Bøger om Byhistorie

Fotografen Aage Fredslund Andersen flyttede til Aarhus i 1932 og fandt fluks sit kamera frem. Det kom der mange tusinde billeder af byens liv ud af – arbejdere i fuld gang med dagens dont, legende børn, fiskere på havnen, cyklister, badegæster, ekspedienter, torvehandlende. Takket være hans fotografiske indsats er hverdagslivet i 1930’ernes Aarhus usædvanlig godt dokumenteret, og dermed får vi tillige et unikt indblik i industrialiseringens store årti i Danmark. Da Aarhus blev moderne viser 252 fotografier fra Fredslund Andersens store produktion, genskabt med de farver, fotografen så gennem kameraets linse, og bogen fortæller om motiverne og det samfund, der var. Midt i det forgangne er meget genkendeligt. Det er på samme tid nostalgisk og hjemligt.Fotograf og tv-redigeringstekniker Arne Kjær Hansen har udvalgt og farvelagt billederne. Han har tidligere udgivet Det gamle Aarhus i farver (2019). Søren Hein Rasmussen er historiker og har lavet bogens tekster. Han har blandt andet skrevet Dødens store billedbog (2020).

Vores moderne forstæder er den største bosættelsessucces i historien. I løbet af mindre end to århundreder er det blevet hér, vi bor. Men forstæderne er stadig stedbørn i byhistorien, hvor den hyppigt anvendte fællesbetegnelse forstaden reducerer forstæderne til en stereotyp.Vores forstæder fortjener, at vi behandler deres udvikling i overensstemmelse med deres historie og ikke med omverdenens forestillingsverden.Vejene til Hvidovre handler om, hvordan en landsby blev til forstad, og om, hvilke veje udviklingen ikke tog – og hvorfor. Bogen griber fat i den oversete fase i urbaniseringen, hvor det endnu er uklart, hvilken vej byudviklingen vil tage. Det er her, hvor alle muligheder endnu står åbne, og hvor alle kræfter er i spil.Bogen kaster samtidig lys over nogle af de nye aktører, som påvirkede opblomstringen af enfamiliehuset i de afgørende år omkring 1. Verdenskrig, hvor det private hus på den lille jordlod blev bolighistoriens darling. Den berører desuden, hvordan forstæderne er behandlet i et teoretisk perspektiv og i den danske litteratur.Vejene til Hvidovre opfordrer os til at se på forstæderne indefra og afdække de overlejrede udviklingsmuligheder, som historien valgte fra. Her ligger inspiration til fremtidens forstæder. Bogen henvender sig til alle med interesse for by- og lokalhistorie.Poul Sverrild er historiker, ph.d. og museumschef MSO ved Forstadsmuseet.

Bogen, der er rigt illustreret, fortæller om nogle af byens begivenheder, steder, lokaliteter, forlystelser og personer frem til midten af 1900-tallet. Den kommer bag om lokaliteternes historier, eksempelvis Moesgård Herregård, Marselisborg Slot, Varna, skovmøllerne, rådhuset og banegårdene. Kronprindsens Klub, Restaurant Maritza, Thorups Bodega, Paradisgades isvafler og Marie Christensens Konditori får også ord med på vejen. Af byens personligheder fortælles blandt mange andre om den 143-årige Drakenberg, M.P. Bruun, Søren Frich, baronerne Güldencrone, Uglemanden og Hans Hartvig Seedorff. Samt om dengang H.C. Andersen og Søren Kierkegaard besøgte Århus. Der er beretninger om mordene i Marselisborg-skovene, byens skarprettere og galger på Lille Torv. Der gives et overblik over Århus bys historie fra 1100-tallet frem til 1800-tallet, ligesom alle byens borgmestre bliver omtalt.

90% af danskerne bor og bevæger sig på 10% af landets areal. Bogen BYEN DANMARK giver en beskrivelse af hvordan byerne i Danmark har udviklet sig fra midten af 1800-tallet frem til i dag. For at forstå de danske byer som de ser ud i dag må man forstå den lange udviklingshistorie, der har formet dem. I dag er grænserne mellem by og land opløst, byerne er flydt ind i hinanden og de ikke længere kan defineres enkelt som modsætning til resten, ’landet’. Byen Danmark er den mere eller mindre sammenhængende struktur af bydele og infrastruktur som 9 ud af 10 af danskerne lever i. Byen Danmark er hverken ny eller gammel. Den er vokset frem med industrialiseringen af samfundet og er det uomgængelige udgangspunktet for de fremtider vi kan forestille os for livet i Danmark.

