Bøger om Burroughs

Tildelt Nordisk Råds Litteraturpris 2019Bagsidetekst:På en strand under Krebsens vendekreds vandrer unge drenge rundt og udførerservices der er afledt af solen, mens de konspirerer om hvordan de kan løsrivesig fra dens magt. I København misser en IT-konsulent sit arbejdsmøde og lader sig i stedet forføre af en bleg, ung mand der indvier ham i derivathandlen, en spøgelsesøkonomi der har overtaget den finansielle styring. En gammel mand i sorg forelsker sig i en fremmed genstand i ørkenen; mens hans kone er til koncert i Las Vegas forsøger han at forene sig med den. I noget man kunne kalde London prøver tre mennesker på at være en familie, men presses af afhængighed, økonomi og det barn der er på vej. Vidende eller uvidende deltager de alle sammen i afviklingen af denne verden, i forberedelsen til den der skal komme.

Devilde drenge er en dødebogog i den forstand beslægtet med klassiske manualer til at navigere med idødsriget, som de ægyptiske og tibetanske dødebøger. I bogen optræder mange temaer fra Burroughsrumalder-mytologi, som især udvikledes op gennem 1960’erne, hvor hanfantaserede om at skabe sit eget Akademi 23 til at vække og oplære den kommendegeneration. Centralt for mytologien er kampen mellem et Én-Guds-Univers og etMagisk Univers, anstrengelserne for at undgå den sociale kontrols mekanismer,jagten på at transcendere dualitetens biologiske fælde, samt evnen til atomskrive fortiden og skabe fremtiden. Kampen mellemde to systemer, Én-Guds-Univers og Magisk Univers, konkretiseres i de vildedrenges kamp med de sidste rester af den vestlige civilisation, som vi kendteden, der nu bor i totalitære enklaver, og de revolutionære stammer af ungedrenge der lever i en utopisk, instinktiv tilstand. Hos de vilde drenge harskarp træning i guerillataktikker medført specialiserede biologiske mutationerog den totale udlevelse af begær har skabt en magisk frigørelsesteknologi.Gennem brugen af magi og sex har de vilde drenge opdaget en måde at genskabe dedøde på og har derved frigjort sig fra den biologiske afhængighed af kvinder,fødsel og død. I stedet kan de krydse tærsklen mellem de levendes og de dødesrige og eksistere i en slags shamanistisk grænsetilstand mellem verdenerne.

“Mit forhold til mine katte har reddet mig fra en dræbende, gennemtrængende uvidenhed.”, skriver Burroughs i bogen The Cat Inside fra 1986. I første omgang udkom denne bog blot i 133 eksklusive eksemplarer (med illustrationer af Brion Gysin). Først i 1992 kom den så i en decideret masseudgave. Uanset hvad er kattebogen mærkværdigt nok forblevet et overset værk i USA såvel som i Danmark. The Cat Inside består af en række selvbiografiske tekster, korte og simple. Burroughs køber kattemad i et supermarked, han nusser med sine yndlingskatte, Calico Jane, Ruski, Fletch, Smoky. Han bor i sit hus på landet, i Kansas, han flytter, kattene flytter naturligvis med. En kat løber væk, en anden skal afhentes på internat, en tredje klatrer op i træ, en fjerde dør. Tonen er på samme tid sårbar, rørende og humoristisk, og de enkelte og enkle tekster har karakter af erindringer, dagbogsoptegnelser, minder, strøtanker, observationer, refleksioner. Og til tider af udsyrede visioner, hallucinatoriske syner og drømmescenarier, hvor man møder hybrider af katte og andre dyr, flyvende katte, sumpkatte og natkatte med kæmpestore selvlysende øjne. Det er Burroughs, som man kender ham, men samtidig er det en anden side af Burroughs, man støder på i bogen. Det er også en ældre Burroughs. På trods af kattebogens tilsyneladende tilforladelige emne, rummer den trøsteløse og ætsende visioner af verden: en fortvivlelse over menneskets forbløffende evne til at destruere.Vi slår hinanden ihjel, vi udøver vold, vi fælder regnskovene. Men til fordel for hvad? spørger Burroughs, som på en måde har skrevet (endnu) en science fiction: Det er, som om verden er gået under og de eneste overlevende og tilbageblevne væsener er Burroughs og kattene, der lever i en form for posthumanistisk fællesskab. De sidste vidner. De sidste vidner til en sorg, en sorg der viser sig at være uden vidner.

