Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Brystkræft

Her finder du spændende bøger om Brystkræft. Nedenfor er et flot udvalg af over 14 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Ditte Giese & Anne Sofie Allarp
    143,94 - 212,95 kr.

    En skarp og klog brevveksling mellem to af vores generations stærkeste stemmer. Om mænd og børn, sex og politik, længsel og håb. Om at leve og skulle dø. Om at være kvinde midt i livet. Ditte Giese & Anne Sofie Allarp har markeret sig som to af deres generations stærkeste og modigste stemmer i debatten om køn og kultur, og det afspejles i brevene mellem dem, som er en bramfri og ærlig status på at være kvinde midt i livet i 2020. Ditte Giese er kulturjournalist og har i årevis fungeret som kritiker, kommentator og analytiker af sin samtid og generation. Hun er især kendt som feministisk debattør og var i et årti en af Dagbladet Politikens mest markante stemmer, inden hun for nylig skiftede spor til det digitale, start-up-medie Heartbeats, hvor hun laver podcast og er journalistisk chef. Ditte Giese er født og opvokset i København. Hun er mor til Alfred og bor i en sammenbragt familie på Amager og har tidligere udgivet bogen '90-er bogen – fortællinger fra det sjove årti. Anne Sofie Allarp er jurist og forfatter og har i en årrække arbejdet som skribent og journalist, blandt andet som vært og international redaktør på Radio2syv. Hun er fast kommentator på Berlingske og jævnligt på TV2News, og mener i det hele taget ofte noget om politik og internationale forhold i danske medier. Anne Sofie Allarp har boet 1/3 af sit voksenliv uden for Danmark på fire forskellige kontinenter, og bor i dag sammen med sine to børn i København. Hun skrev i starten af 2010erne de to anmelderroste spændingsromaner Falske Stemmer og Hændelsen.

  • af Mie Mikkelsen & Gitte Meyer Madsen
    227,95 kr.

    Mie er ung, nybagt mor, da hun får at vide, at hun har brystkræft. En besked, der hamrer en pæl direkte ned i hendes lykkelige barselsboble og aktive liv.Trods den barske besked og et sygdomsforløb med tilbagefald efter tilbagefald vælger Mie at tage kampen op med alt, hvad hun har i sig. Hun allierer sig med fagpersoner, går nye veje og er fast besluttet på at finde en mening i det meningsløse, følge sin intuition og stille skarpt på det vigtige i livet – sin lille søn. Mie lover ham, at hun vil gøre alt for at blive ældgammel, i hvert fald 90 år.Jeg har da tænkt mig at blive 90 er en livsbekræftende fortælling om, hvordan man kan tage lederskab over sin egen tilværelse, hvor vigtigt det er at bevare troen på at kunne besejre kræften, og hvad kærligheden til et lille barn kan betyde for at leve et godt og givende liv – selv med en kronisk og livstruende sygdom.

  • - en forebyggelses- og overlevelsesguide
    af Betina Krohn Wellendorph
    218,94 kr.

    Da Betina fik konstateret brystkræft og pludselig skulle tage hurtige beslutninger på spørgsmål, der kunne have fatale konsekvenser, afhængig af valgene, startede hendes dybdeborende research af årsagerne til og forebyggelsen af brystkræft, idet hun bl.a. i sit behandlingsforløb havde oplevet mangelfuld information, vægelsindethed og siden alvorlige senfølger. Hun savnede videnskabeligt velfunderet litteratur på det danske bogmarked og besluttede sig for at give al sin indsamlede viden om international og dansk forskning om brystkræft videre til danske kvinder, da viden forpligter. Hun har således skabt en kyndig guide og kortlægning af værdifulde studier af det onkologiske såvel som det alternative vidensområde, så enhver kvinde, der vil overleve eller forebygge brystkræft, hermed kan træffe sine egne valg og eventuelle fravalg på et solidt, oplyst grundlag, når det drejer sig om kemo-, stråle- og antihormonel behandling. Man vil af samme grund finde et særdeles veldokumenteret kilderegister, når der opstår tvivl om valg.Betina indkredser de 6 faktorer, der hver især har en afgørende betydning for udvikling af brystkræft, så man pludselig forstår, hvordan fx kosten, hormoner, stress eller særlige mangeltilstande kan være meget udslagsgivende for brystkræft. Betina tager læseren ved hånden og guider grundigt til vejene gennem de valide og ugiftige tiltag, der virker kræfthæmmende og forebygger risiko for kræftudvikling, så man undgår at forblive en del af den uhyrlige statistik. Du vil således bl.a. få et ordentligt overblik over vigtig antiinflammatorisk kost, udrensning, kosttilskud, behandlinger og hormonel balance, udover diverse protokoller med mulighed for at skabe en individuel handleplan til genopbygningen af en krop i alvorlig ubalance – med eller uden kræftbehandling.