Is it sustainable to reuse building elements from existing houses in new construction projects? Is there a real effect of building in wood? And is there enough waste at all if everyone builds with upcycled materials? The short answer is yes. In just over 380 pages the book, Solution, documents the effect by showcasing the two projects, Upcycle Studios and Resource Rows. With extensive use of recycled and upcycled materials, Lendager's projects, Upcycle Studios and the Resource Rows, have already garnered awards and publicity as lighthouses in circular construction. With the sweeping data from LCA and LCC analyzes, the release now proves that there is a real sustainable effect to be gained when building circular.

Årene flyver af sted... Det kan vi ikke ændre på, men har du lyst til at genopfriske nogle af minderne fra Odense, så vil du utvivlsomt finde denne bog inspirerende. Her kan du nemlig læse om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud. Endvidere er der i dette bind sat særligt fokus på følgende emner: Odenses underverden Værtshusslagsmål - før og nu Odenses jazzliv af Frank Büchmann-Møller ØL ... lige fra tidernes morgen, Royal Unibrew Sex and the city I første bind gik turen fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, blev beskrevet fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status. I dette andet bind guides læseren først rundt om kanalen, havnen og Nørrebro. Dernæst går turen fra Odense Nord til Centrum og Øst til Overgade, og som afslutning besøges Sortebrødre Torv og de nærliggende gader. Resten af byen følger i bind 3, som forventes i handelen i slutningen af 2013.

En beskrivelse af bylivet i Odense i årene 1950 til 1980. I dette første bind guides læseren fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, beskrives fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status.

Syd for Banen – Historier fra Roskilde. 140 s. Gennemillustreret i farver.Det begyndte med bacon og racerbane, det fortsatte medgrus, beton og rock. Der var madrasfabrik, garverier ogen hofjægermester. Der kom skoler og skaterbaner, derkom Rådhus og Retten i Roskilde, og en kreativ bydelvoksede frem, sydbyen i Roskilde.Den lokalhistoriske forening Syd for Banen, der nu har eksisteret i 10 år, dykker ned i beretningerne om dengangog giver et bidrag til den kollektive hukommelse.Fascinerende bog om en bydels udvikling. Kan læses med glæde af alle med interesse for levende historie!

Årene flyver af sted … Det kan vi ikke ændre på, men har du lyst til at genopfriske nogle af minderne fra Odense, så vil du utvivlsomt finde denne bog inspirerende. Her kan du nemlig læse om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, nød en god middag, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud. I dette bind er der fokus på: Fruens Bøge - Dalum Byens ældste restauranter Zoo - Tivoli Knudsens Gaard Takt og tone på restauranter Odd Fellow Palæet Homofile i Odense I første bind gik turen fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, blev beskrevet fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status. I andet bind blev læserne guidet rundt om kanalen, havnen og Nørrebro. Dernæst Odense Nord til Centrum og Øst til Overgade, og som afslutning Sortebrødre Torv og de nærliggende gader. I tredje bind fortsatte turen fra Nørrebro til Fisketorvet med et smut hen ad Asylgade og Hans Jensens Stræde. Fremme i Centrum besøgte vi først Vestergade hen til Jernbanegade og derpå Overgade - med sidegader - hen til og med Overstræde. I dette fjerde bind følger vi to ruter fra Odense Syd mod Centrum, og til sidst besøger vi Albani Torv.

Årene flyver af sted … Det kan vi ikke ændre på, men har du lyst til at genopfriske nogle af minderne fra Odense, så vil du utvivlsomt finde denne bog inspirerende. Her kan du nemlig læse om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, nød en god middag, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud. I dette bind er der især fokus på: Danserestauranten Ambassadeur i NørregadeDen nye Forsamlingsbygning i Asylgade, herunder Hansens Værtshus og Discotheque TordenskioldRestaurant Under LindetræetPrior Caféen i VestergadeBrockmann’s Hotel og H-øl-loftet I første bind gik turen fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, blev beskrevet fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status. I andet bind blev læserne guidet rundt om kanalen, havnen og Nørrebro. Dernæst Odense Nord til Centrum og Øst til Overgade, og som afslutning Sortebrødre Torv og de nærliggende gader. I dette tredje bind fortsætter turen fra Nørrebro til Fisketorvet. Fremme i Centrum besøger vi først Vestergade hen til Jernbanegade og derpå Overgade, med sidegader, hen til og med Overstræde. Resten af byen følger i bind 4, som forventes i handelen i slutningen af 2014.

