dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Druk

Her finder du spændende bøger om Druk. Nedenfor er et flot udvalg af over 16 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - I medgang og misbrug
    af Pia Brixved
    167,95 - 192,95 kr.

    Den skaldede kok alias Carsten Olsen har levet et liv i overhalingsbanen. Alt har været i overflod – både druk, kvinder og mad. ”I alt for mange år var kvinder mit misbrug. Da det var værst, så jeg 11 på én gang, hvor mange af dem troede, at de var den eneste ene. (...) I den periode måtte jeg have to telefoner for at kunne dække over mine løgne.” Allerede som elleveårig pjækkede han fra skole og søgte læreplads på Hotel d’Angleterre, som han startede på fem år senere. Siden blev han uddannet tjener på Hotel Plaza. Det var tiden, hvor eleverne gerne fik en lussing eller to, hvis de ikke gjorde, som der blev sagt, men der var også særlige oplevelser, fx med Victor Borge, Dalai Lama og ikke mindst Simon Spies: ”Han formåede altid at gøre sin entre. Det var ikke et sjældent syn at se ham komme kørende i sin store Rolls Royce – og lige meget om det var sommer eller vinter, så var han iført en kæmpe pels, som han smed bagover, når han steg ud af bilen. Han havde også altid rent tøj liggende i bagagerummet, hvis nu han blev for fuld og kom til at spilde ned ad sig selv eller brække sig.” I bogen Den skaldede kok – i medgang og misbrug løfter Carsten Olsen for første gang sløret for, hvad der forgik bag kulisserne – både før, under og efter tv-lamperne var slukket. Hvordan det var pludselig at blive et kendt ansigt, og hvad der fulgte i kølevandet på det. Og om at have et temperament, der i de yngre dage bød ham gavmildt at dele håndmadder ud og aldrig gå af vejen for en god slåskamp. ...”og i det samme han gjorde det, knyttede jeg min næve og hakkede ham en lige midt på tuden! Som en ko, der blev skudt med en boltpistol, faldt han pladask ned på jorden.” Han fortæller med ærlighed og humor om et hårdt liv – hvor han altid har gjort tingene på sin helt anden måde, og hvorfor bikermiljøet – på godt og ondt – tiltrak ham. Han beskriver sig selv som en misbruger i enhver henseende, og hans indre dæmoner har gang på gang været ved at tage livet af ham. Han har været igennem det hele; offentlig nedtur, depression, fedmeoperation, konkurs. Bogen kommer også ind på, hvordan det var at gå fra at drive restaurant Perlen i Tivoli med 47 ansatte til at miste alt – og lade sig indlægge på psykiatrisk afdeling og modtage kontanthjælp. Dette er Carsten Olsens egen fortælling – helt uden filter. Om forfatterne Olsen den skaldede kok er uddannet fra Hotel d’Angleterre og har en lang karriere med egen restaurant, catering, flere kogebøger, utallige tv-programmer og i flere omgange også titlen som køkkenchef. Samtidig har han i mere end 20 år givet den gas på den danske rock’n’roll-scene. Pia Brixved er tidligere tv-tilrettelægger igennem 11 år, hvor hun bl.a. skabte fænomenet Den skaldede kok sammen med fotograf Carsten Ringholm. Hun driver i dag tarmskylningsklinikken Colonic, hvor hun brænder for at oplyse danskerne om, hvor vigtigt det er at passe på fordøjelsen.

  • - uforstyrret søvn, øget koncentration, stort nærvær, dybe relationer venter os på den anden side af alkohol
    af Ruby Warrington
    167,95 - 192,95 kr.

    SOBER CURIOUS. Bevidst om alkohol.Uforstyrret søvn, øget koncentration, stort nærvær og dybe relationer venter på den anden side af alkohol. Hot at sige not. Er du også ved at være træt af, at alkohol er et must, når vi skal hygge os? SOBER CURIOUS lærer dig at blive bevidst om dine alkoholvaner – og at nyde festen uden. RUBY WARRINGTONS alkoholhistorie er måske den samme som din: weekendalkoholiker med cocktails som selvsikkerhed i flydende from, hvidvin som første skridt mod nye eventyr? Fordomsfrit, sjovt og varmt opmuntrer hun dig til at gennemskue din egen alkoholhistorie og dine vaner og bryde med dem. Gevinsten er bedre søvn, bedre fokus, bedre sundhed, bedre liv. SOBER CURIOUS betyder at være bevidst om hvordan, hvornår og hvorfor du drikker. Det handler ikke om total afholdenhed, men om selv at vælge og nyde alkohol, når det passer dig – fri af andres forventninger. Og bogen er pakket med åbenbaringer og gode takeaways. RUBY WARRINGTON er hovedkvinden bag SOBER CURIOUS- bevægelsen, der er gået globalt.Hun er engelsk journalist, men bor i dag i New York.