  • af Jonna Yde
    207,95 kr.

    "Bryster hele livet" er bogen for dig, der ønsker at få viden om og sætte fokus på, hvad du selv kan gøre for at minimere din risiko for at blive ramt af brystkræft:- Brysters anatomi og sygdomme, der er rigt illustreret med billeder og tegninger.- Faktorer der har betydning for tidlig opsporing, som tæt brystvæv, selvtjek af brysterne og forskellige undersøgelsesmetoder.- Viden om hvad din samlede livsstilpakke betyder for din brystsundhed.- Forskningsbaserede kostråd. Hvilken kost du skal spise for at beskytte din krop specielt mod brystkræft.

  • - Digtsamling og dagbog
    af Connie Else Jønsson
    64,95 - 107,95 kr.

    "I Tumors favn" handler om at leve et halvt år med en tumor på størrelse med en appelsin inde i sit bryst. Alle forfatterens tanker, følelser og oplevelser beskrives fra den dag, hun får stillet brystkræftdiagnosen til den dag, hun er færdigbehandlet. Cirka et år senere og et bryst fattigere. En lærerig og bevægende historie om at have fået en kritisk sygdom. En fortælling, der når hele følelsesregistret igennem og både giver anledning til smil og tårer. Skrivestilen er intuitiv, umiddelbar både sart, følsom og rå realistisk – krydret med besk humor. Let tilgængelig og rørende læsning, der ledsages af gribende illustrationer. Digtsamlingen er skrevet kronologisk og inddelt i syv afsnit, der hver giver en kort introduktion til, hvor vi befinder os i brystkræft behandlingsforløbet. Bagerst i bogen findes uddrag fra forfatterens dagbog. Ingen vil være i tvivl om hvilke kampe, der skal kæmpes, når man først har sagt ”Ja-tak!” til brystkræftpakkens lange seje behandlingsforløb i Danmark anno 2015. Hver solgt bog udløser en donation til Kræftens Bekæmpelse/Støt brysterne og DBO (Dansk Brystkræft Organisation).

  • af Faika Cecilie Birch
    64,95 - 118,95 kr.

    om at have brystkræftom at elskeom at frygteom at være modigom at holde fastom at holde udom at holde ved

  • af Hannah Lutz
    137,95 - 147,95 kr.

    "I vores familie dør kvinderne unge". Det har Selma vidst, siden hun var barn. Men i dag vågner hun på sin fødselsdag, 66 år gammel og stadig i live. Hun har undgået sin skæbne. Hun har snydt døden. Hun har levet længere end sin mor, mormor og oldemor.Men hvad skal hun nu med sine dage? Bade i havet, spise kage, blive liggende i sengen? Hvad vil det egentlig sige at være i live? Og er hun i stand til at give datteren Olga plads til at være sin egen, fri af familiens historie?Om forfatteren:Hannah Lutz, f. 1984, er opvokset i Ekenäs, Finland. De seneste mange år har hun boet i Danmark, hvor hun er uddannet fra Forfatterskolen. Hun debuterede med den anmelderroste roman "Vildsvin" i 2016. "Vildsvin" blev solgt til udgivelse på Albert Bonniers Förlag (Sverige) og Förlaget M (Finland).

  • af Jette Vibe-Petersen & Marie Lawætz
    138,95 - 198,95 kr.

