Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Befolkning

Her finder du spændende bøger om Befolkning. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Elisabeth Saugmann
    192,95 - 209,95 kr.

    I anledning af H.M. Dronning Margrethe 2.s 80-års fødselsdag tegner kulturjournalist Elisabeth Saugmann et portræt af Danmarks dronning og hendes familie. Foruden at give en række legemsstore portrætter af dronningen og hendes nære familiemedlemmer, rummer bogen også nutidsbilleder af kongeriget Danmark og monarkiet som vores sammenhængskraft. Kongefamilien er nemlig tæt vævet sammen med danskerne og vores fælles land, og i en tid, hvor kongehusene i Europa krymper og møder alvorlige udfordringer, er den danske kongefamilie populær som aldrig før. Og det er den måske netop, fordi dens tre meget forskellige generationer hver på sin måde tegner og favner den danske befolkning. Om forfatteren Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har tidligere udgivet Lidt hippie er man vel altid (2015), børnebogen Super Mouse (2016) samt Prins Henrik 1934-2018 (2018). Hun har desuden redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

  • - Den nye normalitet. Hvad oplever vi, og hvad vil ændre sig?
    af Paola Lovisetti Scamihorn & ELVIRA CONCA
    141,95 - 180,95 kr.

    I perioden fra den spanske syge (1918) og til i dag har ingen ”usynlig fjende” kunnet gøre synderligt fortræd. Det ændrede sig med et, da coronavirussen på bare få måneder overraskede utallige lande over hele verden med tusindvis af dødsfald til følge. WHO var ikke sene til at erklære det for en global pandemi. I krisens første måneder hvilede alles øjne på Italien, hvor virussen dagligt krævede hundredvis af ofre. Paola Lovisetti Scamihorn, der skriver om mad og ernæring, og Elvira Conca, der er journalist med speciale i økonomi, beskriver i denne bog ”tsunamien”, der ramte samfundet, økonomien og sundhedssektoren, og som trængte sig ind i italienernes dagligdag. De fortæller om denne tragiske og uvirkelige periode, hvor befolkningen med angst og stress gennemlevede en lang nedlukningsperiode. For at slippe ud af ensomhedens og depressionens kløer begyndte landets borgere at drage mere omsorg for sig selv og deres nærmeste. Dans, yoga, fitness og ikke mindst den genfundne glæde ved hjemmelavet mad var med til at sikre, at folk igen genvandt balancen med stabilitet og ro til følge. Italienerne udviste en ekstraordinær modstandsdygtighed, som endte med at forvandle denne forfærdelige oplevelse til et udgangspunkt for indre udvikling og skabelse af nye økonomiske vækstmuligheder. Corona er blevet ”den nye normalitet”, et vilkår, vi må lære at leve under. Her kan vi alle lære af den måde, italienerne håndterede krisen på, når vi skal ruste os til en ny, usikker fremtid. Om forfatterne Paola Lovisetti Scamihorn er en italiensk madskribent, der blev født ved Comosøen i Italien. Hun fik sin grad i farmaci fra University of Milan og flyttede senere til Belgien, hvor hun fik en kandidatgrad i medicin- og farmaciforskning. Hun arbejdede som forsker i flere europæiske lande i mere end et årti, men da hun vendte hjem til Italien, skiftede hun retning og gik i dybden med gastronomi, hendes store passion gennem hele livet. Elvira Conca er professionel journalist, og gennem de sidste fire år har hun været leder af et team af økonomiske reportere ved L´Eco i Bergamo. Hun slapper af ved at lave mad til familien og vennerne, ved havearbejdet og lange spadsereture i bjergene, hvor hun kan nyde stilheden. Af natur er hun nysgerrig, hun elsker at rejse på den langsomme måde og uden stramme programmer.

  • - Cesare Borgias dramatiske liv og død
    af Torben Hangaard
    185,95 kr.

