Bøger om Børnebørn

Engang var Leotas have et smukt sted, hvor blomsterne foldede sig ud og håbet var levende. Det var hendes fristed, hvor hun kunne pleje de dybe sår efter en ødelæggende krig, og det var hendes tilflugtssted, hvor hun knælede foran en kærlig Gud og bad for sine børn, som ikke kunne forstå hendes tavshed og den pris, hun betalte.Som 84 årig er Leota nu alene. Hendes elskede have er i ruiner. Alle hendes bestræbelser på at blive genforenet med sine voksne børn har været forgæves. Hun har kun tilbage at udtrykke sin desperation overfor sin Himmelske Far, hendes eneste ven. Men via uforudsigelige veje bringer Gud nu forandringer ind i hendes liv - den unge universitets studerende, som tror han har alle svarene og det barnebarn, som Leota aldrig havde turdet håbe på at møde.Kan så megen ulykke, forårsaget af mange års familie hemmeligheder, nå at blive vendt før hendes tid er forbi?

Charlotte Lytton Kejser er mor til Danmarks største realitystjerne, Amalie Szigethy, og er selv blevet et kendt ansigt i Danmark. Charlotte har haft en betydningsfuld rolle i programmet Amalies verden, som har defineret hende som ”mor til Amalie’”, og i et stærkt parløb med sin datter lagde de sammen Danmark ned i programserien, som var den første af sin slags på dansk tv. Charlotte har sidenhen selv deltaget i mange tv-programmer sideløbende med hendes og Amalies egne tv-serier som Hvad har jeg i munden, mor? og Der er et yndigt land. Men Charlotte er også forfatter, og denne bog er opfølgeren til Scenen er din. Til Amalie – fra mor til datter. Denne gang skriver hun om sig selv som single, om sine skilsmisser, familie, forholdet til Amalie, tv-arbejdet og livet bag kulisserne på tv-produktionerne. Hun fortæller også livet med børnebørnene og om smerten ved at miste Amalies far, Thomas. Charlotte skriver ærligt, varmt og kærligt om alt, hvad hun har kært, men hun skruer også bissen på, når det handler om Amalie og den måde, hun bliver behandlet på. Bogen er fuld af underholdende anekdoter og varme og rørende beskrivelser af de ting i livet, der gør allermest godt og allermest ondt. Om forfatteren Charlotte Lytton Kejser (f. 1964) blev for alvor et kendt ansigt i Danmark, da hun lavede tv serien Amalies verden sammen med datteren Amalie Szigethy. Sidenhen har hun gjort sig bemærket i Fangerne på fortet, Til middag hos, Forsidefruerne, Amalies baby, Hvad har jeg i munden, mor? og Der er et yndigt land, som hun selv har været idékvinde bag. Charlotte beskæftiger sig med markedsføring på de sociale medier og er en af Danmarks mest brugte udviklere af digitale stories.

"Anna Jacobina Jacobsen er en enerblandt de mange nye gode danske illustratorer for børn (og op). Ingen fortæller som hende. Hun ved, hvor sjælen bor" Politiken ♥ ♥ ♥ ♥ ♥"Anna Jacobina Jacobsen formår i Baglænsk at skildre en aldrings- og dødsproces så mildt og udramatisk, at mennesker i alle aldre kan få noget ud af det. Livets afslutning fremstår sørgelig og uafvendelig, men også befriende og naturlig” WeekendavisenEn alle-aldres illustreret historie om … den afstand der opstår, når barnebarnet bliver voksen og bedsteforældrene gamle … tiden der læner sig fremad, mens man selv læner sig bagud … at være gammel udvendig og så ung indeni, at det giver mening at tale baglænsk … det lille næppe hørbare klik der lyder, når sidste vers er sunget … og om at give slip (måske slippe ud) og blive let som en fjer.Der findes mange forestillinger om, hvad der sker, når man dør. Anna Jacobina Jacobsens Baglænsk er vist en af de smukkere!

