Bøger om Dannelse

Folkeoplysningens historie i Danmark, Norge og Sverige. Hvordan blev de nordiske landes succes skabt? Hvad er dannelse? - How do societies go through major technological, economic and structural changes peacefully? The ways in which Denmark, Norway and Sweden went from feudal agricultural societies to industrialized democracies were exceptionally peaceful. In the process, they climbed from the bottom of the European economy around 1860 to the very top as of the 1930s and have remained prosperous and progressive ever since. Finland made a similar journey after 1918 in just 30 years. They also invented Scandinavian design and are often ranked among the world's happiest peoples. This book explores how they did it.

Vi skal handle mere, købe, være aktive, proaktive, omstille os, gå ind for noget. Efterhånden har den maniske handlen fået karakter af gentagelsestvang. Vi handler for at handle eller endda bare for at vise andre, at vi handler. Handl! kritiserer tidens handletvang og tegner et billede af et andet og sandere handlebegreb.

Ét er at måle elevers faglige progression. Noget andet er at organisere didaktisk udviklingsarbejde uden at tabe den almene dannelse af syne. Tegn på dannelse tilbyder praktiske svar på den aktuelle diskussion om evalueringsformer i tilknytning til den nye gymnasiereform. Det gøres anskueligt, hvordan elever og lærere sammen undersøger læringsudbyttet i en dialogisk proces ud fra mundtlige eller skriftlige præstationer og produkter i fagene dansk, engelsk, matematik, naturgeografi, samfundsfag, idræt og spansk. Inspiration til formativ feedback og peer-respons gives ud fra et aktionsforskningsprojekt på Rysensteen Gymnasium. I en række kapitler skrevet af de syv fags lærere præsenteres konkrete undervisningsforløb. Forskeren Steen Beck analyserer lærernes aktioner på baggrund af observationer og interviews og behandler bogens tema i et teoretisk og kritisk perspektiv. Alle involverede bidrager til konklusioner om nutidens elever, motivation og lærergerningen i en afsluttende rundbordssamtale

Dannelse er på alles læber, men begrebet er vanskeligt at definere. Lene Andersen har med bogen Dannelse – at blive et større menneske både gjort dannelsesbegrebet konkret og udviklet begrebet til at matche det 21. århundredes behov.Bogen udgives som en Report to the Club of Rome, hvor Lene Andersen p.t. er eneste danske medlem. Romklubbens to co-præsidenter, Sandrine Dixson-Declève og Mamphela Ramphele, skriver bl.a. i deres forord: ”Bogen er en eftertænksom og tankevækkende guide, der kan sætte menneskeheden i stand til atter at fokusere på det, som er vigtigt, og at forstå livslang læring, uddannelse og tænkning som en forenende kraft.”I første halvdel af bogen undersøger Lene Andersen dannelsesbegrebets tyske oprindelse, dets lighed med moderne udviklingspsykologi, samt hvordan Grundtvig og Kold demokratiserede dannelsen og gjorde den til folkedannelse gennem højskolerne. Dannelse blev fundamentet for Danmarks velstand og beskyttede os mod 1930’ernes autoritære og totalitære ideologier. I anden halvdel af bogen præsenterer Lene Andersen en ny analyse af, hvad det var, højskolerne og folkeoplysningen gjorde for Danmarks ungdom, vores land og vores selvforståelse. Endelig giver Lene Andersen konkrete bud på, hvordan vores dannelse er nødt til at blive opdateret i forhold til det 21. århundredes udfordringer som f.eks. klimaforandringer og overvågningskapitalisme. Dannelse og det tyske ord Bildung har ikke nogen præcis oversættelse på engelsk, men siden Lene Andersens og Tomas Björkmans bog The Nordic Secret udkom i 2017, har der været en stigende interesse internationalt for Bildung og for den danske folkeoplysning. Bl.a. i New York Times: https://www.nytimes.com/2020/02/13/opinion/scandinavia-education.html Dannelse – At blive et større menneske udgives af tænketanken Nordic Bildung, der står bag European Bildung Network og European Bildung Day.

