Bøger om Dommedag

Hvad skal bekymrede forældre og kommunementorer svare unge, der har tilsluttet sig organisationer, der i islams navn udtrykker ekstreme synspunkter? Det kommer de to islamkendere Deniz Serinci og Ahmed Akkari med et bud på i denne bog. Hvis den unge person vil rejse til den islamiske stat, så henviser islamiske lærde til, at Koranen jo slet ikke nævner nogen stat, og 100 højtstående islamiske lærde argumenterede i 2014 imod at tilslutte sig organisationen IS’ selvbestaltede stat i Irak og Syrien. Hvis den unge person siger, at han har ret til at angribe ”de vantro”, fordi de håner islam, så henviser de islamiske lærde til, at man i henhold til et koranvers skal ignorere dem og overlade det til Gud at straffe dem på Dommedag. Ergo ingen jordisk straf. Hermed ikke være sagt, at alle andre tolkninger af religionen er forkerte. Men bogen viser andre, mere moderate tolkninger af islam. Uddrag af bogen Ude i verden argumenterer flere islamistiske grupper for, at kalifatet er det perfekte eksempel på et statsstyre, og at de vil tvinge folk til at underkaste sig dens lov. Men Dar al-Ifta, fatwa-komiteen i al-Azhar i Egypten, som er sunniislams traditionelle lærdomscenter, udtaler i en fatwa, at man ikke må tvangskonvertere folk til islam. Det bygger de på flere steder i Koranen: ”Der er ingen tvang i religionen” (al-Baqara, 2;256) og ”Sandheden kommer fra jeres Herre; De, som vil, må derfor tro, og de, som vil, må være vantro!’” (Sura al-Kahf, 18;29). Profeten Muhammed bliver flere steder i Koranen beskrevet som en advarer og budbringer. Om forfatterneDeniz Serinci er journalist og forfatter til flere bøger om Islamisk Stat, IS. Han har rejst i tidligere IS-områder i Syrien og Irak og talt med danske Syrienskrigere. Derudover har han arbejdet med antiradikalisering hos LIU (Leaders for Interreligious Understanding and Counter Extremism), et program, der er støttet af det danske udenrigsministerium. Ahmed Akkari er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. Han har tidligere fungeret som imam i Aarhus og blev kendt under Muhammedkrisen i 2006. Ahmed har taget kandidatfagrække i islamiske studier. Han har fortalt sin historie i bøgerne Min afsked med islamismen (2014) og Mod til at tvivle (2018).

Påsken 2018. Lagerarbejderen Thomas rejser fra København til Jerusalem for at bringe kisten hjem af sin storebror, Peter, der er blevet dræbt ved et terrorangreb i byens ultraortodokse kvarter, Mea Shearim. Peter arbejdede til sin død som psykolog på en klinik, der specialiserer sig i patienter med Jerusalemsyndromet; en psykose, der hvert år rammer mellem 30-40 af byens kristne besøgende. Da en tidligere agent fra den israelske efterretningstjeneste Shin Bet overbeviser Thomas om, at Peter ikke var et tilfældigt offer for terror, begynder de en efterforskning, der fører Thomas ind i det gamle Jerusalems labyrintiske gader og tilbage til sin egen religiøse fortid, indtil han til sidst står foran det højspændte centrum for tre religioners dedikerede tro og dommedagsforestillinger: Tempelbjerget. Er et nyt terrorangreb med enorme konsekvenser på vej til at ramme Jerusalem? Er Thomas i gang med at redde verden, eller er han blot det seneste offer for Jerusalemsyndromet? Uddrag af bogen Ilden var begyndt at spise grådigt løs af indboet i stuen, og røgudviklingen tog til for hvert sekund. Han satte sig på hug og så til, imens hoveddøren blev omspændt af flammer. Han løftede op i T-shirten, så den dækkede munden og næsen, og overvejede at tage flugten med det samme, men han kunne ikke. Ikke endnu. Der var to lukkede døre tilbage, han ikke havde tjekket. Døren under trappen var dog ikke længere en mulighed. Han kunne nå derhen, men næppe tilbage. Han hostede. Kun døren ved sin venstre side kunne han nå. Han lagde han sig ned på alle fire, tog i håndtaget, kravlede hen og puffede til. Et hurtigt kig ville være nok til at sikre den langsigtede samvittighed. Et enkelt kig og så ud. Røgen kravlede straks med ham ind i køkkenet, mens den første hånd, han satte foran sig, klæbede fast til gulvet. Han mærkede hende, før han så hende. Men da han først så hende, så han intet andet. Om forfatteren Michael Holm (f. 1979) er født og opvokset på Bornholm, men bor nu på Vesterbro. Jerusalemsyndromet er hans debutroman.

