Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Bonusmor

Her finder du spændende bøger om Bonusmor. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Sådan navigerer du i en sammensat familie
    af Janne Leth Førgaard
    117,95 - 148,95 kr.

    Denne bog adskiller sig fra andre lignende bøger på markedet ved at have en coachende tilgang til og et helt konkret fokus på, hvad 'ekstramødre' kan gøre for at overvinde de udfordringer, der er, når man bliver kæreste med nogens far. ’Ekstramor’ er forfatterens bud på en ny definition af stedmor, papmor eller bonusmor. Som kæreste med et barns far er du ikke ’i stedet for’ børnenes mor, du er heller ikke en ’pap-udgave’ af dig selv, og det er desværre heller ikke sikkert, at barnet synes, at du er en ’bonus’. Men du er en ekstra ressource, en ekstramor, børnene har til rådighed, når de er hos deres far. Førstehjælp til ekstramødre giver masser af inspiration til dig, der drømmer om at blive bedre til at takle kærestens børn, deres biologiske mor, højtider, ferier og alle de andre svære situationer. Bogen er baseret på forfatterens erfaringer som coach for sammensatte familier og på egne oplevelser med livet i en sammensat familie.

  • af Dorte Daugaard Jensen
    172,95 - 231,95 kr.

    "Stedmoderskab" er skrevet til stedmødre - og til stedfædre samt fædre og mødre, svigerforældre, bedsteforældre og andre, der på nogen måde er i en familie. Bogen handler om sammenbragte familier - og kernefamilier, delefamilier, stjernefamilier, regnbuefamilier og familieskab i det hele taget. "Stedmoderskab" er til stedmødre, der er kørt sur i rollen som stedmor, til bonusmødre, der er træt af at blive kaldt "onde"og til kvinder, er netop er blevet kæreste med en mand med børn og derfor ønsker at blive klogere på familiemønstre og -relationer. Bogen henvender sig også til fagfolk, der arbejder med familier og måske særligt til folk, der ikke har lyst til at vide mere om familier og mener, at stedmødre bare skal tage sig sammen, fordi de "vidste hvad de gik ind til" og selv har "sagt ja til hele pakken". "Stedmoderskab" er ikke en selvhjælpsbog, men når man har læst og forstået den, vil man sandsynligvis være i stand til at hjælpe sig selv bedre end før, man læste bogen. Bogen giver ikke 10 gode råd og lette løsninger. Dem må man selv lave, når man har læst bogen.

  • af Bo Green Jensen
    243,95 - 268,95 kr.

    »Når vi har hoppet længe, ligger vi stille midt i trampolinen. Vi ser op i himlen, som er en indhegnet cirkel. Ava fortæller om Sommerfuglen, en sej pigehelt, som hun selv har fundet på. Det er sent i surrealismen. Jeg er glad for at dele tiden med Ava«. En kugle af liv samler 42 snapshots af begyndelsen på en barndom. Det er en bog om at blive far (igen) og gift (igen) i en relativt høj alder og opdage, at man ingenting ved. Intet ved gentagelsen er rutine. Det er en ny verden, bogstavelig talt. Det er også en bog om at elske, om livet i en sammenbragt familie, om konstruktiv aldersforskel, om at rejse og flytte og dele en hverdag. Om at huske døde venner og sige farvel til sine helte. Om at synge mellem stjernerne og ordne nødvendige indkøb. Stort og småt er blandet nøjagtigt. Der er altid et ekstra lag af erindring. En kugle af liv er skrevet til datteren Ava, som blev født i 2012. Det er den fjerde bog med fortrolige klummer. Tidligere er udkommet Til vitterlighed (1988), Dag for dag (1998) og Dét, der bliver tilbage (2008). Bo Green Jensen er født i 1955. Han har skrevet om film, musik og litteratur for Weekendavisen siden 1981. Debuterede samme år som forfatter og har skrevet 40 bøger i snart sagt alle genrer. Har bl.a. modtaget Kritikerprisen og Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.