Bøger om Bruxelles

Den prisbelønnede belgiske debutant Lize Spit bragede igennem i sit hjemland med denne roman om en ung kvindes kamp med og mod sin fortid. En barsk fortælling om familie, venskab og svigt. Eva vokser op i en dysfunktionel familie på landet. Både faren og moren kæmper med et alkoholmisbrug, og kærlighed er der ikke meget af. Hun finder styrke i sine to jævnaldrende venner, drengene Pim og Laurens. Som de eneste i landsbyen er de tre født i 1988, og de danner fra de er helt små et særligt trekløver. Men de bliver ældre, og da de nærmer sig puberteten, udvikler drengestregerne sig til farlig leg. Det kulminerer en sommer, hvor de to drenge finder på et ondsindet spil, som får fatale konsekvenser. Først mange år senere vender Eva tilbage til sin barndomsby. Fortiden har aldrig sluppet sit tag i hende, men nu er det Evas tur til at sætte dagsordenen. Pressen skriver: »Sikken en roman! Jeg er helt mørbanket. Det semlter af Lize Spit er barsk som ind i helvede … Lize Spit skriver sindssygt godt. Samtidig med at ikke en detalje, ikke en nuance bliver forbigået, holder hun hele tiden igen på oplysningerne, mens fortællingen i langsom stigende spænding og ad to fortællespor nærmer sig den tragiske og uundgåelige kulmination …« ****** – Jyllands-Posten Uforlignelig debutroman: Når man har læst Det smelter, er man på ny mindet om, at barndommen ikke er en sød tid før virkelighedens rå realisme Det smelter er på en gang en stilfærdig skildring af ensomhed og en intens page-turner. Lize Spit skriver grusomt og indlevet om ungdommen i landsbysamfundet Bovenmeer. ***** – Politiken »Belgiske Lize Spits spændingsmættede og uendelig grumme roman Det smelter, ligner begyndelsen til et stort forfatterskab.« – Information

Thomas er 29, udenlandsdansker og nylig ansat som oversætter ved EU. Men den første begejstring har lagt sig, og nu smager selv croissanterne af hverdag. En gang drømte han om en husbåd i Amsterdam og om at udrette noget stort. Nu sidder han i en klublejlighed i den billige ende af Bruxelles med praktiske IKEA-møbler og en død due på altanen."Du har det som blommen i et æg. Hvad er det egentlig, du vil?" spørger vennen Alex, men Thomas ved det ikke. Hverken med hensyn til karrieren eller Giulia, der minder om Sandra Bullock, bare i en lidt mere kortbenet og rodet italiensk udgave.'På behørig afstand' er en sproglig perle, der svøber sig om sin læser med fortællingen om Thomas, der prøver at finde den plet i verden, der giver mening. Men hvordan finder man ud af, hvor man vil hen, når man end ikke kan svare på, hvor man kommer fra?

Leonie, kaldet Leo, bor i Bruxelles og har været kæreste med Simon i ti år. Oplevelsen af en svær barndom knytter dem tæt sammen, og det ser ikke ud til, at de har brug for meget mere end hinanden. Men så tager det hele en uventet drejning: Simon kommer hjem midt om natten fra en bytur, og fra det øjeblik virker det, som om han er blevet en anden. I takt med Simons sind går i opløsning, falder deres omhyggeligt opbyggede tilværelse fra hinanden, indtil det punkt, hvor det bliver farligt.’Jeg er her ikke er en historie’ om hengivenhed og skrøbelighed, om to unge mennesker med hver deres sår på sjælen, som gør deres allerbedste for at høre til og for at leve.Om forfatteren:Lize Spit (f. 1988) voksede op i en lille landsby i Flandern og bor nu i Bruxelles. Hun er uddannet manuskriptforfatter, og det mærker man i hendes romaner. Hendes debut Det smelter lå i toppen af den belgiske bestsellerliste i et år efter udgivelsen, vandt adskillige litterære priser og blev solgt til udgivelse i 15 lande. ’Jeg er her ikke’ er hendes længe ventede anden roman.

På sin togrejse ned gennem Holland og Belgien tager Jørn Ørnstrup læseren med til fem byer, som han kender godt.På sin lystvandring gennem byerne fortæller han om kulturlivet, caféer, restauranter og de kunstnere og forfattere, som har præget stederne. Samt om kolonialismen og de dramatiske begivenheder, som på tværs af historien har fundet sted i området.Stederne er: Amsterdam, Den Haag, Antwerpen, Brugge og Bruxelles.

