Bøger om Biodiversitet

I haver foldes menneskers drømme ud som et 'anderledes sted' forskånet for tilværelsens sorger og bekymringer, et arkadien, et elysium, et levende paradis. Myten er velkendt, og dog må man undre sig: Hvorfor er paradisforestillingen specielt knyttet til en have?Meningen med at dyrke sin have har ændret sig gennem tiden fra middelalderens klosterhaver til nutidens urban gardening. Historisk har alt fra små rosenhaver til store romantiske landskabshaver været rum for religiøs fordybelse og kontemplation, for høvisk og erotisk kærlighed, for lærdom og anet sammenhæng mellem menneske og natur. Haven som begreb, dens historie og praktisk-sanselige dimension flettes i denne bog sammen med litteratur tilbage fra Augustins åbenbaringer over Jane Austins pittoreske landskaber og helt frem til moderne økopoesi og ny viden om planter i kunst, arkitektur og medieformidling, hvor herhjemme Søren Ryge Petersen, Signe Wenneberg, Rasmus Ejrnæs, Christian Yde Frostholm, Camilla Berner, Stig L. Andersson og andre inspirerer naturfølelse og hverdagsliv i haven. Det sker med visionen om et bæredygtigt samfund, der bygger på økologi, biodiversitet, grøn aktivisme og et genfortolket ideal om det aktive liv, vita activa.

FRØ er et stort og ambitiøst opslagsværk, som giver en unik introduktion til et hav af smagfulde grøntsager, urter og spiselige blomster, som du selv kan dyrke og tilberede.I dag begrænser udvalget af grøntsager sig ofte til bare én af hver slags, men du kan mangedoble dine muligheder, hvis du selv begynder at dyrke grøntsager i din egen have. Værket, som er til alle haveinteresserede, præsenterer i alt 350 nye og gamle grøntsagssorter fra både ind- og udland. Ni forskellige plantefamilier - alle nænsomt udvalgt efter smag, vitalitet og historie. Læs blandt meget andet om gulerødder, selleri og kørvel fra skærmplante-familien, om squash, agurk og melon fra græskar-familien og auberginer, tomater og chili fra natskygge-familien. I hvert kapitel introducerer frøekspert Signe Voltelen til, hvordan man dyrker frøene i haven og hvordan man høster dem og opbevarer dem til næste sæson. Aarstidernes kok Christine Bille Nielsen deler ud af sin viden om, hvordan man bruger grøntsagerne i køkkenet, og så giver hun 20 af sine bedste opskrifter på lækre retter, som er baseret på mange af sorterne fra bogen.

»Der er mere magi i verden, end man umiddelbart skulle tro. Der er flere muligheder og mere skønhed, end vi aner, og bedst af alt er det lige ved vores fødder, underordnet hvor vi bor.«Persille IngerslevMagien finder vi i jord, planter og blomster. Blomster er mad for bestøvere, og det er der brug for. Uden insekter og bestøvere, ingen mad til os mennesker – men verdens insektbestand er reduceret med rundt regnet 80 % i løbet af de seneste 40 år, simpelthen fordi der ikke er nok blomster og dermed nektar til dem. Lad os ændre på det!Persille Ingerslev og fotograf Kira Dinesen fortæller i Gratis gardening om mere end 100 blomstersorter, du kan så i altankassen, baggården, højbedet eller haven – uden at det koster dig en krone.Persille Ingerslev er gendyrker og blomsterfan. De grønne planter har hjulpet hende ud af angst, depression og stress, og i dag lever hun af at videreformidle sin viden om gendyrk af grønsager og blomster. Følg Persille Ingerslev på Facebook: ‘Persilles Hjemmedyrk’.

