Bøger om Donorbørn

Karla ønsker sig en far handler om Karla, der er 6 år, går i børnehave og bor med sin mor. Karla har ingen far, for hendes mor har fået hende ved hjælp af en sæddonor. Karla ved en masse om, hvordan det er gået til, at mor har kunne få hende uden en mand. Men hun ved ikke ret meget om at have en far. Karla er begyndt at lægge mærke til de andre børns familier, og hun tænker over, hvad en familie er? Og om man overhovedet kan være en familie, når man ikke har en hund? "Karla ønsker sig en far" er den tredje bog i serien om Karla og hendes mor, som er en familie uden en far.

Karla leger "mor og børn" - en bog om en ny familietype. Hvordan laver man børn, når mor ikke har fundet en far? Det ved Karla godt, også selvom hun kun er 4 år. Karla er blevet til ved hjælp af en sæddonor. Hendes mor har fortalt, hvordan sædcellen og ægget bliver til en baby. Hun ved også nogenlunde hvad en sæddonor er. Men hun ved ikke så meget om, hvordan det er at have en far. Karla leger "mor og børn" er en ælle-bælle-bolle-bog for en ny type familie, der er blevet til ved hjælp af en sæddonor. Og så handler bogen om at vokse op i en familie uden en far. Bogen kan læses selvstændigt eller som efterfølger til Hvor er Karlas far? Bogen henvender sig til børn i alderen 3-6 år.

Et spøgelsesskib ude af kontrol i Middelhavet styres af stormen direkte mod den lille badeby Palizzi Marina i Syditalien. En ung kvinde rejser til en flygtningelejr i Nordafrika, hvor hun skal arbejde for Læger uden Grænser. Hendes egentlige mål med rejsen er at finde sin donorfar, som hun har sporet dertil. Men hvem er han i virkeligheden? Rolando Benito efterforsker hos DUP en sag om en betjent, som mistænkes for at have stjålet fra den voldelige bande Black Swan under en ransagning. Betjentens seksårige søn kidnappes, og Benito bliver på grund af sin kones arbejde som frivillig i Dansk Flygtningehjælp viklet ind i sagen. En anden sag hos Østjyllands Politi får også hans opmærksomhed, da en drabsmand fra en af hans gamle, uopklarede sager tilsyneladende er vendt tilbage, en sag som Anne Larsen, journalist hos TV2 Østjylland, også er dybt involveret i. Det hele kulminerer med skæbnesvangre hændelser, der venter lige om hjørnet, og som kommer til at ramme dem alle.

I dette eventyr inviteres du ind i Eventyrskovens magiske uni - vers, hvor Benny Bjørn begiver sig ud på en spændende rejse i skoven for at finde det donordyr, der hjalp ham med at kom - me til verden. Undervejs møder han tre forskellige dyr i skoven, som hver giver ham tre værdifulde indsigter, han senere vil bru - ge til at forstå, hvad ægte kærlighed i virkeligheden er. Bogen henvender sig især til donorbørn, adoptivbørn og børn fra forskellige familiekonstellationer, herunder regnbuefamilier. Med dens budskab om den moderne families mangfoldighed, og kærlighedens styrke, vil den uden tvivl være til glæde og gavn for alle børn og voksne. Den fortæller om det paradoks, at det i dag er helt ’’almindeligt’’ at være opvokset under en ’’anderledes’’ fa - miliekonstellation, som disse børn kan spejle sig i. Bogen udforsker temaer som nysgerrighed, tolerance, (k)ærlig - hed, relationer og diversitet og er inspireret af forfatterens egen familiekonstellation, hvor både mor og far er kørestolsbrugere, og deres treårige søn er donorbarn.

Hovedpersonen bliver i sin ungdom klar over, at en periode med pjæk og tvangsanbringelse midt i skoleforløbet stadig fylder meget. Det tager mange år at finde frem til, hvad det egentlig handlede om dengang.

