dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Dansk politik

Her finder du spændende bøger om Dansk politik. Nedenfor er et flot udvalg af over 8 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - De folkelige statsministre 1972-2001
    af Tim Knudsen
    356,95 kr.

    Folkelige protester og parlamentariske omvæltninger brød ud i halvfjerdserne, en tid præget af oliekriser, inflation, betalingsbalanceunderskud, arbejdsløshed, en voksende offentlig sektor og dansk tilslutning til EF. Bortset fra 13 måneder med Poul Hartling som statsminister holdt Anker Jørgensen posten fra 1972 til 1982 uden hverken at kunne stabilisere økonomien eller holde arbejdsløsheden nede. Anker Jørgensen nød dog en del folkelig tillid. Det samme gjorde Poul Schlüter i firserne (1982-1993). Han opnåede en vis stabilisering af økonomien, men arbejdsløsheden fortsatte. Uanset stor økonomisk fremgang fik Poul Nyrup Rasmussen (1993-2001) ikke politisk succes. For politik handler også om interessekampe, følelser og tillid.Værket Statsministeren 1-5 udgør den første sammenhængende historiske analyse af Danmarks mest magtfulde politiske embede og dets forandring fra 1848 til i dag. Værket skildrer ikke blot de enkelte statsministre og de begivenheder, der formede deres tid, men er samtidig en beskrivelse af, hvordan hver af dem i større eller mindre omfang gav deres bidrag til udviklingen af det magtapparat, der er lige så nødvendigt for en statsminister, som et klaver er for en pianist.

  • - Professionel revolutionær
    af Kim Kristensen
    257,95 kr.

    Mordet på Kennedy, Vietnamkrigen og studenteroprøret i Paris var blandt nogle af de begivenheder, der vakte den unge Søren Søndergaard politisk, og som har lagt grunden for hans livslange både disciplinerede og passionerede liv som ’professionel revolutionær’ på den danske venstrefløj. Her er hele historien om Søren Søndergaards rejse fra ung svejser på B&W-værftet og trotskist i Socialistisk Arbejderparti over den historiske og vanskelige samling af den fragmenterede venstrefløj i Enhedslisten for 25 år siden – som Søren Søndergaard var en af hovedkræfterne bag – til hans mange år i Bruxelles og genvalget til Folketinget i 2015. Søren Søndergaard – professionel revolutionær er en politisk biografi. Men det er også et stykke levendegjort politisk samtidshistorie for alle, der interesserer sig for dansk politik – og ikke mindst for den danske venstrefløj før og nu. Kim Kristensen (f. 1965) er politisk journalist ved Informations Christiansborg-redaktion og medforfatter til bogen Bare kald mig Lene ­– portræt af en politiker (2009).

  • - Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet 1972-1984
    af Kenneth Kristensen Berth
    207,95 kr.

    Hvorfor stiftede Mogens Glistrup Fremskridtspartiet? Hvordan blev Fremskridtspartiet til? Hvorfor fik Fremskridtspartiet stort set ingen indflydelse i halvfjerdserne på trods af høje mandattal i Folketinget? Hvilken rolle – om nogen – spillede udlændingepolitikken for Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet i halvfjerdserne? Og hvordan kunne et parti, der debuterede i Folketinget med 28 mandater i 1973 ti år senere være på randen af udslettelse? Det er blot nogle af de spørgsmål, som denne bog giver svar på. Fremskridtspartiet under Glistrup – Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet 1972-1984 er den første professionelle historiske kortlægning af Fremskridtspartiets tidlige historie. Bogen fortæller historien om et alt andet end almindeligt politisk parti og en alt andet end almindelig politiker. Med baggrund i omfattende arkivstudier kortlægges de første tolv år af Fremskridtspartiets liv med overraskende resultater til følge.

  • - Kampen om den arktiske koloni mellem de to verdenskrige
    af Niels Nørgaard
    282,95 kr.

    Thorvald Stauning (1873-1942) er både den længst siddende parlamentarisk valgte statsminister i Danmark og den længst siddende minister for Grønland. Staunings dybe overbevisning var, at Danmark skulle beskytte en sårbar befolkning og kultur. Grønlænderne skulle for enhver pris skærmes mod storkapitalens udbytning og den vestlige verdens ulykker i form af fattigdom, druk og overførte sygdomme. Og grønlænderne skulle med tiden lære at bestemme mere i deres eget land. Stauning og Grønland er beretningen om Danmark og Grønlands skæbnefællesskab. Historien bliver i høj grad fortalt gennem de personer, som deltog i kampen på Thorvald Staunings side. Ikke mindst Knud Rasmussen og de andre, som hjalp ham med at vinde retssagen mod Norge ved Den Internationale Domstol i Haag. Den opsigtsvækkende sag løb over to år efter at Norge havde okkuperet en stor del af Østgrønland i 1931. Bogen beskriver de personer og begivenheder, som tegnede den danske politik i Grønland mellem de to verdenskrige. I en tid hvor både USA og Norge for alvor begyndte at sværme omkring Grønland. Ikke tidligere publiceret arkivmateriale fra blandt andet Staunings personlige arkiv er med til at belyse, hvordan verdens største ø også i tiden op til Anden Verdenskrig var en kampplads for strategiske, økonomiske og nationale interesser – ofte hen over hovedet på grønlænderne selv. Niels Nørgaard, født 1955, har i en længere årrække været journalist på dagbladet Politiken, bl.a. som indlandsredaktør, debatredaktør og Læsernes Redaktør. Som skrivende har han især dækket miljø-, energi- og klimaområdet.

