Bøger om Censur

op. 101 er en ny samling af de aforismer og kortere essay, som den svenske litterat Horace Engdahl har gjort til sin foretrukne genre. Denne gang ser forfatteren fra balkonen i sin nye hjemby (Göteborg) ud på en tilværelse, der har skiftet form, efterhånden som en ny æra og tidsånd tog over. Han reflekterer over tiden, der er gået, hvad der er sket med ham, dét, der forvandlede omverdenens opfattelse af ham, såvel som hans egen. Hans mildhed er blevet ham berøvet. Men ud over tabet finder han en ny, tidligere utænkelig lykke, der lader tanken bevæge sig friere, være mere provokerende, føles mere sand. Det hele munder ud i to sublime essays om Bachs Mattæuspassion og Beethovens klaversonate op. 101.

I december 2020 skete der noget skelsættende i dansk litteratur. Pippi Langstrømpes far Kaptajn Efraim Langstrømpe, der var kendt som negerkonge, blev til kurrekurredutkonge. Kristeligt Dagblad skrev om sagen:"Astrid Lindgrens ”Pippi Langstrømpe går ombord” og ”Pippi Langstrømpe i Sydhavet”, de to sidste bøger i Pippi-trilogien, som udkom første gang i 1940’erne, er fulde af ordet ”neger”. Af ord som ”negerkonge”, ”negerbørn” og ”negersprog”. ”Negeragtigt,” hvisker Tommy på et tidspunkt til Annika, da Pippi Langstrømpes far, kong Efraim, sætter sig på gulvet og slår på tromme. (...) Men på torsdag er det slut med ukorrektheden, for da genudkommer ”Pippi Langstrømpe går ombord” og ”Pippi Langstrømpe i Sydhavet” på dansk, og for første gang er bøgerne renset for n-ordet. ”Det er en nænsomt redigeret udgave, hvor ordet ’neger’, dér hvor det optræder, er erstattet af andre ord. Pippis far bliver til ’kurrekurredutkonge’, og de små, sorte børn bliver til ’kurrekurredutbørn’,” siger Lotte Hjortshøj, der er forlagschef for børne- og ungeredaktionen på Gyldendal, der udgiver Pippi Langstrømpe-bøgerne i Danmark.""

Jon Eirik Lundberg har som en af få kuratorer i Norden arbejdet aktivt for at fremme den censurerede og udskammede kunst i de senere år. I denne bog viser han, at den største trussel mod kuratorisk frihed er et aktivistisk embedsværk, der forvalter de offentlige støttekroner og bemander kunstnernes organisationer. Jon Eirik Lundberg er magister i politisk filosofi, forfatter og leder af Læsø Kunsthal. Hans udstillinger om "politisk kunst" har været besøgt af ca. 30.000 besøgende. Han har præsenteret værker af kunstnere fra Kina, Korea, Yemen, Iran, Israel, Ukraine, Hviderusland, Polen, England, USA, Sverige, Norge og Danmark. Udstillingerne har været omtalt i artikler, interviews og debatter fra Finland til Guatemala.

I censurens skygge – blegner demokratiet er læge Vibeke Manniches hudløst ærlige fortælling om mere end 2 års ekstreme censur i den danske presse. 30 års samarbejde med pressen, blev på et corona-øjeblik ændret til udelukkelse og censur. Under coronakrisen var Vibeke Manniche en kritisk røst overfor regeringens vedholdende manipulation og propaganda. Vibeke Manniche holdt stædigt fast i sin lægefaglige indsigt samt fakta. Hun forsøgte igen og igen at gøre pressen og magthaverne opmærksomme på de mange faktuelle fejl i regeringens og pressens dækning. Uden held. Fake news og faktaresistens var gennemgående tema hos pressen. I bogen belyser Vibeke Manniche de mange gange, som hun har mærket censurens strenge straf, ligesom hun fortæller historierne bagved. Grundlovssikrede rettigheder blev krænket under coronakrisen og ikke mindst den for ethvert demokrati dyrebare ytringsfrihed. Pressens lukkethed er en del af censurens grobund og Vibeke Manniche tager i bogen fat på selvsamme manglende transparens. Vibeke Manniche peger på oplagte løsningsforslag, som fremadrettet kan sikre demokratiets genopståen. I censurens skygge – blegner demokratiet giver et uhyggeligt indblik i danske mediers ekstreme censur af kritiske røster. Bogen er højaktuel og relevant i en tid, hvor demokratiet udfordres og grundlovssikrede rettigheder knægtes. Vibeke Manniche, Læge, PhD, er kendt dansk læge, som indtil coronakrisen havde 30 års samarbejde med den danske presse.