Gensidighedens pædagogik giver lærere og andre professionelle byggesten til en relationel og dialogisk tilgang til undervisning, læring, udvikling og dannelse. Med afsæt i Bruners forståelse af sociale relationer kommer bogen rundt om fire vigtige perspektiver: 1. Lærer-elev-relationen - interaktion, positionering, deltagelsesmåder, kommunikation og forskellige undervisnings- og læringssituationer2. Skoleklassens rum - gensidig afhængighed og forbundethed og intersubjektiv orientering3. Narrativer og meningsskabelse - narrative grundbegreber, skolelivets narrativer, intentionalitet og mening4. Dialog og deltagende interaktion - dialogorientering, dialogiske klasserum, kontrast, spørgsmål og metakognition  Bogen er en inspirerende opfordring til at skabe fællesskaber, som er relevante og meningsfulde, og som indbyder til deling af synspunkter. Den inviterer studerende, lærere, skolepædagoger og andre professionelle til at reflektere over den indflydelse, de har på børns og elevers læring, udvikling, dannelse og trivsel.

„Hvordan kom I på internettet, før der var computere?“ spørger en pige sine forældre. Hun tilhører den første generation, der vokser op med smart teknologi i sandkassen, skolen og soveværelset. Det er nyt og på mange måder et eksperiment, som vi ikke kender konsekvenserne af. Er teknologiens testpiloter flyvefærdige? Danske børn og unge er i særlig grad digitale, både i hjemmene og i uddannelsessystemet. Men de bliver ikke automatisk smartere af smart teknologi. Snarere tværtimod, hvis vi ikke tager fat på digital dannelse og lærer sammen med dem. Det gør vi ikke godt nok i dag. Teknologiens testpiloter er en forskningsbaseret debatbog om, hvad der kendetegner smartgenerationen, og hvilke kompetencer der er brug for i det 21. århundrede. Bogen viser kritisk og nysgerrigt vej med 10 bud på, hvad der ruster børn og unge til en tid, hvor omfanget af smart teknologi accelererer. "Denne bog er et inspirerende, bredt dækkende og afbalanceret gennembrud i forhold til et påtrængende emne inden for aktuel skolepolitik og læringsforståelse." - Knud Illeris, læringsteoretiker og professor emeritus

Hvad er det for litterære tekster, vi bruger i skolens danskundervisning, og hvad er disse litterære teksters opgave? Hvad er i det hele taget danskfagets dannelsesopgave, og hvilken type litterære tekster kan være med til at løse denne opgave? I bogen argumenteres der for, at vi skal udvide tekstvalget i danskundervisningen, så eleverne også bliver introduceret til verdener, som er helt anderledes, end dem de allerede kender til. Det vil sige litterære tekster, der udfordrer de forestillinger og forståelser, eleverne allerede har, og som dermed kan give dem mulighed for at se verden med andre øjne.??????????????????????????????????????????????????? Litteratur og dannelse er henvendt til nuværende og kommende dansklærere, der arbejder med litteratur og dannelse på langs og på tværs i uddannelsessystemet. Men den kan læses af alle, der interesser sig for, hvad der skal være dannelsens indhold. Hvad er det, skolen skal bidrage med, og hvor finder vi afsættet for den dannelsesopgave, som hviler på skolen, og som skolen hviler på?

”Det er vores klare forvisning, at der dybt nede i enhver ung ligger et ønske om og et behov for at lykkes med livet. At åbne sig for fremtiden, tage imod livet. En længsel efter et liv med mening og relationer med andre.”Sådan indleder de to forfattere, begge efterskoleforstandere, denne debatbog, der er et opråb om at få dannelsen tilbage i det danske uddannelsessystem.Alle unge bærer på en drøm om at lykkes med deres liv, og det er ikke tilstrækkeligt med mere uddannelse, for at det kan ske. Der må dannelse til. Dannelse til at blive mere livsduelige mennesker; hele mennesker, der lever efter værdier og ikke efter et sæt af regler; empatiske mennesker, der tager ansvar for de fællesskaber og den verden, de er en del af.Bogen indeholder en række værdimæssige analyser og refleksioner, som forfatterne illustrerer med oplevelser og eksempler fra deres egne skoler.”Alle unge vil gerne lykkes” er også en hyldest til efterskoleformen, den unikke danske skoleform og dannelsestradition, som vi ikke blot kan være stolte af, men som også omverdenen begynder at vise interesse for.

Kloster handler om Linea, en ung kvinde, der efter en livsomvæltende begivenhed ad forskellige omveje ender i et kloster i Rumænien. Her prøver hun at finde plads til sig selv i en verden, hvor hendes gamle holdepunkter er væk. Langsomt går det op for hende, at hun ikke længere er den samme.

