Bøger om Dialekt

Bornholmsk er en af Danmarks bedst bevarede dialekter, men den tales efterhånden kun af forældre- og bedsteforældregenerationen. Vi kan stadig nå at redde dialekten, hvis vi giver den videre til de små, nye bornholmere. Mina fossta tuzen or på borrijnholmst oversat af Alex Speed Kjeldsen er en billedordbog, som er udviklet til at appellere til børn i forskellig alder og indeholder mange genkendelige ting fra hverdagen. Små billeder sat ind i en større ramme giver anledning til at pege, udforske og tale om det, man ser. Der er ingen officiel bornholmsk retstavning, men bogen følger konventionerne i Bornholmsk Ordbog (bornholmskordbog.ku.dk). De har rod i en lang tradition og giver en god indikation af, hvordan ordene udtales. De tre grammatiske køn (han-, hun- og intetkøn) er angivet med kendeordene hhv. ejn, en og et. Bagest i bogen er der en alfabetisk ordliste med alle ordene oversat til rigsdansk. Modersmål-Selskabet er en almennyttig forening, som har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).For hvert solgt eksemplar doneres 10 kr. til Bornholmsk Ordbog.

Vendelbomålet er en af Danmarks bedst bevarede dialekter, men den tales efterhånden kun af bedsteforældregenerationen. Vi kan stadig nå at redde dialekten, hvis vi giver den videre til de små, nye vendelboer. Mien føst tusi or på wæjlbomol oversat af Ingrid Carlsen er en billedordbog, som er udviklet til at appellere til børn i forskellig alder og indeholder mange genkendelige ting fra hverdagen. Små billeder sat ind i en større ramme giver anledning til at pege, udforske og tale om det, man ser. Der er ingen officiel retstavning på vendelbomål, men i balancegangen mellem genkendelig dansk stavning (trækker) og det meget lydrette (trajgå) har vi konfereret med Vendsysselsk Ordbog af Arne Espegaard og valgt den gyldne middelvej, som vi vurderer både er læsbar og med stor sandsynlighed giver en troværdig dialektal udtale. De tre grammatiske køn (han-, hun- og intetkøn) er angivet med kendeordene hhv. i, en og æ. Bagest i bogen er der en alfabetisk ordliste med alle ordene oversat til rigsdansk. Modersmål-Selskabet er en almennyttig forening, som har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).

Hanne Strager fortæller om sine egne oplevelser med spækhuggere og om sine rejser rundt i verden, hvor hun har samlet beretninger om forholdet mellem mennesker og spækhuggere.Blandt andet:Den islandske spækhuggerkrig i 1950’erne, hvor amerikanske soldater fra Keflavik-basen med dybvandsbomber og maskingeværer dræbte mange hundrede spækhuggere.Hanne Stragers forskningsprojekt om norske spækhuggeres dialekter.Twofold Bay i det sydøstlige Australien, hvor hvalfangere og spækhuggere gennem 70-80 år samarbejdede om at dræbe bardehvaler. Spækhuggerne spiste tungen og læberne – hvalfangerne var kun interesserede i spækket. Spækhuggerne annoncerede en stor bardehvals ankomst ved at slå med halen. Samarbejdet eksisterede i 70-80 år.Det russiske forskningsprojekt ved Kamchatkahalvøen, hvor man har identificeret 25 familier med 800 individer og studerer spækhuggernes sociale struktur. Om spækhuggere som angriber både i Biscayen og har i nogle tilfælde sænket dem. Bogen er illustreret med 50 af Hanne Stragers fotos fra hele verden.

Den enorme interesse for Mien føst tusi or på wæjlbomol (2022) viser, at vi mangler bøger til dem, der gerne vil tage de yngste vendelboer med på sproglig opdagelsesrejse i det dialektlandskab, de selv er vokset op i.Til både små og store lancerer vi derfor 29 finurlige illustrationer og alfabetremser på vendelbomålet med fokus på dialektord og -udtryk og med kærlighed til det nordjyske lune. Flere scener inviterer til samtale i alle aldre om dilemmaer og opførsel i mødet mellem mennesker.For at også efterkommere i eksil og tilflyttere kan få glæde af bogen, er alle digtene oversat til både rigsdansk og engelsk.Vi håber, at denne ABC for mange vendelboer vil få samme betydning og status, som Halfdans ABC har for de fleste dansktalende.Modersmål-Selskabet har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).

Vestjysk er en af Danmarks bedst bevarede dialekter, men den tales efterhånden kun af bedsteforældregenerationen. Vi kan stadig nå at redde dialekten, hvis vi giver den videre til de små, nye vestjyder. Mi føst tuwsen uuor o væstjysk oversat af Marc Daniel Skibsted Volhardt er en billedordbog, som er udviklet til at appellere til børn i forskellig alder og indeholder mange genkendelige ting fra hverdagen. Små billeder sat ind i en større ramme giver anledning til at pege, udforske og tale om det, man ser. Der er ingen officiel vestjysk retstavning, men Marc Daniel Skibsted Volhardt har udviklet en systematisk stavemåde, som vi vurderer både er læsbar og med stor sandsynlighed giver en troværdig dialektal udtale. Bagest i bogen er der en alfabetisk ordliste med alle ordene oversat til rigsdansk. Modersmål-Selskabet er en almennyttig forening, som har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).

