Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fem kvinder med sammenlagt 55 års erfaring i at have egne både i Middelhavet videregiver erfaringer og gode oplevelser til dig, der drømmer om at skulle sejle sydpå. Bogen er ikke endnu en rejsebeskrivelse, ikke en instruktion med tekniske specifikationer, ej heller en logbog eller en opskrift på, hvordan du planlægger en Middelhavssejlads fra A-Z. Det er en bog om følelser og stemninger, om praktiske råd og om at udleve sine drømme. Sejlerkvinder i Middelhavet er skrevet af kvinder til kvinder, der sejler og går med drømmen om at komme af sted på langfart. Men alle, der måtte drømme om at udleve en passion, kan få inspiration og måske finde overblikket og modet til at realisere netop deres drøm. Rådet er: Her er alt at vinde – jo tidligere, jo bedre – tag af sted, inden det er for sent! Uddrag af bogen Citater fra bogen: ”At vågne, fordi en solstråle på en lidt anmassende facon finder vej gennem skylightet og forsøger at gøre mig opmærksom på, at det er morgen, er en god start på dagen.” Hanne”Det viste sig, at jollesejladsen var blevet afløst af dans, som havde udviklet sig til en stor lidenskab. Og den blev udøvet under vores sejlads. Kan I forestille jer en dansende mand på fordæk?” Lis”Jeg ved ikke, om det ligger i sejlerblodet, at man hjælper hinanden, men én ting ved jeg, at det gør man.” Lena ”En gammel båd kræver konstant vedligeholdelse. Tingene går i stykker eller skal udskiftes. Alt har sin levetid og holder ikke evigt. Ikke uden grund betyder BOAT ”Bring Out Another Thousand”!” Vibeke”Pedro serverer nu to velsmagende frappé samt søde kiks. Alle smiler glædestrålende, hver gang vi smager på kaffen eller kiksen. Snakken går lystigt imellem os, selvom det er lidt svært at forstå, hvad vi snakker om!” Vitter
De Emotionelle Love tager dig på en opdagelsesrejse ind i din emotionelle intelligens og lærer dig 4-trins-metoden til at omprogrammere både dine tanker, dine følelser og din adfærd. I en tid, hvor det er uhyre populært at søge selvindsigt, personlig udvikling, adfærdsprogrammering, mental træning og finde nøglen til at manifestere, er der i langt de fleste tilfælde en overordnet hemmelighed, som overses både af det enkelte individ, men bestemt også af virksomheder og visse grene af videnskaben. Opdag, hvordan De Emotionelle Love er grundlæggende for enhver transformation både i dit private liv såvel som dit professionelle virke. Din adfærd er styret af dine følelser. Dine tanker er styret af dine følelser, din evne til at skabe succes, indgå i sunde kærlighedsrelationer og turde gå efter dine inderste drømme er styret af dine følelser, som alle er underlagt De Emotionelle Love. Bogen igennem lærer du hemmeligheden bag De Emotionelle Love og optræningen af emotionelle supertilstande, så du i stedet for at være stagneret, føle dig trist og ikke føle, du er god nok, bliver i stand til at mærke glæde, have et flow af motivation, inspiration, handlekraft og kærlighed. Uddrag af bogen Til dig, der læser denne bog: Du tænker måske, at det er tilfældigt, at lige netop denne bog har fundet plads i din bevidsthed. Eller rettere sagt, at den har pirret din nysgerrighed nok til, at du har stødt på titlen, set omslaget eller måske fået den af én, du kender. Men hvad nu, hvis det ikke var tilfældigt? Hvad nu, hvis det var en visdom inden i dig, som skabte muligheden? Hvad nu, hvis jeg sagde, at du besidder en kæmpe kraft – evner, du ikke anede, du havde, og at de evner hele tiden, arbejder med dig, for dig, også selvom du ikke ser eller bemærker det. Så er der måske en grund til, at du læser denne bog lige præcis der, hvor du er i dit liv lige nu. Om forfatteren Psykoterapeut og serieiværksætter Nichlas Farup er manden bag virksomheden Emographics og De Emotionelle Love, og i denne bog giver han dig både teorien og praktikken til at få indsigt i lige præcis den hemmelighed, der giver dig adgang til dit fulde potentiale.