Denne bog er dedikeret til de ældgamle guder, til afskyelighedernes herre, Humwawa, hvis ansigt er en klump indvolde, hvis ånde er stanken af lort og dødens parfume, forrådnelsens herre, den mørke engel over alt, der udskides og forsures, fremtidens herre som rider på en hviskende søndenvind, til Pazuzu, pestens og feberens herre, de fire vindes mørke engel med rådnende genitalier, fra hvilke han hyler gennem skarpslebne tænder over smittede byer, til Kutulu, den sovende slange som ikke kan påkaldes, til Akhkharuerne som suger menneskets blod i ønsket om at blive mennesker, til Lalussu som hjemsøger menneskets steder, til Gelal og Lilit som invaderer menneskets senge, og hvis børn fødes på hemmelige steder, til Addu, stormbringeren som kan oplyse nattehimlen, til Malah, herre over mod og tapperhed, til Zahgurim, hvis tal er 23 og som dræber på en unaturlig måde, til Zahrim, en kriger blandt krigere, til Itzamna, morgendisen og regnskyllenes ånd, til Ix Chel, spindelvævet-der-fanger-morgenduggen, til jomfruilden Zuhuy Kak, til Ah Dziz, kuldens mester, til Kak U Pacat, som arbejder i ild, til Ix Tab, gudinden af reb og snarer, beskytter af de som hænger sig selv, til Schmuun, den stille, tvillingebror til Ix Tab, til Xolotl, den uformede, genfødslens herre, til Aguchi, ejakulationernes mester, til Osiris og Amen i fallisk form, til Hex Chun Chan, den farlige, til Apook, ødelæggeren, til Den Store Gamle og Stjernebæstet, til Pan, panikkens gud, til opløsningens og tomhedens navnløse guder, til Hassan I Sabbah, snigmordernes mester.Til alle de forfattere og kunstnere og udøvere af magi gennem hvilke disse ånder har manifesteret sig… INTET ER SANDT. ALT ER TILLADT.

I løbet af sluttresserne forlod det amerikanske kulturikon William S. Burroughs ideen om en traditionel litteratur til fordel for en eksperimenterende og performativ praksis. Han ville nu male ord og skrive billeder med virkeligheden og hverdagslivet som sit materiale. Dette tog sit afsæt i en form for revolutionær tænkning, der på mange måder har vist sig at være visionær. Med denne udgivelse vil vi på den ene side belyse denne flygtige praksis, der altid har stået i skyggen af romanerne, og på den anden bidrage til en samtidig diskussion omkring kulturel produktion, hverdagsliv og mulighederne for forandring. I lighed med det aldrig fuldt publicerede samarbejde med kunstneren Brion Gysin, The Third Mind (1966), er AKADEMI 23 først og fremmest tænkt som en metodebog. Bogen er baseret på uddrag af The Job, som består af sammendrag af en række interviews med Burroughs foretaget af franskmanden Daniel Odier. Undervejs i processen redigerede Burroughs interviewet og indsatte forskellige tekster de steder, han mente, de ville udvide og udvikle hans svar. Oversætterne Kasper Opstrup og Tobias R. Kirstein har i deres udvalg og oversættelse valgt at lægge vægten på ideerne om kontrol, virus og forandring inden for rammen af et nyt universitet, et akademi, der skal lære os at være både sammen og os selv på en ny måde. Projektet er med til at aktualisere Burroughs' tanker for vores egen umiddelbare fremtid i slutningen af 10erne, hvor vidensøkonomien går hånd i hånd med oplevelsesøkonomien og finansøkonomien, hvor uddannelse er under pres, og hvor der er en stigende interesse i alternative læringsfællesskaber og ændrede adfærdsmønstre.