    Familien Borgia blev allerede i deres samtid omkring år 1500 udsat for ondskabsfulde og udokumenterede angreb, hvor især Cesare blev anklaget for diverse voldsomheder, men de senere års forskning har vist, at familien ikke var mere kriminel eller voldsom end andre højtstående familier på dette tidspunkt. Imidlertid er det tydeligt fremgået, at der ved ensidigt at beskæftige sig med voldsomhederne er tale om en ukorrekt skildring af Cesare Borgias væremåde i forhold til den almindelige befolkning, der viser sig at have sat ham meget højt grundet de positive reformer, han indførte for dem i deres dagligdag. Hans nydannede hertugdømme blev et mønster for bønderne, men adelen hadede ham, og da det er adelen og overklassen, der har skrevet historien, har sandheden ladet vente på sig. Denne bog fortæller Cesare Borgias liv og den måde, han er blevet opfattet på i sin samtid. Uddrag af bogen Hans venner søgte at dæmpe ham. ”Tag det roligt,” sagde de. ”Han hedder Michelotto og er den bedste mand til nærkamp i hele Italien. Han er lejemorder for Cesare Borgia og uhyre farlig, så dæmp dig.” ”Du skal ikke få problemer med mig,” sagde Michelotto roligt og rejste sig. Det, han havde hørt, skulle straks bringes videre til Cesare og paven. Han vendte ryggen til bordet og kantede sig forsigtigt forbi de fyldte bænke, men før han nåede ud ad døren, fik han pludselig en fornemmelse af fare. Han vendte sig hurtigt om og blev med fuld kraft ramt i panden af en karaffel fyldt med vin. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.

  • af Peter W. Bredahl & Peter Basse
    121,95 kr.

    Fantastisk litteratur er karakteriseret ved den tvivl, læseren oplever som følge af et uklart skel mellem fiktion og virkelighed. Manden & hunden er en samling fantastiske fortællinger, som på hver sin måde kendetegner det år, hvor den globale verden lukkede ned. Der er utallige eksempler på, at krige og diktatorer gennem tiden har forbudt befolkninger at forlade deres eget hjem og rejse. Men den isolation og afstand, som har defineret sommeren 2020, adskiller sig fra historien. Ikke mindst fordi saglig argumentation i vore dage for længst er afløst af beskyldninger om falske kendsgerninger. Metoder, moderne statsledere benytter i jagten på at få, eller bevare, deres magt. Og måske er det ligefrem forfatteren og tegnerens fornemmeste opgave at kile et lille spejl ind mellem fiktionen og virkeligheden, stikke blår i øjnene på læseren og afsløre, at sandt og falsk til forveksling ligner hinanden. Uddrag af bogen Foran døren ind til mødelokalet venter han i ti sekunder, før han banker på. Hele fagforeningstoppen sidder omkring det store ovale bord og består udelukkende af kvinder midt i halvtredserne. Måske er en af dem en mand, men det er svært at se. Derimod er deres mindreværdskomplekser slet skjulte. De hader jakkesæt, hvide skjorter og slips. Suits er for dem, hvad den røde klud er for tyren i arenaen. Men Canalisættet er nyt, og han føler sig fri i tøjet og begynder at fiksere kvinderne. Øjenkontakten er nøje indstuderet og skal fylde ham med professionens iskolde overblik. Lyset mellem persiennerne minder om de tidlige morgentimer i institutionen. Stedet, han gennem hele barndommen hadede, og som pædagogerne kaldte radisestuen. Om forfatterneEfter Mindship Fondens konkurs i 1996 dannede Peter W. Bredahl og Peter Basse Dansk Kunstduo (D.K.D). På den efterfølgende turné i Sydamerika optrådte Basse & Bredahl som de første danskere i havnebyen Punta Arenas ved Magellanstrædet. Turnéen sluttede i Buenos Aires med tre udsolgte forestillinger på Argentinas nationale bibliotek. I 2019 modtog Basse & Bredahl den prestigefyldte Jorge Borges pris for ”Los tres conciertos del dúo danés. Manden & hunden er deres første litterære samarbejde i tyve år og bygger på omfattende research.

  • - Det ultimative offer
    af Anette Guldager Boye
    171,95 kr.