Eventyret om den lille danske motorsejler Blue Dane blev fulgt at mange mennesker på de sociale medier, men nu kan man læne sig tilbage og læse om drømmen, friheden og de store oceaner i bogform. Mange mennesker har et ønske om at miste fodfæstet for en stund, forlade hverdagen og trygheden i Danmark og begive sig på ukendt territorie. Bogen er krydret med skønne billeder og livlige beretninger i dagbogsform, der skaber nærvær og ægthed, og man er med som læser på sidelinjen, når Mirela og Mikael krydser Atlanterhavet, oplever udfordringer undervejs, og man bliver heller ikke snydt for en storm i Nordatlanten. Høje palmer, hvide sandstrande og mødet med skønne Caribien er de fantastiske gaver, man må pakke ud efter 18,5 døgns sejlads fra Kap Verde til Tobago. Sejlerlivet giver én følelsen af frihed og er med til at tegne et ægte eventyr. Uddrag af bogen Vi ligger nu i Pirates Bay på øen Tobago, ved byen Charlotteville. Vi er nået til Caribien i egen båd. Vores drøm er blevet til virkelighed. Min kaptajn fortjener stort ros for alle de gode beslutninger undervejs og for al den tålmodighed, han har vist. Også kæmpe ros til vores lille båd, der har vist sin styrke undervejs. Vi er så lettede og lykkelige over, at havguderne har været os nådige, og nu kan vi med god samvittighed iklæde os røde bukser som er langturssejlernes symbol på, at vi har krydset Atlanten i egen båd. Den første ting, vi gjorde, efter vi kastede ankeret, var at smide tøjet, kaste os i caribisk farvand og mærke saltvandets varme på vores trætte kroppe. Om forfatteren Mirela og Mikael Dokkedal har sejlet sammen i snart 20 år i en LM 32. Mirela er drømmeren og planlæggeren, mens Mikael er den sejlkyndige og altmuligmanden. De er stærkere sammen og gennemfører altid det, de sætter sig for. Turen til Caribien og tilbage igen er den hidtil længste – 11.200 sømil, eller en halv omgang Jorden rundt.
Vi har kun ét liv, og man lever kun én gang, og derfor er det vigtigt, at vi lever godt, og som vi gerne vil. Det er ikke altid lige let, og det kræver mod, sved og tårer at indfri, udleve og opfylde ens store ambitioner, mange forventninger, højeste ønsker og største drømme. Hvis du kan lide en god historie og et godt eventyr, er dette bogen for dig. Bogen her er en rejsebog med traditionelle og farverige rejseskildringer, men langtfra en rejsebog som alle andre. Ud over store oplevelser og spændende eventyr giver den et glimt af sjælen og et indblik i livet samt dets mange spørgsmål, udfordringer og opture såvel som nedture. Med lige dele humor, selvindsigt og skæve røverhistorier bevæger vi os Jorden rundt gennem alverdens lande og inspireres, guides og ledes mod nye horisonter og fjerne destinationer. At rejse er vitterligt at leve, men det er ikke altid lige eksotisk, glamourøst, uproblematisk eller ufarligt, til gengæld er det en god historie. The biggest adventure you can take, is to live the life of your dreams #YOLO Om forfatteren Sarah-Ann Hunt er halvt dansk, halvt engelsk, har besøgt Jordens 7 kontinenter og rejst i mere end 45 forskellige lande verden over. Hun har rejst på mange måder, både alene og i grupper, som frivillig og volontør, gast og sprogskoleelev, samt rejst privat og professionelt. Sarah har været rejseguide, vandreguide og researcher for danske og udenlandske rejsebureauer, heriblandt verdens største adventurefirma. Hun er uddannet juralog og mediedesigner samt yachtskipper, sejladsinstruktør og dykker. Tidligere har hun haft eget kunstfirma og har udstillet oliemalerier, akvareller, graffiti og tegneserier.
Der er stor interesse for drømmetydning, men det er ikke lige meget, hvordan man finder frem til meningen i en drøm.Rigtig drømmetydning søger at forbinde det daglige med drømmen, og omvendt at forbinde drømmen med dagligdagen. En drøm skal forstås i den rette sammenhæng.Det er en bevægelse fra begge sider, dag og nat, indtil det falder i hak med hinanden, og der opstår en forbindelse til det, som drømmen handler om.Efter dagen og drømmebillederne er forbundet, formuleres en visuel metafor, hvor man sætter ord på billederne, så det bliver til sprog. Metoden er udviklet af drømmeforskeren Montague Ullman.Drømme er et billedsprog, hvor vi udtrykker vore følelser. Følelserne afklares i drømmesituationer, hvor det bliver tydeligt. Drømmene kan bruges til at forstå sig selv dybere og få kontakt med, hvad man føler inderst inde.Om natten drømmer vi følelsen. Vi kan drømme om store bølger, der flyder ind og strømmer op omkring os. Det er overvældende, men det er følelsen, der overvælder os, ikke en bølge.Drømmen er et billede på noget, der er på den måde.