Medborgerskab handler om deltagelse i et fællesskab, men skal det være et kulturelt eller politisk fællesskab? Hvilken rolle spiller religion og kultur for medborgerskab? Hvem ser vi som vore medborgere? Hvordan bliver den enkelte del af fællesskabet og anerkendt som aktiv medborger? Hvilket syn på forskellighed, fællesskab og selvbestemmelse er udgangspunkt for dannelse og uddannelse i dag? Hvilke værdidilemmaer rummer medborgerskabstanken? Hvordan kan der dannes til medborgerskab? Medborgerskab – et nyt dannelsesideal? henvender sig til alle, der interesserer sig for demokrati og dannelse og for de etiske og eksistentielle spørgsmål, som er knyttet til diskussionen om medborgerskab i dag. Forfatterne er: Ove Korsgaard, Alexander von Oettingen, Keld Skovmand, Lakshmi Sigurdsson, Robin May Schott, Kirsten M. Andersen, Inge Liengaard, Mattias Andersson, Hans Dorf, Bo Lauritzen, Birgitte Bækgaard, Jens Jakob Ellebæk og Jens Ulrich."En spændende og detaljeret redegørelse for et begreb, som ikke kan undværes, men hvis teoretiske begrundelse kun de færreste kender til. Det er lykkedes de mange forfattere at give et vigtigt bidrag til en europæisk diskussion og en besindelse på medborgerskab som en helt nødvendig udfordring for samfundsdebatten og de politiske diskussioner." Mikkel Wold, Information

Med sin læsebog for voksne demonstrerer professor og forhenværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt, hvordan det sociale kan kortlægges i spændingsfeltet mellem det moralske, det politiske, det æstetiske og det økonomiske.Tilbage i filosoffens ungdom var 'Kapitalen' på alles læber, og den dominerer stadig manges analyser af samtidens samfund. Men ifølge "Det sociales ABC" er 'Kapitalen' erstattet af en dominansform, som Lars-Henrik Schmidt kalder for 'Digitalen' med henvisning til det moralske problem, at "Digitalen ved mere om mig, end jeg selv gør". Den er et vilkår i tiden, ligesom "mobilen er blevet den ny hjemlighed".Blandt bogens teser læser man, at "samtidens lystøkonomi er præget af et tragisk savn, som giver sig praktiske udtryk i dyrkelsen af 'nærvær uden nærhed' og 'nærhed uden nærvær'. Det kniber med tilstedeværet". "Rettidig omsorg"Bogens gennemgribende kritik af myndigheders tilbøjelighed til at ville dokumentere, måle og veje alt, står her som et filosofisk forsvar for, hvad pædagoger længe har sukket efter at kunne prioritere. Schmidts nøglebegreb for det er "rettidig omsorg".

HVA' NU? henvender sig til pædagoger, folkeskolelærere, gymnasielærere, højskolelærere og andre, der interesserer sig for bæredygtighed, undervisning, dannelse og læring. Den globale klimakrise er på alle måder en enorm udfordring for menneskeheden, og det er forfatteren Mads Strarups synspunkt, at vi gennem håndteringen af krisen radikalt bør ændre synet på os selv, vores natur og relationen mellem os og den. Naturen er ikke noget uden for os. Vi er selv en del af den. Mads Strarup, der er vicerektor på Københavns åbne Gymnasium, følger i hælene på fire ”frontløbere”, og gennem interviews med dem og glimt fra deres pædagogiske praksis viser han eksempler på uddannelse i bæredygtig livsstil. Han forsøger også at nå frem til et bud på et konsistent, bæredygtigt dannelsesbegreb. Det er bogens sigte at give inspiration til dem, som er nysgerrige efter at finde ud af, hvordan man kan ændre og vinkle ens pædagogiske praksis over for børn og unge med henblik på at fremme dannelsen til bæredygtighed. Grundholdningen i Mads Straups bog er, at alle, der dagligt arbejder med dannelse af børn og unge, aldrig bør ”blive handelsrejsende i dårlig samvittighed”. Hos de fire frontløbere er klimaforandringerne og konsekvenserne af dem ikke dystopiske fremtidsscenarier. Bæredygtighed forstås dybest set som gensidighed.