Lad græsset gro, ukrudtet slå rod, og giv plads til dyreliv og vildskab i din have. Således lyder essensen af opskriften til en naturhave. I Et år i naturhaven finder du inspiration til at skabe din helt egen naturhave, med masser af blomster, planter, og et rigt og interessant dyreliv. Rigtig mange borgere ønsker aktivt at tage del i kampen for at løse verdens store miljø- og naturkriser. En del af løsningen findes i alle vores haver, landet over. I stedet for at passe og pleje dem til ukendelighed, så argumenteres der i bogen her for, at haverne i større omfang skal have lov at passe sig selv. Til glæde for den naturlige flora og fauna, men bestemt også for indehaverne selv. For en naturhave er et herligt sted at søge tilflugt, når rotteræset og hverdagens stress og jag bliver for meget. I Et år i naturhaven kan du læse om: - Hvad en naturhave helt præcist er - Hvorfor du bør lave din egen naturhave - 14 simple trin til at lave din egen naturhave Endelig følger vi årets gang i naturhaven. Startende fra foråret, og hele vejen til vinteren. Kom tættere på et hav af dyr og planter, med personlige fortællinger, fra en forfatter der brænder for det grønne.

Forfatteren drømmer om et genforvildet Danmark. Det generøse fællesskab henviser til alle dem, der ønsker at tage del i denne drøm. En drøm, hvor vi bremser tabet af det mangfoldige liv og binder så meget CO2 i genskovning, at de værste klimaforandringer afbødes.Det er mere påtrængende end nogensinde at formulere en ny moralsk etos for det 21. århundrede, som kan ændre den måde, hvorpå vi behandler naturen. Det generøse fællesskab er en erklæring til verdenen: Tiden er kommet til at give naturen tilbage, hvad vi har taget fra den; skabe biodiversitet fremfor monokultur; respektere og lade den ikke-menneskelige natur udfolde sig frit.

Digtene er en indsigtsfuld indlevelse i plante- og dyrelivet. De skildrer den eksistentielle krise mellem frygt og håb i en overgangstid, glæden ved oplevelser i naturen, dit eneste hjemsted, dit angste barn, glæden ved at gi', længsel, drømme, kærlighed, livets endelighed og evighed.

Denne lille bog, dette hæfte, er blevet til i en tid, hvor der er særligt fokus på biodiversitet. På betydningen af den globalt, og for os som mennesker. Ikke mindst tabet af biodiversitet.Den indeholder fotos fra Tornsangerland, et sted på Amager Fælled, i København. Et sted med høj biodiversitet indtil for ca et år siden. Januar 2022, kort efter at disse billeder blev taget, blev al vegetation skåret ned og træer fældet. Efter halvanden uge var kviste, krat og ved fjernet fra området. I juli måned blev rødder fjernet.Stedet er beliggende i den sydlige del af Amager Fælled. Et af de hidtil mest fredelige områder. Området har været fredet. Blev affredet 2019. Bagerst i bogen findes oplysninger om Tornsangerland. Bogen kan bruges til debat.Det er en lille billedbog, med glimt fra et storslået sted. Glimt af et tilholdssted, ynglested og levested for mange arter. Som det var. Den er også tænkt som en sansebog, inspiration til nærvær og meditation.Billederne er tænkt, som et hvilested for øjet.Hvis man trænger til at se en lund.Det er tredje bog i en række bøger med fotos fra Tornsangerland på Amager Fælled.Bogen udgives med en simpel trykketeknik, hvor variationer i tryk kan forekomme.Overskuddet af salg af denne bog 2022-2024 går til Amager Fælleds Venner.