Kamille og morfar mister hinanden, handler om at være 10 år og se sine stærke morfar blive syg. Om at se, hvad sygdommen gør ved ham og ved hele familien. Om døden og om at få sagt ordentligt farvel. Den handler også om, hvordan det set ud, når et menneske dør, hvad der sker bagefter, bisættelse, sorg, savn, sorggruppe og et nyt liv uden morfar. Bogen henvender sig til børn i alderen 8-12 år. Ud over at blive præsenteret for nogle af de mange følelser, sygdom og afsked rummer, giver bogen også svar. Hvad er en bedemand? Er der forskel på begravelse og bisættelse? Hvad er en sorggruppe? Bliver man glad igen, når man har mistet en man elsker?

Breve fra Flemming Jensen til hans 19-årige barnebarn, Stine, der en dag meddeler ham, at han fremover skal skrive »Kære Oliver«! Det bliver vendepunktet i en erfaringsudveksling mellem to generationer, hvor den ene ikke har noget at lade den andet høre, men begge har noget at lære af den anden. En god gavebog fra den ene generation til den anden.Flemming Jensen fortæller selv om bogen: »Bedstefar stiller sig ikke an – han stiller sig til rådighed. Andet kan han ikke være bekendt, for han har prøvet at være ung – Stine har ikke prøvet at være gammel. Udfordringen kommer den dag, hvor han overrumples og rystes i sin grundvold ved meddelelsen om, at Stine har valgt at være Oliver. Den ældre mand skal lige ryste lidt på kraniet, gå nogle lange ture og tænke sig grundigt om for at vænne sig til tanken. Den slags kan godt tage lidt tid. For forandringen stiller også krav til ham om, at også han må ændre sig.« Flemming Jensen, debuterede i 1975 som forfatter med 'Vejledning i sælfangst', der er trykt i over 100.000 eksemplarer. Han har som dramatiker skrevet både ‘Nissebanden’ og politisk satire. Hans litterære forfatterskab, der tæller 21 titler, har samme spændvidde: fra hyggelig humor til besk satire, der ofte mødes og går op i en højere enhed.

For tusind år siden i en tid før menneskenes frygt for det overnaturlige levede mennesker og eventyrvæsner sammen. Frygt og misundelse begyndte at fylde menneskene, og det drev dem til mord. De overnaturlige måtte flygte for deres liv, indtil en gruppe mennesker sluttede sig til dem. De skabte medaljonerne, som hjalp dem med at bygge Muren. De skabte Vogternes Råd, og opgaven som Vogter gik i arv til deres børn, børnebørn eller oldebørn. Da Mona Skov dør, er den næste Vogter i rækken hendes barnebarn Dana.Danas liv er på mange måder ligesom alle andres. Hun går i gymnasiet, har en syg mormor og er forelsket i sin bedste veninde. Tingene vender dog hurtigt, da Danas mormor dør og efterlader sin plads som Vogter til hende. Er Dana i stand til at opgive alting for at redde andre? Og kan hun leve op til de krav, der nu bliver hende stillet?

Mennesker er ens og dog så forskellige.Vi er grundlæggende ens, når det kommer til følelser og behov. Men den måde, på hvilken disse udarter sig, er vidt forskellig. Desuden fødes vi med hver vore egenskaber, og vore personligheder udvikler sig forskelligt i mødet med opdragelse og miljø. Dette sammensurium af forskellige doseringer af evner, følelser og temperamenter giver unikke personligheder. Derfor findes du kun i en udgave på den hele klode.I Skæve portrætter møder du eksempler på mange forskellige mennesker, der er portrætteret med underfundig humor og glimt i øjet. Efter at have stiftet bekendtskab med et par stykker af dem, må du undrende ryste på hovedet og smile for dig selv. For ganske vist er de sære, men mon ikke du alligevel har mødt en, der kunne minde lidt om den portrætterede? Din nabo for eksempel eller dig selv?Du møder universitetslektoren, der bliver slået med stumhed; bageren, der pludselig får begge hænder fulde af børn; svigermoderen, der stjæler sine børnebørn; gartneren, der hjælper Vorherre med at holde jorden fri for ukrudt, og mange flere.