Spørgsmålet om barnets dannelse til frit og selvstændigt menneske eller til ansvarlig og forpligtet samfundsborger er uomgængeligt i enhver pædagogisk praksis.Det viser Leo Komischke-Konnerup i Menneske eller borger, hvor han præsenterer det pædagogiske grundspørgsmål via tre centrale pædagogiske tænkere - Jean-Jacques Rousseau, Wilhelm von Humboldt og Dietrich Benner. Han trækker tråde mellem dem og viser, hvordan den politiske dannelse kan rumme begge aspekter, men at det ikke sker gennem den målrationelle og lineære ekspertise, teknik og synlighed, som i disse år efterspørges fra politisk side.Bogens didaktiske appendiks støtter med studie- og praksisrelaterede spørgsmål den studerende i læsningen og diskussionen af de tre tænkere og det pædagogiske grundproblem. Appendikset er udarbejdet af lektor ved læreruddannelsen Nicki Leding Olesen.Menneske eller borger er henvendt til læreruddannelsens fagområde 'Almen dannelse', men er i øvrigt oplagt på alle pædagogiske studier med fokus på dannelse, uddannelse og demokrati.

Vi står på tærsklen til den plastiske hjernes æra. Hjernescanninger viser, at hjerner også er socialt og individuelt formbare, livslangt foranderlige og overraskende plastiske. Begrebet ’den sociale hjerne’ har holdt flyttedag - neurovidenskaben har lært noget af sine kritikere. For 10-20 år siden tjente det som eksplicit modstandsbegreb, der skulle demonstrere den naturvidenskabelige blindhed, kortåndethed og reduktionisme; men nu gør den ambitiøse neurovidenskab begrebet om den plastiske hjerne så rummeligt og inviterende, at alle mulige ikke-naturvidenskabeligt funderede eller skolede forskere og lægmænd tages ved vingebenet af dette åbne paradigme, der forlenes med et dynamisk, men frem for alt biologisk underlag. · Hvorfor tror nogle neurovidenskabelige forskere, at sandheden om mennesket skal søges inde i hjernen? · Er der grænser for hjernens plasticitet? · Skal hjernen trænes og tvinges til at levere idéer til den kognitive kapitalisme?

’Kritisk-rationel pædagogik’ er baseret på Karl Poppers erkendelses- og dannelsesteoretiske tanker. Bogen bygger derfor i lige grad på den kritisk-rationelle metode og på Poppers arbejde imod de totalitære regimer og tendenser i de moderne og senmoderne samfund. Forudsætningen for ethvert pædagogisk arbejde med den lærendes erkendelse er den grundlæggende forståelse af læringens natur, det vil sige af hvordan læring foregår inde i hovedet på den lærende. Popper vover at sætte denne proces på formel! Sideløbende med det erkendelsesmæssige arbejde er der et dannelsesmæssigt perspektiv, der blandt andet afhænger af den måde undervisningen tilrettelægges på. I denne bog trækkes der især på Poppers arbejde med begreberne individualisme og altruisme som modvægt til den totalitære praksis i fascismen og socialismen. Det er praksisformer, der igen begynder at vise sig i et økonomisk svækket Europa! ’Kritisk-rationel pædagogik’ tilbyder således den mere teoretisk-faglige læser en helstøbt pædagogisk teori baseret på realisme, en teori med en klar forståelse af læringsbegrebet som forudsætning for pædagogiske og didaktiske overvejelser og handlinger og som sætter læring, pædagogiske handlinger, innovation og forskning på formel. Og på én og samme formel vel at mærke! Og den tilbyder den mere praktisk-faglige læser en bog, der drager praktiske konsekvenser af egen teori og anviser måder at handle på. Endelig tilbyder bogen den professionsstuderende læser et velbegrundet alternativ til uddannelsernes hegemoniske forståelse af god opgaveskrivning.

Den tyske professor i opdragelsesteori og pædagogik Wolfgang Klafki har skrevet en sammenhængende didaktisk teori i moderne dannelsesteoretisk forstand. Bogen udfolder Klafkis grundsynspunkt: At al didaktisk udvikling nødvendigvis må bygge på dannelsesteori. Bogen rummer desuden helt nye didaktiske og metodiske overvejelser om undervisningens gennemførelse i skolehverdagen. Wolfgang Klafki har i danske pædagogiske kredse fået en lidt usædvanlig status. Han har i levende live med sin teori om den kategoriale dannelse opnået klassikerstatus på linje med Rousseau, Pestalozzi, Fröbel og andre store navne i pædagogikkens historie. Selv om Klafkis værk bygger på den klassiske åndsvidenskabelige teori, har han indkorporeret centrale aspekter fra nyere pædagogiske retninger i sin kritisk-konstruktive teori. Med de senere års tilbagevenden til en mere kulturorienteret undervisning og den fornyede fokusering på fagligheden er Klafki efter flere år ´i kulden´ igen kommet ind i varmen. Klafki støtter imidlertid ikke de nykonservative tendenser med den ensidige fokusering på fagene og fagligheden. Han er ikke fagdidaktiker, men almen didaktiker. I sin videreudvikling af den kategoriale dannelsesteori viser han, hvordan erfaringer har en vigtig placering i al læring, men det er netop på baggrund af værdiorienteringer, der udspringer af etiske normer. Undervisning, der ikke vedkender sig en bagvedliggende dannelsesteori, er for Klafki meningsløs.