Denne lille bog, dette hæfte, er blevet til i en tid, hvor der er særligt fokus på biodiversitet. På betydningen af den globalt, og for os som mennesker. Ikke mindst tabet af biodiversitet.Den indeholder fotos fra Tornsangerland, et sted på Amager Fælled, i København. Et sted med høj biodiversitet indtil for ca et år siden. Januar 2022, kort efter at disse billeder blev taget, blev al vegetation skåret ned og træer fældet. Efter halvanden uge var kviste, krat og ved fjernet fra området. I juli måned blev rødder fjernet.Stedet er beliggende i den sydlige del af Amager Fælled. Et af de hidtil mest fredelige områder. Området har været fredet. Blev affredet 2019. Bagerst i bogen findes oplysninger om Tornsangerland. Bogen kan bruges til debat.Det er en lille billedbog, med glimt fra et storslået sted. Glimt af et tilholdssted, ynglested og levested for mange arter. Som det var. Den er også tænkt som en sansebog, inspiration til nærvær og meditation.Billederne er tænkt, som et hvilested for øjet.Hvis man trænger til at se på krat og græs.Det er anden bog i en række bøger med fotos fra Tornsangerland på Amager Fælled.Bogen udgives med en simpel trykketeknik, hvor variationer i tryk kan forekomme.Overskuddet af salg af denne bog 2022-2024 går til Amager Fælleds Venner.

Denne lille bog, dette hæfte, er blevet til i en tid, hvor der er særligt fokus på biodiversitet. På betydningen af den globalt, og for os som mennesker. Ikke mindst tabet af biodiversitet.Den indeholder fotos fra Tornsangerland, et sted på Amager Fælled, i København. Et sted med høj biodiversitet indtil for ca et år siden. Januar 2022, kort efter at disse billeder blev taget, blev al vegetation skåret ned og træer fældet. Efter halvanden uge var kviste, krat og ved fjernet fra området. I juli måned blev rødder fjernet.Stedet er beliggende i den sydlige del af Amager Fælled. Et af de hidtil mest fredelige områder. Området har været fredet. Blev affredet 2019. Bagerst i bogen findes oplysninger om Tornsangerland. Bogen kan bruges til debat.Det er en lille billedbog, med glimt fra et storslået sted. Glimt af et tilholdssted, ynglested og levested for mange arter. Som det var. Den er også tænkt som en sansebog, inspiration til nærvær og meditation.Billederne er tænkt, som et hvilested for øjet.Hvis man trænger til at se på krat og græs.Det er fjerde bog i en række bøger med fotos fra Tornsangerland på Amager Fælled.Bogen udgives med en simpel trykketeknik, hvor variationer i tryk kan forekomme.Overskuddet af salg af denne bog 2022-2024 går til Amager Fælleds Venner.

Jeg har samlet materiale til manifestet i ca. tre år og undervejs har jeg haft så mange aha-oplevelser, at det er nærliggende for mig at dele viden, forslag og visioner. Mit manifest giver en introduktion til den regenerative biologi og centrale dyrkningsmetoder, samt hvordan regenerative metoder og principper skal udgøre grundstammen i den plantebaserede fremtid. Jeg foreslår den synsvinkel på det regenerative, at det bygger ovenpå og ved siden af det økologiske og biodynamiske. Det regenerative handler altså ikke om utopiske metoder og principper. Fundamentet er bæredygtigt. Det er regenerativt jordbrug også i en bredere forstand: kontinuerlig jordfrugtbarhedsforbedring, fuldstændigt forureningsfrit i alle led i fødevaresystemet f.eks. ingen pesticider, store potentialer for humusdannelse og CO2 binding, høj grad af klimatilpasningsrobusthed, en nitratudvaskning der går mod nul og indbygget biodiversitet. Et jordbrug der er skabt til at levere høj kvalitet med ernæringsrige, friske, rene og sunde plantebaserede fødevarer dyrket tæt på vores bopæl. Med alle disse synergieffekter mener jeg, at regenerativt jordbrug fortjener en langt mere central rolle i beslutningerne om fremtidens jordbrug, natur, miljø, klima og sundhed. Vi har et meget lille tidsvindue at handle i. Fremtiden er nu!