  • af Knud Erik Larsen
    157,95 - 218,94 kr.

    Vi er tilbage i midten af 1950’erne i et arbejderhjem. Vi følger Knud, fra han er fem år, til han flytter hjemmefra og kommer ud at tjene. Hjemmet er præget af druk, utroskab, slagsmål og en skødesløs opdragelse af hjemmets mange børn. Vi følger Knuds bestræbelser på at få lidt anerkendelse i et håbløst socialt hjem, hvor de slående argumenter lå og ulmede i overfladen. Et hjem, hvor man gik mere op i, pralede af, hvem der kunne drikke mest øl og brændevin end at tage vare på børnenes tarv. Vi følger Knuds besværlige skolegang, der gav ham store udfordringer, de mange nederlag, mobberi og lussinger. Vi oplever også en dreng, der trods stor modgang aldrig gav op, hans møde med godhjertede mennesker, der gav ham troen på et andet liv uden for hjemmet, og den store forandring, han oplevede, da han endelig flyttede hjemmefra. Uddrag af bogen Faderens tålmodighed var opbrugt, hvis han i det hele taget havde haft nogen. Moderens uheld og Knuds opsætsighed fik ham til at koge over. Han greb fat i Knuds trøje, slæbte ham omkring husets østre ende, forbi pumpen, gennem bryggers og køkken. Knud skreg allerede. Faderen satte sig i sofaen, tvang Knud hen over sine knæ med maven nederst. Han holdt ham fast med den ene hånd, mens han tæskede løs på hans bagdel med den anden hånd. Knud skreg endnu højere og forsøgte at vride sig løs af faderens jerngreb, men forgæves. Om forfatteren Knud Erik Larsen er født i Tårs i 1950. Han tog en håndværkeruddannelse som tømrer og senere en videregående uddannelse på Byggeteknisk Højskole i Aarhus. Har dog arbejdet det meste af sit liv som tømrer i Vendsyssel. Fredenslund er hans debut.

  • af Andreas Monrad Pedersen
    217,95 - 224,95 kr.

    Plaget af fortidens spøgelser og druk på den lokale knejpe i Berlin snubler Johannes Knudsen, en dansk tredjerangs privatdetektiv, over en forbrydelse af et uoverskueligt omfang. Kriminalitet, der trækker tråde bagud til den kolde krig i det delte Berlin, hvor ofrene var østtyske borgere, og gerningsmændene arbejdede for DDR-staten. Hvorfor forsvandt almindelige mennesker i 1980’erne, og hvorfor dukker der uforklarlige dødsfald op i det genforenede Tyskland anno 2018? For at opklare forbrydelserne må Johannes konfrontere sin egen fortid i Danmark i 1970’erne og de omstændigheder, der tvang ham til Østberlin, et sted, hvor få danskere tog hen. Det bliver en rejse gennem smertelige minder om den store, lidenskabelige kærlighed hen over jerntæppet til en østtysk pige, om kommunistisk forblindelse og om rå vold som både udvej og levevej for Johannes. Uddrag af bogen Johannes mærkede, hvordan øltågen for et øjeblik fortrængtes af noget andet, hvordan tandhjul automatisk gled ind i andre tandhjul og blev synkroniseret uden for viljens kontrol og åbnede sanserne for noget gemt og glemt. Kropslugten hos den fremmede, denne distinkte blanding af kemisk desinfektionsmiddel og rådnende kål, det blege ansigt og tøjets 60’er-snit. Og så det skjulte, men på en gang ydmyge og udfordrende blik hos manden, der sad ludende med begge hænder placeret tæt ved siden af hinanden på bordkanten. Alt ved manden fremkaldte et ubehag hos Johannes, og alt ved manden råbte DDR i hans hoved. ”Jeg er bange for, at De forveksler mig med en anden, Herr … ?” Om forfatteren Andreas Monrad Pedersen er født i 1967 og er uddannet historiker og gymnasielektor. Han er forfatter til flere historiske publikationer om besættelsestiden (bl.a. Schalburgkorpset 1943-45). Gennem de seneste 10 år har han opholdt sig med delvis bopæl i Berlin. Åbne hænder er hans debutroman.

  • - Historier om 2 hårde hunde og 1 kat
    af Oscar K.
    337,95 kr.

