historien om frieriet, et stykke af dit brudeslør, hilsner fra gæsterne, et kys med bryllupslæbestiften, menuen, de bedste fotos og meget mere. Derudover indeholder bogen opskrifter på 6 moderne, romantiske og vidunderlige bryllupskager skabt af bagedystvinderen Liv Martine med udførlige fotos og step by step-instruktioner. Bogen er trykt på smukt, tykt pap, så siderne kan holde til at blive udfyldt, og gennemillustreret af Simone Thorup Eriksens elskede og genkendelige streg – kendt fra bl.a. Barnets første bog. Simone og Liv har skabt flere bestsellere sammen, senest foldebøgerne Byg din egen lagkage / cupcake. Sammen driver de det populære bagesite Kagetid.dk
Kåret til Danmarks bedste børne- og familiekogebog og modtog sølv i kåringen af "Verdens bedste" afholdt af Gourmand World Cookbook Awards, verdens største kogebogskomité. Med Slyngler & Stanglakrids har Sif Orellana skabt endnu en husbibel til familier med børn – en smuk, inspirerende og mundvandsfremkaldende finaleudgave i hendes populære “Krudtugleserie” bestående af Krudtugler & kanelsnegle, Rollinger & roulader og Spilopper & stjerneskud. I Slyngler & stanglakrids finder du idéer, der på nem og overskuelig vis kan forkæle jeres smagsløg, stimulere jeres kreativitet og kalde familien til samling omkring sjove aktiviteter. Der er bud på skægge lege, nemme retter og opskrifter på bagværk, input til, hvad I kan spise i hverdagen, lave i højtiderne og hygge jer med i weekenderne. Der er opskrifter på sund slik, glutenfri bagning og sukkerfri lækkerier og bud på, hvordan I til gengæld kan skeje lidt ud i weekender og ferier med mere “syndige” nydelser, der smager, så englene råber højt i kor. Bogen er et „must“ for enhver børnefamilie. Det siger læserne:"Begejstringen vil ingen ende ta' synger Steffen Brandt. Det er præcis den følelse jeg sidder tilbage med efter at have sug'et al næring ud af Sif's nyeste skud på stammen, Slyngler & Stanglakrids. Endnu engang byder Sif os indenfor i hendes magiske univers, hvor sanserne forkæles med skønne historier, leg, lækre opskrifter og stemningsfyldte billeder. Sif har den særlige evne som for mig kendetegner hendes bøger. Det er den måde Sif formår at favne sine læser på, med sit hjertelige nærvær og sin positive entusiasme. Jeg bliver simpelhen glad i låget af at mærke denne meget personlige tilstedeværelse krydret med flotte billeder og finurlige beretninger. Sif er en kvinde, der følger med tiden, hvilket bl.a afspejler sig i kapitlet Glutenfrie fristelser med bagværk og andre små lækkerier og i Naturens grønne værksted som omhandler hvordan vi kan anvende naturens planter i vores daglige madlavning. Jeg har allerede haft glæde af tips såvel som opskrifter fra bogen, og til det kan jeg kun sige; GLÆD DIG!! Slyngler & Stanglakrids er helt igennem en skøn og kulinarisk familiebog som vil sprede glæde i enhver familie."- Catarina N."En værdig afslutning på en perlerække af bøger. Sif formår igen at lave en bog der kan bruges til mange ting. Ligesom de tidligere bøger i serien er der både spændende opskrifter og ideer til hygge med familien."- Hr. Hoppe
Lystfiskere sætter sig ind i fiskens adfærd og forsøger at tænke som en fisk. Lystbagere sætter sig ind i surdejens adfærd og forsøger at tænke som en surdej!Rugbrødsbagning gør dig til et lykkeligere og bedre menneske. Det klarer måske ikke alle dine problemer, men det er et godt sted at starte.Friskbagt rugbrød dufter lokkende og forførende som en balsamisk brise fra min elskede, når hun skumfrisk stiger op af havet.Den sprøde rugbrødsskorpe brydes med en klang så fin og ren som tonen fra Jan Garbareks klagende tenorsax.Smagen er vederkvægende, vanedannende og bredt sammensat af fine nuancer som i den bedste franske rødvin. Hjemmebagt surdejsrugbrød smager godt og