Det hele startede lidt ved et tilfælde. To af mine børnebørn var allerede begyndt at glæde sig til at komme i skole. Én søndag, hvor alle var samlet til familiemiddag, fik jeg ideen til at lave lidt ”skole” med dem. Jeg rykkede de to børnebørn ind på mit hjemmekontor, satte et par skamler op, og uden at vi vidste af det, var bedstefarskolen i gang. Det har været sjovt og lærerigt – også for bedstefaren. De to piger, jeg startede med, er nu 17 år gamle og går i gymnasiet. Siden er andre fem gået igennem skolen. I denne bog gives en trin for trin-vejledning i, hvordan man kan lave en ”bedsteskole” og eksempler på mulige emner. Uddrag af bogenInde i entreen er der snak og pjat mellem de tre børnebørn i alderen 6-7 år. De er fætre og kusine og har gået i bedstefarskolen i godt et år nu. Hver tirsdag eftermiddag kommer de over til bedstefars hus for at få én time af bedstefar. De løber ovenpå til bedstefars kontor. I et hjørne af kontoret er der små stole og borde, hvor de sætter sig foran papir og blyant, der er lagt frem. Timerne starter altid med nogle arbejdsark, som bedstefar har fundet frem fra nettet. I dag er det nogle små regnestykker, der skal løses. Andre gange er det små labyrinter på et stykke papir, hvor de skal finde og tegne en vej igennem og hjælpe Per Kanin med at komme frem til gulerødderne. Om forfatteren Hans-Henrik Holm har 17 års erfaring som bedstefar og er professor emeritus fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Når nu du har købt en båd og i et års tid eller mere har vovet at sejle lange distancer og sågar gå ud i rigtig dårligt vejr, kan du måske opleve en smule, skal vi sige, trivialitet? Det gik i hvert tilfælde sådan for min mand og mig, at vi ville bruge vore kræfter på mere end vilde sommerferier med børnebørnene. Og det gik faktisk sådan, at jeg trænede en gruppe unge mennesker og minsandten sejlede Sjælland Rundt i årevis. Sejlklubben bad mig starte en sejlerskole, og nu fik jeg mandskab til andre kapsejladser, men oftest var det sjoveste at sejle nattesejladser og andre skøre ting for at træne navigation. Med andre ord beviste Partner, at livet var fuldt af skønne oplevelser ude i de danske farvande. Her i bogen bliver det også slået fast med syvtommersøm, at den stigende alder ikke behøver at hindre en tidligere landkrabbe i at begå sig i åben sø. Uddrag af bogen Netop som jeg havde fået vredet kalorius over på en halvvind, kom vindtrykket med fornyet voldsomhed tilbage, og SLAM – så stod jeg igen på rælingen og søgelænderet nede til styrbord med rorpinden i hånden, og denne gang hagede jeg mig fast med min anden hånd til min sikkerhedssele, der var fastgjort oppe til bagbord, og den forhindrede mig i at falde udenbords. Igen havde jeg ingen føling med rorsbladet, der strittede horisontalt ud i vandoverfladen. Ude til styrbord sagde masten igen gong-gokkeli-gong på bølgen blå, og bommen og storsejlet plaskede lystelig i det mærkværdigt flade vand. Lydene glemmer jeg aldrig, og synet står mejslet i min erindring. Med kun stormfokken og storsejlet i 2. reb lagde stormbygens tryk Partner 90 grader ned i adskillige sekunder. Om forfatteren Kvinder og sejlsport kan sagtens forenes, men måske skal pigerne købe en båd for at udfolde deres fulde potentiale. Denne forfatter holdt op med at vente på mændenes invitation til en plads ombord og trænede i stedet sine egne mandskaber, for så kunne hun ligesom selv bestemme, om der skulle sejles, hvordan og hvorhen.