Denne bog er tilegnet mødre og fædre, som indimellem mister glæden, håbet og drømmene, fordi livet med de skønne, særlige børn fylder meget. Klap dig selv på skulderen er en åbenhjertig fortælling, som gennem forfatterens egen historie og 11 interviews lader læseren få et indblik i de inderste tanker og følelser, man har som forældre til et barn med særlige behov. Forfatterens håb er, at forældre, som læser bogen, vil få flere vinkler på, hvordan livet også kan håndteres som forældre til børn med særlige behov. Vinkler, som medfører håb, taknemmelighed og accept. Også selvom livet ikke blev, som man havde regnet med. Bogen bryder desuden med tabuer og giver en følelse af, at “du er ikke alene” og kan ses som en følgesvend i de udviklingstrin, du tager som forælder til et udfordret barn. Bogen bygger på tesen om, at uanset hvilken diagnose dit barn har, så er din rejse som mor eller far den samme ”Som bedsteforælder til et barn med særlige behov har Maria Ingemans bog været en helt igennem positiv læseoplevelse. Den er fuld af erfaringer, klogskab og varme, som alle, der er tæt på disse børn, kan bruge som inspiration, erkendelse og en mere indsigtsfuld adfærd.” Mads Christoffersen, kultursociolog & forfatter Uddrag af bogen De tanker, vi har om os selv, er med til at præge os til at være den, vi er. Jeg gik virkelig og slog mig selv oveni hovedet, da drengene var små. Jeg havde en konstant tanke, der lød: “Det er ikke godt nok.” Jeg var stålfast i min overbevisning om, at det jeg gjorde, var bare ikke godt nok. Jeg kunne gøre det bedre, eller nok mere, en anden kunne gøre det bedre end mig. Jeg var ikke god nok til at være mor, jeg kunne ikke gøre det bedste for mine drenge, selvom jeg kæmpede for det. Det var hårdt. At slå sig selv så meget oveni hovedet, stå med to drenge, som ikke passede ind i rammerne, tale med så mange psykologer, rådgivere og sagsbehandlere som vi konstant gjorde og samtidig føle, at de kunne se lige igennem mig, mens de tænkte “synd for de to drenge, at de skal trækkes med den mor. Hun er jo ikke god nok.” Om forfatteren Maria Ingeman (f. 1975) uddannet erhvervssproglig bachelor i engelsk og tysk (1999), NLP Practitioner (2013), NLP Master Practitioner (2016) og NLP Coach (2019). Arbejder i dag som projektkoordinator i et mediehus. Maria Ingeman har længe haft en drøm om at skrive den bog, som hun selv havde brug for, da hun stod som ung mor til et barn med særlige behov. En bog, der bekræftede hende i, at hun var god nok som mor, og at hun ikke var alene med sine frustrationer, sorger og bekymringer.
Jones er hovedpersonen i bogen, hvor mange drømme, livet på nakken og opnåelse af succes bliver fortalt. Drømme kan være et springbræt mellem fremtiden og fortiden. Hjernen er det højeste elementære succesfaktor. Når vi kan regulere dens stimuli til positive eller fremme tankerne til ro, vil vi have nemmere adgang til håndtering af ens eget liv. Med rutiner, som er proaktive for fremmelsen af succesindikatoren, vil rutiner og vaner være de fysiske skridt. Hjernen og tankerne er de psykiske skridt til opnåelse af succes. Når vi er bevidst omkring valg af handlinger, vil vi kunne være i stand til at styre tankerne og samarbejde med hjernens celler. Selvdisciplinen er altafgørende for succes. Når vi kan tilsidesætte vores egne behov for at have sindet i tanke til succes, vil succes være slutpunktet.Uddrag af bogen Fred i sindet kan reguleres som at have alt i tålmodig tilstand. Flyd som vandet og bring vanedannelsen til ensrettet bølgegang. Når alt er ensrettet, har vi alting i fineste orden og vi kan balancere os gennem hverdagen. Lad os indbringe sindet til at være retningen og inspirere tankerne til at flyde. Hvad er kriterierne for succesfaktoren, Vi kan også tage udgangspunkt i ens hjem. Ens hjem er ens personlighed. Når hjemmet er rodet til, er hjernen også rodet til. Ens hjem er et spejlbillede af, vores ideelle personlighed. Nutidens mennesker elsker planter og dens virkning for et godt og stilrent hjem. Om forfatteren Jonathan Myint er en ambitiøs, ung, businessminded person, der er skabt af vand og sand. En person, der tænker meget på sin familie, lever af at drømme og realisere drømmene til virkelighed. Skabt af naturen og vanskabt af havets turbulens.
Fra det ene øjeblik til det andet ændrer verden sig, da 32-årige Manja bliver ramt af to blodpropper i hjernen. Hvordan rejser man sig igen – både som individ, pårørende og familie? Vi blotter os fuldstændig – du får hele historien. Også de sider, vi ikke selv er stolte af. Vi fortæller om de fejl, vi begik. Fejl, der næsten kostede os vores ægteskab. Vi fortæller om de sejre, vi trods alt oplevede hver dag. Dem, der gav os håb og blev vores motivation og drivkraft. Det er en historie om, hvordan det føles at ”dumpe i spaghetti med kødsovs”, om kampen for retten til at arbejde igen og om at kræve sit liv tilbage. Også som pårørende. Et liv med håb og helt almindelige drømme. Et liv, hvor der bliver sat definitivt punktum for dødens ret til at kaste skygger på resten af livet. Uddrag af bogen Ungerne krammer farvel én efter én, og Kalle stikker sin søde lille barnearm op til mig med bamsen. ”Du må låne min bamse, mor!” Jeg er så rørt og prøver kun halvhjertet at få ham til at tage bamsen med hjem selv. Jeg vil af hele mit hjerte gerne sove med den bamse, og da Kalle har forklaret mig, at han jo alligevel sover inde ved far, så han har nogen at kramme, så tager jeg bamsen til mig. Den bamse følger mig resten af tiden på hospitalet. Den bliver min livline om natten, og den giver mig duft fra og forbindelse til hjem. En tanke stikker dog i mit hjerte. For første gang føler jeg, at jeg ikke kan overskue mine egne børn. Jeg forbereder mig på endnu en lang nat på hospitalet. Jeg føler mig så lille og langt fra voksen. I hvert fald ikke voksen nok til det her. Om forfatteren Ungdomskæresterne Manja Fie Molbæk (f. 1976) og Kim Nørgaard (f. 1977) blev gift i 2001 og har tre børn sammen. Manja er uddannet pædagog, og Kim er tømrer. Begge har dog brugt deres uddannelser som springbræt til nye eventyr. Et livslangt eventyr, som i dag har udviklet sig til parrets fælles projekt, Legehjul.