Dette er historien om oplevelser i en mands liv, udformet som breve til venner og familie. Forfatteren fortæller om sin tid som værnepligtig og officer i flåden i Grønland; om rejser i årene som fiskeriinspektør for EF; om rideture i de belgiske skove; anekdoter fra høhotellet og meget mere.Brevene er skrevet med stor veloplagthed og humor om et spændende og begivenhedsrigt liv.De sidste breve er skrevet af datteren og indeholder essays fra hendes skoletid. Disse rummer megen lune om at stå op på en skolemorgen og at sejle jorden rundt i en sommerferie.Det er fornøjelig og interessant læsning med mange anekdoter fra to liv, levet i flere lande og forskellige kulturer igennem fire-fem årtier.Alle historier er sande.Lars Hans Pedersen (f. 1952) er uddannet skibsfører i handelsflåden. Reserveofficer i Søværnet. Bosat på Grønland i to et halvt år. Overstyrmand og fører af Fiskeriministeriets rednings- og fiskerikontrolskibe. Fiskeriinspektør ved Europakommissionen. Bosat i Bruxelles i 19 år. Certificeret ridelærer i Dansk Rideforbund. Guide ved Voer Kirke og kirkeværge i 12 år. Ejer af Flauenskjold Hestesport og HøHotel.

Krimien foregår i det litterære miljø, hvor vi møder kendte forfattere, der dræbes og får en grum skæbne i et internationalt miljø både for kriminalkommissæren Anders og de involverede forfattere. Helt til Bruxelles går trådene, hvor Margrethe Vestager også involveres. Der er en grum tone, hvor man som læser gribes af spændingen i historien, hver gang en episode i historien vendes. Uddrag af bogen Næste morgen, da forstanderen Peter gik sin morgentur, mens de andre forfattere sad og spiste morgenmad, faldt han næsten over den døde Marie, som lå der så kold. Peter tog lagnet af. Der var helt rødt af blod fra såret på maven. Han skreg lidt og holdt sig for munden. Så skyndte han sig at ringe til politiet, som straks kom sammen med retsmedicinerne. Kriminalbetjent Anders, der var en sindig mand fra Hvidovre, men vokset op i Viborg, hvis eneste last udover sin gerning, som kriminalbetjent, var hans datter Alberte og en schæfer, der hed Buster. Schæferhunden Buster fulgte ham overalt og var også med på arbejde. Alberte gik på efterskole i Espergærde. Anders var amatørarkæolog, men var meget dygtig og havde fået lov til at grave ud ved Ejby ved Odense, hvor man havde fundet flere tusinde års huskonstruktioner.Om forfatterenNete Krøll debuterede i antologien Fragmenter i 2010. Siden har hun udgivet en række romaner, digtsamlinger og krimier.

Det er 3 og sidste album i serien der hermed afsluttes. Hvordan skal det gå med chokoladebutikken og de forskellige personer omkring den? Få den spændende afslutning her.

Zwei einsame Menschen, eine letzte große Liebe Monsieur Haslinger ist als Seelsorger in der pittoresken Altstadt von Brüssel tätig, ansonsten lebt er sehr zurückgezogen. Bis Madame Janssen ins Nachbarhaus zieht und ihn mit ihrer Lebensfreude ansteckt. Beide verbindet die Liebe zu allem, was grünt, sie treffen sich zu anregenden Gesprächen und zu gutem Essen. Madame Janssen spricht schließlich aus, wie sehr sie den attraktiven Geistlichen mag, und bittet ihn, mit ihr an die Nordsee zu reisen. Dort geschieht, was der zölibatär lebende Monsieur Haslinger nie erwartet hat: Sie lieben sich. Für ihn ist es das erste Mal, für Madame Janssen jedoch das letzte Mal.  »Eine wirklich charmante Geschichte über die Liebe. Mit französischem Flair, poetisch, zärtlich, klug.« Carsten Henn Lassen Sie sich überraschen! ***Ohne zu urteilen erzählt Martin Ehrenhauser von dem Respekt vor der Selbstbestimmung des geliebten Gegenübers. Voller zärtlicher Beobachtungen, voll überraschendem Glück.***

The history of the VanhaerentsArtCollection began in the 1970s, when a young Walter Vanhaerents laid the foundation of his now famous collection with works by Andy Warhol. Much has happened since then, but the focus on new and provocative art, often considered radical at the time, remained. From Bruce Nauman, Yoshitomo Nara, and Bill Viola to Cindy Sherman, Jeff Koons, Katharina Fritsch, or Tom Sachs-across different genres and media, the Brussel-based collection reflects a keen sense of the latest developments in current art practices as well as a prescient intuition for emerging artists. The publication Looking Ahead celebrates the 50th anniversary of this unique collection and provides an overview of the exhibitions of the past 15 years.

”Den personlige historie kan anklages for at være falsk, den kan bruges til at hævne sig, til at få genoprejsning eller sætte hændelser i nyt perspektiv. Jeg er spændt ud mellem et ønske om at være loyal mod virkeligheden, og et ønske om at skabe noget, der er mit, som virkeligheden ikke har krav på.” Sådan skriver Anne-Louise Bosmans i sin poetik Jeg kan godt genkende mit ansigt, når jeg ser det, men jeg tror ikke på, at det er sådan, jeg ser ud (Antipyrine, 2021). Bosmans nye digtsamling Mens jeg sover, glemmer jeg dig ligger i klar forlængelse af hendes forrige Bruxelles (Antipyrine, 2018). Men hvor Bruxelles var relativ kølig, tilbageholdende og vrængede af at have mange følelser men ikke vide noget, skrives følelserne og temperamenterne ud i et mere intimt og henvendende rum . Mens jeg sover, glemmer jeg dig handler om forskellige rum, sandhed(er) og temperamenter, om at finde sig til rette, om at skrive, få et barn, om at være dansker i Bruxelles, om at være gift med en muslimsk mand, om at være i flere kulturer.