har ikke meget til fælles med de små skiveskårne pakker, du finder på supermarkedets hylder. Er du først kommet med på surdejsvognen, er der ingen vej tilbage.At skrive en hel bog om en enkelt opskrift på rugbrød kan lyde som en umulig opgave. Det er det imidlertid ikke.Jeg er den lykkelige ejer af et halvt hundrede mere eller mindre opndsomme rugbrødsopskrifter. Ergo: Der er mange måder at bage på! Denne lille bog er mit bud. Tag det, du kan bruge, tag det, der passer til dit humør, dine rutiner, din smag – og lad resten ligge.Bag, som det passer dig!Lars Holmsted
En grundbog i klassiske salte og søde bageopskrifter omarbejdet efter veganske principper. En nyklassiker til det moderne køkken.Maria Engbjerg, som står bag madbloggen Vanløse Blues, har altid været glad for at bage. Men for seks år siden, da hun blev veganer, ophørte den interesse – for hvordan skulle hun lave lækre pandekager, fødselsdagsboller og kanelsnegle helt uden brug af hverken mælk, smør eller æg?I dag har Maria genfundet glæden ved at bage. Og det viser sig, at det kan sagtens lade sig gøre at lave en vegansk chokoladekage med chokoladeglasur. En kage, der smager præcis som den, mormor lavede, og som får børnene til at slikke skålen ren. Den veganske kagebog er Marias bedste opskrifter, sødeste råd og mest uundværlige tips. Så du også kan bage alle de dejlige ting, du husker fra barndommen. På din egen måde.Uanset om du er veganer eller bare vil prøve noget nyt, kan du føle dig sikker på, at det, du putter ind i ovnen – det være sig brunsviger og hindbærsnitter eller pølsehorn og burgerboller – kommer ud igen og dufter og smager, som du havde drømt om. Klar til servering!Maria Engbjerg har i mere end 10 år skrevet om vegansk mad, og knap 50.000 følger med, når hun deler lige dele søde og grønne sager på sin Instagram @vanloseblues. Maria driver til daglig den veganske restaurant Flavour Bastards på Nørrebro i København.
Lille Trold er stået tidligt op i troldehøjen. Han vil overraske troldemutter og troldefatter med en rigtig lækker kage. Men Lille Trold har ikke prøvet at bage før, og det er slet ikke så nemt, som han troede.
Denne bog er en hyldest til dessertklassikerne, til nyfortolkningerne, til de øvede, til de uøvede – alle med passion for bagning. Kager’lighed handler om gode stunder med familie og venner, og så er det den følelse, du får i maven ved at glæde andre med kage og dessert. Jeg har samlet alle mine kage- og dessertfavoritter, haft dem på tegnebrættet og vendt lidt op og ned på det hele. Du vil både finde opskrifter på klassiske desserter, såsom gammeldags æblekage, men også en nyfortolket version af selvsamme dessert. Hvad med en flødebolle med æblefyld og karamelchokoladeovertræk? Der er opskrifter til dig, som gerne vil holde det enkelt og servere en smagfuld dessert på under en time. Og til dig, som gerne vil udfordres og teste dine evner i det søde køkken. Bogen her indeholder altså opskrifter til ethvert temperament. En bog, hvor alle kan være med, uanset niveau.Om forfatterenIsabella Svensson deltog i 2018 i TV 2 Fris madprogram ”Sukkerchok”, hvor hun med sine 20 år var den yngste deltager. I dag deler hun aktivt smukke billeder af søde sager på sin Instagramprofil, hvor hun er kendt under navnet DanishDelights. Hun har tidligere udgivet bogen Det søde punktum.
En klassisk kogebog oprindeligt udgivet i 1868. Den indeholder 214 opskrifter på mange af de madretter som de fleste i dag har glemt at lave, men som i kraft af vor tilbagevenden til gamle dyder og sund dansk og nordisk mad er relevant igen. Der er lækkerier som sago-suppe, sulevælling, bollemælk, oxesteg, klipfiskebudding, stegte lammehoveder og lobescowse. Men også opskrifter på kager, sovse, syltede bær og frugter og brød indgår. Forord af Inge Adriansen.