DANNELSE - en samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering - Af Steen Nepper LarsenAllerede Nietzsche leverede en sønderlemmende kritik af det, som han opfattede som dannethedens tomhed og tomgang, dens livsfjendtlighed og lidenskabsløshed, og senere i det 20. århundrede blev de magtfulde og toneangivende klassers dannelsesmonopol udfordret af ungdomsoprøret, populærkulturen, erfaringspædagogikken, rockmusikken, medieforbruget, internettet med meget mere. En pluralitet af livsformer, uddannelseseksperimenter og kulturelle aktiviteter så dagens lys, og mange engagerede sig i at skabe alternativer til borgerligheden og dannetheden. I de senere år er det også blevet hævdet, at kompetencebegrebet, arbejdsmarkedets krav, den intensiverede vidensproduktion og de globale udfordringer overflødiggør enhver tale om dannelse. Men det er denne lille bogs anliggende og ambition at fastholde, at begrebet dannelse er andet og mere end dannethed og en klasses eller elites smagsregimente, og at det indeholder en rig og levende arv. Dannelsestankerne skal med andre ord aktualiseres og revitaliseres. „Idealet er ikke at blive mere performativ, kompetent og konkurrencedygtig, men at blive bedre til at tænke, forstå og komme verden nysgerrigt og sensitivt i møde.“ (...) „Dannelse handler om meget andet end at være god til at læse bøger og at kunne nedskrive sine tanker. Dannelse er at åbne sluserne for begivenheden og sanseligheden – og at lade tanken møde og blive formet af verden.“ (...) „Dannelse består ikke mindst i retten til at fordybe sig hele livet igennem. Dannelse er afkaldet på blot at lade sig nøje med forhastede faglige udløsninger. Vejen til dannelse hænger med filosoffen Peter Sloterdijks ord sammen med forundrings- og beundringsøvelser over for kunst og kultur, alt det der ikke nødvendigvis ligner os selv, og som vi ikke selv har skabt; men som formår at anfægte os og åbne os over for verden. Dannelse er kampen mod den dovne, veltilfredse og tilpassede masse i os selv. Dannelse er at rejse små vertikaler af kvalitet i et horisontalt pløre af indifferens, nivellering og forbrug.“

På et hotel højt oppe i fjeldet tilbringer to søstre i begyndelsen af tyverne nogen vinteruger i rolige omgivelser. Martha er lige blevet udskrevet fra et psykiatrisk hospital, og Ella tager med for at tage sig af hende. Men på hotellet finder der hemmelighedsfulde møder sted og nye fascinationer opstår. Igennem Ellas fortrolige fremstilling får vi indblik i de underliggende konflikter som har ført de to unge kvinder væk fra hinanden og det der engang var to søstres hengivenhed og tillid. Mona Høvring skriver imponerende indsigtsfuldt om kærlighed og forvirring. Fordi Venus passerede en alpeviol den dag jeg blev født er en både skarpslebent og følsom fortælling om jalousi og lidenskab, en original og overraskende fortælling om følelsernes mange distraktioner.

op. 101 er en ny samling af de aforismer og kortere essay, som den svenske litterat Horace Engdahl har gjort til sin foretrukne genre. Denne gang ser forfatteren fra balkonen i sin nye hjemby (Göteborg) ud på en tilværelse, der har skiftet form, efterhånden som en ny æra og tidsånd tog over. Han reflekterer over tiden, der er gået, hvad der er sket med ham, dét, der forvandlede omverdenens opfattelse af ham, såvel som hans egen. Hans mildhed er blevet ham berøvet. Men ud over tabet finder han en ny, tidligere utænkelig lykke, der lader tanken bevæge sig friere, være mere provokerende, føles mere sand. Det hele munder ud i to sublime essays om Bachs Mattæuspassion og Beethovens klaversonate op. 101.

