Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Frank Laursen arbejder i udlændingestyrelsen. I en arbejdskultur præget af kage, fredagsøl og jovial kontorhygge, håndterer han både asylsager og familiesammenføringer. Frank træffer en række dårlige valg, og alt, alt for langsomt opdager han omfanget af sin deroute. STYRELSEN er en graphic novel om manipulation, korruption og om en blød, dansk mands umærkelige fortabelse.
Job på Håbets Allé er en samling af digte, der alle tager afsæt i livet på en arbejdsplads. Digtene beskriver på en kort og humoristisk måde arbejdslivets mange tabuer og de ledelsesbeslutninger, som mange medarbejdere sætter spørgsmålstegn ved.Bogen kredser om de situationer, vi som medarbejdere oplever i dagligdagen, og alle digtene har en skarphed og pointe, der kan danne grundlag for diskussioner og debat. Formålet med bogen er at få ledere og medarbejdere til at se på deres liv sammen med nye øjne og udvikle en større forståelse for hinanden.Med en unik blanding af skønlitteratur og faglitteratur henvender bogen sig til alle med et job. Livet på en arbejdsplads er aldrig rigtig beskrevet på den her måde før, og bogen er både uformel, upolitisk, uhøjtidelig og sidst, men ikke mindst, et fyrværkeri af vigtige budskaber.Om forfatterChristian Kemp har en baggrund i den danske medieverden og har mere end 30 års erfaring inden for salg, ledelse og strategi. Han har i otte år været topchef for Discovery Networks Danmark, har haft Nordisk salgsansvar og arbejdet på tværfaglige projekter verden over. Han har beskæftiget sig med ledelse og den professionelle relation til mennesker i mange år og har iagttaget og oplevet, hvor mange konflikter der aldrig rigtig bliver løst eller behandlet. I dag arbejder han som professionel mentor og hjælper virksomheder med at skabe øget fokus på vækst.E-bogen er lavet i fixed format
"Peer Gynt" er et dramatisk digt af Henrik Ibsen, der er baseret på et norsk folkesagn om den letsindige og uansvarlige Peer, der drømmer sig gennem livet og undgår alle personlige og individuelle valg. Digtet blev udgivet første gang i 1867 og i 1876 uropført på Christiania Theater med musik af Edvard Grieg.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) er én af de vigtigste forfattere i Det Moderne Gennembrud og regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum og kredser om den fortid, det er så umuligt at flygte fra. Ibsen er verdensberømt for skuespil som "Et dukkehjem", "Peer Gynt" og "Hedda Gabler", men producerede i alt over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.
NÅR JEG IKKE ER TIL STEDE er et visuelt langdigt af Lars Horneman, der undersøger, hvad det vil sige at være et moderne menneske i København i dag. At være mand og alene. NÅR JEG IKKE ER TIL STEDE er en løbetur i Frederiksberg Have, et skuldertræk når den gamle dranker i opgangen dør, en smerte over ikke at blive elsket tilbage. NÅR JEG IKKE ER TIL STEDE er en tegnet stemme fra hverdagen, en afbildning af tiden, så vi kan se den gå. Lars Horneman (f. 1966) står bag en række børnebøger, billedbøger og tegneserier. Heriblandt børnebogsserien om ASTA og albumserien FRIDA. Med tegneserielangdigtet NÅR JEG IKKE ER TIL STEDE går han nye veje. Med afsæt i egne livserfaringer og bevæbnet med lige dele tankeflugt og stærke tegninger giver Horneman et unikt bud på hverdagens og kærlighedens afgrunde og muligheder.
Stine Spedsbjerg aka StineStregen tegneseriedebuterer med en POSTKORTBOG om KÆRLIGHED – eller om at miste kærlighed. Om dér hvor man bliver forladt. Om KÆRESTESORG. Universet er det umiskendelige StineStregen-univers, men i ’nye klæder’. Udformningen er 100 % taktil – 30 store A5-kort samlet i én bog, tegnet med blyant og (farvel sorte streger på hvid skærm) i en vidunderlig palet. En bog om ynk, savn og sorg. En bog, vi alle kan spejle os i. Ak ja, den kærlighed.SPAR EKSTRA OG KØB SEKS STK. i DISPLAY: 978-87-7085-622-5
I dag har jeg gode ben er efterfølgeren til tegneserielangdigtet Når jeg ikke er til stede (2014) skrevet og tegnet af den prisbelønnede tegneserieskaber Lars Horneman. I dag har jeg gode ben handler om at være midaldrende mand, med alt hvad det indebærer af drømme og glæder. Frygt, vrede og bitterhed. De tegnede digte undersøger relationen mellem den lykkelige og til tider frygtindgydende fantasi og den frustrerende, ordinære virkelighed.