Denne lille bog, dette hæfte, er blevet til i en tid, hvor der er særligt fokus på biodiversitet. På betydningen af den globalt, og for os som mennesker. Ikke mindst tabet af biodiversitet.Den indeholder fotos fra Tornsangerland, et sted på Amager Fælled, i København. Et sted med høj biodiversitet indtil for ca et år siden. Januar 2022, kort efter at disse billeder blev taget, blev al vegetation skåret ned og træer fældet. Efter halvanden uge var kviste, krat og ved fjernet fra området. I juli måned blev rødder fjernet.Stedet er beliggende i den sydlige del af Amager Fælled. Et af de hidtil mest fredelige områder. Området har været fredet. Blev affredet 2019. Bagerst i bogen findes oplysninger om Tornsangerland. Bogen kan bruges til debat.Det er en lille billedbog, med glimt fra et storslået sted. Glimt af et tilholdssted, ynglested og levested for mange arter. Som det var. Den er også tænkt som en sansebog, inspiration til nærvær og meditation.Billederne er tænkt, som et hvilested for øjet.Hvis man trænger til at se på træer.Det er sjette bog i en række bøger med fotos fra Tornsangerland på Amager Fælled.Bogen udgives med en simpel trykketeknik, hvor variationer i tryk kan forekomme.Overskuddet af salg af denne bog 2022-2024 går til Amager Fælleds Venner.

Denne lille bog, dette hæfte, er blevet til i en tid, hvor der er særligt fokus på biodiversitet. På betydningen af den globalt, og for os som mennesker. Ikke mindst tabet af biodiversitet.Den indeholder fotos fra Tornsangerland, et sted på Amager Fælled, i København. Et sted med høj biodiversitet indtil for ca et år siden. Januar 2022, kort efter at disse billeder blev taget, blev al vegetation skåret ned og træer fældet. Efter halvanden uge var kviste, krat og ved fjernet fra området. I juli måned blev rødder fjernet.Stedet er beliggende i den sydlige del af Amager Fælled. Et af de hidtil mest fredelige områder. Området har været fredet. Blev affredet 2019. Bagerst i bogen findes oplysninger om Tornsangerland. Bogen kan bruges til debat.Det er en lille billedbog, med glimt fra et storslået sted. Glimt af et tilholdssted, ynglested og levested for mange arter. Som det var. Den er også tænkt som en sansebog, inspiration til nærvær og meditation.Billederne er tænkt, som et hvilested for øjet.Hvis man trænger til at se på grene.Det er femte bog i en række bøger med fotos fra Tornsangerland på Amager Fælled.Bogen udgives med en simpel trykketeknik, hvor variationer i tryk kan forekomme.Overskuddet af salg af denne bog 2022-2024 går til Amager Fælleds Venner.

Denne lille bog, dette hæfte, er blevet til i en tid, hvor der er særligt fokus på biodiversitet. På betydningen af den globalt, og for os som mennesker. Ikke mindst tabet af biodiversitet.Den indeholder netop fotos fra et sted med høj biodiversitet, et sted på Amager Fælled, i København, der måske vil forsvinde. Et krat på den sydlige del af Amager Fælled. Det er en lille billedbog, med glimt fra et storslået sted. Glimt af et tilholdssted, ynglested, levested for mange arter.Den er tænkt som en sansebog, inspiration til nærvær, meditation. Billederne er tænkt, som et hvilested for øjet.Hvis man trænger til at se på krat og græs.Det er den første i en række bøger med fotos fra Amager Fælled.

Digte om det dybe slægtskab mellem menneske og natur, om evolution, biodiversitet, økologisk sammenhæng og den ubrudte livline helt fra livets begyndelse og til dig og mig. Intet sted i den 3,8 milliarder år lange livline er der afgørende spring i udseende og levevis fra den ene generation til den næste, kun en umærkelig, glidende overgang fra et væsen til et andet i en skabende strøm mod øget mangfoldighed og dyb samhørighed. Vi bærer den vilde natur med dens egenskaber, glæder og smerter i os. Med usynlige rødder når vi ned til livets oprindelse; men lige nu klipper vi forbundetheden og livlinen over for hundredvis af arter hver dag.Digtene er indsigtsfuld indlevelse i naturen som universel sammenhængskraft og fundament for menneskets overlevelse.

