Bøger om Dannelse

Gensidighedens pædagogik giver lærere og andre professionelle byggesten til en relationel og dialogisk tilgang til undervisning, læring, udvikling og dannelse. Med afsæt i Bruners forståelse af sociale relationer kommer bogen rundt om fire vigtige perspektiver: 1. Lærer-elev-relationen - interaktion, positionering, deltagelsesmåder, kommunikation og forskellige undervisnings- og læringssituationer2. Skoleklassens rum - gensidig afhængighed og forbundethed og intersubjektiv orientering3. Narrativer og meningsskabelse - narrative grundbegreber, skolelivets narrativer, intentionalitet og mening4. Dialog og deltagende interaktion - dialogorientering, dialogiske klasserum, kontrast, spørgsmål og metakognition  Bogen er en inspirerende opfordring til at skabe fællesskaber, som er relevante og meningsfulde, og som indbyder til deling af synspunkter. Den inviterer studerende, lærere, skolepædagoger og andre professionelle til at reflektere over den indflydelse, de har på børns og elevers læring, udvikling, dannelse og trivsel.

Hvad er det for litterære tekster, vi bruger i skolens danskundervisning, og hvad er disse litterære teksters opgave? Hvad er i det hele taget danskfagets dannelsesopgave, og hvilken type litterære tekster kan være med til at løse denne opgave? I bogen argumenteres der for, at vi skal udvide tekstvalget i danskundervisningen, så eleverne også bliver introduceret til verdener, som er helt anderledes, end dem de allerede kender til. Det vil sige litterære tekster, der udfordrer de forestillinger og forståelser, eleverne allerede har, og som dermed kan give dem mulighed for at se verden med andre øjne.??????????????????????????????????????????????????? Litteratur og dannelse er henvendt til nuværende og kommende dansklærere, der arbejder med litteratur og dannelse på langs og på tværs i uddannelsessystemet. Men den kan læses af alle, der interesser sig for, hvad der skal være dannelsens indhold. Hvad er det, skolen skal bidrage med, og hvor finder vi afsættet for den dannelsesopgave, som hviler på skolen, og som skolen hviler på?

”Det er vores klare forvisning, at der dybt nede i enhver ung ligger et ønske om og et behov for at lykkes med livet. At åbne sig for fremtiden, tage imod livet. En længsel efter et liv med mening og relationer med andre.”Sådan indleder de to forfattere, begge efterskoleforstandere, denne debatbog, der er et opråb om at få dannelsen tilbage i det danske uddannelsessystem.Alle unge bærer på en drøm om at lykkes med deres liv, og det er ikke tilstrækkeligt med mere uddannelse, for at det kan ske. Der må dannelse til. Dannelse til at blive mere livsduelige mennesker; hele mennesker, der lever efter værdier og ikke efter et sæt af regler; empatiske mennesker, der tager ansvar for de fællesskaber og den verden, de er en del af.Bogen indeholder en række værdimæssige analyser og refleksioner, som forfatterne illustrerer med oplevelser og eksempler fra deres egne skoler.”Alle unge vil gerne lykkes” er også en hyldest til efterskoleformen, den unikke danske skoleform og dannelsestradition, som vi ikke blot kan være stolte af, men som også omverdenen begynder at vise interesse for.

Kloster handler om Linea, en ung kvinde, der efter en livsomvæltende begivenhed ad forskellige omveje ender i et kloster i Rumænien. Her prøver hun at finde plads til sig selv i en verden, hvor hendes gamle holdepunkter er væk. Langsomt går det op for hende, at hun ikke længere er den samme.

Medborgerskab handler om deltagelse i et fællesskab, men skal det være et kulturelt eller politisk fællesskab? Hvilken rolle spiller religion og kultur for medborgerskab? Hvem ser vi som vore medborgere? Hvordan bliver den enkelte del af fællesskabet og anerkendt som aktiv medborger? Hvilket syn på forskellighed, fællesskab og selvbestemmelse er udgangspunkt for dannelse og uddannelse i dag? Hvilke værdidilemmaer rummer medborgerskabstanken? Hvordan kan der dannes til medborgerskab? Medborgerskab – et nyt dannelsesideal? henvender sig til alle, der interesserer sig for demokrati og dannelse og for de etiske og eksistentielle spørgsmål, som er knyttet til diskussionen om medborgerskab i dag. Forfatterne er: Ove Korsgaard, Alexander von Oettingen, Keld Skovmand, Lakshmi Sigurdsson, Robin May Schott, Kirsten M. Andersen, Inge Liengaard, Mattias Andersson, Hans Dorf, Bo Lauritzen, Birgitte Bækgaard, Jens Jakob Ellebæk og Jens Ulrich."En spændende og detaljeret redegørelse for et begreb, som ikke kan undværes, men hvis teoretiske begrundelse kun de færreste kender til. Det er lykkedes de mange forfattere at give et vigtigt bidrag til en europæisk diskussion og en besindelse på medborgerskab som en helt nødvendig udfordring for samfundsdebatten og de politiske diskussioner." Mikkel Wold, Information