Forfatterne, bolig- og byhistoriker stadsarkivar emeritus ph.d. Henning Bro og arbejder- og velfærdshistoriker lektor emeritus ph.d. Søren Kolstrup, fører læseren igennem den boligpolitiske udvikling 1850-1940. Med særligt fokus på arbejdernes og socialt ligestilledes boliger i Storkøbenhavn. Undervejs gives der konkrete eksempler på forskellige typer byggerier og ejer- og finansieringsformer. Og det bagvedliggende ideologiske tankegods. Fra borgerlig filantropi til arbejdernes egne boligforeninger og kommunale boliger. Forfatterne blotlægger de historiske ‘grund- og byggesten’ til den spekulationsfri almene bolig, som vi kender den i dag. Med bogen skriver forfatterne bolighistorien ind i den samlede velfærdshistorie.

Byhistoriker og tidligere stadsarkivar Henning Bro ser i dette storværk, Hoved­stadsmetropolen – den danske byregion, på regionens udvikling og de rammebetingelser, som den har udviklet sig under gennem næsten 150 år.Politikernes fokus på at udvikle og fastholde beboere i provinsen har de seneste år præget den offentlige debat og de politiske diskussioner og beslutninger her i Danmark. Det er næsten endt i en ’storbysbashing’. Alligevel er det stort set umuligt at komme uden om, at en hovedstad, der fungerer som et stærkt bysamfund af internationalt format og som en vækstgenerator for indkomstdannelsen, er både en nødvendighed og at foretrække.Dette ses også globalt, hvor dannelsen af store byregioner bliver stadig mere udbredt. Det skyldes, at de drivende kræfter og aktører i en globaliseret økonomi har brug for at integrere de globale politiske, økonomiske og sociale unioner for at kunne dæmme op for bivirkningerne af økonomiens yderligere internationalisering og for at sikre socialt jævnt fordelte levevilkår for befolkningerne.I dette lys beskriver og analyserer Henning Bro udviklingen i hovedstadsregionen.Bind 1 belyser udviklingen fra midten af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede.Bind 2 har samme emne, men med fokus på sidste halvdel af det 20. århundrede.I bind 3 får man bogens hovedkonklusion og en række appendikser, der underbygger og perspektiverer de første to bind.Værket er nødvendig læsning for alle, der arbejder med storbyer og deres udvikling, såsom arkitekter, ingeniører, historikere, etnologer, politikere med flere.Henning Bro er cand.mag. og ph.d. i historie. Han er tidligere arkivar på Rigsarkivet og stadsarkivar på Frederiksberg, i dag seniorforsker ved Frederiksberg Stadsarkiv. Han har udgivet flere bøger, artikler m.m., bl.a. Øresundsmetropolen.

THE WELFARE CITY IN TRANSITIONThrough a compilation of texts and images from different voices and decades the book presents key challenges and perspectives of the past, present and future of the Danish welfare city. It provides a critical map for reflection and action when tackling the urban issues of our time. The welfare city as we know it today is facing structural transformations, undermining the ideology of the post-war welfarism. As the welfare city has entered a new phase of market driven development, many of the challenges that the post-war welfare city's architects and decision makers dealt with resemble the present- day crises: financial crisis, migration crisis, democracy crisis, housing crisis, health crisis - and on top of it the major 'newcomer' crises of climate changes and the covid-19 pandemic.

Kirker var i århundreder centrum for livet i de danske købstæder. Her mødtes byens borgere for at høre Guds ord – og for at se og blive set. Kirken var et rum, hvor borgerne kunne markere sig og vise, hvor vigtige de var. Det gjorde de ved at donere penge, møbler og gravminder til kirken. Eller ved at købe sig plads i de forreste stolestader. I Til evig ihukommelse – økonomi og mindekultur i kirkerne i fire østjyske købstæder i 1600- og 1700-tallet præsenterer museumsleder og historiker Karsten M. Sørensen mindekulturen i købstadskirkerne i Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens. Bogen formidler ny forskning og fortæller byhistorie på en ny måde ved at undersøge blandt andet inventar, regnskaber og kirkernes historie.

