Bøger om Diskrimination

Få hele historien, som ligger til grund for filmen Hidden Figures. Den fantastiske historie om de afroamerikanske kvinder der hjalp USA til at vinde rumkapløbet lige fra starten af 1940erne USA til den spekteakulære månelanding i 1969. Dette er den utrolige – og sande – historie om fire matematikere hos NASA, der muliggjorde de amerikanske fremskridt i rumkapløbet mod Sovjetunionen. Dorothy Vaughan, Mary Jackson, Katherine Johnson og Christine Darden var ansat som såkaldte “menneskelige computere” og udførte avancerede matematiske udregninger kun ved hjælp af regnestok, papir og pen, i en tid hvor man endnu ikke havde computere. I Hidden Figures følger vi dem gennem tre årtier 1940erne til 1960erne, hvor de ikke kun ændrede deres egne liv, men også USA’s fremtid – kun ved hjælp af deres intellekt. "God og spændende.Gemt og glemt kvindehistorie"- 5 hjerter- Femina

Tre kvinder fra tre kontinenter. Kvinder, hvis veje aldrig krydses, og alligevel flettes deres liv på forunderlig vis sammen. Smita i Indien er kasteløs og sætter alt ind på, at datteren kommer i skole og får et bedre liv. Giulia på Sicilien arbejder i familiens parykfirma, og det går op for hende, at firmaet mangler hår til forarbejdning og er ved at gå fallit. Sarah bor i Montreal, alene med tre børn. Hun har et godt job og er tæt på forfremmelse, da hun erfarer, at hun har brystkræft. Det ændrer hendes liv og karriere. De tre kvinder befinder sig i deres livs krise, men selv om de har alle odds mod sig, tager de kampen op. Fletningen er livsbekræftende læsning om kvinder, der har styrke til at ændre deres livsvilkår..

Klog og sjov graphic novel om et lykkeligt arrangeret ægteskab baseret på Hudas egne erfaringer. En kærlighedshistorie, der belyser hvordan det er for en ung muslimsk kvinde at finde en passende ægtemand i dag.Huda er lige fyldt 25, og om få måneder kommer hun til at møde sin kommende mand. Hun har ellers givet op på nogensinde at finde en mand, som både hun og hendes forældre kan lide, og som også kan lide hende. Som muslim er der nemlig mange regler for interaktion mellem køn, hvilket kan gøre det pænt svært at møde den eneste ene selv: Ikke flirte, undgå kropskontakt, vær aldrig alene med en mand, ikke date. I praksis betyder dette, at både mødre, tanter, fædre, naboer, familievenner og sheiker inddrages og deltager i hele processen.Med afsæt i sin egen historie gør Huda Fahmy op med udbredte misforståelser og forudindtagede holdninger omkring arrangerede ægteskaber — for hey, ligner en muslimsk kærlighedshistorie ikke i høj grad noget fra en Jane Austen roman?Huda Fahmy er vokset op i Dearborn, Michigan og har elsket tegneserier, lige siden hun var barn. Hun studerede engelsk på University of Michigan og arbejdede efterfølgende som engelsklærer i otte år, før hun begyndte at skrive om sine oplevelser som en synligt muslimsk kvinde i USA. Det var hendes storesøster, der opfordrede Huda til at gøre historierne til tegneserier, hvilket hun gjorde med stor succes – hendes tekster og illustrationer ligger på Instagram, Twitter og Facebook på hendes profil @yesimhotinthis.

Humoristisk og hjertevarm graphic novel om teenageliv, identitetskrise og kampen for at finde sig selv i et hav af hijabber.Huda og hendes familie er lige flyttet til en ny by. I sin gamle by vidste Huda præcis, hvem hun var: Hun var hende med hijabben. Men her bærer alle de andre også hijab, og Huda står pludselig midt i en kæmpe identitetskrise, for hvem er hun egentlig, når hijabben ikke længere adskiller hende fra flokken?Huda må i hvert fald konstatere, at hun hverken interesserer sig for mode eller sport – og hun er heller ikke den, der ved alt om religion, eller den, som alle fyrene kan lide. Så hvem er Huda F egentlig?HUDA F ER DU? er en vidunderlig, klog og ikke mindst sjov graphic novel. Det er en coming-of-age om en muslimsk pige, der som alle andre teenagere må forholde sig til livets store spørgsmål for at finde ud af, hvem hun selv er. Nogle gange må man finde ud af, hvem man ikke er, for at finde ud af hvem man er. Huda Fahmy er vokset op i Dearborn, Michigan og har elsket tegneserier, lige siden hun var barn. Hun studerede engelsk på University of Michigan og arbejdede efterfølgende som engelsklærer i otte år, før hun begyndte at skrive om sine oplevelser som en synligt muslimsk kvinde i USA. Det var hendes storesøster, der opfordrede Huda til at gøre historierne til tegneserier, hvilket hun gjorde med stor succes – hendes tekster og illustrationer ligger på Instagram, Twitter og Facebook på hendes profil @yesimhotinthis.