Med sin læsebog for voksne demonstrerer professor og forhenværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt, hvordan det sociale kan kortlægges i spændingsfeltet mellem det moralske, det politiske, det æstetiske og det økonomiske.Tilbage i filosoffens ungdom var 'Kapitalen' på alles læber, og den dominerer stadig manges analyser af samtidens samfund. Men ifølge "Det sociales ABC" er 'Kapitalen' erstattet af en dominansform, som Lars-Henrik Schmidt kalder for 'Digitalen' med henvisning til det moralske problem, at "Digitalen ved mere om mig, end jeg selv gør". Den er et vilkår i tiden, ligesom "mobilen er blevet den ny hjemlighed".Blandt bogens teser læser man, at "samtidens lystøkonomi er præget af et tragisk savn, som giver sig praktiske udtryk i dyrkelsen af 'nærvær uden nærhed' og 'nærhed uden nærvær'. Det kniber med tilstedeværet". "Rettidig omsorg"Bogens gennemgribende kritik af myndigheders tilbøjelighed til at ville dokumentere, måle og veje alt, står her som et filosofisk forsvar for, hvad pædagoger længe har sukket efter at kunne prioritere. Schmidts nøglebegreb for det er "rettidig omsorg".

HVA' NU? henvender sig til pædagoger, folkeskolelærere, gymnasielærere, højskolelærere og andre, der interesserer sig for bæredygtighed, undervisning, dannelse og læring. Den globale klimakrise er på alle måder en enorm udfordring for menneskeheden, og det er forfatteren Mads Strarups synspunkt, at vi gennem håndteringen af krisen radikalt bør ændre synet på os selv, vores natur og relationen mellem os og den. Naturen er ikke noget uden for os. Vi er selv en del af den. Mads Strarup, der er vicerektor på Københavns åbne Gymnasium, følger i hælene på fire ”frontløbere”, og gennem interviews med dem og glimt fra deres pædagogiske praksis viser han eksempler på uddannelse i bæredygtig livsstil. Han forsøger også at nå frem til et bud på et konsistent, bæredygtigt dannelsesbegreb. Det er bogens sigte at give inspiration til dem, som er nysgerrige efter at finde ud af, hvordan man kan ændre og vinkle ens pædagogiske praksis over for børn og unge med henblik på at fremme dannelsen til bæredygtighed. Grundholdningen i Mads Straups bog er, at alle, der dagligt arbejder med dannelse af børn og unge, aldrig bør ”blive handelsrejsende i dårlig samvittighed”. Hos de fire frontløbere er klimaforandringerne og konsekvenserne af dem ikke dystopiske fremtidsscenarier. Bæredygtighed forstås dybest set som gensidighed.

Spørgsmålet om barnets dannelse til frit og selvstændigt menneske eller til ansvarlig og forpligtet samfundsborger er uomgængeligt i enhver pædagogisk praksis.Det viser Leo Komischke-Konnerup i Menneske eller borger, hvor han præsenterer det pædagogiske grundspørgsmål via tre centrale pædagogiske tænkere - Jean-Jacques Rousseau, Wilhelm von Humboldt og Dietrich Benner. Han trækker tråde mellem dem og viser, hvordan den politiske dannelse kan rumme begge aspekter, men at det ikke sker gennem den målrationelle og lineære ekspertise, teknik og synlighed, som i disse år efterspørges fra politisk side.Bogens didaktiske appendiks støtter med studie- og praksisrelaterede spørgsmål den studerende i læsningen og diskussionen af de tre tænkere og det pædagogiske grundproblem. Appendikset er udarbejdet af lektor ved læreruddannelsen Nicki Leding Olesen.Menneske eller borger er henvendt til læreruddannelsens fagområde 'Almen dannelse', men er i øvrigt oplagt på alle pædagogiske studier med fokus på dannelse, uddannelse og demokrati.

