Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Debutroman

Her finder du spændende bøger om Debutroman. Nedenfor er et flot udvalg af over 11 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Karin Slot Christiansen
    158,95 - 223,95 kr.

    Det er aldrig for sent at se fortiden i et nyt lys.Vi følger barndomsveninderne Katrine og Vicki, hvis veje skilles efter gymnasiet. Nu, hvor de er sidst i 30’erne, lever de vidt forskellige liv. Katrine har en strålende karriere i København, mens Vicki er blevet i Vestjylland, hvor hun har giftet sig med en landmand og fået børn. Vicki misunder Katrine, der har fulgt sit kald og tilsyneladende har alt det i livet, som Vicki selv drømmer om. En skæbnesvanger weekend i København får en lavine af dramatiske begivenheder til at rulle. Snart må Vicki sande, at nok kan man komme til verdens ende på en løgn, men aldrig tilbage igen.Romanen undersøger, hvad der, når alt kommer til alt, giver livet mening, og hvordan vi mennesker finder modet, når det virkelig gælder. Og så er det historien om, at uanset hvor sort det ser ud, så er det aldrig for sent at tage et opgør med sig selv og fortiden.Karin Slot Christiansen er journalist, medierådgiver, privatpraktiserende ID-psykoterapeut og frivillig projektleder ved Natkirkens Litteraturskole.

  • af Stina Jackson
    84,95 - 94,95 kr.

    I de dybe norrlandske skove er sommernætterne evigt lyse, og med midnatssolen hængende højt på himlen kører Lelle søvnløs rundt hver nat og leder efter sin forsvundne teenagedatter. Det har han gjort i tre år. Hun forsvandt en dag, hvor hun stod og ventede på bussen. Ingen så noget, og politiet har ikke nogen spor. Derfor har Lelle taget sagen i egen hånd og tjekker minutiøst hver eneste lille side- og skovvej langs landevej 95, også kaldet Silvervägen. En dag ankommer Meja og hendes mor til den lille by. De skal bo hos en ældre mand, Mejas mor har mødt på nettet. Meja har samme alder, som Lelles datter havde, da hun forsvandt. Hun savner en far, et trygt hjem, en almindelig familie, men må følge sin flyvske og lunefulde mor. Meja kæmper for at falde til, Lelle kæmper med savnet, og da efteråret nærmer sig, og mørket langsomt sænker sig, forsvinder endnu en ung pige. "En lysende debut." - Dagens Nyheter "Den slags bog, som man læser og læser og læser og aldrig vil lægge fra sig." - Skånska Dagbladet "Meget imponerende debut ... Jackson ved præcis, hvordan man beskriver miljø og mennesker for at gøre historien ubehagelig virkelig. " - Göteborgs-Posten "Det er en roman om en forbrydelse, men det er også et studie af mennesker og relationer." - Johannas deckarhörna "Jeg elsker alt ved den her bog. Jackson er en forfatter, som kan skrive spænding med dybde. Det er så smukt, vemodigt og velskrevet." - Lina Bengtsdotter, forfatter til Annabelle Stina Jackson ( f.1983) er opvokset i Sverige og bor nu i Denver, Colorado, med sin mand. Sommermørke er hendes debutroman.

  • af Nikolaj Tange Lange
    278,95 kr.

    En technoklub i Berlin der damper under en tre uger lang hedebølge. Folk daser i skyggen på hullede lædersofaer og tungekysser i krogene. Og de sniffer, sluger og sælger. En ecstasy-hangover kureres med speed: Jagten på den næste rus er allestedsnærværende. På Berlins klubscene betyder klokken ikke noget, dagslyset kommer og går, og det samme gør opturen – og efter den nedturen med svedeture, depressive tanker og en altoverskyggende tørhed i munden. Vi følger Nikolaj, en 29-årig homoseksuel mand med forfatterdrømme. Vi er med hele vejen: Til festerne hvor den ene nat glider over i den næste, i Nikolajs slidte lejlighed, når han vågner alene med telefonen som eneste selskab og i playroomet hos Klaus, Nikolajs 17 år ældre elsker, hvis liv er gået i stå, siden han mod forventning overlevede sin HIV-diagnose i 1980’erne.Men Livet er en fest og så dør man er meget mere end en roman om hårde stoffer og hård sex. Det er også en roman om den ukuelige søgen efter nogen at holde af. Og om den eufori der findes i forelskelsen. Dette farvestrålende, hvileløse liv i Berlin er ikke uden konsekvenser. Her festes med livet som indsats.