    Et kræftforløb ændrer hverdagen for både den kræftsyge og de pårørende. Det ved læge Jette Vibe-Petersen og psykolog Marie Lawætz fra deres mange års arbejde i Center for Kræft og Sundhed i Københavns Kommune. I denne bog har de samlet deres viden om de fysiske, psykiske og sociale udfordringer, der kan opstå under og efter et kræftforløb, og som fylder hos kræftsyge og deres pårørende. Fokus er på at finde nye veje til igen at få hverdagen til at fungere.Læs blandt andet om: Forskellige - og helt normale - psykiske reaktioner på et kræftforløb, hvordan man kan tale om kræft med sin familie og nære omgangskreds, hvorfor søvn er vigtigt, og hvordan man kan passe på sig selv, når energien er lav. Læs også om, hvorfor det er vigtigt at være fysisk aktiv og få rigeligt med kalorier. "Vejen til en ny hverdag" er henvendt til kræftsyge og pårørende, men er også relevant for sundhedsfagligt personale. Jette Vibe-Petersen er læge og var fra 2006 til 2020 leder af Københavns Kommunes Center for Kræft og Sundhed. Marie Lawætz er psykolog og familieterapeut og har arbejdet i Kræftens Bekæmpelse siden 2010. Fra 2010 til 2018 var hun leder af Kræftrådgivningen i Center for Kræft og Sundhed. I dag leder hun Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud Kræftlinjen & Digitale Fællesskaber.

  • - Dagbog fra livet før, under og efter brystkræft
    af Rikke Jul Lerche
    57,95 - 97,95 kr.

    Brystkræft rammer mange kvinder hvert år, og i 2020 var Rikke en af disse kvinder.Feminine sår er en fortælling om Rikkes lange og alvorlige sygdomsforløb. Denne bog inviterer læseren indenfor og giver mulighed for at komme helt tæt på Rikke, i en periode hvor livet er svært. Vi følger hendes inderste tanker, følelser og feminine sår. En ærlig og åben fortælling om livet før, under og efter et brystkræftforløb.

  • - Brystkræft - en pårørendes tanker og oplevelser
    af Michael Niemann
    32,95 - 97,95 kr.

    I 2015 fik min kone konstateret brystkræft. For ikke at glemme tanker, refleksioner og mere eller mindre muntre episoder, noterede jeg min opfattelse af forløbet. Dels for min egen og fruens skyld, men også for at de i familie og vennekreds der ikke var en daglig del af forløbet, kan få en forståelse af nogle af de ting vi gjorde eller sagde. Bogen er ikke et litterært værk, men kan forhåbentlig for andre sætte bare en lille bitte smule ord på.

  • - Sådan kommer du videre
    af Josina W. Bergsøe – fortalt til Britt Nørbak
    296,95 kr.

    Josina Bergsøe sætter fokus på senfølger efter kræft, som rammer omkring 40-60 % af alle kræftpatienter. De påvirker humøret, sexlivet og selvopfattelsen – det oplevede hun på egen krop. Josina Bergsøe troede, at hun var rask efter endt behandling for kræft. Men hun fik mange forskellige senfølger, og hun mødte ingen forståelse for sin situation. Derfor undersøgte hun på egen hånd, hvilke senfølger, der kan gøres noget ved, og hvilke hun skal lære at leve med. I bogen fortæller Josina på sin ærlige, direkte og humoristiske facon, hvordan senfølger påvirker hende, og hvad hun gør for at komme videre. Hendes fortælling ledsages af gode råd fra nogle af landets førende eksperter inden for senfølger. Derudover fortæller 19 modige kvin­der, hvordan senfølger påvirker deres liv. Bogen er skrevet for at give håb til de mange tusinder af danskere, der lider af senfølger og ønsker at blive set, hørt og hjulpet. Josina Bergsøe fik konstateret brystkræft i 2010 og skrev i 2011 Tabuknuseren om sit sygdomsforløb. I 2012 modtog hun FEMINAs kvindepris for at sætte fokus på brystkræft, og i 2013 blev hun formand for fonden A Race Against Breast Cancer.

  • af Danielle Steel
    507,95 kr.