Vi står på tærsklen til den plastiske hjernes æra. Hjernescanninger viser, at hjerner også er socialt og individuelt formbare, livslangt foranderlige og overraskende plastiske. Begrebet ’den sociale hjerne’ har holdt flyttedag - neurovidenskaben har lært noget af sine kritikere. For 10-20 år siden tjente det som eksplicit modstandsbegreb, der skulle demonstrere den naturvidenskabelige blindhed, kortåndethed og reduktionisme; men nu gør den ambitiøse neurovidenskab begrebet om den plastiske hjerne så rummeligt og inviterende, at alle mulige ikke-naturvidenskabeligt funderede eller skolede forskere og lægmænd tages ved vingebenet af dette åbne paradigme, der forlenes med et dynamisk, men frem for alt biologisk underlag. · Hvorfor tror nogle neurovidenskabelige forskere, at sandheden om mennesket skal søges inde i hjernen? · Er der grænser for hjernens plasticitet? · Skal hjernen trænes og tvinges til at levere idéer til den kognitive kapitalisme?

På et hotel højt oppe i fjeldet tilbringer to søstre i begyndelsen af tyverne nogen vinteruger i rolige omgivelser. Martha er lige blevet udskrevet fra et psykiatrisk hospital, og Ella tager med for at tage sig af hende. Men på hotellet finder der hemmelighedsfulde møder sted og nye fascinationer opstår. Igennem Ellas fortrolige fremstilling får vi indblik i de underliggende konflikter som har ført de to unge kvinder væk fra hinanden og det der engang var to søstres hengivenhed og tillid. Mona Høvring skriver imponerende indsigtsfuldt om kærlighed og forvirring. Fordi Venus passerede en alpeviol den dag jeg blev født er en både skarpslebent og følsom fortælling om jalousi og lidenskab, en original og overraskende fortælling om følelsernes mange distraktioner.

”En frygtløs debut” Die Zeit”Den der elsker John Irving,vil også elske Vea Kaiser” Sat 1”Et kalejdoskop i skønne farver.Sikken bog!” WDR2"Noen har heldet mæ sig her i livet, andre får en bar røv å trut i.” Ebersberger, borgmester i St. Peter am AngerEn 14,8 meter lang bændelorm. En landsbylæge med snyltere på hjernen, en vild rødtoppet teenager, fire sure gamle mænd, en præst på djævlejagt, en videbegærlig ungersvend, en bande frygtløse knoldesparkere på mudder­kværne, en sammensværgelse og støjende popmusik på valdhorn i en fjerntliggende bjerglandsby. Velkommen til St. Peter am Anger!Østrigske Vea Kaiser udfolder med saft og kraft, nerve og vid – og uimodståelig humor – en stor historie om en lille landsby, der har skyet fremskridt og resten af verden i generationer. En krønike om at mestre kunsten at være sig selv uden at være sig selv nok.

Denne antologi sætter fokus på litteraturlæsning i dansk på grundskolens mellemtrin og i udskolingen. Ud fra spørgsmålet om hvorfor vi læser litteratur i skolen, belyses litteraturens potentiale i forhold til udvikling af empati og det at danne sig som menneske. Der gives bud på, hvad der skal undervises i, og hvordan det kan gøres for at skabe lyst til at læse litteratur. Bogen viser litteraturlæsningens mange facetter fra det overordnede spørgsmål om, hvad litteraturen kan, til det praksisnære hvordan. Hvert kapitel udfolder sin særlige vinkel på litteraturundervisning i praksis med afsæt i så forskelligartede tekster som billedbøger, ny ungdomslitteratur og den ældre litteratur. Med dette udgangspunkt henvender bogen sig til dansklærere, dansk- og læsevejledere, bibliotekarer, undervisere og studerende på lærer- og diplomuddannelsen.

op. 101 er en ny samling af de aforismer og kortere essay, som den svenske litterat Horace Engdahl har gjort til sin foretrukne genre. Denne gang ser forfatteren fra balkonen i sin nye hjemby (Göteborg) ud på en tilværelse, der har skiftet form, efterhånden som en ny æra og tidsånd tog over. Han reflekterer over tiden, der er gået, hvad der er sket med ham, dét, der forvandlede omverdenens opfattelse af ham, såvel som hans egen. Hans mildhed er blevet ham berøvet. Men ud over tabet finder han en ny, tidligere utænkelig lykke, der lader tanken bevæge sig friere, være mere provokerende, føles mere sand. Det hele munder ud i to sublime essays om Bachs Mattæuspassion og Beethovens klaversonate op. 101.