Digtsamlingen hvid venten er en perle af præcise og enkle erindringsglimt. Små tekstuniverser af dagsrester,fragmenter af drømme, om natur og små vidunderlige børn, der blinker som små stjerner i os livet igennem.Det er fint sammenstillede sanseregistreringer – spinkle og på én gang rå nedslag i livets skrøbeligheder.Livsdelt, blåt – en tilstand af en hvid og længselsfuld venten – som en altid tilstedeværende præmis.Associationsflyvende stemninger om væren, frihed, kærlighed – og så langt meget mere end det.
Når man er en lille, blå cykel som Sylvester, så skal man gennemgå mange prøvelser, før den helt store drøm måske kan gå i opfyldelse.
Leif ”den lykkeliges” ulykkelige kærlighed bind 2 starter i 1986 i tiden lige efter den trafikulykke, hvor Isabella er tæt på at omkomme, hvor hendes foster bliver dræbt, og lægerne – for at redde hendes liv – har måttet fjerne hendes livmoder. Isabella kaster sig herefter over interessante interesser for at få sig et liv: vandreture, efterrenæssancemusik og religion. Leif forsætter stort set i den samme gamle skure. Isabella vil gerne adoptere. Det vil Leif ikke. I maj 1993 træder en ny person ind i Isabellas liv. Det er Karin. Hun var passager i den bil, der forårsagede ulykken i 1986. Karin er gravid og nu enlig og tilbyder Isabella at blive ”venindemor” til sit barn. Efter en kort overvejelse tager Isabella imod tilbuddet, dropper Leif og flytter sammen med Karin på venindebasis: Dét – og hvordan det går – handler resten af historien om – plus endnu et trafikuheld i 1994. Uddrag af bogen Så brød Leif tavsheden: ”Du siger, du vil flytte, betyder det så, at det er slut? Jeg mener rigtig slut – permanent?” Hans stemme lød en anelse grådkvalt. ”Ja! – Det må vi nok se i øjnene,” svarede Isabella og lød meget overbevisende: ”Jeg tror, jeg må ud på en helt ny utraditionel ”vej” – måske bliver jeg ”kørt over” – Måske kommer jeg ud på ”dybt vand”, så dybt, at jeg ”drukner”, men jeg er nødt til at prøve. Det må briste eller bære!” ”Jamen hvad er det, du er på vej ud i?” Leif fattede stadig ingenting. ”Det er dét, jeg siger, du helst ikke vil vide.” Isabella virkede ”lukket”, men helt fattet. ”Jo, fortæl,” appellerede Leif, ”og kræver det, at jeg dropper Lise for at få lov til at være med, så gør jeg det!” ”Nej!” sukkede Isabella. ”Det ER for sent. Vi skilles her! Du har opbrugt ”din kvote”…!” Om forfatteren Finn Buhl er født i 1951 i Roskilde. Som 17-årig arbejdede han først i postvæsenet. Derpå lidt spredt. Blev atter ansat i postvæsenet, hvor han gjorde karriere op til personalevagtmester. Han blev i 2002 ansat som kirketjener ved Eliaskirken på Vesterbrotorv, hvorfra han blev pensioneret i 2012.
Morfars tryllehat er en historisk eventyrbog om Kalle på ni år. Kalle er lige flyttet fra byen til landet, fordi hans far har et alkoholproblem. Hans mor og far skændes hele tiden, og Kalle er tit oppe på loftet, hvor hans berejste og eventyrlystne morfar bor. Ud over morfaren er det kun hans lillesøster og den smukke pige Mille fra hans klasse, som Kalle kan være sammen med. Kalles helt store drøm er at blive en helt som Spiderman, Batman og alle de berømte helte fra sine tegneserier og film. Kalle vil redde mennesker og verden, men i stedet bliver han mobbet på sin nye skole af Kasper og Jesper, og hans lærerinde Ritta gør ham til grin. Men en dag ændrer alt sig for Kalle.Da morfar skal hjælpe ham med at lave lektierne, bliver Kalle suget ind i morfars tryllehat og havner tilbage i 1492 på den opdagelsesrejsende Columbus’ skib. Og hvis der er noget, der er brug for på den rejse, så er det helte!