Dänemarks Nordwesten ist eine Gedichtsammlung, die den Begriff „Hygge“ in seinen verschiedenen Aspekten in der Praxis zeigt, und zwar in den Außenbezirken Dänemarks, genauer gesagt in Thy, der nordwestlichen Region Jütlands. Die Gedichte wurden ursprünglich auf Dänisch und in einem Dialekt namens „thybomål“ veröffentlicht. Wie jede Übersetzung kann auch die deutsche Version als eine neue Sammlung betrachtet werden. Diese neue Wiedergabe wurde durch die Übersetzung von der staatlich zugelassenen Übersetzerin Kirsten Lund Jensen erreicht.Der Ton, der in der Beschreibung der Region Thy auftaucht, ist ernst und amüsant zugleich. Durch komische Beobachtungen und Geschichten wird über das Aufwachsen und Leben in Thy reflektiert.Die Sammlung ist auch ein Teil von der dänischen Geschichte aus der Perspektive eines zum Teil fiktiven Erzählers, der sowohl den Standort der Innen- als auch der Außenperspektive einnimmt, während er historische Ereignisse darstellt, die die dänische Gesellschaft im 20. und 21. Jahrhundert geprägt haben. Uddrag af bogen3.Auf dem Nachbarhof wohnte Hans Fisker.Er hatte Tattoos an beiden Armen, aus seiner Zeit als richtiger Seemann. Auf der See hatte er das Geldfür den Kauf des Hofes verdient. Er sagte zu meiner Schwester und mir,dass er Rattenschwänze haben möchte,ganz wie Pippi Langstrumpf,obwohl er kahl wie ein Ei war.Und die gefährlichen Traktorenstanden im Kreis und drohten hochzufliegen,wenn wir nicht mit Siebenmeilenschritten an ihnenvorbeischleichen würden.Der Troldborger Mann brachte Milch in die Molkereivon allen Landwirten in der Gegend.Er hatte ein ironisches Lächeln,das nicht misszuverstehen war.Er konnte sich in einen Hasen verwandelnund unter den Häusern rumhüpfenund mit langen Ohren lauschen,was die Leute hinter den Vorhängen sagten.Und er rieb die trächtigen Kühe über den Rücken,so dass sie verwerfen mussten.Diese Art von Terror verstanden selbst die Kinder.Om forfatteren Peter Graarup Westergaard, M.A. in Literaturgeschichte, arbeitet als Gymnasiallehrer. Er hat die Bücher Nordvest – Thydigte (2017), Danish Northwest – Hygge Poems from the Outskirts (2019), Warning Light Calling (2021) und Pandemier (2022) verfasst. Außerdem Literaturkritik in verschiedenen Tageszeitungen und Zeitschriften.Kirsten Lund Jensen, pensionierte Oberstudienrätin und wohnhaft in Thy, betreibt jetzt als staatlich zugelassene Übersetzerin und Dolmetscherin ein Übersetzungsbüro, wo sie hauptsächlich für Polizei und Gerichte tätig ist.

De ukuelige er en slægtskrønike om tre generationer fra 1913-84 og dækker således det meste af det 20. århundredes Danmark, men det er også en udviklingsroman, der følger hovedpersonens identitetsudvikling fra spæd, til han bliver far til fjerde generation af slægten. Romanen starter i Thy, men læseren kommer vidt omkring, bl.a. til København, Paris, Sydfrankrig, Korsika, London, New York, Lolland og Falster. Romanen er bygget op over situationer med en hob af mere eller mindre skæve eksistenser. Både hoved- og bipersoner havner tit i akavede situationer, der beskrives med stor humor og indføling. Rigtige helte og skurke findes ikke i romanen lige så lidt som i virkeligheden, men der er selvfølgelig både dumme svin og elskelige mennesker, og flere af dem taler en af Danmarks pudsige dialekter. Man får en flig af den menneskelige tragikomedie. Uddrag af bogen En aften var de gået på værtshus på Vesterbro med nogle af hans venner. De blev mere og mere fulde og værtshusene mere og mere skumle. Til sidst brød de op. Kræn kom ud derfra lidt før de andre. Pludselig stod der to unge mænd omkring hans egen alder, som han ikke vidste af, at han havde set før. De knyttede næverne og trådte helt hen til ham og sagde: ”Dumme, langhårede svin. Tøsedreng, du tør vel ikke slås?” ”Hva’ fa’en bilder I jer ind? Ska’ I ha’ nogen på ho’det? Han er min ven.” Erik var kokrød i hovedet, han havde knyttede næver og hans øjne stak i raseri. Hans venner så ikke ud til at være i bedre lune, så de to ungersvende fortrak klogelig i en fart. Der var omkring 1970 et yndet slogan på venstrefløjen – ét blandt mange – der lød: Stol på egne kræfter. Den aften stolede Kræn nu mere på Eriks og hans kumpaners. Om forfatteren Chresten Frostolm er født i december 1948 i Thisted. Han blev student fra Thisted Gymnasium i 1968 og er cand.mag. i engelsk og dansk. Han blev undervisningsassistent ved Københavns Universitet fra 1975 og sluttede i undervisningssektoren som lektor ved VUC Storstrøm i 2006.