I elleve afsnit mødes gammel og moderne kunst. Temaer er blandt andre: begyndelse, dannelse, heltemyter, omsorg. Rafael er hovedperson, og en række moderne kunstnere er i sidesporet: Olafur Eliasson, Michael Kvium, Kathrine Ærtebjerg, Joseph Beuys, Marina Abramović, Marc Quinn, Bill Viola, Mona Hatoum, Katharina Fritsch, Hans-Peter Feldmann, Paula Rego, Jeff Wall, Patricia Piccinini, Cindy Sherman og andre. Bogen vil give mod og lyst til at undersøge billeder og finde veje ind til et kunstværks udsagn. Man kan se kunst på mange måder. Drivkraften her har været at spore kunstværkets fortælling. Hvad sker der i det enkelte billede? Hvordan er samspillet mellem form og indhold? Hvad siges der om omsorg, kærlighed og svigt i det store og i det små? Hvilke værdier er på spil? Er der noget, der kan være med til at rykke i éns eget liv? Uddrag af bogen I Rafaels Galathea fra 1511 ser man ”mænd over for aktive kvinder. Det bliver en fortælling om en kvindes situation i livet mellem at blive begæret og selv at have begær. Galathea træffer sit valg imellem disse positioner, bliver sig selv. Rafael bruger fortællingen til at genfortrylle den antikke eroskraft. Den råbte op imod den neoplatonisme, der ellers var rådende i samtiden, som gjorde, at man pænt måtte sige nej tak til kødets længsler og nøjes med at lade blikket indhylle i smukke kropslinjer. I Rafaels billede er der vild, utæmmet natur. Og Galathea kan herske i dette univers.” ”Det kommer til at handle om kvinders selvstændighed. De fleste kvinder kunne ikke sige fra over for den sociale struktur, de var indfældet i. Rafael har skabt et billede, der har virket som en modvirkelighed”. Om forfatterenGitte Tandrup (f. 1956), kunsthistoriker, mag.art. fra Københavns og Aarhus Universitet, står for foredrag med eksistentiel søgen i billedkunsten. Artikler især i Kunstmagasinet Janus. Bøger: Zigzag mod solen om Vilhelm Bjerke Petersen 1998; Idioten og stjernedyret om Harvey Martin, 2001 (med Leo Tandrup); Kandinsky, Klee, Ernst Dali … 2009; Delacroix, Courbet, Manet, Cézanne … 2010; Caravaggio. Farlige billeder, 2012; Botticelli. Floras bud, 2021.

"Et satirisk mesterværk" Information"Jonas Lüscher er årets store overraskelse" Die Zeit"Jonas Lüscher har på blot 160 sider skrevet et mesterstykke om vor civilisations alt for tynde fernis" Süddeutsche ZeitungEn overbevisende, satirisk beskrivelse af de fremadstormende, nyrige spekulanter, der bragte den vestlige verden på fallittens rand i 2008 (og givetvis vil gøre det igen): En schweizisk forretningsmand er som eneste ikke-britiske gæst landet på et luksus-resort i den tunesiske ørken. Et voldsomt fald i pundet får hurtigt civilisationens fernis til at krakelere. En maggi-terning af en kapitalismekritisk roman, simrende omkring spørgsmål om dannelse, moral og civilisation.