Granly er en indsigtsfuld skildring af et plejehjem samt relationerne mellem den unge stressede familie og den gamle, der bor på plejehjem. Bogen kritiserer den måde, de ældre ofte bliver umyndiggjort og frihedsberøvet på, når de kommer på plejehjem, og samtidig fortæller den, at det bestemt ikke behøver at være en sur pligt at besøge bedstefar, for der er masser, der knytter børn, børnebørn og ældre sammen. En tankevækkende roman om et stort problem i dagens Danmark.Uddrag af bogen ”Vi skal ind i spisestuen, det er snart middag.” ”Hvad skal vi have til middag?” Hartvig smilede for sig selv, det spurgte de altid om, de gamle. ”Vi skal have pizza og aspargessuppe.” ”Pisa, det er da et tårn, det kan man da ikke spise.” ”Nej, ved du nu hvad, pizza er ikke noget tårn, det er en middagsret.” ”I mine unge dage var Pisa et tårn, et skævt tårn,” vedblev den gamle stædigt. Hartvig trak en stol ud, uden at svare, så fik hun Cecilie anbragt: ”Sidder du godt?” ”Ja tak, lille Vita.” Hartvig studsede, Vita! Hvor fik Cecilie nu det navn fra, der var ingen på plejehjemmet, der hed Vita, vist heller ingen i familien. Havde hun engang i tidernes morgen haft en stuepige ved navn Vita? Måske, Cecilie Hansen havde ført stort hus i sin tid.Om forfatteren Birthe Gyldion er en ældre dame, for ikke at sige en gammel kone, der gennem hele livet har haft et skrivegen, samtidig med en stor historisk interesse. Det har udmøntet sig i en udgivelse om en østfynsk kommunes historie og siden i flere romaner. Her kan nævnes Teknisk vidunder, der handler om navnløse sæddonorer og de børn, der kommer til verden uden at kunne finde sine aner på fædrene side. En munter historie med titlen En underlig historie, bevæger sig både i nutiden og tilbage til 1600-tallet.

Bogen giver et bud på børn og ældres fællesskab omkring kulturelle aktiviteter. En opdigtet mormor, Jytte, og hendes opdigtede børnebørn, Pia og Henrik, omgiver mormors modelteater for at båndindtale replikker til et skuespil om Københavns historie. Først fortæller mormor barndomsminder fra 1950’erne – identiske med forfatterens. Radioudsendelser, teater og andre kreative oplevelser var lyspunkter i efterkrigstiden. I læsestykket er mormor fortælleren. Børnebørnene er med i handlingen og møder historiske personer. Mormor voksede op i Jylland, og forældrene havde sommerhus på Bornholm. Hun var ikke glad for at skulle bo i København. Boligen over for Kongens Have blev en redning, og det er et plus, at børnebørnene bor i nærheden. Bogens billeder kan måske inspirere familier til dekorationer og dvd-film. Aktiviteten kan måske også inspirere til andre fællesoplevelser. Forsidebilledet er Bent Katzeffs akvarel, bagsidebilledet et historisk foto fra Højbro Plads. Uddrag af bogen Scene 3: Danskernes teltlejr foran byen Arkona på et højdedrag. HENRIK: – Biskop Absalon, jeg har fået en idé! Se deroppe, græstørvene foran porten er begyndt at falde sammen. Der er et hul mellem tørvene og den øverste del af porten. Hvis nogle af os nu står tæt på volden, så kan venderne ikke se os. Og hvis vi sætter nogle spyd i bakken og laver en stige, så kan jeg kravle op og tage imod noget halm og sætte ild til græsset i hullet. ABSALON: – Det lyder godt. Skal du have en fakkel med for at kunne tænde ild?HENRIK: – Nej, jeg har stål og sten i lommen. ABSALON: – Det var da fantastisk. Dreng, du går ind i Danmarks historie. Jeg vil sige til min skriver, Sakse, at han skal omtale denne gerning i den danske krønike, som han er ved at skrive. Om forfatteren ARNE IPSEN var i mange år journalist ved ugeavisen Det Grønne Område i Lyngby-Taarbæk, med museumsvæsen, teater og ældreområdet som stofområder. Forfatter og medforfatter til bøger om topografi og folkeminder, flere af dem med relationer til fødeøen Bornholm. Desuden tidsskriftartikler om københavnshistorie og foredrag i ældrekredse. Historie og fortælleglæde er særlige drivkræfter.