En sommerfugl, en far, et savn, et fravær. En pige får et gammelt akvarium og 20 små sorte larver af sin far. Hun finder bl.a. ud af, at larver kan danse … larver kan godt mobbe hinanden … larver holder op med at spise, når det regner … og at pupper er lysegrønne, så mørkebrune og så bliver de til GULD! Mens vi følger pigens forundring over larvernes metamorfose, fortælles mellem linjerne en ganske anden historie, den om faren, om Per. Zenia Johnsen har selv udklækket sommerfugle som research til bogen, hvis billedside er begået af illustratorprisbelønnede Signe Parkins. Tænk at ensomhed og stilhed kan fortælles så smukt.

Biodiversiteten er i frit fald. Darwinismens forståelse af naturlig selektion som en sund konkurrence om livsduelighed er mere eller mindre sat ud af kraft i en verden defineret af menneskets biologiske ”monopolkapitalisme”. Store dele af det, vi kalder naturen, hører allerede mere hjemme i erindringen end i virkeligheden. Så hvordan skriver man digte om dyr og om sin glæde ved naturen midt i den sjette store masseuddøen, hvor pilen ubehageligt entydigt peger på os selv?Måske samler man sine erindringer om dyr og andre levende væsner og placerer dem uden noget postulat om en større sammenhæng i sit eget lille raritetskabinet. Registrerer møder med andre arter, som vi har mere tilfælles med, end vi har vænnet os til at tro. Undersøger de glidende overgange og metamorfosen som et nødvendigt landskab. Et raritetskabinet, som afspejler den placering, naturen reelt er ved at blive hensat til. Det er under alle omstændigheder, hvad Kim Skotte har forsøgt i sin6. digtsamling Naturlige erindringer, hvor fotografen Tina Schwarz har stået for billedsiden. Projektet er ikke sentimentalt, men kommer uvilkårligt til at pejle sig i retning af barndommens ”Der var engang”. Der var engang, hvor man kunne sidde med Dyrenes liv af Brehm og gå på opdagelse i en verden af endeløst varieret fauna. Det kan man ikke længere. Nu tæller man mere ned end op. I den situation er det vigtigt at holde fast ved den følelse, som den amerikanske biolog og myreforsker Edward O. Wilson kaldte ”biophilia”. Den følelse af forbundethed med andre livsformer, som mennesket ubevidst søger efter. Biofilien er antitesen til den ensomhed, Thorkild Bjørnvig forudså, vi ville komme til at føle, efterhånden som arternes antal skrumper ind og deres stemmerforstummer.

Hvordan får man succes med det vilde? Det handler i høj grad om at tænke natur. Forstå sit sted, lade haven udfolde sig naturligt og være åben over for det uforudselige. Det mener Jens Thejsen, der i denne bog præsenterer en række konkrete forslag til forskellige habitathaver, dvs. haver inspireret af de naturlige forhold, der hersker på grunden og i den omgivende natur.I nærheden af skov er det oplagt at anlægge en skovhave eller en havelund. Har man sommerhus nær en strand, er det en fordel at tilpasse haven den sandede jord, og ligger haven i et område, der ofte bliver oversvømmet, er det smart at udnytte vandet og plante noget, der passer til det fugtige miljø.Ledsaget af plantelister og mere end 200 fotos forklarer Thejsen, hvorfor man bør vælge arter frem for sorter, flerårige og hjemmehørende planter frem for enårige og ikke-hjemmehørende, og hvorfor det er så vigtigt at bevare gamle og døde træer, at kende sin jordtype og skabe levesteder for både dyr, planter, alger, bakterier og svampe.Jens Thejsen er selvstændig konsulent og har arbejdet professionelt med træer, haver og natur i adskillige år. Han har undervist på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, været redaktør af Praktisk Økologi og initiativtager til Økologiens Have i Odder. Han er desuden forfatter til en lang række bøger og artikler.