Lille Afrika er en fortælling, der foregår i perioden 2016 til og med 2021. Den handler om afrikanske drømme, om danske drømme, om opfyldte drømme og drømme, der må opgives. I fortællingen følger vi en dansker, der gerne vil gøre noget godt for afrikanere, ophængt som han føler sig mellem et meningsløst overforbrugssamfund og et meningsløst underforbrugssamfund i Afrika.Han finder sammen med to unge afrikanere, der gerne vil gøre noget godt for deres fattige landsmænd. Sammen udvikler og afprøver de projekter, nogle lykkes, andre kæntrer. Undervejs bliver de venner, venskaber, der kompliceres stærkt af, at den ene af afrikanerne bliver så alvorligt syg, at det truer det forsatte samarbejde og deres venskab.Alle korte fortællinger om Afrika er vildledende – med Lille Afrika som en mulig undtagelse.
Pigen i pelsen indeholder 15 erotiske historier.Pigen i pelsen er 4. bog i Pigen i P-serien. Historierne indeholder ting, som vi kan opleve i vores almindelige hverdag, hvor vi færdes, det kan være hjemme, på job eller til fest. Tanken med bogen er, at man indimellem selv skal huske at krydre sin hverdag med noget, man godt kan lide, så hverdagen ikke går hen og bliver grå og trist, når ikke alt er, som man gerne vil have, at det skulle være. I bogen sker der ting, som nok ikke ret mange af os kaster os ud i i det virkelige liv, og de forbliver i vores fantasi og vores drømme, men jeg tillader mig at slippe mine små historier ud på papiret, så andre kan læse mine små skøre, sjove og lidt frække historier, og måske kan jeg få gang i jeres fantasier og drømme.
Fortælleren genkalder sig nogle vigtige perioder i sit liv og forholdet til en række gådefulde kvinder. En sen aften modtager han en opringning fra en af disse kvinder der beder ham om hjælp. Der er sket “en ulykke” – hun befinder sig alene i en fremmed lejlighed med et lig og revolveren den dræbte er blevet skudt med. Da fortælleren involveres bevæger han sig ind i en tilstand hvor grænsen mellem drøm og virkelighed udviskes.Ungdommens drømme, hukommelsens lunefuldhed og tabets vemodighed beskrives svævende og poetisk i denne fortælling, der væves sammen af erindringer og gamle noter skrevet med blåt blæk.
Hvordan er det at leve med en spiseforstyrrelse? Hvordan påvirker den ens liv og tanker? Hvordan finder man sig selv, når spiseforstyrrelsen har overtaget ens identitet? Hvad gør man, når alle ens håb og drømme for fremtiden på et splitsekund slukkes af en pandemi? Hvorfor vælger man at forblive syg frem for at tage kampen op? Hvorfor er det så forbandet svært at slippe fri af spiseforstyrrelsens fængsel?Det får du svaret på i Hvorfor flyver jeg ikke? – Fanget af spiseforstyrrelsen, som er en personlig fortælling om et forbandet år 2020, hvor alt gik galt. Lige fra pandemi, afbrudte rejser, knuste drømme og et kæmpe tilbagefald ind i spiseforstyrrelsens mørke. Men det er også en fortælling om et ukueligt håb og troen på et bedre liv.
Pigen i pantryet indeholder 15 erotiske historier. Pigen i pantryet er bog nr. 2 i Pigen i P-serien. Historierne indeholder ting, som vi kan opleve i vores almindelige hverdag, hvor vi færdes, det kan være hjemme, på job eller til fest. Tanken med bogen er, at man indimellem selv skal huske at krydre sin hverdag med noget, man godt kan lide, så hverdagen ikke går hen og bliver grå og trist, når ikke alt er, som man gerne vil have, at det skal være. I bogen sker der ting, som nok ikke ret mange af os kaster os ud i i det virkelige liv, og de forbliver i vores fantasi og vores drømme, men jeg tillader mig at slippe mine små historier ud på papiret, så andre kan læse mine små skøre, sjove og lidt frække historier, og måske kan jeg få gang i jeres fantasier og drømme. Uddrag af bogen Han smiler og sætter et par fingre på min halskæde, der hænger rundt om min hals, han lader fingrene løbe ned ad kæden og ned imellem mine bryster. Han trækker lidt ud i kjolen imellem brysterne og går tættere på mig, jeg følger efter, idet han trækker ud i min nye kjole, han kigger ned inden for kjolen og ser på mine bare bryster inden under kjolen og komplimenterer min manglende bh. Jeg mener selv, at de er helt perfekte, så jeg kan godt gå uden bh. Da de ikke er så store, at de falder nogen steder, hvis jeg ikke har en på. Han ser op på mig og hvisker: ”Hvorfor har du mormortrusser på?”, jeg skæver lidt til ham.Om forfatteren Anita Christensen er født, opvokset og bosat i en lille nordjysk by. Hun begyndte at skrive i 2004 for at komme af med de frustrationer, som tilværelsen giver, når man skal have et liv til at fungere med to handicappede børn.
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Lise Garsdal, Politiken * * * * * Simon Grønskov, Fyens Stiftstidende “Spor 83 er pulserende, staccato rytmer som beatmusik (...) En herlig modvægt til de mange dystre afrikanske romaner” Wall Street Journal “Hold øje med denne blændende komet! Spor 83 vil feje benene væk under dig som et John Coltraine nummer” Rolling Stone Spor 83 er en berygtet natklub i en krigshærget bystat, tætpakket med profitjægere af enhver nationalitet. Spor 83 er en historie, der suger sin læser med ind den moderne afrikanske guldfeber, lige så kynisk som komisk og kulørt. Spor 83 er en roman solgt til udgivelse over det meste af verden og blev nomineret til Man Booker International Prize og Prix du Monde.