Elevens læring og dannelse er en grundbog fortrinsvis rettet mod læreruddannelsen og fagområdet 'lærerens grundfaglighed'. Her anlægges fem forskellige læringspsykologiske optikker på skolerelaterede temaer som motivation, identitet, læring og dannelse. Ved hjælp af fire gennemgående cases tydeliggøres det, hvad der kommer i forgrunden, når den samme case analyseres fra forskellige teoretiske ståsteder.Indholdet er struktureret ud fra akronymet KAPSEL:KognitionspsykologiAdfærdspsykologiPsykodynamisk psykologiSociokulturel psykologiEksistenspsykologiLæring og dannelseHver af de læringspsykologiske positioner uddybes grundigt i det fagsprog, der hører til den specifikke tradition, og casene analyseres kort og enkelt ud fra hver læringspsykologiske position. De fem læringspsykologier bindes sammen af en opsummerende del, der sammenstiller de forskellige teoriers forhold til læring og dannelse. Afslutningsvis argumenteres der for en integrativ psykologi og læringsforståelse kaldet refleksiv praksislæring.Alle skribenterne er blevet udfordret med krav om at medtænke dannelsesforestillinger i de forskellige kapitler under skyldig hensyntagen til det læringspsykologiske udgangspunkt. Denne sammentænkning er ikke tidligere set så eksplicit udfoldet i teoretisk litteratur om læringspsykologi. Med dette ønsker forfatterne sammen at bygge bro hen over to dominerende og til tider unødigt rivaliserende diskurser i pædagogikken: læringsdiskursen og dannelsesdiskursen.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere ved læreruddannelsen og sekundært til universiteternes uddannelser inden for pædagogisk psykologi, psykologi, pædagogik og sociologi. Men også praktiserende lærere kan med fordel læse med for at få nye perspektiver at betragte, udvikle og forandre egen praksis ud fra.

Temanummeret belyser to spor i temaet dannelse. Det ene spor kaldes grundfortællingerne om dannelse, som vi kan trække på, fordi disse fortællinger stadig er levende og produktive. Det andet spor handler om dannelsen og vor tids uddannelsesudfordringer: uddannelsesmæssig effektivitet, kompetencetænkning, mediernes fremmarch, digital revolution m.m. Hvor bliver dannelsen af i alt dette?

"Geniale svinestreger" - Søren Kassebeer, Berlingske★★★★★ - Berlingske★★★★★ - Kristeligt Dagblad❤︎ ❤︎ ❤︎ ❤︎ - Politiken"Oh, at få lov til at svigte sig selv! At få lov til at gøre alting forkert en enkelt gang!" Horace EngdahlHorace Engdahl – mangeårigt medlem af Det Svenske Akademi – kan som få med et glimt i øjet levere skarpe, provokerende tekster, der fremkalder både smil og eftertanke.I Den sidste gris præsenteres den genre Horace Engdahl mestrer, fragmentet og aforismen; men Engdahl forsøger sig også med noget nyt: den dramatiske monolog.Om Horace Engdahls seneste udgivelse på dansk, Cigaretten bagefter (2015), skrev pressen:"Blærede betragtninger" - Klaus Rothstein, Weekendavisen"Livgivende læsning" - Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad"Horace Engdahl skriver veloplagt og uforpligtende om litteratur, blogging, eftersex, egen forfængelighed og meget mere" - Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske"Engdahls historiske overblik er suverænt, hans evne til at springe fra da- til kulturpolitisk nutid og de aktuelle debatter om sprog, etnicitet og køn er overlegen" - Lise Garsdal, Politiken

Med Fylde og form - Wolfgang Klafki i teori og praksis, foreligger der for første gang i Danmark en introduktion til Wolfgang Klafkis teori i sammenhæng med en række eksempler på teoriens anvendelsesmuligheder i læreruddannelsen og folkeskolen. Bogen belyser det ofte uovervejede forhold mellem almen didaktik og fagdidaktik. Ærindet er at demonstrere, hvad der med udgangspunkt i en række fag kan ske i mødet mellem den almene og den faglige didaktik.Samtidig har bogen et uddannelsespolitisk sigte, idet den forsøger at finde - og eksemplificere - en tredje vej i den standende og ofte stærkt polariserede debat, hvor modsætningerne imellem en børne- og en indholdscentreret fløj undertiden synes uforenelige. Forfatternes budskab er, at en tidssvarende didaktik må insistere på den dynamiske vekselvirkning mellem elevernes udvikling og det kundskabsmæssige indhold.