  • af Sebastian Lynggaard
    162,95 - 188,95 kr.

    Henrik går hver dag på arbejde i et stort firma. Hvad Henrik er ansat til, er uklart, og han driver gennem årene uden retning eller ambition. Hvilket hans kæreste er frygtelig træt af. Så da chefen fortæller, at han vil betro ham en stor opgave mod en lille tjeneste, ligner det ikke kun et trin op ad på karrierestigen. Det er også en mulighed for at redde parforholdet. Tjenesten viser sig at være at agere besøgsven for chefens demente svigermor – det har han nemlig ikke selv tid til. Ellen viser sig at være en skrap og skarp dame, der bare ønsker at dø. Og det vil hun have Henrik, notorisk ubeslutsom og vag, til at hjælpe med.MUS er en satire over det moderne arbejdsliv og en fortælling om at være et sted i livet, hvor der – og man vil eller ej – skal træffes afgørende beslutninger. Men det er også en rørende historie om et aparte venskab mellem en mand og en meget ældre kvinde.Sebastian Lynggaard arbejdede selv i et stort firma, men blev siden populær meme-mager på Instagram under navnet Herlige Svend. I 2022 udgav han den personlige og meget omtalte bog Mandsforræder.

  • af Ulrikke Bak
    138,95 kr.

    "Love Looks Bleak" er en roman om en stalker og et spøgelse. En campet fortælling om kærlighed og anti-kærlighed, vold og kontrol, om udklædning og forklædning, om en Hell's Angel og et Holy Ghost - om runways og gudsforhold, om at ville høres og blive kaldt og om at løsrive sig fra fare. Det er, sagt i al ydmyghed, en mavepuster af en roman - en fashion horror med inderlighed og charme og med knald på som en reality-serie. Brace yourself.Ulrikke Bak (f. 1991) er uddannet fra Forfatterskolen i 2022. "Love Looks Bleak" er hendes debut.I've known a stalker, known a ghoststill not sure who haunts me most

  • af Amalie Sehested Rom
    158,95 kr.

    "Hun har altid lyst til, at der skal være en til" er en roman af den debuterende forfatter, Amalie Sehested Rom (f. 1993). Det er et politisk, ømt og solidarisk generationsportræt - og en fortælling om kærlighed, modstand og om at blive fri.Igennem tre dele, der følger hver deres hovedkarakter - og med et kolossalt menneskeligt indblik - undersøger romanen det vanskelige og smukke i relationer og peger på en solidaritet, hvor intet er for småt til at have en betydning.Undervejs kommer vi med til stordemonstrationer i Paris og ind under uropolitiets visirer, til plyndringen af en kæmpeelektronikforretning, hvor oprør forløses - og tilbage til tilsyneladende så rolige Danmark, hvor huse ryger på tvang, og mennesker må gå fra hus og hjem.I hjertet af det hele står en bankende sensibilitet, en overvældende sans for sandhed og et blik for de intime såvel som ikke-intime forbindelser, magt og bånd, vi alle er en del af. Det net af klæbrige tråde.Der er Laura, der forsøger at forstå den kapitalistiske retsstat. Og det er faktisk ret nemt.Jonas forsøger at forstå sine forældre. Og det er umuligt.Endelig er der Timéa, og vi vil sige så meget: hun vinder til sidst.

  • af Ida Maria Forster
    162,95 - 188,95 kr.

    Jeg er 19 og du er 20. Jeg er lige startet på universitetet og du er i Irak.Du skriver hjem til mig om brag fra bazookaer og skudhuller i geværkolber. Overraskelsesangreb og sitrende kedsommelige dage.Jeg skriver til dig om ugeopgaver og kollektivfester. Bræk på gulvet og dovne dage med tømmermænd. Efterårsløv. SYRENER OG STØV er en roman om ung, uforløst kærlighed i 00’ernes Aalborg. Om en ung kvindes kamp for at finde sig selv som ungt menneske og kvinde. Og om en ung soldat, vi sendte til Irak, og som havde svært ved at finde hjem igen. SYRENER OG STØV er en historie om den stærke, skrøbelige første kærlighed, og det er en fortælling om venskaber og relationer i udvikling. Eller afvikling. Ida Maria Forster er ved siden af romanarbejdet sprogkonsulent og oversætter.

  • af Jonas Sjöström
    119,95 - 123,95 kr.