    Samleudgave af kulthistorierne om De 3 (tabu-knusere), bind 1-4 plus et helt nyt 5. bind om De 3's oplevelser hos Gud. Bøgerne er blevet kaldt "grummere end Grimm" og "fantastisk og grænseoverskridende" ...De 3 er 2 hårde hunde og 1 kat: Carlo, Simba og Gerda Røvlund. Der skal mod til at læse dem, for eksempel om aftenen under dynen. Med en lommelygte – ellers kan du jo ikke se noget. De er skide uhyggelige. Så er det sagt. Og så er de fra det virkelige liv. Ingen pjat med løgn og digt.Indbundet, samlet pragtudgave af de fire historier om De 3, der udkom på Dansklærerforeningens Forlag i årene 2006-8, samt den femte og aldrig tidligere publicerede historie: "Da Carlo, Simba og Røvlund kom i himlen og mødte Gud og hans mor og snothvalpen Jesus, der ikke kan få armene ned".Efterord af Jens Raahauge, der perspektiverer dette børnelitteraturbanebrydende brag af et værk.

  • af Susanne Cordes
    177,95 - 192,95 kr.

    Efter morens tidlige død er en kernefamilie i middelklassen på vej i opløsning. Den kendte og flamboyante advokatfar kaster en lang skygge, som romanens fortæller forsøger at finde en vej ud af, men er det muligt? Kan hun stå fast, mens faren og broren pendulerer ud ad hver deres selvdestruktive akse, eller har også hun en rem af grænseløsheden og galskaben i sig?Det bundløse handler om at findes i slægtskabets grænseløse rum, hvor ingen for alvor passer på hinanden. Om store egoer, flosset moral, alkoholisme og blomstrende mug.Det bundløse er en uafhængig fortsættelse af Jeg udånder spøgelser fra 2022 og udgør anden del i en trilogi om en dansk middelklassefamilies opløsning.Susanne Cordes, f. 1971, er freelance kulturjournalist og forfatter. Hun debuterede i 2022 med romanen Jeg udånder spøgelser.Anmelderne skrev om Jeg udånder spøgelser: "Det spirende liv og den snarlige død krydser hinanden på smuk og smertelig vis."**** BERLINGSKE"Medrivende, velskrevet og vedkommende fortælling, som jeg kun nødtvungent lagde fra mig." ****** BOGMARKEDET

  • - Mød de fantastiske væsener
    af Tamara Macfarlane
    153,95 kr.

    Drager ... disse fascinerende skabninger lurer i alle verdenshjørner - fra høje bjergtinder til dybe skovsøer, ja, selv under jorden kan der gemme sig et af de storslåede væsener ...De findes i et utal af former og størrelser. Vi kender dem fra magiske fortællinger, myter og sagn, hvor de fremstår som både kloge beskyttere og frygtede fjender.I denne bog lærer du alt, hvad der er værd at vide om drager, når vi dykker ned i nogle af de mange drage-fortællinger, der findes i hele verden.

  • - en roman om at elske
    af Mette Jensen Hayles
    137,95 kr.

    Louis har været ambitiøs og fået det hele på ret kort tid: En smuk kone, et vidunderligt barn, et mere på vej, et parcelhus på Amager og et job som læge på en skadestue. Men inde i Louis bor et rovdyr, et rovdyr, der tørster efter alt – og som ikke kan slukkes. En psykolog ville vel sige, at han leder efter kærlighed, nærvær og accept. Men Louis’ rejse efter det bringer ham langt ind i sindet og langt ud i tovene og også væk fra kærlighed, nærvær og accept, mens han drikker alt, han kan komme i nærheden af og lægger an på både kvinder og mænd i sin omgangskreds. Louis møder Pernille til en havefest, hvor han tager hende, medens hun sidder på skødet af ham. Det udvikler sig til et vildt kærlighedsforhold, som ingen af dem kan eller vil stoppe, hvor de mødes i smug under broer og i andre menneskers lejligheder. I deres skrøbelighed er de præcis, hvad de hver især har brug for – men også hvad der kan blive deres endeligt. Pernille har også mørke sider. Louis gør op med sin familie og forlader de børn han elsker så højt for at værne om Pernille og være tro mod kærligheden. Men er kærligheden nok? Louis kamikazeforhold til livet, drikkevarer og sin seksualitet skader ham både fysisk og psykisk og sammen med Pernille spænder han kærlighedsballonen til sit ultimative bristepunkt. Bogen har sin egen playliste, som man kan høre via bogen QR kode og Spotify. Om forfatteren Mette Jensen Hayles (f. 1976) er uddannet journalist (Danmarks Journalisthøjskole, 2001). Hun bor i København, er gift og har to børn.