Med dette tredje bind af 'Dannelsens veje' er den lange rejse fra oldtid til nutid afsluttet. Jeg har brugt metaforen ’rejse’, dels for at understrege det billedmæssige i dannelsesidealet, og dels for at gøre opmærksom på, at dannelse er en proces, som er uafsluttet, og som forløber over tid. Dannelsens idehistorie har helt op til nyere tid været præget af en fortsat bestræbelse på at leve op til idealet om ’det gode menneske’, der i den kristne tradition var ’menneskets guddommelige bestemmelse’. Dette afsluttende bind af 'Dannelsens veje' handler om dannelsestænkningen efter modernitetens gennembrud i løbet af 1800-tallet, hvor Kierkegaard og Nietzsche nævnes som banebrydende i opgøret med traditionen. Dannelsen bevæger sig derefter i forskellige retninger, idet det fælles kulturelle indhold, som ikke mindst kristendommen har bidraget med, får en lavere prioritering, i og med sekulariseringen og individualiseringen har vundet indpas i den vesteuropæiske kultur. Alligevel må vi sige, at de klassiske dannelsesidealer eksisterer i bedste velgående, men i dag er det op til hvert enkelt menneske at vælge dem. Bogen er opdelt i tre kategorier, der for det første afspejler dannelsens relation til de naturvidenskabelige strømninger i 1900-tallet, hvor især evolutionsteorien og psykoanalysen har haft stor betydning. For det andet ses dannelsen i relation til politisk tænkning i nyere tid, hvor kritisk teori og pragmatismen har gjort sig stærkt gældende. Endelig bliver som den tredje kategori vor tids fænomenologiske og hermeneutiske retninger præsenteret. Bogen henvender sig til alle, der har interesse i livsfilosofiske og etiske spørgsmål. Også dem, som professionelt er optaget af dannelsestænkning, vil kunne finde den relevant og inspirerende.

Folkeskolen i det 21. århundrede afspejler den sunde fornuft fra det 20. århundrede. Og det er hverken sundt eller fornuftigt længere. Virkeligheden i dette århundrede bliver nemlig afgørende forskellig fra det forrige. Det gør den først og fremmest af biofysiske grunde så som klimakaos, vandmangel, råstofudtømning og befolkningstilvækst og desuden af de sociale og politiske følger af et sådant pres. Dette er den virkelighed, som vi og vores børn og unge skal forberede os på og den kolossale udfordring, vi og de skal leve op til. Opgaven kan godt løses, og det kan oven i købet blive fornøjeligt. Men hvis det skal lykkes, er der ikke mindst brug for et nyt dannelses- og uddannelsesideal, som kan give nutidens børn og unge og dermed fremtidens voksne perspektiv, rygstød, livsmod og lyst til opgaven og til livet i al almindelighed. Det er dét, denne bog handler om. En fremsynet og fornøjelig folkeskole. Det er en bog til lærere, forældre, skoleledere, skolebestyrelser, seminarier ikke mindst den almindelige dansker, som interesserer sig for vores fælles fremtid.

Efter udgivelsen af essaysamlingen Arret efter drømmen og på utallige opfordringer udkommer nu på dansk Cigaretten bagefter; aforismer og betragtninger skrevet ud fra servietnotater foretaget især på Berlins fortovscafeer. Skarpt, med både et glimt i øjet og spor af en tåre i øjenkrogen. Horace Engdahl, en af Europas superliga-litterater, sætter ord på sin undren over tidsånden og menneskers forehavender, også sine egne."Blærede betragtninger." Klaus Rothstein, Weekendavisen"Livgivende læsning." Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad"Horace Engdahl skriver veloplagt og uforpligtende om litteratur, blogging, eftersex, egen forfængelighed og meget mere." Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske"Engdahls historiske overblik er suverænt, hans evne til at springe fra da- til kulturpolitisk nutid og de aktuelle debatter om sprog, etnicitet og køn er overlegen." Lise Garsdal, Politiken