Anmelderroste Fiston Mwanza Mujila, der debuterede i 2017 med Spor 83, byder op til dans: Stodderdansen! Stodderdansen danses på værtshuset 'Mambo og fest' i Lubumbashi, Zaire.Stodderdansen spilles på heftige hawaiiguitarer, congas, bækkener, vibrafon, sax og basklarinet.Stodderdansen er ikke kun en sang og en dans, men også en samling sjofelheder og en livsform.Stodderdansen er en roman om musik, øl og overlevelse. Om politik, vold og galskab.Stodderdansen slår dørene til et sprudlende, sprællende og livskraftigt Afrika op på vid gab.Mujila roses med rette for humoristisk, litterært, kærligt og ikke mindst musisk at skrive om en afrikansk virkelighed langt fra folkloristiske klicheer. Debutromanen Spor 83 er skrevet på brændstoffet jazz, Stodderdansen kører på rumba.
– NU ER DET NOK, DET ER FAKTISK ALT FOR MEGET, råber Mo og smækker med døren. – Farvel, farvel, jeg flytter på hotel! Mo er blevet uvenner med sine voksne og de bliver enige om at gå hver til sit. Men sikke et hotel, Mo har fundet at bo på. Der er dyr allevegne. Hun må hjælpe en gnu ved morgenmadsbuffeten, men får også selv brug for hjælp – en tiger vil spise hende, og sådan noget er aldrig sjovt (selv om den lover at være blid). En pingvin – der ligger på sengen og spiser pingvinmix – kommer med halvdårlige råd og til sidst ender Mo på taget i et kæmpe dyre-diskotek. På hotel er en vidunderligt farvestrålende og helt igennem gakket historie om … at være på hotel. (Måske lidt som hvis man forestillede sig, at Palle ikke var en dreng, der engang var alene i verden, men en pige, der i nutiden boede på hotel med en masse dyr).
De sorte nisser – Visdommens kilde er en fortælling om magt og afmagt, om drømme og spejle og om at se det, andre ikke ser. Xoric står over for sit folk i en issal oplyst af sodende fakler. Hans far er netop død, og han skal holde sin første tale som folkets leder. Han advarer om de onde skabninger, som vil angribe dem, men han vil føre dem trygt igennem farerne. Folket er skabt til storhed, og den vil han som deres fører give dem. Anne står over for spejlet i det lille badeværelse. Hun hader det, hun ser, og har lyst til at ødelægge det. Hun tager kniven, hun samme dag har købt i supermarkedet, og sætter bladet til huden. Hendes forældre er blevet skilt, og det gør ondt på hende. Kniven viser hende, hvor smerten sidder. I en drøm mødes de to til en kamp om overlevelse.Uddrag af bogen”Hold kæft hvor er du grim, din fucking … bitch!” Hun er kampberedt, hænderne er knyttede, og tænderne sammenbidte. Hun trækker vejret tungt gennem næsen og siger ’bitch’, mens hun kaster hovedet frem som for at nikke en skalle. Hun skal passe på, bare hun siger det mindste, og Anne er klar til at smadre hende. Hun er så færdig med hende! ”Du tror, alle har så ondt af dig, ikke, og at det er så synd for dig. Men det er det ikke! Ingen kan lide dig. Ingen! Du er bare en luder-bitch. Luder-bitch!"Om forfatteren Som engageret forkæmper for bæredygtighed undrer bogens forfatter sig over, vi mennesker er så dårlige til at redde vores fremtid. Et svar er magtmenneskenes dominans i samfundet, og i bogen giver han sit billede på, hvordan disse mennesker påvirker os og ødelægger vores fremtidsmuligheder.
En livsberetning om motivation, røvhuller og vanvittige rutsjeture. En livsberetning om vilde mål, drømme og kampgejst. Bogen, der ikke klager over mørket, men tænder dit lys.– Famler du i blinde, så læs med, måske finder du gnisten igen.Igennem mange år var jeg ved at udslette mig selv totalt. Overgreb og trusler tvang en tavshed ind over mig, som intet barn burde opleve. Løgne, manipulation og facader styrede mit liv, min puls og alt omkring mig. Borderline, psykisk vold og indlæggelser blev en stor del af menuen. Stoffer, kaos og identitetskrise blev mit mellemnavn, indtil jeg fik nok. Et utal af kærlige spark i røven, masser af støtte og motivation sprængte mørket itu.Nøglepersoner, boksehandsker og krøllede løsninger skulle vise sig at være vejen ud af det helvede, jeg befandt mig i. – Jeg rejste mig som Fugl Føniks og børstede asken af mig.Uddrag af bogenJoan viste mig igennem tiden, at nøglen til det hele handler om at vende det negative til det positive. Hun var en fighter, vi er en fighter. Vi bliver talerøret for mange. Vi behøver ikke en hær til at bekæmpe krige. Vi behøver ikke bekrige verden med ”øje for øje eller tand for tand”. Vi lærte bedre, intet mørke trænger igennem kærlighed, forståelse og accept. Ingen i denne verden skal negligere, underkue eller undervurdere hende igen. Sammen er vi en og samme person, vi er sammen den pæne pige, der ved rigtig og forkert, vi er pigen, der tager kjolen, de pæne sko og sminken på, men med sværdet på ryggen står vi stærkere end nogen sinde før.Om forfatteren Chenette S. Tideman er Din Motivator og ejer af hjemmesiden hjerteformere.dk. Hun er uddannet NLP- og hypnoseterapeut og er frivillig hos En Af Os og hos Kvisten. Motivation er hendes fokus og kodeordet i alt, hvad hun foretager sig. Hun taler ud fra egen livserfaring blandet med faglighed og viden.