I Små klimamonstre − Haven møder vi igen de fem små klimamonstre. De mødes denne gang i Asks have, som plejede at være fuld af liv, insekter og dyr, men nu er den helt tom. Hvor er dyrene mon blevet af? De små klimamonstre vil finde ud af hvorfor dyrene er væk, og hvordan de får dem tilbage i haven. Lykkes det for de små klimamonstre at løse gåden om de forsvundne dyr, og kommer dyrene mon tilbage i haven igen?Bogen er en inspirerende højtlæsningsbog, som inviterer til dialogisk læsning og samtale med børnene om biodiversitet, klima, vilde blomster og naturliv gennem små bobler med opgaver, spørgsmål og fakta. Bogen er målrettet børn på 3-7 år og trykt på certificeret genbrugspapir fra bæredygtigt skovbrug.

"Jo mindre et væsen man er, jo længere og mere fyldigt et navn, bør man have.Det giver næsten sig selv, synes Benedykt Dybowski.Han tænker kun på tangloppenavne.Fireogtyve timer i døgnet: tangloppenavne."Med udgangspunkt i en historisk person og en kuriøs detalje om naturvidenskabelig navngivning udfolder Kathrine Assels og Anna Margrethe Kjærgaard en forunderlig fortælling om et menneskes passion og dedikation på bredden af Bajkalsøen, under himlens stjernehvælv. En (natur)filosofisk fortælling om biodiversitet og kærlighed til alt, der lever, helt ned i dets mindste detaljer. Et episk illustreret allealdresværk for enhver kunst- og naturnyder.N.B: Den oprindelig polskfødte forsker døde i 1930 og ligger begravet på kirkegården i Lviv.

Kom med på besøg i bien Bibbis og Brumme Brumbasses verden. Tag på tur ud i græsset, ud mellem blomsterne, ind i krattet og led efter gamle rådnende træstubbe, hvor man finder insekterne. Find ud af, hvorfor de er livsvigtige for livet på jorden – og dermed også for dig. En dejlig og hyggelig billedbog om bier og om hvad vi kan gøre for at hjælpe insekterne.

Under en gren i regnskoven dingler det mest dovne dyr i verden. Et dyr, der hænger på hovedet næsten hele livet, og som lever af blade med så lidt næring, at dyret ikke orker noget som helst. Andet end altså at hænge på hovedet. Hils på dovendyret. Formentligt verdens sjoveste vilde dyr. Hvis du kigger efter, vil du kunne se sommerfugle i dyrets pels. Små og grå, men vigtige. Dovendyret har nemlig brug for sommerfuglene i pelsen, og sommerfuglene har brug for dovendyret. Underfundig og oplysende bog for de mindste om en af de særeste skabninger på Jorden, nemlig dovendyret.

"Jeg tør slet ikke sige til dig, at det kun var et uddrag, da du ringer, og din stemme skælver. Du siger, at rødlisten er værre end kæresten, der slog op, værre end dengang du fik 00 i matematik, fordi du havde overset minustegnet. Rødlisten. Listen over truede arter i Danmark."Med rødlisten i hånden bevæger to sig dybt ind i skoven. Her møder de en verden i forandring. Rød og skræmmende. De går på stier spundet af de arter, der er truet med at forsvinde. De taler om naturen og klimaet - og om angst og håb, forandring og forvandling.Merete Pryds Helle har skrevet en poetisk klimafortælling, der tager fat på de unges bekymringer over klima og natur - og hvad man kan gøre for at lægge en dæmper på angsten. Katrine Louise Jakobsen har illustreret og skabt en grafisk fortælling, hvor illustrationer og tekst i samspil skaber et samlet billede af en verden, hvor vi skal kæmpe for naturen - og hvor naturen kæmper for at overleve.

