Bøger om Bombe

Hvor langt skal man presses ud, før man får hjælp af systemet? Jeg valgte det ultimative ved alvorligt at prøve at tage mit liv. Ingen hjælp eller forståelse. Søgte hjælp i psykiatrien, fik tilbudt medicin, men afslog. Så lavede jeg en bombetrussel, og så blev jeg pludselig taget alvorligt, erklæret sindssyg og indlagt på retspsykiatrisk afdeling med en behandlingsdom på ubestemt tid. Under min indlæggelse fik jeg en åbenbaring. Jeg er tolken for vores alle sammens børn og skal skabe fred i verden. Denne skildring handler om min tid i det psykiatriske system, og om hvordan de forsøgte at få mig til at blive sindssyg, så de kunne give mig medicin. 8 forskellige afdelinger, 2 hospitaler, 25 værelser forsøgte de med, men lige lidt hjalp det. Jeg fandt den røde tråd og fulgte den til en bedre verden. H. Hoved. Det tænkes godt. H. Hjerte. Det føles godt. M. Mave. Det mærkes godt. H. Hånd. Det håndteres godt. Hoved, hjerte, mave, hånd: Så åbner du din indre ånd. Jorden bærer dit aftryk Uddrag af bogen Det skal ske ved vagtskifte. Der er alt personalet samlet på kontoret. De er nu altid på kontoret, synes jeg. Jeg går i gården for at undersøge, hvordan jeg kan stikke af. Jeg beslutter mig for at stille en stol uden for døren til haven. Hoppe op på den, videre op på døren og gribe fat i gesimsen. Så vil jeg gå på gesimsen over døren, til jeg når nedløbsrøret 4-5 meter over jorden. Herfra skal jeg klatre op ad nedløbsrøret, så jeg kommer op på taget. På den anden side af taget er der endnu et nedløbsrør, som går ned på den anden side af hegnet. Det er planen. Om forfatterenJimmie Krogsgaard Nielsen (f. 1964) er uddannet slagter hos Anker Kød. Han er opvokset i 8210 Aarhus V. Har arbejdet som mejerist, maler, aftjent værnepligt i Marinen/Grønnedal, har boet 8 år i Nuuk, brolægger, rengøring, opvasker, vaskeri, lagerforvalter, 4 år som selvstændig i Nuuk Dørmandsservice. 22 år som Købmand Krogsgaard, 6 år som vagt Bøgescenen, Skanderborg, event-securityvagt. Far til Nick, 30, og Nicklas, 20.

En bombe springer en tidlig morgen på Nørreport Station. Mistænkeligt få mennesker omkommer. Samme aften bliver en vicepolitikommissær skudt. Den civilt ansatte analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Morten Nielsen bliver efterfølgende hvirvlet ind i et ufrivilligt spil i jagten på Zaren af Murmansk. Han må ad to omgange tage til Tromsø, hvor hans tidligere store kærlighed Marianne nu er bosat. Zaren af Murmansk er en aktuel kriminalroman, hvor fokus er såvel tidligere som nutidens terrortrusler. Hvad er retfærdigt, og hvad er politik, og kan man i den sammenhæng undsige sig fortidens ideologiske holdninger og de valg, man engang traf i den henseende? Uddrag af bogen ”En vindmølle til at lave strøm?” spurgte den nye præsident Mugabe interesseret. Noller havde fået konstrueret en lille model af vindmøllen i Lemvig. En af de unge lærerstuderende havde brugt et lille dannebrogsflag – sådan et man har på bordet ved fødselsdage og lign. I toppen var selve flaget fjernet, og i stedet var der lavet fine møllevinger af plast. De små møllevinger kunne faktisk snurre rundt, når det blæste lidt, hvilket ikke altid var muligt for den rigtige mølle i Lemvig. Præsidenten troede, at den lille knop i toppen af flagstangen gjorde det ud for møllehuset. ”Det er et socialistisk projekt – alle har arbejdet med at bygge møllen. Vi kan sammen være stolte af møllen. Det er en alternativ løsning,” forklarede Noller. ”De er et fremsynet menneske,” forsikrede præsidenten. Om forfatteren Kristian Nordholm (f. 1967) er debuterende forfatter med Zaren af Murmansk. Er uddannet cand.scient. og har undervist på læreruddannelsen i Tromsø, hvor en del af handlingen udspilles. Arbejder i dag som specialkonsulent i Beredskabsstyrelsen.