Ovid, som levede 43 f.v.t.-17 e.v.t., er en af de mest læste romerske forfattere, og få er blevet oversat i samme omfang til så godt som alle sprog som han. Ovids absolutte hovedværk er det mytologiske digt Metamorfoser, der igennem århundreder har været en hovedindgang til den græske myteverden. ’Metamorfoser’ betyder forvandlinger, og værket er en guldgrube af fortællinger, der trækker på hele den græsk/romerske mytologi og rummer både idyl og gru, kærlighed og krig. Værket var så godt som færdigt, da kejser Augustus forviste Ovid fra Rom, og overlevede trods magthaverens forsøg på at undertrykke kendskabet til det. I denne bog præsenterer Bodil Due Ovid, hans hovedværk, sprog og betydning for eftertiden. Bogen er således både en introduktion til Ovid og en genvej til nogle af de vigtigste passager fra hans Metamorfoser, der gengives i Otto Steen Dues oversættelse fra 2005. Bodil Due (f. 1942), klassisk filolog, dr.phil. 1979 på afhandling om Xenofons værk om Kyros d. Ældre. Dekan for Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet 1999-2011, formand for bestyrelsen for Det danske Institut i Athen 2004-2020. Under medvirken af: Chr. Gorm Tortzen (f. 1951), lektor emeritus i græsk, latin og oldtidskundskab ved Helsingør Gymnasium og Københavns Universitet. Formand for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2011-2021.
I Organe Remain gendigter Jonas Rolsted Koranens fortællinger om Jesus og fantaserer videre. Organe Remain er blevet til på en rejse gennem Libanon med Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente og Koranen i tasken. Disse tre bøger viste sig at tilbyde forskellige vinduer ind til mange af de samme personer og ud af rejsen voksede Organe Remain. Bogens første del består af legender med afsæt i Koranen og Det Arabiske Barndomsevangelium, fortællinger om Jesus som barn og som ung mand. Jonas Rolsted, født 1980. Nomineret til Montanas Litteraturpris for Flex Death i 2012 og for Abandon Green Language i 2015.
Noveller, digte og essays af 10 unge, grønlandske forfatterspirer – om identitet, ulykkelig kærlighed, vold, hundeslædekørsel og meget mere. Skrivekonkurrencen Allatta! har for tredje gang lokket nye talenter frem på det grønlandske, litterære landkort. Denne gang med temaet rummelighed, som fortolkes bredt af konkurrencens 10 vindere.Antologien er illustreret af billedkunstelever fra Nordiska Folkhögskolan i Kungälv, Sverige.
Af blod og blæk er en samling af tanker fra et splittet sind, onde som gode, triste som lykkelige. Det er et åbent vindue ind i sindet på en forvirret ung mand, der prøver at leve sit liv. Men ramt af mentale kvaler, hårde tider og kærlighedens evige turbulens samles der så mange selvmodsigende indtryk, som han kun kan formulere i poetiske vendinger.Om det er tabet af den store kærlighed eller konflikten af individet. Hvordan denne verden kan virke så ond og grusom i det ene øjeblik, men i det næste smuk som solens sidste stråler på himmelhvælvingen. For hvert ord, hvert digt, bringer ham tættere på forståelse af livets vej. Ikke just en nem sti at gå, ej heller en, han kender til ende endnu. Men her er han startet.For dette er den unge mands sind på skrift. Et værk skabt af blod og blæk.
Jeg har opnået det jeg troede var umuligt da jeg var barn.Det har kostet mig utroligt meget mentalt men det var rejsen værd.Mine digte er en måde at få et indblik i mit sind, mine følelser og synsvinkler.Jeg ønsker at give læseren noget der er svært at få i den verden vi lever i, noget ægte.Jeg er vokset op i et ghetto område i Holbæk på Sjælland.Min opvækst i bjergmarken introducerede mig hurtigt til det miljø der formede min ungdom.Jeg blev en del af et fællesskab med dengang ligesindede og rastløse drenge og vi levede et hurtigt liv.Midt i alt dette har jeg haft et latent behov for at udtrykke mig selv kreativt.Mine digte har ingen titler, da jeg vil give læseren mulighed for at fortolke hver strofe efter eget hjerte.