Bogen er et forsøg på at skrive en historie fra en politikers synsvinkel. Politikeren er Christian den 3.s lærer og sekretær, Mads Skriver. Mads Skriver hjælper sine fire venner med at gennemføre deres drømme om et nyt liv, hvor evangeliets frihed og retfærdighed er det afgørende, ikke kongens og kirkens magt. Rygtet går, at kong Christian den 3. er enig med Mads Skriver i dette. En har hørt kongen sige, at han hellere vil forlade sine riger barfodet end undlade at reformere dem. Mads Skriver beretter kort og knapt om Christian den 3., sine fire venner Kasper Tømrer, Margrethe Fiskers, Anders Bonde og Karen Kræmmers og sig selv. Som mange politikere dengang og nu redigerer Mads Skriver sin virkelighed, så han bedre kan overskue den og finde en forholdsvis sikker grund at handle på. Uddrag af bogen Anders støder sit krus fra sig. ”Min fars jord var klosterjord. Vi dyrkede den. Men en dag kom prioren forbi. Han syntes, at der kunne blive god græsning for hans kvæg på vore marker. Der var gode priser på kød nede i Tyskland, og han kunne sælge det selv uden at lade byens købmænd tjene på det. Han satte os ud af gården. Min far protesterede og anklagede med rette prioren for hor med min mor. Han blev stævnet for den gejstlige ret. Her blev han idømt en bøde for at fornærme prioren. Bøden var større, end han kunne betale, og han følte sig også uretfærdigt behandlet. Han nægtede at betale. Hvorefter han blev hængt. Min mor og mine søskende er blevet tjenestefolk i klosteret. Min mor sygner langsomt hen i bekymring for min fars sjæl og vore liv.” Om forfatterenWerner Elof Sørensen (f. 1945) er vokset op på Nørrebro i København. Han har boet det meste af sit voksenliv i Odense, hvor han har været sognepræst i Stige og Lumby i 33 år. Han gik på pension i 2014. Rygter om Christian den 3. er hans debutroman.
”Underholdende og sorghelende, smukt, skørt og skævt skrevet og skønt illustreret”* * * * Berlingske ”En ganske lille bog, der ligger fint på sofabordet, så man kan blive mindet om, at alt er til låns. Og alle har en historie at fortælle” Nordjyske Dødedans er en tragikomisk, illustreret novella for voksne: Historien forløber over en aften, hvor Døden afholder afdansningsbal for suicidale i Afholdshotellets lille sal. I al sin enkelhed får den dødssøgende opfyldt sit ønske, ifald vedkommende danser ud med en af Dødens hjælpere, et af skeletterne (alle ankomne til stedet via vareelevatoren i hotellets gård), mens bænkevarmeren må gå hjem med uforrettet sag. Det hele foreviges af Herman, pølsemandens søn, der har stået i lære hos en fotohandler langt væk, indtil han søgte hjem af savn til Alma i tobaksforretningen. Inspirationen til dette lille kunstværk af et stykke illustreret litteratur har makkerparret bag – de altid tabu-udfordrende Oscar K. og Dorte Karrebæk – som navnet antyder fundet i det middelalderlige danse macabre motiv, den allegoriske dans med Døden, der kan fungere som et memento mori for de levende. Dødedans er et særegent værk med mange tolkningsmuligheder.
Marianne bliver født i en arbejderfamilie på Vesterbro i 1930. Fra hun er 11 år, har hun en drøm, der er så stærk, at den vil komme til at bestemme hendes liv. Hun vil være kunstner.Da hendes mormor dør, efterlader hun sig et testamente. Marianne bliver tilgodeset i forhold til sin egen mor. Hendes mor og far bliver ude af sig selv af raseri, og Marianne bliver smidt ud hjemmefra.Hun står nu som 16-årig og aner ikke,hvad hun skal gøre. Hun får hjælp fra sin mormors sagfører, og fire år senere begynder hun på Det kongelige danske kunstakademi.Gennem livet arbejder Marianne utrætteligt for at blive en stor kunstner. Hun fravælger at stifte familie. Succes,tilfredshed, fiasko og fortvivlelse afløser hinanden.En drøm kan være så stærk er en roman om at leve sin drøm – en drøm,der er så stærk, at den måtte følges uanset hvad.