    Forældreløse Nate og Emma bor i den lille søvnige by Oak Tree Creek. Verden omkring dem har været igennem en større omvæltning, da det er blevet afsløret, at de mange overnaturlige væsner fra eventyrene og folketroen rent faktisk eksisterer og har levet skjult blandt den menneskelige befolkning. Nu bliver disse væsner generelt kaldt De Andre. Der sker et mord i den lille by. Den myrdede er blevet slået ihjel i en form for ritual. Det og så et mærkeligt natligt besøg, hvor Nate er alene hjemme, sender ham ind i De Andres verden. En kamp med tiden begynder, hvor han skal finde ud af, hvad hans mareridt betyder, og hvilke personer der er relateret til mordet, før det er for sent. Uddrag af bogen Der stod tretten kutteklædte mænd samlet i en kreds dernede. De messede på et fremmed sprog, som jeg ikke forstod et ord af. En kutteklædt mand løftede noget op over hovedet, som om det var en offergave. Jeg kunne ikke tage øjnene fra det, der foregik i lysningen. Deres messen steg i lydstyrke, og i det øjeblik lød der et skrig i natten. En høj, skinger umenneskelig lyd af rædsel, der fik mine nakkehår til at rejse sig. Forskrækket holdt jeg vejret og lyttede. Lyden kom fra højre. Så kom skriget igen. Jeg stivnede fuldstændig af skræk. Denne gang var jeg sikker på, at det var kommet til venstre for mig. På kanten af panik forsøgte jeg at trække mig tilbage fra stedet så langsomt og så stille som muligt. Det føltes, som om buskene med vilje greb fat i mig og forsøgte at gøre min flugt vanskeligere og endnu mere skræmmende, end den allerede var. Mon det, der var derude, var klar over min tilstedeværelse? Hvad med de kutteklædte mænd? Eller var det en og samme ting? Mine øjne havde endelig vænnet sig til det totale mørke, jeg var landet i, efter at jeg havde vendt mig væk fra lejrbålet, og jeg kunne nu holde en god fart. Men for ikke at lave for meget larm turde jeg heller ikke bevæge mig for hurtigt frem. Jeg kunne ane noget, der lignede en sti foran mig. Måske var det en sti, som dyrene brugte, når de bevægede sig ind igennem skoven. Mon jeg kunne finde en vej ud af skoven, hvis jeg fulgte den? En skræmmende tanke slog mig. Hvordan var jeg kommet hjem sidste gang? Hvad nu hvis jeg var fanget her i den her verden? Jeg sank en mundfuld galde, der steg op i munden på mig ved tanken, og jeg satte farten op, nærmest som om jeg forsøgte at løbe væk fra mine egne tanker. Til sidst løb jeg næsten så stærkt, som det kunne lade sig gøre i terrænet. Om forfatteren Anette Guldager Boye (f. 1969 i Odense) er cand.mag. i historie og arbejder til dagligt på Odense Bys Museer. Hendes speciale omhandlede emnet trolddomsprocesser på Fyn i de gamle retsprotokoller fra 1550-1650. Gammel folketro har altid været hendes store interesse.

  • af Plovsing J
    194,95 kr.

    I denne nye bog af rigsstatistiker Jan Plovsing beskrives velfærdsstatens karakter samt dens udvikling og udfordringer i de kommende år. I bogen lægges der stor vægt på at sammenligne den danske velfærdsstat med andre landes velfærdsstater. Bogen belyser kerneområderne i alle velfærdsstater, som er det sociale sikringssystem herunder pensioner og dagpenge samt sundheds- og uddannelsessystemerne. Det beskrives, hvordan alle velfærdsstater er helt afhængige af den økonomiske udvikling, af finansieringsmåden, af befolkningsudviklingen og af den måde arbejdsmarkedet fungerer på. Bogen er skrevet for at blive anvendt ved de videregående uddannelser, men er velegnet til alle, som har en interesse for udviklingen i vores samfund. ForordKapitel 1. VelfærdsstaterneKapitel 2. Centrale temaer i velfærdsstaterneKapitel 3. Velfærdsstatens udfordringerKapitel 4. Sociale ydelser og udgifterKapitel 5. Velfærdsstatens historieKapitel 6. Forvaltningen af velfærdsstatenKapitel 7. Midlertidige indkomstoverførslerKapitel 8. Varige indkomstoverførslerStatistik og litteratur

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.