Dannelse er på alles læber, men begrebet er vanskeligt at definere. Lene Andersen har med bogen Dannelse – at blive et større menneske både gjort dannelsesbegrebet konkret og udviklet begrebet til at matche det 21. århundredes behov.Bogen udgives som en Report to the Club of Rome, hvor Lene Andersen p.t. er eneste danske medlem. Romklubbens to co-præsidenter, Sandrine Dixson-Declève og Mamphela Ramphele, skriver bl.a. i deres forord: ”Bogen er en eftertænksom og tankevækkende guide, der kan sætte menneskeheden i stand til atter at fokusere på det, som er vigtigt, og at forstå livslang læring, uddannelse og tænkning som en forenende kraft.”I første halvdel af bogen undersøger Lene Andersen dannelsesbegrebets tyske oprindelse, dets lighed med moderne udviklingspsykologi, samt hvordan Grundtvig og Kold demokratiserede dannelsen og gjorde den til folkedannelse gennem højskolerne. Dannelse blev fundamentet for Danmarks velstand og beskyttede os mod 1930’ernes autoritære og totalitære ideologier. I anden halvdel af bogen præsenterer Lene Andersen en ny analyse af, hvad det var, højskolerne og folkeoplysningen gjorde for Danmarks ungdom, vores land og vores selvforståelse. Endelig giver Lene Andersen konkrete bud på, hvordan vores dannelse er nødt til at blive opdateret i forhold til det 21. århundredes udfordringer som f.eks. klimaforandringer og overvågningskapitalisme. Dannelse og det tyske ord Bildung har ikke nogen præcis oversættelse på engelsk, men siden Lene Andersens og Tomas Björkmans bog The Nordic Secret udkom i 2017, har der været en stigende interesse internationalt for Bildung og for den danske folkeoplysning. Bl.a. i New York Times: https://www.nytimes.com/2020/02/13/opinion/scandinavia-education.html Dannelse – At blive et større menneske udgives af tænketanken Nordic Bildung, der står bag European Bildung Network og European Bildung Day.

Kender vi konsekvenserne af, at ni ud af ti børn tilbringer størstedelen af deres tidlige barndom i dagtilbud, som vi ikke kender kvaliteten af? Bogen diskuterer myterne om, at børn trives og udvikler sig bedre i dagtilbud, end hvis de passes hjemme. Ole Henrik Hansen belyser på baggrund af nyere forskning de offentlige fortællinger om dagtilbud og deres betydning for barnets læring, udvikling, trivsel og dannelse. Med udgangspunkt i sprogforskning og forskning i børns sociale udvikling undersøger han, hvem der egentlig bidrager i udviklingen af børnenes sprog, sociale kognition og deres sociale kompetencer, og hvem der skaber børnenes selvværd og kan give dem tryghed i de første leveår – forældrene eller dagtilbuddene? Bogen forklarer, hvad forskning fortæller os om børns stress, og hvilke konsekvenser påvirkningen har for barnet, på kort og længere sigt. Den behandler betydningen af kærlighed og fysisk kontakt og et tillidsfuldt omsorgsmiljø med plads til at stimulere barnet relevant. Den rejser desuden spørgsmålet, om dagtilbuddet kan levere den nødvendige harmoniske følelsesregulering, eller om denne risikerer at blive erstattet af følelseshæmning? I så fald gælder det for barnet om at tilpasse sig og følge flokken, med en stadig angst for ikke at have en plads i fællesskabet, ikke være at være god nok. Det er relevant i forhold til trivslen hele livet, ikke mindst i ungdomsårene. Bogens ærinde er ikke at afvikle dagtilbud, men at nuancere synet på dagtilbuddene og forældrenes betydning. Bogen afslører konklusionerne fra en spørgeskemaundersøgelse stillet til 602 forældre, som har valgt at være hjemmepassere. Der er bl.a. svar på, hvad der karakteriserer dem, hvorfor de har valgt dagtilbud fra, hvilke fordele og ulemper de oplever, og hvordan deres valg harmonerer med ligestillingsspørgsmål og familiens økonomi. Og endelig hvad der skal til for, at de ville vælge dagtilbud til. Endelig diskuterer bogen konsekvenserne af, at de yngste børn bliver overset i et samfundsøkonomisk perspektiv.

Skønt blot det første essay direkte tematiserer dannelsesbegrebet, drejer alle essays sig i virkeligheden om, hvad der må være eller engang måtte blive relevant for en genuin dannelse.Den gennemgående tese for alle essays er, at fornuften i den vestlige, og herunder den danske, kultur i ikke ringe grad er præget af en vis formørkelse, af en tendens til endimensionalitet og instrumentel fornuft.Denne formørkelse forsøger essayene at fremstille igennem kritisk behandling af temaer som dannelse, det moderne, tro og mening i relation til viden, logikken og naturlovene samt spontanitet. Det er temaer, som ikke blot er videnskabeligt, filosofisk eller kunstnerisk, men også eller måske især almenkulturelt relevante.