I elleve afsnit mødes gammel og moderne kunst. Temaer er blandt andre: begyndelse, dannelse, heltemyter, omsorg. Rafael er hovedperson, og en række moderne kunstnere er i sidesporet: Olafur Eliasson, Michael Kvium, Kathrine Ærtebjerg, Joseph Beuys, Marina Abramović, Marc Quinn, Bill Viola, Mona Hatoum, Katharina Fritsch, Hans-Peter Feldmann, Paula Rego, Jeff Wall, Patricia Piccinini, Cindy Sherman og andre. Bogen vil give mod og lyst til at undersøge billeder og finde veje ind til et kunstværks udsagn. Man kan se kunst på mange måder. Drivkraften her har været at spore kunstværkets fortælling. Hvad sker der i det enkelte billede? Hvordan er samspillet mellem form og indhold? Hvad siges der om omsorg, kærlighed og svigt i det store og i det små? Hvilke værdier er på spil? Er der noget, der kan være med til at rykke i éns eget liv? Uddrag af bogen I Rafaels Galathea fra 1511 ser man ”mænd over for aktive kvinder. Det bliver en fortælling om en kvindes situation i livet mellem at blive begæret og selv at have begær. Galathea træffer sit valg imellem disse positioner, bliver sig selv. Rafael bruger fortællingen til at genfortrylle den antikke eroskraft. Den råbte op imod den neoplatonisme, der ellers var rådende i samtiden, som gjorde, at man pænt måtte sige nej tak til kødets længsler og nøjes med at lade blikket indhylle i smukke kropslinjer. I Rafaels billede er der vild, utæmmet natur. Og Galathea kan herske i dette univers.” ”Det kommer til at handle om kvinders selvstændighed. De fleste kvinder kunne ikke sige fra over for den sociale struktur, de var indfældet i. Rafael har skabt et billede, der har virket som en modvirkelighed”. Om forfatterenGitte Tandrup (f. 1956), kunsthistoriker, mag.art. fra Københavns og Aarhus Universitet, står for foredrag med eksistentiel søgen i billedkunsten. Artikler især i Kunstmagasinet Janus. Bøger: Zigzag mod solen om Vilhelm Bjerke Petersen 1998; Idioten og stjernedyret om Harvey Martin, 2001 (med Leo Tandrup); Kandinsky, Klee, Ernst Dali … 2009; Delacroix, Courbet, Manet, Cézanne … 2010; Caravaggio. Farlige billeder, 2012; Botticelli. Floras bud, 2021.

Elevens læring og dannelse er en grundbog fortrinsvis rettet mod læreruddannelsen og fagområdet 'lærerens grundfaglighed'. Her anlægges fem forskellige læringspsykologiske optikker på skolerelaterede temaer som motivation, identitet, læring og dannelse. Ved hjælp af fire gennemgående cases tydeliggøres det, hvad der kommer i forgrunden, når den samme case analyseres fra forskellige teoretiske ståsteder.Indholdet er struktureret ud fra akronymet KAPSEL:KognitionspsykologiAdfærdspsykologiPsykodynamisk psykologiSociokulturel psykologiEksistenspsykologiLæring og dannelseHver af de læringspsykologiske positioner uddybes grundigt i det fagsprog, der hører til den specifikke tradition, og casene analyseres kort og enkelt ud fra hver læringspsykologiske position. De fem læringspsykologier bindes sammen af en opsummerende del, der sammenstiller de forskellige teoriers forhold til læring og dannelse. Afslutningsvis argumenteres der for en integrativ psykologi og læringsforståelse kaldet refleksiv praksislæring.Alle skribenterne er blevet udfordret med krav om at medtænke dannelsesforestillinger i de forskellige kapitler under skyldig hensyntagen til det læringspsykologiske udgangspunkt. Denne sammentænkning er ikke tidligere set så eksplicit udfoldet i teoretisk litteratur om læringspsykologi. Med dette ønsker forfatterne sammen at bygge bro hen over to dominerende og til tider unødigt rivaliserende diskurser i pædagogikken: læringsdiskursen og dannelsesdiskursen.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere ved læreruddannelsen og sekundært til universiteternes uddannelser inden for pædagogisk psykologi, psykologi, pædagogik og sociologi. Men også praktiserende lærere kan med fordel læse med for at få nye perspektiver at betragte, udvikle og forandre egen praksis ud fra.

