Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennersker, han har omkring sig. I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser. I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv. MIN KAMP er Karl Ove Knausgårds tredje roman, og den består af seks bind, der udkommer i Norge 2009-2010. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.
Min kamp, anden bog, er en roman om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med små børn i en svensk by og om skrivning som et forsøg på forløsning og overskridelse af egne begrænsninger. I bog to af det ambitiøse seksbindsværk MIN KAMP dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det indebærer, og han fremstiller som i første bog sit liv i alle dets detaljer og nuancer med hudløs ærlighed. Lydbogen er indlæst af Torsten Adler. Den danske presse skrev bl.a. om MIN KAMP: ?Knausgårds roman er ren læsefryd?? seks hjerte, - Politiken ?Min kamp besidder en række helt traditionelt litterære kvaliteter i meget stor målestok: Alvor, dybde og intensitet. Ballade eller ikke, hvis man vil læse en bog, der betyder noget og vil noget, ja så er det bare at gå i gang.? - Jyllands-Posten ?En rystende god bog.? - Ekstra Bladet ?Bogens første halvdel beskæftiger sig således med teenageårene og er fantastisk i sin genskabelse af stemninger og i sin komposition, som blander fortid og nutid, fortælling og essayistiske afsnit angående døden, litteraturen og kunsten. Hér sætter værket sig i relation til den store romankunst hos f. eks. Marcel Proust, Robert Musil og Thomas Mann ved at manifestere sig som både fortællende og reflekterende.? - Berlingske Tidende seks stjerner
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.