Ubuden gæst og andre digte fra kvisten er en samling blandede digte, der omhandler kærlighed, angst, smerte, natur, sorg, lykke, og hvad der ellers hører med til at leve livet.Mit håb er at læseren vil kunne kende sig selv i mine digte, og at de eventuelt vil få sat nogle tanker i gang, og de må meget gerne give et lille smil på læben indimellem.
en ro ogen tomhed der fyldersig selvet ordpå en sideet langsomtfarvel
13 salmer der drejer sig om temaet natur og klima og tilføjer handling. For én ting er at læse og synge om natur og klima - en anden ting er at handle på erkendelsen af sammenhængen menneske - natur - klima. Men der kan nu sagtens være en sammenhæng mellem kunst og handling. Kunsten - salmerne - kan gå til hjertet og skabe et dybt engagement som er vejen til handling. Salmerne vil synge om mennesket i dets vigtigste relationer - dermed også til medmennesket og til det største - til Gud.Til 11 af salmerne findes der bagest i bogen melodier af Torsten Borbye Nielsen, Kristian La Cour og Merete Bandak.Illustrationerne er af Nysteds dygtige billedkunstner Anita Goblin Rasmussen
Installation i glimt er sammensat af digte, der indbyder til refleksion over livets processer med udvikling og fravalg. Digtene har udgangspunkt i noget kendt, der kan være læserens ståsted. Det kan være nødvendigt at give slip og at tænke anderledes, når der er fokus på klimaforhold, børns og unges trivsel og det, som vi ikke kan kontrollere. Hvad giver mening? Og hvordan oplever du sammenhæng i din tilværelse? Det kræver mod at finde livets og lysets vej.
12 salmer, en til hver måned i kalenderåret. Vi forbinder alle noget med hver måned, her er et bud på månedernes særlige karaktertræk. Desuden melodier til fire af salmerne af Tinebeth Hartkopf, Løgumkloster
Prosadigtsamlingen Livet set igennem en pistolmunding er halv fortælling, halvt digt. Mareridt og melodi strides om fortællerens modvilje. Samlingen af prosadigte forsøger at indfange og skildre den moderne verden i spændingsfeltet mellem rædsel og håb. Den rækker ud efter overlevelsesstrategier i 2022, som man spejder efter nattens blåhvide pigmenter. I lyset fra kampzonens knitrende bål skildres nationens tilstand med plagede sjæle. Den maler beskadigede fortider, hvor kampen til tider rækker ud efter dødens frikvarter. Den forsøger at tøjle ondskaben og afsøger sanselighedens befrielse hele vejen over kunst og virkelighed. Disse blandt mange på samme tid eviggyldige og moderne konflikter undersøges i en billedrig form. Ord vælter gravstene, og himle trækkes ned på jorden i denne på samme tid forfinede og bistre samling af stemningsmættede prosadigte.
Smalle steder er de mest private digte, jeg har skrevet. De er til min kærlighed, til Anja. De enkelte linjer søger hende. Det er helt klart. Så samlingen er indforstået, ja, men jeg har bestræbt mig på et universelt udtryk. Mine døgn med Anja er aldrig kedelige, og det forsøger jeg at spejle i poesien her, for jeg forstår ofte min glæde på den måde. Digtene er personlige. Det skal digte altid være, men jeg håber, at de folder sig ud til en større sammenhæng. Den forelskede sætning er et basalt udtryk for et lys. Den bevægelse, der ikke kender til smalle steder, og samtidig er der næppe noget så eksotisk, så fundamentalt erotisk, som smalle steder. Dem vil jeg da gerne skrive om. Kærlighedens kerneenergi. Hende vil jeg gerne skrive om.
