Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Bulimi

Her finder du spændende bøger om Bulimi. Nedenfor er et flot udvalg af over 10 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Krop, mad og følelser hænger sammen!
    af Diane Jasmin
    227,95 - 557,95 kr.

    Bogen er en brugsbog til den som lider af bulimi eller tvangsoverspisning. Den er tænkt som en "hjælp til selvhjælp", og som et redskab der kan anvendes, uanset hvor i sin proces man befinder sig. På levende og inspirerende vis, tages læseren med på en rejse ind i sig selv. En rejse, hvor det bliver muligt at forstå og forløse de bagvedliggende årsager til sit misbrug af mad. Bogen kommer omkring følelsesmæssige, kropslige og hormonelle aspekter af det at have en spiseforstyrrelse. Alle understøttes de af konkrete øvelser og redskaber. Desuden inddrager forfatteren sine egne erfaringer med både bulimi og tvangsoverspisning (BED). Bl.a. med det formål, at give læseren mulighed for at spejle sine erfaringer og derigennem opnå en større forståelse af sig selv. Bogen er en guide og en kærlig rejsekammerat. Brug den som inspiration til at gå på opdagelse i dig selv. Du vil opdage, at kroppen er vejen, at når først du slutter fred med din krop, kan roen indfinde sig og forandringen ske!

  • - Hvad chokolade lærte mig om livet
    af Signe Nordstrand
    137,95 - 157,95 kr.

    De sociale medier er overalt, og vi er altid kun et klik væk fra at få fortalt, hvor dejligt alle andre ser ud til at have det. Vi ser deres træning, deres kost og deres sociale samvær, og vi bliver mindet om, hvor flade maver undertøjsmodellerne har. Samtidig bugner vores nyhedsfeed med træningsprogrammer til at stramme kroppen op, og ugebladene råber højt om den sidste nye slankekur, hvor man kan tabe tre kilo på tre dage (ja, hvem ønsker ikke det?). Sagt med andre ord: Hvis vi ikke allerede har det tilstrækkeligt dårligt med os selv, vores krop og vores liv, er der alle muligheder for at få det! Men hvis man har brugt det meste af sit voksne liv på at jagte selvværdet gennem den flade mave, de faste baller eller de tynde lår, og det stadig ikke er lykkedes ... så er det måske på tide at prøve noget andet? I En overspisers bekendelser deler forfatteren sine egne erfaringer med alt fra slankekure, slikfælder og overspisninger til strækmærker og ugentlige menstruationer. Med udgangspunkt i sin egen livsverden sætter hun maden, kroppen og vores plads i verden i relief og kommer med indspark og betragtninger til et liv med mere glæde og mindre madstress. Bogen behandler med kyndig, kærlig og humoristisk hånd en række emner, der alle på sin vis har en relation til spiseforstyrrelsen og det forbandede selvværd, som alt for mange kæmper med i det daglige. Hele kroppen – fra det ydre til det indre og fra top til tå – kommer i fokus, bliver vendt og sættes i relation til vores forståelse af os selv og til den rodede, magiske, smukke og besværlige størrelse, vi kalder livet. Om forfatteren Signe Nordstrand (født 1983) er cand.mag. i dansk, såkaldt singlemor til en datter på otte – og så har hun i øvrigt haft en spiseforstyrrelse. Fra hun var 18, til hun var 28, kæmpede hun en daglig kamp med overspisninger, bulimi, selvskade, lavt selvværd og selvhad. Da hun var 27 år, begyndte hun i behandling på Rigshospitalet og påbegyndte sin lange rejse ind i sjælen og ud af spiseforstyrrelsen. Men det var først, da hun i 2017 stod frem og begyndte at tale åbent om sine erfaringer og sine kampe med maden, kroppen og især overspisningerne, at hun for alvor begyndte at forstå værdien af at tale højt om tingene – både for at vende skammen ryggen og for at hjælpe andre med de samme vanskeligheder. Denne værdi har fulgt hende siden, og gennem sin blog og sin Instagram-profil – og nu gennem sin forfatterdebut, En overspisers bekendelser, vælger hun at tale frem for at tie.

  • af Maria Guala, Dorthe Nissen, Eva Wittenborn & mfl.
    243,94 kr.