Lalitas familie er kasteløs. Hendes mor og far har aldrig gået i skole, og de må klare sig med arbejde, som ingen andre vil have. Lalitas mor, Smita, insisterer på, at Lalita skal i skole, men læreren behandler pigen dårligt. Smita bliver vred og beslutter at tage med datteren til en skole, som hun har hørt godt om. Det bliver en lang rejse. Undervejs besøger de Vishnus tempel og ofrer det eneste, de har: deres hår. Håret sendes til et parykværksted på Sicilien og ender hos en kvinde i Canada, som på grund af sygdom har brug for en paryk.

I denne bog undersøger otte forskere det indiske fænomen, der traditionelt har været kendt under betegnelsen “urørlighed”. Denne form for diskrimination bandt de lavest rangerede grupper i det indiske kastesystem til særlige jobs, og begrænsede deres sociale mobilitet.Formelt blev denne praksis afskaffet med den indiske forfatning. For at kompensere for den tilbageståenhed, der var skabt gennem århundreders urørlighedspraksis, indførtes en reservationspolitik for disse kaster med henblik på job og uddannelse. Disse tiltag forbedrede livsbetingelserne for målgruppen, men skabte samtidig spændinger i et samfund, hvor også andre grupper er økonomisk pressede. Også begrebet kaste blev bevaret som et kriterium, der i sig selv har betydning i konkurrencen om forbedrede vilkår. Dermed skabtes det moderne paradoks, at kasteprofilering er blevet et middel til at modvirke kastediskrimination.Fire kapitler, der alle bygger på feltarbejde gennemført sidst i 1990’erne, behandler disse nutidige forhold. Tre kapitler undersøger forhold før og i den sene del af kolonitiden, mens indledningen af Robert Deliège er en kritisk diskussion af den moderne dalit-bevægelses kombination af kasteretorik og konfrontationsstrategi.Mikael Aktor, lektor i religionshistorie på Syddansk Universitet.Robert Deliège, professor i socialantropologi ved ACLA Unité d’anthropologie culturelle et du langage, Université catholique de Louvain, Belgium.

Forfatterne til denne bog engagerer deres læsere sagligt og intellektuelt. Emnerne kategorisering, stereotypier og fordomme skelnes klart og i sammenhæng. Den tidligere opfattelse, at fordomme er uforanderlige og altid rummer et vist gran af sandhed, afvises, da den er en fordom om fordomme. Vi har alle - inklusive professionelle behandlere - vores fordomme og bliver i bogen konfronteret med dem ved hjælp af mange gode og illustrerende eksempler om etnicitet, køn, handicap osv. I bogen analyseres konsekvenserne af stereotypisering og fordomme, som de forekommer på et tidligt tidspunkt af indlæringsfasen. Hvad lærer vore børn i børne- og ungdomsbøgerne og disses illustrationer eller fra computerspil, film/tv, radio og aviser? Hvilken rolle spiller forældre, børnehaver og skoler, når det kommer til indlæring af fordomme? Fordomme og stereotyper er ofte fast cementeret i flere generationer, men kan efter forfatternes opfattelse ændres. "Lad os gøre det klart, at mennesket ikke er født med fordomme over for hverken mænd, kvinder, unge, gamle, maoister, skolelærere eller andre. Fordomme må mere ses som et indlæringsfænomen". I sidste kapitel er der måske hjælp at hente til overvejelser over, hvordan vi håndterer vores egne fordomme - og andres. Den svære håndtering af tolerancen står til doms. Bogen - med de mange eksempler, som mange læsere sikkert genkender - kan anvendes til videre studium. Den henvender sig til alle, der er engageret i de aktuelle samfundsforhold samt til undervisere, studerende og behandlere inden for psykologi, psykiatri og den sociale sektor.