”Jeg prøver,” anstrengte han sig, spredte vingerne med et mægtigt smæld og lod dem begge tumle mod jorden som en meteor omsluttet af fjer. Farten slog gløder i dem, og pinslen, der var malet i hans ansigt, tog til. Vingerne flakkede, og Victoria kunne se, hvordan han kæmpede med at holde dem tæt sluttet om dem. ”Vi skal bare have mere fart.”Victoria Rhea ser skygger. Hun slår det hen som fantasi, og i værste fald en svulst i færd med at æde af hendes hjerne. Da hun støder på burgerflipperen Marius, opdager hun, at der er meget andet på spil end blot en konflikt mellem engle og dæmoner. Hun bliver langsomt lokket ind i en pseudovirkelighed og forført af ikke bare nysgerrigheden, men også af sine følelsers vold – både destruktive og kærlige.Gamle fjendskaber kommer til revurdering, da Djævlen er den eneste med adgang til Guds domæne, og når Gud har indvarslet Dommedag, hvem kan man så stole på at redde verden?

En samtidsteologisk undersøgelse og komparativ teologisk analyse af dommedagsforståelsen i islam og kristendom

Med denne sjette og afsluttende udgivelse i serien De Wille Drenge samles trådene i det omfattende univers af tidsrejser, naziguld og hævngerrige inka-indianere, der har udfoldet sig i de foregående fem bøger. Men først skal denne bogs hovedpersoner overleve en guerillatræningslejr i Peru og helt op til Nordnorge i en fjern fremtid, hvor også København ligger begravet under lava. Planeten Jordens eksistens hænger i en tynd tråd. Serien ’De Wille Drenge’ handler om en række 12-årige drenge, der ved hjælp af et skjult rum i en lejlighed tæt på Rundetårn kan rejse på kryds og tværs i tid og rum – fra urtiden til en fjern fremtid. Men drengene forfølges af en gruppe grådige mænd, som vil have fingre i naziskatte og inka-guld. N.B: Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge

En spritny bog om det selvcentrerede, storrygende og alligevel ret charmerende rumvæsen Skrumpen: For mange år siden kom Skrumpen fra Det ydre rum til Jorden og han har sat sig i hovedet, at Jorden er en grå og kedelig planet. Han kan ikke holde ud at være her. Verden skal være FARVET og STRIBET! Til at gøre det hårde arbejde har han gennem flere generationer udvalgt en fra slægten Gustavsen. Vi befinder os nu langt ude i fremtiden, efter Det store Meteornedslag, planeten Jorden er næsten tømt for mennesker og Skrumpen skal vælge mellem tvillingerne Flinke og Naa som den næste hjælper. Men måske viser det sig her i sidste bog om Skrumpen, at han og slægten Gustavsen hele tiden har været et redskab i Planetøjets plan om helt at fjerne Jorden fra verdensrummet.

"Gudernes tusmørke" er en fortælling om ragnarok frembragt i det 21. århundrede - hvor gamle myter og vølvers spådomme møder det moderne samfund, og hvor en ung kvinde ved navn Liv snart må kæmpe for alt, hun hidtil har kendt til...