    Når man lider af en spiseforstyrrelse, kan det føles, som om man er fanget i en labyrint. Man farer vild, vandrer i de samme spor igen og igen, og det kan virke helt umuligt at finde en vej ud. Men en labyrint er ikke bare noget man kan fare vild i, den kan også være et sted, hvor man får mulighed for at skærpe sine sanser og tænkning i forhold til at fastholde, at der er en vej ud – om end det kan tage tid. Man ved ikke præcis, hvorfor nogle mennesker udvikler en spiseforstyrrelse. Forfatterne arbejder med en forståelse af, at spiseforstyrrelser opstår på baggrund af personlige, familiemæssige og sociale faktorer men også ud fra en erkendelse af, at mennesker med spiseforstyrrelser ikke er ens, og derfor heller ikke altid skal behandles ens. Denne bog er tænkt som et arbejdsredskab, der kan hjælpe mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse på deres vej mod helbredelse. Hvert kapitel indeholder både teori og opgaver. Bogen kan bruges af den enkelte, men den kan også læses sammen med en pårørende, kontaktperson eller terapeut. "Når vi vil forstå mere, har vi brug for hjælp. Det får vi af denne bog." - fra bogens forord af Finn Skårderud

  • - Spiseforstyrrelser i klinisk og kulturel belysning
    af Susanne Lunn, Bent Rosenbaum & Kristian Rokkedal
    257,95 - 297,95 kr.

    Spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi har op gennem det 20. århundrede og især inden for de sidste 50 år været et stigende problem i den vestlige verden. Problemet er særlig udbredt blandt unge kvinder, der står på tærsklen til voksenverdenen, og har store omkostninger af såvel psykologisk som fysisk karakter. I Frås og faste belyses spiseforstyrrelser ud fra et klinisk og kulturelt perspektiv. Det kliniske perspektiv omfatter spørgsmål som diagnostik, sygdomsforståelse og behandling. Da spiseforstyrrelser er blevet forstået og behandlet på mange måder, vil flere teoretiske tilgange og forskellige praksisformer som psykoterapi, kostbehandling, fysioterapi samt eksempler på integreret behandling blive gennemgået. Det kulturhistoriske perspektiv belyser spørgsmål som: Hvad er det for forhold i den vestlige kultur, der danner grobund for spiseforstyrrelser? Hvordan er kropsforståelsen i det senmoderne samfund? Hvordan omtales spiseforstyrrelser i medierne? Hvordan påvirker det almindelige unge, og hvordan har vores madvaner udviklet sig? Nyere forskning inden for sammenhængen mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser, risikoadfærd, opfølgningsstudier m.m. samt instrumenter til vurdering af spiseforstyrrelser vil også blive inddraget.

  • af Lene Kiib Hecht, Loa Clausen, Birgitte Hartvig Schousboe & mfl.
    177,95 - 207,95 kr.

    Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor udvikler man en spiseforstyrrelse? Hvordan foregår behandlingen? Og hvordan kan man hjælpe, hvis man er tæt på et menneske med spiseforstyrrelse? Mange har prøvet at være utilfreds med deres krop, ændre på kosten eller dyrke mere motion for at tabe sig. Men for nogle bliver forholdet til mad, vægt og spisning forstyrret eller ligefrem skadeligt, hvilket tærer på både krop, sind og omgivelser. KORT & GODT OM SPISEFORSTYRRELSER giver viden om de forskellige former for spiseforstyrrelser, behandlingen, og hvordan man skelner den almindelige utilfredshed med krop, kost og motion fra det, der er tegn på en alvorlig lidelse. Man får viden om ernæringens vigtige rolle for at få det bedre, og hvordan man håndterer kulturens kropsidealer, f.eks. på sociale medier. Bogen er skrevet til lærere, pædagoger, behandlere og andre, der i deres arbejde er i kontakt med mennesker med spiseforstyrrelser. Den er også til pårørende og til dig, der har en spiseforstyrrelse. Om forfatterne: Birgitte Hartvig Schousboe, autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Har arbejdet med spiseforstyrrelser i over 20 år og været leder af Rigshospitalets anoreksiklinik. Loa Clausen, autoriseret psykolog og seniorforsker. René Klinkby Støving, speciallæge i hormonsygdomme, overlæge og professor ved Center for Spiseforstyrrelser, Odense Universitetshospital. Lene Kiib Hecht, afsnitsleder og ledende klinisk diætist i Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup.

  • - Hjælp til børn og unge
    af Athina Delskov
    197,95 kr.

  • - Selv-hjælpsbog
    af Jasmine Charnette Millard & Jasmine C Millard
    287,95 kr.

    Lær at tackle spiseforstyrrelse, stress og pres.Det er med stor fornøjelse, at jeg præsenterer denne bog, som handler om vejen ud af spiseforstyrrelser. Denne bog er udformet med ønske om at hjælpe i kampen mod spiseforstyrrelser. Det er en selvhjælpsbog til dig, der kæmper med spiseforstyrrelser, til pårørende og alle der ønsker at hjælpe.Som forfatter har jeg selv oplevet en alvorlig spiseforstyrrelse, stress og pres. I denne bog giver jeg en ærlig og personlig beretning om min egen rejse og om, hvordan jeg formåede at komme ud på den anden side. Redskaberne i denne bog virker; det er en uundværlig guide for alle, der lider af spiseforstyrrelser.Bogen er fyldt med praktiske tips og værktøjer, der kan hjælpe med at forstå og overvinde disse lidelser. Spiseforstyrrelser er et stort problem i vores samfund, og mange mennesker kæmper for at finde vej ud af deres kaos. Jeg mener, at min bog kan give dem håb og en vej fremad. Med venlig hilsen,Psykoterapeut & forfatter Jasmine C Millard

  • af Mille Eigard Andersen
    197,95 kr.