Amager Fælled er en enestående perle. Vild natur blot et par kilometer fra Rådhuspladsen. Det er her fugle på træk slår sig ned. Ingen andre steder i København kan man opleve rovfugle som tårnfalk og havørn gå på jagt. Og som noget ganske særligt kan vi hvert år opleve den skønneste sang fra lærker og nattergale. Det er også her, at rådyrene har holdt til siden 1960erne.Alligevel ønsker et flertal i Københavns Borgerrepræsentation at opføre en by for op mod 5.000 beboere på Lærkesletten, som er altafgørende for naturen på hele Fælleden. Amager Fælleds Venner har de sidste fem år kæmpet ihærdigt for at bevare hele denne enestående, vilde natur. Og vi bliver ved. Det er vores håb, at denne bog vil få afgørende betydning i kampen for at bevare hele Amager Fælled

Insekterne leder efter et sted at bo, men det er ikke nemt. De fleste steder er der ufred, forurening eller andre ting, som gør det svært. Bien har brug for vilde blomster, så den kan samle nektar og pollen, billen har brug for gammelt, mørt træ, hvor den kan lægge æg osv. Heldigvis finder de til sidst en have, som nogle kloge børn har skabt til dem ...

"Grønne sange til tiden" er skrevet månedsvis fra juli 2019 til juni 2020. Det er grønne digte til årets gang i naturen og et essay om menneskets forhold til naturen. Hvad giver livet mening efter 2020-pandemien? I løbet af ganske få uger forvandlede et mikroskopisk virus et samfund, vi troede var robust, til noget yderst skrøbeligt uden forsyningssikkerhed. Kan det blive et vendepunkt, der inspirerer til svar til tiden: omstilling til en grønnere livsform og beskyttelse af naturlige økosystemers mangfoldighed af arter? Vi er truet af selvskabte klimaændringer, spredning af højpatogene mikroorganismer, og vi har ødelagt levestederne for så mange andre arter, at biologer taler om en ny masseuddøen. Kun et enestående hovmod og villet blindhed forhindrer os i at se det. Nu bør vi konvertere kvantitativ økonomisk forbrug til vækst i de egentlige mangelkvaliteter: skønhed, visdom og omsorg for biodiversitet.Essayet, Et svar til tiden, perspektiverer digtene og efterlyser en dybere forståelse af livets mangfoldighed.Grønne sange til tiden - Vandplaneten II er en forlængelse af Vandplaneten. Sonetkrans og digte (2019).

Humoristisk billedbog om småkrybenes plads i fødekæden. To jægere på andejagt har ikke bare hagl og bøsser med, men også myggegift, og får dermed gjort stort indhug i bestanden af myg og dermed de arter af smådyr, fisk og ænder, der ikke kan overleve uden denne fødekilde. Af samme grund vender de skuffede hjem fra andejagten og bliver enige om at tage på jagt i Australien i stedet. Historien, som delvis bliver fortalt gennem direkte tale slutter med, at man ser jagtselskabet skarpt forfulgt af en struds, mens hunden gisper “Er det her strudsejagt?!Om menneskets påvirkning af naturen. Sjovt fortalt – også fra dyrenes synspunkt i en lidt tegneserieagtig stil med talebobler. Sidst i bogen uddybende info om mygs betydning for fødekæder og dermed biodiversitet.

Mere aktuel end nogensinde, fordi det åbne land, biodiversitet og ny arealanvendelse bliver hovedtema i klimaomstillingen.De danske landskaber ændrer sig hastigt som konsekvens af jordbrugets udvikling, og fordi bosætning, friluftsliv, turisme, naturforvaltning, klimatilpasning, vandressourceforvaltning har fået stigende betydning. Der er pres på arealanvendelsen og dermed udfordringer for det åbne lands planlægning. Bogen viser, hvordan vi får sat indretningen af fremtidens landskaber på en tværfaglig dagsorden. Den retter sig bredt mod både planlæggere og forvaltere af vore kulturlandskaber og den brede skare af organisationsfolk, ejere og brugere, som til daglig er optaget af landskabernes beskyttelse og benyttelse.