Efter at han er kommet igennem opvågningen og er ved at lære at styre sine magiske kræfter, skal Nate endelig starte i skole igen. Han har set frem til den dag i meget lang tid, men dagen forløber ikke, som han havde forestillet sig. Han havde håbet på en chance for en ganske almindelig hverdag sammen med vennerne fra skolen, men må endnu engang se sig kastet ind i kampen mellem det gode og det onde. Hans bedste ven forsvinder efter at have optrådt i Nates drømme, og hans forsvinden har tråde til Europa. En ældgammel ondskab er ved at vågne. Fjender ældre og stærkere, end nogen havde kunne forestillet sig, har blikket rettet mod Nate. De har brug for ham til at vække kaoskræfterne til live. Uddrag af bogen “Du burde ikke være her!” sagde han truende. I samme øjeblik han sagde det, rakte han armen frem med håndfladen i min retning. Chokeret opfattede jeg, at den glimtede med rødt blod. En rune var skåret ind i hånden, som jeg var sikker på, at jeg havde set før. Jeg kunne bare ikke huske fra hvor? Den energi, der pulserede fra runen, ramte mig og sendte mig flere meter baglæns, hvor jeg landede fladt på ryggen. Al luft blev slået ud af mine lunger ved landingen. Jeg forsøgte at få vejr- et, men før jeg kunne komme på benene, stod han bøjet over mig med håndfladen ned mod mig. Jeg kunne lugte blodet, så tæt på var han. Om forfatteren Anette Guldager Boye (f. 1969 i Odense) er cand.mag. i historie og arbejder til dagligt på Odense Bys Museer. Hendes speciale omhandlede emnet trolddomsprocesser på Fyn i de gamle retsprotokoller fra 1550-1650. Gammel folketro har altid været hendes store interesse.
"Carsten Müller Nielsen er ved at opbygge et litterært wunderkammer af original opfindsomhed" Klaus Rothstein, Weekendavisen"Uanset hvad Carsten Müller Nielsen skriver, er fællesnævneren autencitet, erindring og inderlighed, forklædt som små piger, gamle mænd og psykisk syge. Et finurligt sammensurium af de mennesker, vi er" Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden.dk Overnatning i sparsomt møbleret værelse er ni noveller (og ni korte kapitler fra noget, der hvis det var en roman ville have heddet Jeg har besluttet): AutomatskriftCarolineSergejZebraerneNauseaBadekarretNegleCarol 1Carol 2Ung dansk sam- og fremtidslitteratur skrevet af Carsten Müller Nielsen, vinder af Danmarks Radios romanpris 2020 med De døde fylder dagene med en smag af mønter, også kendt for bl.a. romanen Kvartet til tidens ende og sin litterært eksperimenterende leksikonserie i tre bind: Bestiarium og Lapidarium og Herbarium.
Stykker af Pil er en genrehybrid med en blanding af prosapartier og lyrik. Værket kredser om kvinden Pil, der en dag falder bevidstløs om på sin arbejdsplads. Læseren kommer herefter med på en rejse ind i Pils splittede indre, hvor fragmenter af fortrængt materiale, drømmelignende passager og gamle erindringer eksisterer side om side. Stykker af Pil kredser om forventningspres og identitetsdannelse og er en samfundskritik bog, der stiller krav til sin læser. Uddrag af bogenHun åbner øjnene: Silhuetterne bliver skarpere, men overdøves af blændende blålige lys. De skriger ind i hendes øjne, indtil hun kun ser rødt. Små stikkende knive af glas sidder fast i hendes øjenlåg. Trommehinderne er sprængt af sirenelignende lyde få millimeter fra hendes øregang. Resterne flagrer svagt i øregangen, hver gang biler kører forbi. En masse af knust knogle og halvstørknet blod ligger i en pøl omkring hendes højre ben. Underbenet er knust til atomer, mens lårbensskaftet har fået flere brud. Den elfenbensfarvede knogle titter frem gennem det, der engang var strømpebukser. De indre blødninger og de hævede muskler presser stædigt på nervetrådene, der er spændt til bristepunktet. Om forfatterenLouise Lyngø er underviser, iværksætter og cand.mag. i nordisk sprog og litteratur. I 2019 udgav hun sin første bog, FlongoLongoLand. Hun har desuden en forkærlighed for 1960’ernes særprægede universer, hvilket ikke er til at overse i nærværende værk.
”Stærkt appellerende for læsere i alle aldre” Weekendavisen ”Usædvanlig grafisk vellykket historie, der er fuld af stemninger og ordkraft”♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken ”Utrolig rørende, smuk og poetisk bog af to væsentlige kunstnere. Det er en bog, der bliver siddende i én” * * * * * * Kristeligt Dagblad Man tager en følelse af ensomhed, en drøm, en nat, en skrivemaskine uden bogstaver, en rejse ad alfabetetiske mælkeveje + nogle få, helt præcise ord – afstemmer det hele nænsomt og tilsætter et nip håb ... og så har man En nat: den fineste historie om, hvordan ensomhed gør tavs og venskab giver sprog. Begået af to prisnominerede og -belønnede Mette'r: Mette Hegnhøj og Mette Marcussen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.