    En spiseforstyrrelse er en kæmpe rustning, som du tager på for ikke at mærke dine følelser. Og det er vanvittigt, hvor godt det virker! Du flytter fokus fra alt det, du ikke kan holde ud at forholde dig til. Og efterhånden forsvinder det, der er inde i selve rustningen – dig! Tilbage er rustningen uden indhold, og hverken krop, følelser, identitet eller seksualitet mærkes. Men hvad ligger bag en spiseforstyrrelse? Hvorfor tager man en rustning på? Hvad er det, der er svært at forholde sig til af følelser, kropslig udvikling og oplevelser?Og bunder en spiseforstyrrelse i en forstyrrelse i seksualiteten, eller forstyrrer spiseforstyrrelsen seksualiteten? Er der en sammenhæng på nogen måde? Det dykker jeg ned i, når jeg i denne bog lader 15 modige og dejlige kvinder fortælle deres historie med spiseforstyrrelse men med en særlig twist på: seksualitet. Jeg kommer også ind på, hvad en sund seksualitet vil sige, samt hvordan man starter med at lære at være i sin krop.

  • af Savanna Lind
    73,95 - 147,95 kr.

    Penny er plaget. Plaget af stemmerne i sit hoved, af bulimien. Plaget af de evindelige selvmordstanker, af en skrigende ensomhed og af billedet af det liv, hun brænder efter at leve. Hun må pynte på sine egne minder fra en ulykkelig fortid for overhovedet at kunne eksistere i den verden, hun har skabt omkring sig. Tæt på sammenbruddet forsøger hun at holde fast i et spinkelt håb om en tilværelse uden for sit eget sind. Uddrag af bogenDøren står på vid gab, og der er vinduer ud til gangen, hvor jeg kan høre dem i hvidt gå frem og tilbage med hurtige skridt. De er så tæt på, men jeg er langt fra dem. Kolde hænder lægger sig om min hjerne og presser til, til hjernemasse flyder ned igennem min krops indre. Jeg kan smage det på tungen, jeg kan mærke det i lungerne. Jeg er omgivet af plejepersonale og robotter, der holder øje med, om jeg stadig er i live, men det kunne alt sammen lige så godt foregå i en anden galakse, for ingen registrerer denne indre hjerneskade. Om forfatterenSavanna Lind er født i 1993 og har siden sin tidlige ungdom levet og kæmpet med paranoid skizofreni og spiseforstyrrelser. Hun finder blandt andet sin inspiration fra egen sygdom og sine mange år som svingdørspatient i psykiatrien. Jeg er smukkere i mine tanker er Savannas anden udgivelse.

  • - DIN værktøjskasse
    af Mille Eigard Andersen
    147,95 - 177,95 kr.

    Det er ret vildt for mig at skrive denne bog. Jeg troede, at ”Resten skal nydes” blev min sidste bog om spiseforstyrrelser. Jeg stod SÅ godt på mine ben, da jeg skrev den bog. Jeg brugte alle de sætninger og øvelser, jeg selv havde fundet på, og jeg havde fundet MIT balancepunkt, som jeg vippede så fint omkring. Men det var ikke helt integreret i mig, kan jeg nu se. Jeg blev gravid, blev mor, forholdet blev taget til et nyt level, og samtidig havde jeg sat mig selv i en redder-rolle. Jeg følte mig ikke spiseforstyrret mere – jeg var jo ikke inde i den glasklokke mere! – men jeg følte mig tit fanget i mig selv. Jeg glemte simpelthen at holde fast i at gøre de ting, der hjælper mig. Jeg havde ikke lavet min værktøjskasse med de vigtigste redskaber, jeg skal huske! For jeg er en fed anorektiker, en brækfri bulimiker. Det tør jeg godt sige højt nu og stå ved. Jeg må have nogle holdepunkter og redskaber, fordi spiseforstyrrelsen har været så stor del af mit liv. Jeg vil gerne kunne det hele, være helt normal. Men det er jeg ikke. Jeg har brug for min egen værktøjskasse, så jeg altid kan svinge omkring MIT balancepunkt. Det er ikke et nederlag at erkende. Det er faktisk en kæmpe befrielse!! Jeg skal ikke KÆMPE hele tiden. Jeg skal LEVE! Hvis jeg føler, at jeg skal KÆMPE, så er der noget galt. Så er det fordi, jeg ikke lytter til mig selv og til mine behov, og fordi jeg ikke bruger min egen værktøjskasse.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.