Temanummeret belyser to spor i temaet dannelse. Det ene spor kaldes grundfortællingerne om dannelse, som vi kan trække på, fordi disse fortællinger stadig er levende og produktive. Det andet spor handler om dannelsen og vor tids uddannelsesudfordringer: uddannelsesmæssig effektivitet, kompetencetænkning, mediernes fremmarch, digital revolution m.m. Hvor bliver dannelsen af i alt dette?

Uddannelsesverdenen er en slagmark. Der udspiller sig en kamp om dannelsen, om formningen af fremtidens borger og de fællesskaber, de skal indgå i. På den ene side findes en position med politisk-administrative fremtidsteknikere. På den anden side en pædagogisk-konservativ længsel efter en tid, der aldrig har været. Kampen er intens, men parternes strid fordummer os frem for at gøre os klogere. Imens forpasser vi, argumenterer Stefan Hermann, muligheden for at diskutere, hvad der ville være bedst for vores uddannelsessystem og for de kommende generationer, der skal dannes i det. OM FORFATTEREN Stefan Hermann er rektor for Professionshøjskolen Metropol. Han har tidligere bl.a. været vicedirektør på kunstmuseet ARKEN og chefkonsulent i Undervisningsministeriet. Han er forfatter til flere bøger bl.a.: Magt & oplysning. Folkeskolen 1950-2006 (2007); Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring (2002); Fodbold set fra månen (red. sm.m. Morten Albæk, 2002); Godnathistorier: Syv originale godnathistorier til det 20. århundrede (red., 1999).

Denne antologi sætter fokus på litteraturlæsning i dansk på grundskolens mellemtrin og i udskolingen. Ud fra spørgsmålet om hvorfor vi læser litteratur i skolen, belyses litteraturens potentiale i forhold til udvikling af empati og det at danne sig som menneske. Der gives bud på, hvad der skal undervises i, og hvordan det kan gøres for at skabe lyst til at læse litteratur. Bogen viser litteraturlæsningens mange facetter fra det overordnede spørgsmål om, hvad litteraturen kan, til det praksisnære hvordan. Hvert kapitel udfolder sin særlige vinkel på litteraturundervisning i praksis med afsæt i så forskelligartede tekster som billedbøger, ny ungdomslitteratur og den ældre litteratur. Med dette udgangspunkt henvender bogen sig til dansklærere, dansk- og læsevejledere, bibliotekarer, undervisere og studerende på lærer- og diplomuddannelsen.

Med Fylde og form - Wolfgang Klafki i teori og praksis, foreligger der for første gang i Danmark en introduktion til Wolfgang Klafkis teori i sammenhæng med en række eksempler på teoriens anvendelsesmuligheder i læreruddannelsen og folkeskolen. Bogen belyser det ofte uovervejede forhold mellem almen didaktik og fagdidaktik. Ærindet er at demonstrere, hvad der med udgangspunkt i en række fag kan ske i mødet mellem den almene og den faglige didaktik.Samtidig har bogen et uddannelsespolitisk sigte, idet den forsøger at finde - og eksemplificere - en tredje vej i den standende og ofte stærkt polariserede debat, hvor modsætningerne imellem en børne- og en indholdscentreret fløj undertiden synes uforenelige. Forfatternes budskab er, at en tidssvarende didaktik må insistere på den dynamiske vekselvirkning mellem elevernes udvikling og det kundskabsmæssige indhold.

Med dette tredje bind af 'Dannelsens veje' er den lange rejse fra oldtid til nutid afsluttet. Jeg har brugt metaforen ’rejse’, dels for at understrege det billedmæssige i dannelsesidealet, og dels for at gøre opmærksom på, at dannelse er en proces, som er uafsluttet, og som forløber over tid. Dannelsens idehistorie har helt op til nyere tid været præget af en fortsat bestræbelse på at leve op til idealet om ’det gode menneske’, der i den kristne tradition var ’menneskets guddommelige bestemmelse’. Dette afsluttende bind af 'Dannelsens veje' handler om dannelsestænkningen efter modernitetens gennembrud i løbet af 1800-tallet, hvor Kierkegaard og Nietzsche nævnes som banebrydende i opgøret med traditionen. Dannelsen bevæger sig derefter i forskellige retninger, idet det fælles kulturelle indhold, som ikke mindst kristendommen har bidraget med, får en lavere prioritering, i og med sekulariseringen og individualiseringen har vundet indpas i den vesteuropæiske kultur. Alligevel må vi sige, at de klassiske dannelsesidealer eksisterer i bedste velgående, men i dag er det op til hvert enkelt menneske at vælge dem. Bogen er opdelt i tre kategorier, der for det første afspejler dannelsens relation til de naturvidenskabelige strømninger i 1900-tallet, hvor især evolutionsteorien og psykoanalysen har haft stor betydning. For det andet ses dannelsen i relation til politisk tænkning i nyere tid, hvor kritisk teori og pragmatismen har gjort sig stærkt gældende. Endelig bliver som den tredje kategori vor tids fænomenologiske og hermeneutiske retninger præsenteret. Bogen henvender sig til alle, der har interesse i livsfilosofiske og etiske spørgsmål. Også dem, som professionelt er optaget af dannelsestænkning, vil kunne finde den relevant og inspirerende.