  • - Filippa Falkenberg 1
    af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig
    83,95 kr.

    Den charmerende efterforsker Filippa Falkenberg bliver sammen med sin ældre kollega, Ole Bundgaard, sendt ned i Københavns metrotunneler, hvor man har fundet et lig støbt i betonen. Det viser sig at være en forsvunden dansk fagforeningsmand, som anklagede de italienske leverandører til metrobyggeriet for at smugle kokain til Danmark med vareleverancerne. Fundet sender Filippa og Bundgaard til Italien for at undersøge leverandørerne, og efterforskningen fører dem både til Milanos mondæne city og til en vingård i Piemonte, hvor sagen tilspidser, da endnu en person lader livet. Bogen er et kapløb mellem liv og død, hvor ingen kan vide sig sikre på, hvem der er ven, og hvem der er fjende.MIKAEL LINDHOLM (f. 1961) er finlandsvensk journalist og forfatter, som har arbejdet som politisk reporter, erhvervsjournalist og som redaktionschef på dagbladet Børsen. LISBETH ZORNIG ANDERSEN (f. 1968) er dansk forfatter og debattør, og har udgivet anmelderroste selvbiografier, børnebøger og fagbøger om mønsterbrydning og livet på kanten af samfundet. Parret debuterede i 2016 med spændingsromanen Bundfald og har siden udgivet krimibøgerne Et ubetydeligt mord, Monsterland og Konkursklubben i Tessa-trilogien.

  • af Helle Marianne Dyrholm
    147,95 - 183,95 kr.

    En, som bare er der er min livshistorie, og som titlen påpeger, er det sådan, jeg altid har følt mig. Vi var ni søskende, voksede op med en fordrukken og voldelig far, vores mor forsøgte altid at skåne os.Som seksårig blev jeg seksuelt misbrugt af en af min fars drukvenner, som havde fået lov til at tage mig med hjem.Min seksuelle karriere begyndte allerede, da jeg var 13 år, og som 15-årig blev jeg gravid med en albaner, måtte opgive skolen og valgte at være enlig mor.Jeg føder en søn med medfødt hjertefejl, som lægerne kæmpede for at holde i live. Min søn, Jimmy, blev døbt kort efter fødslen, og fire hjerteoperationer måtte han igennem.Selv udviklede jeg også et alkoholmisbrug, og alle mine forhold og mit ægteskab var druk, hash og vold.Det forhindrede mig ikke i, at jeg 13 år senere fødte to døtre.Fra 1993 blev jeg alenemor, min søn var 14 år og syg, mine piger var meget små, min ældste datter var et år, og min yngste lå stadig i maven.

  • af Ingrid Oldenburg
    147,95 - 247,95 kr.

    Christian kommer fra en belastet familie, præget af druk og vold. Han flygter som teenager og bliver sulten og afkræftet fundet af Konrad, som tager ham med til sit hjem ved Esbjerg. Han sørger også for, at Christians mor kommer ud af sit rædselsfulde ægteskab. Konrad og hans familie får rettet op på Christian, som får hyre på et fragtskib. Sejladsen til Malaysia giver Christian mange oplevelser – og turen bliver indledning til hans videre skæbne, på godt og ondt, i Malaysia og Danmark.

  • af Michael Hardenfelt
    81,95 - 152,95 kr.

    Handlingen i manuskriptet er henlagt til begyndelsen af 1980’erne. Hovedpersonen er den 23-årige Carl, som kæmper med at finde en plads i tilværelsen samt en seksuel og menneskelig identitet, men fortsat er under påvirkning af sin afdøde småkriminelle far og generelt har vanskeligt ved at finde sig til rette i systemet. Manuskriptet er i princippet skrevet, mens handlingen finder sted, og kommenteres i begyndelsen af hvert kapitel og i prologen af Carl selv, som ser tilbage på og kommenterer fordums begivenheder 35 år senere.Romanen starter i København – på Frederiksberg, i Centrum og på Vesterbro. Hælerivirksomhed og hashhandel fører Carl til Spanien, hvor festen fortsætter.Sidste del er en blanding af roman og reportage fra danskermiljøet i Sydspanien i den pågældende periode. En lang række primært afdøde personer nævnes med deres rigtige navne, mens enkelte nulevende personer er udstyret med fiktive navne, men dog nok vil være genkendelige for en stor læsergruppe. I hele tredje del er fiktion konstant vævet ind i reportage. Forfatteren har selv levet i en længere årrække i Spanien og drev i den beskrevne periode værtshus i Torremolinos sammen med en dansk partner.