    Jonas Sjöströms anden roman, Hvad fanden er meningen?, der følger hans debutroman, Livets pris, er et hudløst opgør med en barndom, hvor mobberi er en del af dagligdagen, men hvor kærligheden og de første forelskelser vender op og ned på ungdommen, synet på omverden og familien. Thomas, kaldet Topper, og Kenneth, der går en klasse under Topper, bliver uhjælpeligt tiltrukket af hinanden. De lidt komplicerede familieforhold hos begge drenge gør ikke den spirende kærlighed nemmere. Trods en hverdag både i og udenfor skolen, hvor de begge må holde en vis facade. Samtidig med at de begge må prøve at overvinde en naturlig kejtethed overfor den uprøvede kærlighed. Kun når de er alene, er de næsten helt frie og kan være sig selv og helt ærlige overfor hinanden og deres følelser. De kysser hinanden, sover sammen og øver sig i at onanere. Men kan forelskelsen holde i længden?

  • af Katinka Agger
    223,95 kr.

    Du ved ingenting om døden er en dansk, historisk roman om magt og kærlighed.Der hviler en forbandelse over Madeline. Det mener alle på godset Arnefeld, og tiårige Madeline er selv begyndt at tro det. Hun lever i en mærkelig isoleret verden, hvor alle undgår hende, og hendes liv er styret af usynlige grænser og ringende klokker. Men da den forældreløse dreng Jakob kommer til godset, opstår et bånd mellem de to børn, et bånd der er stærkere end frygten for forbandelsen. Jakob og Madeline lægger en grum og desperat plan for at blive sammen, men intet går som ventet.Tyve år senere, i 1944, krydses deres veje igen. Det sker i et formørket og lovløst København, mens krigen nærmer sig sin afslutning. Men denne gang står de ikke på samme side. Madeline tilbringer hemmelige nætter med tyske soldater, mens Jakob er blevet tvunget ind i modstandsbevægelsen. Barndommens oplevelser kaster lange skygger og binder dem stadig til hinanden. Men kan Jakobs kærlighed overleve, at han hører sandheden om Madelines forbandelse?En gribende og anderledes historie om at gøre sig fri. Om grimme og smukke følelser og gerninger, og om at bevare kærligheden og finde sig selv, også når man befinder sig i en verden af kaos.Katinka Agger er uddannet journalist og arbejder for Kræftens bekæmpelse. Du ved ingenting om døden er hendes debutroman.

  • af Julia May Jonas
    228,95 kr.

    ”Da jeg var barn, elskede jeg ældre mænd, og jeg kunne mærke, at de også elskede mig.”Sådan begynder vores skarpsindige kvindelige fortæller – en populær 58-årig lektor i engelsk, hvis karismatiske mand og kollega er suspenderet, mens det bliver undersøgt, om han har haft upassende forhold til sine tidligere studerende.Parret har altid haft en aftale, når det kom til udenomsægteskabelige forhold, men med de nye beskyldninger er livet blevet langt mere besværligt for dem begge. Og da vores fortæller samtidig bliver mere og mere erotisk betaget af Vladimir, en gift, prisbelønnet, ung romanforfatter, der netop er an kommet på campus, er ægteparrets fælles tilværelse tæt på at bryde i brand.Med denne modige, provokerende og ualmindeligt selvsikre debut tager Julia May Jonas os med ind i et sprængfarligt område, hvor moralske grænser støder sammen med det menneskelige hjertes drifter.Vladimir er en stærkt underholdende og sort humoristisk pageturner, der giver et nuanceret indblik i vores tidspersonlige og politiske minefelt og det grå område mellem magt og begær.

  • af Linda Skaaret
    158,95 - 188,95 kr.

    Alle kommer af noget på godt og ondt. Maj var som lillesøster ekspert i at gå under radaren i familien. Hun gjorde sjældent noget væsen af sig. Sådan er hun stadig, men hun var og er også sådan en underlig én, der ikke falder naturligt ind i sine omgivelser.Da hun kaldes hjem for at tage afsked med sin døende far, dukker stærke minder op fra en jysk og forknyt opvækst i fiskerfamilien i Esbjerg. Farens forestående død sætter gang i de tektoniske plader under familien, og en hakkeorden mellem de fire søskende og et gammelt, fatalt svigt skubber langsomt dem alle ud til kanten.Fugl og fisk er en fortælling om at flygte fra virkeligheden, men også om at forsone sig med, hvem man er - som del af en familie. Linda Skaaret, født 1974, mag.art i Litteraturvidenskab, har arbejdet i en årrække som gymnasielærer i Norge. Hun er opvokset i Esbjerg blandt fiskekuttere og bøger fra bogbussen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.