★★★★★ - Kulturen.nu "(...) fejende flotte sekvenser af pertentligt opstregede tegninger, som i deres retlinede præcision signalerer den golde kontrol og stille desperation, fortællingen kalder på."- Information ★ ★ ★ ★"Sikke et værk. Dystert. Smukt. Det hele på en gang."- bogrummet.dk "Særdeles velfungerende visuel fortælling (...) Tegnekunst på højt fagligt plan."- Lektørudtalelsen, DBC"En kuglepenskraftanstrengelse"- Fyens StiftstidendeILD foregår i Europas diskrete hjerte Bruxelles. En by af stål og glas og beslutninger. Men også med politiske uroligheder, hjemløse og immigranter uden papirer. I 10’erne havde et par hundrede af dem besat en forladt kirke, Gesú-kirken, hvor de boede i de tomme munkeceller. Men der var planer om at bygge kirken om til luksushotel, så ordensmagten satte gratisterne på gaden. Uro og protest. Ingen penge – ingen rettigheder. Efter den voldsomme rømning stod kirken tom i mange år – byggearbejdet startede først i 2020. ILD er udelukkende tegnet med kuglepen. Et usædvanligt tegneinstrument til andet end telefontegninger, men det har fulgt Mikkel Ørsted Sauzet siden debuten, den Pingprisvindende ASKE. Her kommer fortsættelsen.Anmelderne skrev følgende om ASKE:★ ★ ★ ★ ★ “Ved første øjekast ligner serien en telefonkrusedulle, der har vokset over sine bredder, men snart bliver man grebet af de tyste billeder, der rummer så meget grusomhed – og så meget blodrød farve, der synes at sile ned over siderne!”– Berlingske♥♥♥♥♥ "Et fuldgyldigt dramatisk forløb om slavebarnets kamp for livet uden et ord, men i stedet med synsvinkler og detaljer sikkert placeret i et forløb af flotte, på én gang dybdedunkle og knivskarpt blodige billedkompositioner.”– Politiken★ ★ ★ ★ ★ “Sikke en debut: Et blodigt hævnepos på 112 sider, tegnet udelukkende med rød kuglepen og sort tusch til opstregning. Det har en højst foruroligende virkning, næsten som om siderne reelt er tegnet med det blod, der også strømmer gennem den højdramatiske historie om det første slaveoprør på Haiti, som siden skulle brede sig og ende med tropeøens selvstændighed som stat, ledet og befolket af tidligere slaver. Hele den voldsomme fortælling er fuldkommen ordløs, billedet fortæller alt – filmisk flytter synsvinklen sig suverænt rundt og bruger alle tænkelige positioner og indstillinger med en stærk, dynamisk effekt.…Det er flot og foruroligende intenst fortalt, rødt i rødt, tætte, mættede albumsider, hvor skikkelser, landskaber, bygninger, kroppe og ansigter modelleres frem med lange, tålmodige, omhyggelige skraveringer med den røde kuglepen.Et imponerende arbejde – og en stærk og sælsom effekt, helt i tråd med den afrikanske voodoo-magi, der gennemstrømmer billedværkets baggrund som en truende, tiltagende understrøm. Det er flot.”– Nordjyske

A "love hotel" where you can say a prayer, a reconstituted section of the Senne river at Saint-Gery, an extraordinary private museum devoted to plastic, a farm with sheep, goats, and turkeys at place de l Yser, Masonic secrets in the Parc de Bruxelles, a hotel overlooking the Grand-Place, a surrealistic trip in a lift, a homage to the military pigeon, potholing at Koekelberg basilica, ..."

Bogen dækker Bruxelles og omegn, Antwerpen og omegn, Vestbelgien med kulturbyerne Gent, Brugge og Oostende, østlige Belgien med Leuven, Genk og Liège, mine- og middelalderbyer i provinsen Hainaut samt Ardennerne med de bakkede landskaber, de dybe skove og de smukke landsbyer. Vi giver indblik i dagligdagens Belgien og sætter spot på politiske problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, natur og geografi, historie, mad og Belgiens store ølproduktion. Bogen er rigt illustreret med fotos og kort.

Vi der skal dø hilser dig beskriver globalisering set fra det aldrende Europa og et relativt ungt lille land. Parallelle historier i en estisk flække kaldet Nedre-Udørk og bag kulisserne i det europæiske kraftværk i Bruxelles. Det stillestående Nedre-Udørk fungerer som metafor for såvel Estland som alle andre små og mellemstore lande i Europa; en satirisk beretning om nid, trakasseri og jalousi mellem udkant og centrum, og om identitet, sprog og kultur.Mihkel Mutt (f.1953) er estisk skribent, forfatter, redaktør, intellektuel og provokatør. Hans værker er oversat til bl.a. fransk, tysk, engelsk, hollandsk og italiensk, mens Vi der skal dø hilser dig er hans første bog oversat til dansk.