The American Pie Company’s bedste sweet pies året rundt. Forfatter: Erin Eberhardt Chapman, medejer af The American Pie Company Fotograf: Andreas Wiking Velkommen til vores verden! Vi inviterer dig indenfor, så du kan opleve den rustikke, vidunderlige verden af pie. I denne bog finder du en en samling af søde pie-opskrifter, inklusiv The American Pie Companys egne favoritter og årstidens specialiteter. Bogen er spækket med opskrifter, der er lette at følge samt tips og trin-for-trin instruktioner om at lave dej, bage pies og meget mere. OM THE AMERICAN PIE COMPANY The American Pie Company i København er Danmarks elskede amerikanske pie-specialist, grundlagt af amerikanske Erin Eberhardt Chapman og danske Dorte Prip, hvis mission er at skabe ”a home away from home” oplevet gennem fantastiske pies. © The American Pie Company 187 pages Printed in EU
To bageglade, tidligere bagedystdeltagere har fundet ind til kernen af rendyrket bageglæde med denne bog. Med sikker og fantasifuld hånd guider den unge og idérige Liva i selskab med den erfarne og grundige Annemette dig gennem et univers af simple, fine, elegante og velsmagende cookies og cupcakes. Aldrig har det været så overskueligt at give sig i kast med bagningen. Bogen er som et helt opslagsværk af alle de bedste, gennemprøvede og skudsikre opskrifter på alt fra sprøde, smørbagte småkager, seje cookies med store chokoladebidder til luftige og porøse muffins og sirligt pyntede, elegante cupcakes. Et overflødighedshorn af lækkerhed. Du finder alt fra klassiske opskrifter som vaniljekranse, havregrynskager, chokoladecupcakes og gulerodsmuffins til mere nytænkte idéer som citroncupcakes drysset med timiansukker, skumfiduscookies og hindbærmuffins med flødebolletop. Med over 50 opskrifter er der nok at give sig i kast med. Opskrifterne er nemme at gå til og fremgangsmåderne grundigt beskrevet, og opskrifterne er suppleret med de smukkeste billeder, der understreger den ro og det overskud som Liva og Annemette ønsker at bringe til køkkenbordet med denne bog. Bogen gør det legende let at gøre det lækkert.
Ved hjælp af trin-for-trin opskrifter med både billeder og tekst kan børn lære at lave 20 forskellige kager. Her er alt fra banankage og gulerodskage til en lækker chokoladekage og et nøddebrød.
Hvordan kan man med god samvittighed snige en svimlende lækker kage ind i programmet på en helt almindelig onsdag? Hvordan fejrer man højtider, ferier og weekender med søde sager i sundere varianter? Hvordan giver man børnefesten eller børnefødselsdagen et sundere, sukkerfrit twist, der stadig efterlader børnene med følelsen af at være blevet forkælet på alle smagsløg og sanser, og hvad fylder man i slikskålen fredag aften af sundere alternativer til den sædvanlige kemiske farveladeslik? Disse spørgsmål satte den afholdte bestsellerforfatter Sif Orellana og hendes yngste søn, Noah på 12 år, sig for at komme op med nogle rigtig gode bud på. Noah har i høj grad været fakkelbæreren i 'Sunde slikmunde' og Sif har været den, der har sørget for, at potentialet i hans idéer blev forløst optimalt. I bogen folder de deres bedste forslag til søde, sundere lækkerier ud. Udvalget er stort, og de har sammen sørget for at pakke deres “slikbutik” med søde sager af alskens slags, både til dem, der ønsker glutenfri lækkerier, mælkefri fristelser, æggefri mundhapser, vitaminholdige lækkerbiskner og ja, kolorielette godbidder. Så velkommen til Sifs og Noahs søde univers med frit valg på alle hylder af indslag skabt helt uden tilsætningsstoffer, hvidt sukker, forarbejdede fødevarer og e-numre.Sifs seneste bog, Slyngler & stanglakrids, blev sidste år udråbt til nr. 2 i kåringen af "Verdens bedste" i kategorien "Bedste familiekogebog" af verdens største kogebogskomité, Gourmand World Cookbook Awards.
Det er hyggeligt at gå i køkkenet og bage. Det er også sjovt at bage en kage til en, hvis navn begynder med A, F, J, T … eller andet, og det kan blive en god overraskelse. Hvis man lige er begyndt at lære bogstaverne, kan det også være spændende at bage alle de kager, der indgår i ens navn, især hvis der kommer mange gæster. Dejlige hjemmelavede kager bagt af gode råvarer. Det er køkkenhygge. Her er kager, som er lette og hurtige at lave, og kager der tager lidt tid. God fornøjelse i køkkenet med bogstav-kagerne. Katrine og Gina
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.