  • af Flemming Behrendt
    252,95 kr.

    "Udgangspunktet for det hele er naturligvis den eksempelløse succes, Oprør fra Midten har været i løbet af sine første tre måneder. Et salg på op mod 50.000 eksemplarer af en samfundsanalyse, en menneskeopfattelse og en utopi er såre usædvanligt. Og man kan ikke påstå, at bogens anmeldelser hjalp den på vej." I 1978 skabte bogen "Oprør fra Midten" af Villy Sørensen, Niels I Meyer og K. Helveg Petersen store overskrifter. Bogen forsøgte at finde en alternativ udviklingsmodel til de to fremherskende modeller, kommunisme og kapitalisme, og det blev anledning til en enorm samfundsdebat. Flemming Behrendts bog "Debatten om Oprøret fra midten" udkom kort efter og fortæller om det røre, bogen afstedkom. Flemming Behrendt tegner således et skarpt billede af samfundsdebatten i slutningen af 1970’erne. Flemming Behrendt (f. 1939) er en dansk journalist, redaktør, forfatter og litteraturkyndig. Han er uddannet cand.mag. i dansk med kristendomskundskab som bifag fra Københavns Universitet og har udgivet en lang række bøger og artikler om blandt andet kristendom, politik, film og dansk litteratur. Han har blandt andet arbejdet for Berlingske og Weekendavisen, hvor han i 1980 stiftede Weekendavisens litteraturpris. Flemming Behrendt har endvidere skrevet flere skuespil, der er blevet opført på Det kgl. Teater og Det Ny Teater.

  • af Rasmus Schjødt, Steffen Rasmussen & Tinna C. Nielsen
    67,95 kr.

    Danmark bruger omkring 13 milliarder kroner om året på den aktive beskæftigelsesindsats. Men forskning og en lang række forsøg dokumenterer, at den danske beskæftigelsesindsats har meget begrænset effekt på beskæftigelsen – især for kontanthjælpsmodtagere. For cirka 70 procent af kontanthjælpsmodtagerne som helhed er ikke kommet i job og er fortsat på offentlig forsørgelse efter seks år – et tal der stort set ikke har ændret sig siden 1980’erne. Det skal være nemmere for kontanthjælpsmodtagere at komme i beskæftigelse og der skal være bedre arbejdsvilkår for medarbejdere i socialområdet. Rapporten Motiveret beskæftigelse har undersøgt beskæftigelsesproblematikken og kommer nu med et bud på løsningen til at få langtidsledige i job eller uddannelse, som nu skal testes i kommuner. Rapporten Motiveret beskæftigelse udkommer fra Center for Social Nytænkning med det, der måske kan være løsningen til at få flere kontanthjælpsmodtagere i job eller uddannelse. Baseret på fakta, forskning og evidens foreslår rapporten et nationalt eller lokale forsøg med kontanthjælp, hvor den eksisterende brug af krav og sanktioner erstattes med indsatser baseret på adfærdsvidenskabelig viden om, hvordan man mest effektivt motiverer mennesker. ”Fokus har hidtil været på at få mennesker hurtigst muligt i arbejde – koste hvad det vil, og debatten om beskæftigelse og at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde bliver oftest meget polariseret. Nogen mener, at mennesker kun motiveres af penge og derfor skal presses i arbejde, mens andre kan mene det helt modsatte. Men sjældent er debatten præget af fakta. Forskningen viser, at giver vi slip på kravene og menneskene får den nødvendige tid og støtte til at blive klar, så får borgerne det bedre og finder beskæftigelse, og de fagprofessionelle sagsbehandlere får bedre arbejdsforhold,” siger Steffen Rasmussen, direktør ved Center for Social Nytænkning. Bag rapporten Motiveret beskæftigelse står Center for Social Nytænkning, der i et bredt samarbejde med fagpersoner og forskere har lavet den hidtil største undersøgelse af modkrav for kontanthjælpsmodtagere i Danmark.Rapporten beskriver behovet for at gentænke og udvikle den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af uddannelseshjælp. Den konkluderer, at forsøg skal gennemføres med et robust forskningsdesign, der kan give mere viden om effekterne af en tilgang til kontanthjælpsmodtagere baseret på tillid og borgernes egne prioriteter. Rapporten Motiveret beskæftigelse er udarbejdet af Aros Policy Research, Move the Elephant for Inclusiveness og Center for Social Nytænkning med støtte fra Lind Invest. Den udkommer på Socialfagligt Forlag. En bog til socialfaglige studerende, kommuner, fonde, embedsfolk, politikere, velgørende organisationer og andre med interesse for det social områder. For mere information kontakt Steffen Rasmussen på steffen@cfsn.dk og besøg www.cfsn.dk

  • af Harald Herdal
    267,95 kr.

    "Skyede sommerdage" er en psykologisk roman om to danske arbejderpartier. Skarpt satirisk skildrer proletardigteren Harald Herdal levebrødspolitikerne. Romanen efterfølges af bind 2: "Jammersminde".Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

  • af Harald Herdal
    277,95 kr.

    Jammersminde er en roman om to danske arbejderpartier beskrevet af en såkaldt "proletardigter". Det er en psykologisk roman, der tager sigte på levebrødspolitikerne.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.