Ud over afgrunden med åbne øjne er en digtsamling om kærlighed, teknologifrygt og ensomhed i en digitaliseret verden.Mennesket er et finurligt dyr.Det eneste dyr, der kender til sin egen død og alligevel lever videre.Ud over afgrunden med åbne øjne handler om de aspekter af livet, hvor vi står på kanten af afgrunden og bliver ved med at marchere, fuldt bevidste om følgerne. Digtene handler om de smukke, men til tider også forfærdelige konsekvenser ved dette menneskelige træk og fungerer samtidig som en skarp kommentar til teknologiens bagsider.Uanset om afgrunden er digitaliseringen af menneskelige relationer, klimakrisen, romantiske eventyr eller det, vi kan blive, hvis vi overkommer vores globale problemer, marcherer vi videre.Spørgsmålet er hvorfor?I selvtilbedelsens tidsalder er mennesket sovset ind i feedback-algoritmer, løfter om fremtiden og eksistentielle trusler. J.M. Solstorm tager læseren hele vejen fra drømmekøkkenet til slaverne i diamantminen, fra universets ophør til fordums kys og kærestesorg.Digtene behandler den menneskelige nutid og fremtid dystopisk, de stiller store spørgsmål og maler billeder der fungerer som aggregat mellem galaktiske tragedier og hverdagens banaliteter, hvor håbet for mennesket synges som et omkvæd.Poesien bruges som prisme, hvorigennem vi kan kigge på os selv, i en verden der forandrer sig med eksponentiel hast.Det er forfatterens opfattelse at digteren har rollen som mennesket i flokken der stiller sig udenfor, for at pege på fællesskabet og stille spørgsmål, der dog ikke nødvendigvis er formuleret som sådan. Solstorm ønsker at provokere læseren til at tage stilling i en verden af valg med globaliserede konsekvenser. Stilen er derfor tilgængelig, provokerende og direkte.Om forfatterJ.M. SolstormJeffrey McCammon Solstorm er født i 1986 og er opvokset i Herlev.Han har leget med ord, siden Halfdan Rasmussens ABC blev læst som godnathistorier i børneværelset, senere som sangskriver og nu som digter.Det lå ikke nødvendigvis i kortene, at Jeffrey skulle udgive poesi, da han i 9. klasse droppede ud af folkeskolen for at blive musiker. For den, dengang, 15-årige dreng, var poesien noget esoterisk, der blev brugt til analyse i skolen, hvilket gav ham stor antipati for klassisk digtning. Derfor har han i dag et udtalt ønske om at præsentere en poesi, der er tilgængelig og anti-elitær.UD OVER AFGRUNDEN MED ÅBNE ØJNE er hans debut.E-bogen er lavet i fixed format
Digte om naturen for børn er for børn mellem 5 og 10 år og kan både læses hjemme og i institutioner og skole. Vi lever i en tid med mange kriser i og omkring naturen, men der er ved at bryde et nyt natursyn frem. Med disse digte har jeg givet næring til dette natursyn, og jeg sår små frø, der handler om, at naturen er vigtig for os, og at vi skal passe godt på den.Digtene er enkle: små situationer, der sanses, og de er skrevet, så både forældre, pædagoger og lærere kan tale videre om naturen med børnene. Bogen kan også bruges som inspiration til små enkle aktiviteter: studere en mariehøne, gå en tur og samle efterårsblade, tænde et bål osv. Bogen kan bruges til alle former for naturlæring.
Flere frekvenser er digte fra en dagbog skrevet i årene 2016 og 2017. Inspirationskilderne er mange: især fotos, billeder og malerier, men inspirationen kommer også fra omgivelserne: natur og mennesker. En tredje inspirationskilde er det auditive: musik, lyrik, sang og fortælling. At genopdage lyd, ord og billeder i en ny version og i flere frekvenser. At være åben for de ”tankefugle”, som spontant dukker op som noget, der bliver født et sted imellem det bevidste og det ubevidste. Almenmenneskelige erfaringer, som skal fastholdes, undersøges, beskrives, forstås og fortolkes. At digte er som at række ud efter det, der ikke umiddelbart er ord for, at gå ind i et poesiens rum, hvor der søges ord for de tanker, følelser og sansninger, der er svære at beskrive, at give noget uforklarligt navn. At beskrive nuets øjeblikke, det gemte og det glemte, ikke mindst glæden, som er den nødvendige drivkraft i et menneskeliv. Uddrag af bogen Bevægelighed Solenes rose, du taler for mit hjerte månen er mit spejl Sandhedsnuancer, det ukendte spejlbillede noget lagt øde Drømte jeg var blind, tør ikke se i spejletfor fremmedartet At få øje på den rosenrøde himmels poesiranker Angsten opløses, rosenhaverne blomstrer mørkets tid ophørt Om forfatteren Birthe Skytte (f. 1945 i Silkeborg) opvokset nær Himmelbjerget, realeksamen, højskoleophold Lollands Højskole. Uddannet hospitalslaborant Aarhus Kommunehospital (1969). Arbejdede som laborant ved Statshospitalet Risskov. HF 1973. Cand.phil. i musik Aarhus Universitet (1982). Organistuddannelse Vestervig Kirkemusikskole. Organist og korleder siden 1991. Udgav 2020 digtsamlingen Som solen i midten.