Store byregioner rundt om på kloden er blevet slagkraftige økonomiske og politiske aktører siden årtusindeskiftet. Måske er Øresundsregionen – som en Øresundsmetropol – ved at rykke op i rækken af disse byregioner. Øresundsmetropolen – historien bag den interskandinaviske byregion trækker de historiske linjer op bag den interskandinaviske ­byregion. Bogen går helt tilbage til middelalderens sundbyer og bevæger sig op til 2000’erne, hvor Øresundsbroen skabte rammebetingelser for en Øresundsmetropol.Hovedfokus er på planerne for en interskandinavisk byregion – en hovedstadsmetropol – og på hvordan planerne i første omgang blev blokeret, men siden (med Øresunds­broen) i større eller mindre omfang er blevet realiseret.Henning Bro (f. 1953) er cand.mag. og ph.d., stadsarkivar på Frederiksberg Stadsarkiv siden 1995. Han har skrevet om den tidlige velfærdsstats boligpolitik, hoved­stadsmetropolens og Øresundsregi­onens historie, Grønlands historie efter 1721 og byhistorie på Frederiksberg og i Nykøbing F samt lærebøger i historie og samfundsfag.

De danske byer var blevet grundlagt i middelalderen, og efter den hektiske bydannelse fulgte mere end tre århundreders tilsyneladende stilstand i bysystemet. Fra middelalderen havde man arvet et bysystem, hvor alle væsentlige bysamfund var privilegerede købstæder, der var udstyret med principielt de samme rettigheder og pligter. Købstæderne fik en økonomisk, politisk og fysisk form, der i store træk blev bevaret frem til industrialiseringen. Perioden kan derfor kaldes købstædernes klassiske periode. Bogens gennemgående tema er, at dette imidlertid ikke betød, at købstæderne var stillestående og uforandrede. I ti artikler fremlægges den nyeste forskning inden for byhistorien om købstæderne i tiden mellem reformationen og industrialiseringen.

De to første bind af Danske Bystudier beskrev byerne i en tid, da de var del af et langt større omgivende landbrugssamfund. Med industrialiseringen indledtes en proces, der førte frem til, at rollerne blev byttet om mellem land og by. Den moderne by blev skabt i denne proces. Tredje bind af serien fortæller om byernes historie i en tid med store omvæltninger gennem en præsentation af de danske byers historie og historiografi i perioden ca. 1840-2000.Byrummet var genstand for store forandringer i dette tidsrum. Byerne fik tilføjet forstæder, og sideløbende blev landlige områder inddraget, så der blev skabt plads til stationsbyer og satellitbyer. Byplanlægningen udviklede sig til landsomfattende planer, der regulerede arbejdsdelingen mellem byerne og stræbte efter at tilpasse dem til den internationale bykonkurrence. Befolkningsgrupper søgte at sætte deres politiske vilje igennem ved at "erobre" byens rum, ligesom man tilstræbte at give storbyen mere menneskelige dimensioner ved at indrette sig med små "samfund i samfundet": kvarterer, forlystelsessteder, forsamlingsbygninger og institutioner. Disse bygninger og pladser er den dag i dag omdrejningspunktet i de fleste byer.I moderne tid har byerne således domineret samfundets udvikling, og en forståelse af byudviklingen er derfor blevet en forudsætning for at forstå nutidens historie: Det nuværende bysystem er i store træk identisk med det bysystem, der blev dannet under industrialiseringen, ligesom normerne for bylivet - urbanismen - stadig er domineret af erfaringerne fra de sidste ca. 160 års byhistorie.

De første danske byer opstod i middelalderen. Her belv grunden lagt til et stabilt og levedygtigt byvæsen efter en hektisk anlæggelsesperiode. De fleste af vore dages større byer og store dele af vores bymæssige kultur er således rodfæstede i middelalderen. Bogens ni artikler handler om byernes fremvækst og udvikling med udgangspunkt i dansk og international forskning. Der fremsættes nye fortolkninger af byernes rumlige og kronologiske udvikling; fællesskaber, mentaliteter og forestillingsverdener bliver forstået og diskuteret på middelalderesn egne præmisser.Det giver en ny tids bud på ligheder og forskelle mellem fortidens og nutidens byer. Artiklerne veksler mellem lokale, regionale og statslige vinkler, men fælles for dem er , at de løfter både den enkelte by og byerne som sådan ud af deres egen sammenhæng og kaster lys over byernes betydning for samfund og sociale fællesskaber.