En sommeraften i 1977 skrev 28-årige Ninna Arbo historie. Uden at vide det. Som den angiveligt første kvinde i verden inseminerede hun sig selv - på en bænk bag Helligåndskirken i København. I årevis havde hun i en ydmygende tiggergang søgt en donor, men nu havde hun endelig mødt en ukendt mand, der gav hende den livgivende sæd. I de følgende årtier hjalp hun en lang række kvinder til at blive mødre uden fædre. De anonyme donorer var mænd, hun havde tillid til; de var de diskrete pionerer for nutidens fertilitetsklinikker. 'Mod sædvane' fortæller deres smukke og grumme historier om at skabe liv. Historier, fyldt med dilemmaer for Arbo, donorerne og mødrene. Historier, der stikker hånden ned i hvepsereden i den aktuelle debat om, hvornår og hvordan vi har ret til skabe liv. Om hvad tidsånden anser som etisk, retsligt, politisk og sundhedsmæssigt godt eller skidt. 'Mod sædvane' sætter pionerhistorierne i perspektiv fra de tider, hvor det kostede dødsstraf eller vanære for dem, der fik eller skaffede sig af med børn uden for ægteskab, til nutidens fri abort og individuelle ønsker om at skabe liv, når som helst vi ønsker.

”Det bliver bare mit livs bedste sommerferie,” siger Krusemynte. Det giver et lille stik i maven. Jeg ved ikke hvorfor. Hver dag må gerne være hendes livs bedste. Men en hel måned uden mig. Hvordan kan hun glæde sig så meget til det? ”Men jeg kommer selvfølgelig til at savne jer begge to helt vildt,” siger hun og blinker til mig. ”Jeg får ikke tid til at savne jer en skid,” udbryder Viktor. ”Jeg får alt for travlt med at skyde med harpun nede på bunden af havet.” Lalandia! tænker jeg. Det kan også noget. Især når man er i det helt rigtige selskab ... Sjette klasse er slut for altid. Krusemynte og Viktor er væk det meste af ferien, men så har Hjalte heldigvis gode planer med Alex og den nye familie. Eller har han? Pludselig er ferien fyldt med Selina og ting, der går galt. Selv Mulle har ændret sig ... Dette er den tredje bog i serien om Hjalte Donut.

Alex er min ... ja, min biologiske far. Han ringede på døren for et par måneder siden. Først sagde mor, at han var min onkel. Det blev lidt indviklet. Man kan godt sige, at det er lidt sent at møde sin far for første gang, når man er 12. Men alle pigerne i donorgruppen synes, jeg er heldig ... Det er ikke helt nemt at være Hjalte. Mulle fra donorgruppen vil igen have Hjalte til at hjælpe sig, og endnu engang handler det om kys og kærester. Hjalte får tilbud om at være spilfigur, men han synes, han ligner en syg bæver på Veras tegninger. Mor kritiserer Alex og har svært ved at dele Hjalte med ham. Og så er der det med Krusemynte. Er hun og Hjalte bare bedste venner, eller er de blevet noget andet ...? Dette er den anden bog i serien om Hjalte Donut.

”Hvorfor skal duoverhovedet kysse med en hel masse?” Jeg kan mærke, at jegbliver helt rød i hovedet, da jeg selv siger kysse.”Jeg prøver nogle forskellige, og så ser jeg, hvem jeg vil gå efter,”siger Mulle.”Gå efter?””Ja, hvem jeg vil kysse igen.””Men du skal ikke gå efter mig.””Nej, nej. Du er jo en slags bror. Jeg tænkte bare på dig, fordi du harpæne læber.””Har jeg det?” Nu sænker jeg stemmen endnu mere. ”Pæne læber?” Jeg kører hånden over min mund, uden at tænke over det. Tværer ligesomnoget mad væk, som ikke er der. Hjalte har ingen far.I hvert fald ikke en han nogensinde kommer til at kende.Sådan er det bare at være donorbarn. Men så har Hjalte heldigvis mor ogdonorgruppen og sine gode venner, Mulle, Krusemynte og Viktor. Det er næstenogså som en familie.Godt nok stresser det Hjalte vildt, at Mulle fradonorgruppen vil kysse med ham og fire andre, inden hun fylder 13. Og hvad er det med den ukendte onkel, som pludselig ringerpå døren? Og Hjaltes mor, der får travlt med at hyre en rollemodel tilHjalte?