Anna Anchers glans er en poetisk hyldest til Anna Ancher og hendes kunst. Hvert af samlingens digte rummer en beskrivelse af et konkret kunstværk, og i mødet mellem maleri og digtning taler maler og forfatter sammen på tværs af tiden.Uddrag af bogen Selvportræt Hun er smuk som sin malerkunst Og sårbarheden i hendes øjne er som Hendes kunsts væren Og munden er rød som sommerens skær Og kjolen er sort som natten Og hun skuer ud som 1001 nats fortællingSå lad mig skrive hendes væsen fremLad Anna gribe vores nutid Da hun er mesteren I alle tider Om forfatteren Nete Krøll Eriksen debuterede i antologien Fragmenter i 2010. Siden har hun udgivet en række romaner, digtsamlinger og krimier.
A Study in the Ephemeral is a poetry collection written in-between worlds, emotions, thoughts. The poems were written at night, at day and in-between joy, love and despair. They are the ephemeral in nature, the changing echo of it all, fleeting and passing quickly - yet returning. It is a search for the existential value in human life and love.Stories carry powerful meanings, they are how generations leave behind condensed meanings of a life lived and experienced. They have the power to move us or remind us of how the future often repeats the past.From stories we learn to see ourselves from what is reflected back at us. It is not always the words, but what we feel reading the words, what they remind us of in that moment.Art like poetry is about distilling the nature of life down to its essence. Allowing us to enter other worlds or reflect back on ourselves from a place beyond us. In freeing these constraints we can truly perceive.Journey down the ephemeral, sit by the fire, open a glass of wine . This book will feel like a long lost relatable friend on a journey just begun.
Syrenernes palads er en digtsamling, der symboliserer en lang jagt efter sandhed, både i de sene aftener og de tidlige morgentimer. Digtene er resultatet af et åndedræt levet og et liv erfareret. Livet er alsidigt, skønt et øjeblik – dødeligt det næste. Vi må alle huske på, hvorfor vi bliver ved med at eksistere og komme til overensstemmelse med det, som det vil sige at være menneskelig. Digtene takler en lang række emner fra kærlighed til politik. De forholder sig til samfundskritiske emner, men også til det håbefulde og kærlige omkring os, hvad det vil sige at elske, kønsidealer og at gro op. Digte er et kort spejl ind i en anden sindsstemning eller realitet. De tillader os for en kort stund, at sætte os i et andet sted, en anden sindsstemning og derved at betragte os selv og komme til andre indsigter end ellers. Bogen indeholder mange billeder af natur, for at give dig nogle små detaljer, at betragte som du perspektiverer over det du læser, og for at du forhåbentlig også nyder at betragte alle de små detaljer og glæder vi normalt mister synet af i en travl hverdag. Så tag en kop kaffe, åben vinduet og tag benene op.
Digtene handler om mit møde med den danske natur, kultur, historie og åndsliv. Dette møde er inspirerende, berigende og afgørende for den måde, jeg kommer til at opfatte verden på. Mødet danner mig som menneske og person. Det er en kultur og et åndsliv, jeg føler mig hjemme i og nyder frugterne af, hvilket udtrykkes gennem digtene. Digtene er øjeblikkene, inspirationen og følelserne, der gennem et levet liv er udtrykt. Det er også fordybelsen i nordisk mytologi, historien, shamanen og vølvens verden, en måske glemt dannerhistorie. Gennem digtene prøver jeg at beskrive kristen mytologi, åndslivet og det at være. Det er en rejse igennem livet, digtene er holdepunkterne. De handler om at eksistere og være en plet i universet. Gennem digtene føler jeg, at jeg er til, og får sat ord på det at være. De fortæller om livets gåder og mystik, som er den røde tråd i samlingen. De handler om livet, der starter, leves, slutter og starter forfra igen. Og det leves af store og små, mennesker, dyr og planter. Uddrag af bogen Ved vejen af Herman Bang, ved vejen et sted i staden, stå og kigge på det som passerer Busser, biler og mange cykler, de kører alle forbi vejen. Vejen er brolagt, vejarbejde og lyskryds, cykelstier til begge sider En rist der samler vand, lyden af noget der hældes. Biler kører i vandpytter, plasker på de forbigående, og ved vejen er der et stoppested. Tiden flyver i form af en cyklist, der råber til en mor med et barn i hånden En hjemløs sælger avis og leder efter en morgenbajer. Livet leves på vejen, starter på vejen og slutter på vejen. Hvordan vil det være hvis der ikke var en vej og alt stod stille. Om forfatteren Abbas Rafaqat er født i Pakistan og vokset op i den danske provins i Nordsjælland, Frederiksværk. Blev student fra Frederiksværk Gymnasium i 1992 og har derefter læst økonomi, pædagogik og mellemøststudier på universitetet. Har de sidste 18 år arbejdet som lærer i matematik, historie og samfundsfag. Har været oplægsholder i religion, historie og filosofi. Med en evig interesse for nordisk mytologi og dansk litteratur.
