dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Columbia

Her finder du spændende bøger om Columbia. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Med glimt fra Ernesto Guevaras motorcykeldagbog
    af John Andersen
    168,95 - 187,95 kr.

    Med inspiration fra Ernesto Che Guevaras bog En motorcykeldagbog fra 1952 har John Andersen sammen med billedkunstneren Bodil Lisbeth Thomsen gennem knap fire måneder fulgt den samme rejserute i Argentina, Chile, Peru, Ecuador og Columbia, som Ernesto Che Guevara og vennen Alberto Granado gennemførte på en Norton-motorcykel. Ernestos bog er en velskrevet og poetisk beretning, som handler om, hvordan en ung mand fra et borgerligt argentinsk miljø under rejsen langsomt opdagede, hvordan verden hang sammen. John Andersen har derfor anvendt korte citater fra Ernestos Guevaras dagbog, som giver et flashback til forholdene i 1952. Ad støvede veje rundt i Sydamerika handler om mødet med mennesker, byer og landskaber, som de opleves i dag, men også om hvordan man rejser med moderne kommunikation, hvor det er muligt at oversætte med mobiltelefon, navigere og sende informationer rundt i hele verden. Men bogen beskriver også selve rejseformen på motorcykel, ligesom Ernesto og Alberto gjorde det i 1952. Uddrag af bogen Pampassen, det store sletteområde, der strækker sig i nord fra Córdoba til det sydligste Argentina og mod vest til Andesbjergene. Det dækker et areal på 750.000 km2 eller 17 gange større end Danmark. Det er et meget frugtbart område, som har været opdyrket langt tilbage i tiden. Vejen var usædvanlig god uden huller, så vi trillede afsted med 90-100 kilometer i timen. Standsede efter nogle timer ved et par træer for at få en smule skygge. Spiste lidt frugt og drak vand. Det var næsten som at køre ved Vadehavet i Sønderjylland, blot meget større og meget varmere. Fascinerende, hvordan forskellige landskaber alligevel kan minde om hinanden. Her var det også den høje himmel og lave horisont, hvor de fineste sommerskyer forsvandt i det fjerne som små hvide prikker. Og motorcyklerne susede afsted. Der skete ingenting. Blot den rolige summen fra motorcyklens motor, som blev højere og højere med den større og større fart. Om forfatteren John Andersen er født i 1943 og uddannet arkitekt. Han har roet i kajak rundt om Grønland og gennem Nordvestpassagen. Efter en lang pause startede han igen som 60-årig på at køre motorcykel og har siden kørt det meste af kloden tyndt og skrevet bøger herom og om Arktis. John Andersen er medlem af Eventyrernes Klub og har været formand i 1998-2001.

  • af Poul Erik Larsson
    216,95 kr.

    Birgitte Munk Sørensen var et kendt og frygtet navn i medicinalindustrien, og nu er hun død. Myrdet. En landskendt golfspiller mistænkes, men går fri under kontroversielle omstændigheder. En ældre mand forsvinder sporløst under opklaringsarbejdet. Og i en container findes de jordiske rester af et brutalt likvideret torturoffer. Marcus Falck, leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet, har hænderne fulde, og det hjælper bestemt ikke på det hele, at forholdet til kæresten og kollegaen, retsmediciner Lonnie Peitersen, er begyndt at knage. Bedre bliver det ikke, da colombianske narkogangstere gør deres entre. Den hensynsløse Scarface har et personligt opgør i Nordsjælland. Han har ikke den store respekt for det danske politis evne til at standse ham, og det værste er, at han måske har ret. Uddrag af bogen På sengen ligger Birgitte Munk Sørensen. Hun er nøgen og har et par sorte strømpebukser viklet stramt om halsen. Øjnene er åbne, det ser ud, som om hun stirrer på ham. Birgitte Munk Sørensen er død og har formentlig været det længe. Alligevel lægger han hånden varsomt mod hendes hvide kind og trækker den til sig, da han mærker kulden fra hendes hud. Han retter sig op og ser sig omkring i rummet, hvor der hersker et syndigt rod. Samtlige skuffer er trukket ud af en kommode, og indholdet ligger spredt hulter til bulter på gulvet. En eller anden må have ledt efter noget vigtigt. Et billede er revet ned fra sin plads på væggen, og da han skubber dynen til side, opdager han, at madrassen flere steder er skåret op, formentlig med en kniv. Om forfatteren Poul Erik Larsson er født på Nørrebro i København og opvokset i Bagsværd. Interesserne spænder vidt og indbefatter blandt meget andet motionscykling, fluefiskeri og lange traveture i naturen, hvor han finder inspiration til handlingen i sine romaner.

  • af Mi Cuerpo Min Krop
    197,95 kr.

    Género y diversidad en Latinoamérica stiller skarpt på den aktuelle situation ift. køn, diversitet og familie i Mexico og Colombia, som har udviklet sig meget i de seneste år.Mange af de refleksioner og perspektiver, som materialet behandler, er ikke blot lokale latinamerikanske, men globale tendenser, og af samme grund vil de opleves vedkommende. Materialet lægger specielt op til at træne elevernes globale- og interkulturelle kompetencer, innovative kompetencer, og der er rig mulighed for at arbejde med både mundtlighed og skriftlighed. Til hvert kapitel er der varierede interaktive øvelser og aktiviteter at vælge imellem, der lægger op til individuelt-, par- eller gruppearbejde. Det findes på lærerens portal på www.micuerpominkrop.dk.Hver tekst har markeret sværhedsgrad fra 1-3 på baggrund af sproglig og indholdsmæssig sværhedsgrad, hvilket gør materialet egnet til undervisningsdifferentiering. Teksterne er gloseret med glosebokse, der findes på hver side. Materialet egner sig til 2.g, 3.g eller lignende niveau. Ved køb af klassesæt (fra 20 eksemplarer) er der 15 % rabat, kontakt os på www.micuerpominkrop.dk.

  • af Viveca Tallgren
    87,95 - 104,95 kr.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.