Digte om det dybe slægtskab mellem menneske og natur, om evolution, biodiversitet, økologisk sammenhæng og den ubrudte livline helt fra livets begyndelse og til dig og mig. Intet sted i den 3,8 milliarder år lange livline er der afgørende spring i udseende og levevis fra den ene generation til den næste, kun en umærkelig, glidende overgang fra et væsen til et andet i en skabende strøm mod øget mangfoldighed og dyb samhørighed. Vi bærer den vilde natur med dens egenskaber, glæder og smerter i os. Med usynlige rødder når vi ned til livets oprindelse; men lige nu klipper vi forbundetheden og livlinen over for hundredvis af arter hver dag.Digtene er indsigtsfuld indlevelse i naturen som universel sammenhængskraft og fundament for menneskets overlevelse.

DEN SPIRITUELLE ALKOHOLIKER – Vækkelsen af kundalini, den anti-gravitationelle kraft er historien om barnet, drengen og manden, der som en anden Fugl Fønix først må opleve destruktionen af alt det gamle, førend en ny og mere sand (spirituel) identitet kan tage over.I dette første bind af bogserien Dannelses-bøgerne følger vi fortællerens forsøg på at “afskrælle sig sin ham” efter en dysfunktionel opvækst og 6 år på Herlufsholm Kostskole, hvad også betyder væk fra en vej, som ellers rummer alle de materielle løfter, som hører sig til at være “en del af eliten”.Den autobiografiske fortælling tager bl.a. læseren på rejse rundt i Indien, hvor ophold på børnehjem for gadebørn, meditation i “hellige huler”, samt både korte og længere besøg på en række spirituelle ashrams resulterer i vækkelsen af den såkaldte “Kundalini kraft”, som siges at være selve dét fænomen, der har fået mennesker til at rejse sig på bagbenene, og som er i stand til at skænke mennesker “oplyste tilstande”.Integrationen af samme altomvæltende fænomen, der ultimativt kan føre mennesker til mødet med Gud, volder i ungdommen så store problemer for “CC”, at også et livstruende misbrug følger, og vi bevidner herefter modningen af dén bevidsthed, som mange danskere siden har mødt i “misbrugsbehandleren CC”, i en række TV-programmer på landsdækkende TV.Spirituelt interesseret allerede fra barnsben af, har CC både studeret filosofi og psykologi på universitetet.Første bind sluttes af med et længere appendiks, hvor en potentielt banebrydende teori præsenteres for udviklingen af bevidsthed og for synliggørelse af selveste sjælens virkelighed, i en verden, som igennem al livs udvikling er underlagt tyngdekraftens indflydelse.Læserens egen forståelse af begreber som chakras, livskraft, bevidsthed, evolution og sjæl risikerer for altid at blive ændret ved mødet med denne bog.

Vor tids samfund omtales ofte som et VIDENSSAMFUND. Men få ved hvad viden er og hvordan det skal beskrives. Er viden en essens dvs. noget man kan fylde i hovedet på elever som "paratviden" og transportere rundt i samfundet via digitale netværk? Eller er viden en kompetence dvs. en evne til at tilegne sig viden? Hvordan defineres viden, hvordan udvikler viden sig til mere viden, og hvilke former for viden kan man identificere? nUdgangspunktet er en undersøgelse af tre mysterier: vidensmysteriet, læringsmysteriet og dannelsesmysteriet. Herudfra præsenterer bogen en fundamental teori om viden og om de grundlæggende videns- og læringsformer.

Rørende og følsom dannelsesroman om tolvårige Millie, der skal passe naboens lille datter Lolo. Samme nat dør Lolo. Det er ikke Millies skyld, men hun kæmper efterfølgende med angst og depression.Med Lolos lys har Liz Garton Scanlon skrevet en ambitiøs roman om at blive konfronteret med en voldsom oplevelse i en tidlig alder. Trods bogens svære tema emmer historien af varme og kærlighed, og vil uden tvivl give anledning til vigtige samtaler om livet, døden og svære følelser.Romanen er blevet kåret som en af de 10 bedste bøger i 2022 af det anerkendte amerikanske magasin, BookPage.Det er en rørende og følsomt skrevet bog, som man ikke kan undgå at få våde øjne af. En ting er det sørgelige i, at et lille barn dør, men det er også hjerteskærende at læse om Millies udvikling fra en glad og tryg pige til et barn, som trækker sig fra alt og ikke kan slippe noget, hun slet ingen skyld har i. En bog om angst og depression, og hvordan man kommer ud af det igen for modne læsere. En fin bog med meget på hjerte. Stor anbefaling.LEKTØRUDTALELSEN