Folkeskolen i det 21. århundrede afspejler den sunde fornuft fra det 20. århundrede. Og det er hverken sundt eller fornuftigt længere. Virkeligheden i dette århundrede bliver nemlig afgørende forskellig fra det forrige. Det gør den først og fremmest af biofysiske grunde så som klimakaos, vandmangel, råstofudtømning og befolkningstilvækst og desuden af de sociale og politiske følger af et sådant pres. Dette er den virkelighed, som vi og vores børn og unge skal forberede os på og den kolossale udfordring, vi og de skal leve op til. Opgaven kan godt løses, og det kan oven i købet blive fornøjeligt. Men hvis det skal lykkes, er der ikke mindst brug for et nyt dannelses- og uddannelsesideal, som kan give nutidens børn og unge og dermed fremtidens voksne perspektiv, rygstød, livsmod og lyst til opgaven og til livet i al almindelighed. Det er dét, denne bog handler om. En fremsynet og fornøjelig folkeskole. Det er en bog til lærere, forældre, skoleledere, skolebestyrelser, seminarier ikke mindst den almindelige dansker, som interesserer sig for vores fælles fremtid.

Skam er første bind i en autofiktiv trilogi, og i denne kortroman præsenteres vi for 'pigen' og hendes opvækst i Ballerup. Skam fortæller, hvorfor pigen både lider af fuglefobi og er mørkeræd. Derudover giver kortromanen et bud på, hvorfor sex og nøgenhed altid har været et ømt omdrejningspunkt for hende. Skam efterlades med en vished om pigens dybe kærlighed til bedsteforældrene og familien, mens den hentyder til, at pigen er på kollisionkurs med 'normalitetsbegrebet'. Skam giver således læseren et indblik i pigens barndom, samtidig med at kortromanen leder op til næste bind. Det omhandler pigens teenageår, som i høj grad præges af Stripperkongens piger.

Teknologisk udvikling, klimaforandringer og globalisering udfordrer både vores verdensbillede, vores nationale institutioner og de styreformer, som vi skabte i industrialderen. Gammel viden og måder at forstå verden på er ikke længere tilstrækkelige. For at kunne opretholde meningsfulde liv og samfundsmæssig stabilitet er vi nødt til at opgradere vores meningsskabelse, så den matcher kompleksiteten i den verden, vi skaber.Polymodernitet er et alternativ til både moderniteten og postmodernismen; en kulturel kode, som er en mulighed, hvis vi arbejder bevidst hen imod den. Polymoderniteten giver os en ramme, hvori vi kan forstå os selv og vores samfund på en mere kompleks måde. Metamoderniteten indeholder både oprindelige, præmoderne, moderne og postmoderne kulturelle elementer, og dermed åbner den for normer og en moralstruktur, der giver mulighed for både intimitet, åndelighed, religion, videnskab og selvrefleksion.Det er en måde at styrke både lokal, national, kontinental og global kulturel arv for alle. Dermed er det også en mulighed for at skabe mening og tryghed, når den globale økonomi, internettet og de eksponentielle teknologier disrupter vores nuværende samfundsmodel.Polymodernitet giver mulighed for, at vi kan finde og skabe dybere følelsesmæssig mening og rumme mening på et højere intellektuelt plan end tilfældet er i dag. Det vil åbne for en mere kompleks forståelse af os selv og verden, som matcher kompleksiteten i de problemer, vi er nødt til at tage hånd om. Duelig meningsskabelse er den bedste forebyggelse mod den frustration og vrede, som ofte fører til autoritære ideologier og samfundsmæssigt opbrud. Ved at have metamoderniteten som en linse, vi ser verden igennem, og som en skabelon for fremtiden, kan vi bl.a. skabe ny og duelig undervisning, politik og institutioner til vores samfund i det 21. århundrede. Måske kan en polymoderne vision endda give håb i en ellers vanskelig tid.