Fastfrosset stille uden bevægelse lyden af ham får hende til at forsvinde griber ud i mørket med lukkede øjne i paralleller til den verden hun ikke kan være i … En bog om seksuelle overgreb, fortalt igennem flashbacks og erindringer. Om den massive fortrængning, der brister, og at måtte gennemleve overgrebene igen, på vejen og i kampen mod mere frihed i både krop og sind. Digte om smerte og overgreb, men også om vilje og håb og om at overleve en barndom med seksuelle overgreb. Uddrag af bogen Ingen holdt hende i deres arme når hun var bange skreg lydløse skrigi smerte mens hun holdt om sin ødelagte kropforsøgte at flygte fra den ingen trøstede hende når hun troede hun skulle forsvinde blive til ingenting holde op med at eksistere ingen fortalte hende at hun ville overleve at det ville holde op igen ingen trak hende ind når hun igen var på vej ud i afgrundennår han drev hende ud på kanten af livet Ingen lappede min fortabte krop sammen Ingen Ingen Ingen Om forfatteren Katrine Vissing har skrevet digte i mange år, med lange pauser indimellem. Hun begyndte at skrive igen for tre år siden efter at være blevet bevidst om de seksuelle overgreb. At udgive denne bog er en stemme ud i verden og et opgør med den hemmelighed, hun har båret rundt på det meste af sit liv.
Bogen er en collage af digte, korte og længere tekster, der spænder fra det banale, hverdagslige til voldsomme begivenheder. Den giver et signalement af det moderne menneskes tilværelse, der er præget af usikkerhed, tvivl og til dels ensomhed.Uddrag af bogen Da asken kom fra krematoriet, var det blevet juni. Vi mødtes ved Furesøen en dag, hvor solen kun tittede glimtvis frem mellem regntunge skyer. En veninde, som er keramiker, havde fremstillet ubrændte porcelænsæg med lidt af Svimses aske i hver. Alle os i familien fik et æg hver, som vi tegnede og skrev på. Derefter roede vi ud på Furesøen i fire store robåde. Et godt stykke ude på søen lagde vi vores æg i vandet. Bedstefar har kun et øje og svært ved at sigte. Hans æg røg over i en af bådene, og asken måtte skrabes op af den våde, ru bund. Om forfatteren Camilla Guldager Troelsø er født i 1973 og opvokset i en lille by syd for Aalborg. Bosat i København siden 1992. Hun er lærer, billedkunstner og forfatter. Inspirationen finder hun i den poesi, der findes i det skæve, det svære og det helt almindelige i hverdagen.
Bogen er en kunstneriskfabuleren over det folkekære digt af Jeppe Aakjær – 27 tegninger med enunderspillet dramatik med udgangspunkt i tekstsekvenser fra digtet. Digtet kanman nærmest betegne som en sokkelsten i dansk lyrik og som en voldsommanifestation af arbejdets hårde vilkår.Denne kunstbog er skabt i et samarbejde mellem Arnt Uhre, Jørgen Strunge og Johs.Nørregaard Frandsen.
Dette er en debut digtsamling af personlig karakter. I den beskrives universelle temaer som forelskelse og ensomhed, men også samfundsorienterede digte optræder.Digtsamlingen er kronologisk opbygget. hvilket betyder at det første digt der optræder er det første skrevet, og det sidste der optræder er det seneste.Stilen er drømmende og præget af stærke symboler. Digtene er originale, og rimene flyder, i takt med at korte og præcise linjer byder op til eftertænksomhed.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.