    Som partner i et af New Yorks mest prestigefulde advokatfirmaer, lykkes det kun lige akkurat Alexandra Parker at finde tid nok til både mand, karriere og rollen som mor. Men Alex er taknemmelig for sit lykkelige ægteskab og for sit liv generelt – lige indtil den dag lynet slår ned. Et rutinetjek hos lægen vender op og ned på hendes liv, da det viser sig, at hun har brystkræft.Vil det lykkes Alex og hendes mand, Sam, at holde sammen på familien trods de store omvæltninger, eller er kampen mod sygdommen en kamp, som Alex må kæmpe alene?Danielle Steel (f. 1947) mestrer som ingen anden kunsten at skrive spændende underholdningsromaner om romantiske forviklinger. Hun har skrevet mere end 100 bøger og er oversat til mere end 40 sprog. Med over 650 millioner solgte bøger på verdensplan og over tyve af hendes titler filmatiseret er hun elsket af læsere over hele kloden.

  • af Heidi Korsgaard & Helle Fromberg Hammarström
    294,95 kr.

    "Vi ses en dag" er Helle Fromberg Hammarströms personlige fortælling om et adoptionsforløb, som bragte Helle og hendes mand den største lykke, da de fik mulighed for at adoptere en lille dreng fra Brasilien. Men det er samtidig historien om, hvordan denne lykke blev sat på den ultimative prøve, da Helle efter hjemkomsten blev alvorligt syg med brystkræft.Heidi Korsgaard er en dansk forfatter, der har udgivet flere faglitterære bøger om forskellige emner. Hun har blandt andet udgivet den meget personlige bog "Når kærligheden kammer over" (2007) om at leve i ubehagelige afhængighedsforhold. Men hun har også udgivet flere bøger om netop det at skrive og udgive bøger, og er en del af foretagendet Skriveværkstedet.

  • af Karen Schultz & Dorte Kongerslev
    49,95 kr.

    Psykologerne Karen Schultz og Dorte Kongerslev beskriver, hvordan det er at blive - og at være kræftpatient. De har begge selv prøvet det og trækker derfor både på deres faglige og personlige viden. Bogen er en vendebog, hvor de to psykologer fra hver deres ende af bogen giver deres egen vinkel på dette at være kræftsyg: Karen Schultz er især optaget af, hvordan du bevarer din værdighed og dit overblik som syg. Du er udfordret på din eksistens i form af en truet frihed, en væren alene, et tab af mening og en trussel om at dø. Cand.psych. aut., specialistgodkendt og uddannet 1996 fra Københavns Universitet. Har især samtaler med mennesker, der er i grænsesituationer; når livet føles meningsløst. Er forfatter til flere eksistensbøger. Karen Schultz fik brystkræft i 2010. Dorte Kongerslev er især optaget af, at der ikke er en perfekt, rigtig måde at være syg på. Sundhedsvæsenet og den syge selv kan sikre en individuel særlighed i den enkeltes sygdomsforløb. En mig-gørelse. Cand.psych. og uddannet 2004 fra Københavns Universitet. Har stor erfaring med mennesker, der er pressede af deres vilkår. Har blandt andet arbejdet med angst, stress, depression, sorg, kronisk sygdom og kræft. Dorte Kongerslev fik livmoderhalskræft i 2007. Kommentarer fra læsere Grundstemningen i teksten: En følelse af blødhed, at ligge åndeligt på en dejlig pude og blive trøstet. Hanne, brystkræftpatient. Tænkte en del over sætningen - han valgte det bedste for mig. - Er sikker på, det ikke var det bedste for ham. Kim, pårørende. Alt, hvad I har skrevet, kan jeg relatere til mig selv. Jeg har i den grad søgt efter sådan en bog. Iben, tidligere modermærkekræftpatient. En fin fortælling med balance mellem hoved og hjerte. Det store overblik og det meget følsomme, der ligger lige neden under. Mette Lykkedegn, pårørende. Genkendeligt, uanset hvilken form for kræft man er ramt af. Bo Richter, halskræftpatient. Sætningen - at lukke et andet menneske ind i dit hemmelige rum - gjorde en stor forskel for mig. Mette Lykkedegn, pårørende. Jeg kan varmt anbefale også hjertepatienter at læse bogen. Bo, hjertepatient. Jeg blev både berørt og bevæget, mens jeg læste. En af bogens gaver er for mig, at den tilbyder begreber og billeder, som er genkendelige. Christina Passarge, pårørende. Flot og hudløst ærligt skrevet - bogen kan være et godt redskab for mange kræftramte. Linda, tidligere hudkræftpatient.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.