Denne bog indeholder uden censur, med ærlighed, den ægte historie om mig, en kvindelig lokomotivfører, og hvad jeg kom ud for, og som satte sine spor på krop og sind, fortalt ud fra dagbøger og tekster, som jeg begyndte at nedskrive efter flere psykiateres opfordring, da de mente, det ville hjælpe mig til en healing af mit ødelagte sind. Bogen beskriver med mine egne ord og følelser, hvordan jeg havde det i de situationer, jeg mødte og stod i igennem 10 år – det, der ændrede mig fra at være en stærk kvinde med et ansvarsfuldt job, alenemor til fire, vellidt, stolt og med god styrke, og til lige pludselig at stå i orkanens øje, hvor tingene begynder at krakelere psykisk, ikke kun arbejdsmæssigt, men også privat, med svigt og magtesløshed over to af mine børns kampe, der endte med flere diagnoser, deres kampe, jeg kæmpede ved siden af min egen og indimellem var ved at opgive, depressioner, låst fast i min egen osteklokke, hvor jeg efter år med en følelse af afmagt var opgivende og næsten passiv. Da jeg erkendte mine svagheder, fandt jeg mine styrker, gik igennem ild og vand ad flere omgange og blev retraumatiseret flere gange, men hvor jeg ved at kaste mig ud over kanten, begyndte at mærke mig selv, føle, at jeg var i live, og hvor jeg med stædighed og viljestyrke arbejdede mig frem til en tålelig dagligdag, hvor jeg fandt redskaber og troen på mig selv efter en lang rejse i Indien, Nepal og Thailand, der blev mit livs rejse, og i særdeleshed min indre rejse, her genfandt jeg en ny styrke efter meget stærke oplevelser med sygdom og dødsangst, der gør, jeg i dag efter mine kampe lever igen! Uddrag af bogen “Jeg kommer kørende tæt på EN STATION som gennemkørende, ser i det fjerne at der bliver arbejdet ved skinnerne, gør som vi skal efter forskrifterne, fløjter og ser, de giver en arm, alt er o.k. – men lige pludselig vælter en mand ud foran mig i mørkt tøj. Jeg hører lyden som når man knækker en kylling”. “Har energi til at lave mad i dag. Det er dejligt. Især for børnene. Det er nemlig ikke altid, jeg kan overskue det. Det er min PTSD (posttraumatisk stress), som styrer min hjerne. Jeg er ganske normal det meste af tiden, men den lidelse gør desværre, at jeg kan få hukommelsessvigt, gå helt i sort og ikke være i stand til at handle, er ligesom lammet. Det værste er, at man bagefter er klar over sin tilstand og bliver ked af det.”Om forfatteren Lone Malouna Free Jensen fik efter flere traumatiske oplevelser fra jobbet diagnosen PTSD. Det åbnede op for den kreative side, hvor det alternative kom til at fylde mere. Hun fik en stor interesse i at male og hjælpe udsatte og ligesindede og valgte at skrive om PTSD set og følt fra egne oplevelser.

"Hvad man ikke kan diskutere er, at stjernelitteraten Horace Engdahl skriver sublimt godt" Berlingske"Engdahls lille bog er frihedsskrift og poetik i ét" * * * * * Kristeligt DagbladI De ubekymrede skriver den svenske litterat Horace Engdahl (f. 1948) igen i det lille format, stramt og koncentreret. Først får den fiktive karakter Mahuro ordet, hvilket danner afsæt for betragtninger over tankens vilkår, kærligheden, kønnene og vores samtid, alt sammen udtrykt med den skarphed og elegance, der er blevet Engdahls særkende.Bogen er tilegnet ... de ubekymrede: "Jeg forestiller mig en skare ubekymrede, som ikke læser for at samtykke eller fordømme, personer som instinktivt følger Stendhals råd om ikke at bruge sit liv på at hade og være bange".Den ubekymrede læser ønskes god fornøjelse. Og eftertanke.

Forbyd himlen. Sådan forekommer 2020 mig. Forbud skyder op overalt. Censur og indgreb i ytringsfrihed. Fantasiens kastevinde er svækkede. Det vil jeg gerne skrive mig op imod. Bogen er samtidig en duel med egne indre desperadoer. Jeg er nødt til at tage opgørene. Jeg kan ikke ignorere skyggerne. Jeg går til dem. Den ærlige udmelding er den eneste vej frem. Mit forfatterskab er en vedvarende søgen efter det udtryk, der åbner og skærer igennem tågerne af tvivl og savn. Humor, poesi og kreativ energi er løsningen. Hvis jeg bruger elementerne rigtigt, når jeg ændret ud på den anden side med nyt mod på fremtid og fortid. Måske du også får det sådan med bogen her. I så fald er missionen lykkedes. Uddrag af bogen Andre omkring mig har uddannelser, de arbejder hårdt hver dag, de har vigtige, lønnede ansvar. Jeg traf andre livsvalg, så hvis det hele går ned for mig, hvis bunden falder ud, og jeg må droppe alle ambitioner og rykke det hele op, så er det helt og holdent samfundets skyld, nej, så er det selvforskyldt. Jeg ligger som jeg har redt, og hvis jeg flæber over det, så er det patetisk. Hvordan skal jeg klare den? Jeg aner det ikke. Kom ud over stepperne og løs problemerne! Om forfatteren Thomas Wivel har skabt sig et solidt navn som forfatter. Han begår sig i alle genrer. Han har skrevet digtsamlinger, kortprosa, kriminalromaner, børnebøger og debatbøger, og med sin baggrund som komiker har han igennem værkerne bevaret en understrøm af humor i tilgangen. Thomas er også far til fire og collagekunstner. Han optræder stadig ihærdigt som standupkomiker. Forfatterskabet, kunsten og comedy er størrelser i hans liv, der supplerer og komplementerer hinanden.