  • af Bjarne Gertz
    147,95 - 247,95 kr.

    Ingrid er rejst til Års for at bestride sit barselsvikariat, mens Kristian er blevet i København. Han går lidt i byen for at finde selskab, men ender med at tage til Års, hvor han tager kørekort og køber bil. Tilbage i København flytter de ind på Grønjordskollegiet, Kristian for at skrive og Ingrid for at fortsætte sit engelskstudium. Efter tre stillingsansøgninger, hvor han bakkes op af fagkolleger, men vrages af studienævnet, får Kristian som trøst tildelt et toethalvtårigt kandidatstipendium. Harald dukker op, og Kristian tager derefter hver weekend til Kirkeby for at jamme med Harald og hans venner. Da Ingrid bliver gravid, opstår tanken om at danne et kollektiv. Sjælland rekognosceres. Valget falder på en nedlagt, firlænget bondegård i Nordvestsjælland. Af kollektivets otte medlemmer, tager fyrene fat på at indrette nye værelser, mens de tre piger tager sig af det huslige. Om aftenen bliver der spillet, drukket og røget hash. Uddrag af bogen Han føler sig såret og chokeret. At hun har kunnet gøre sådan noget så let, uden nogen skrupler, uden forsøg på at dække over det eller undskylde sig. Det er en helt ny situation. Det er en helt ny Ingrid. Han kan ikke få det til at hænge sammen. Han er nødt til at føle sig såret og svigtet, tage den mest nemme og almindelige udvej. Ingrid har været ham utro. Basta. Det gør man ikke, i et normalt forhold. Man kommer i hvert fald ikke hjem langt op ad formiddagen, når man har været til fest sammen, og tilstår fro og frejdig at man har ligget på et høloft hele natten og bollet med en fyr der hedder Anders. Det overskrider alle grænser for anstændig opførsel.Om forfatteren Bjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

  • af Kim Johannes Andersen
    157,95 - 217,95 kr.

    Jack indgik et væddemål, som han tabte. Derfor må han gå en af de mange Jakobsveje og skrive dagbog − bogen her. For at sige det, som det er, så vil de fleste nok synes, at hovedpersonen, Jack, er et dumt, egoistisk svin, der ikke vil høre, og han er fyldt med fordomme. Den naturlige nysgerrighed, langt de fleste pilgrimme på Jakobsvejen har, er mere end langt fra Jack. Det hedder jo, at andre lande har andre skikke, det hedder også, at nissen flytter med; Jack er et mønstereksemplar på det sidste ordsprog. Hovedpersonen vælger to ugers weekend med druk, hash og sex. Han får nok flere råd og forslag end de fleste andre på Jakobsvejen, og alligevel går han tilsyneladende både blind og døv til Santiago de Compostela. Nå, ”gå” er nu en overdrivelse, for han bruger både bus og taxa. Uddrag af bogen Den gamle havde tilsyneladende drukket sin øl, for han rejste sig og kom over til mig og sagde: ”Bo Camino” og smilede til mig, så jeg tænkte om han var en af de her gamle skabs-rygere, der ryger græs, men ikke ville stå ved det. Jeg kunne sgu ikke lade være med at grine, mens han forlod cafeen. Og hvorfor ind i helvede sagde han sit navn Bo Kamino, det kan man sgu da slet ikke hedde. Jeg gad ikke gå videre lige nu, så jeg bestilte endnu en øl, jeg ville hellere sidde her og se på sommertøser i meget lidt tøj, og dem var der nok af, for det var sommer og varmt. Om forfatteren Kim Johannes Andersen har siden 1984 virket som lærer på flere forskellige skoler i Danmark og Tyskland. Gennem sine rejser til flere lande har han oplevet og lært meget. Efter sine to uger på Jakobsvejen 2017, hvor han nok lærte mest, besluttede han sig for at skrive den bog, du nu læser i.

  • af Bjarke Schjødt Larsen
    87,95 - 207,95 kr.

    ”Kan jeg have den her på?” Jeg ser på Rayad og Mads.”Den er fin, Emil,” siger Mads ovre fra hjørnet.Han ser kun lige kort op fra sin mobil.Rayad ser på mig med et uroligt blik.”Han ligner en, der kunne myrde nogen,” siger han.Jeg synker en klump. For jeg ved godt, hvad der er skyld i hans humør …Emil har en affære med sin bedste vens kæreste.En aften tager de alle sammen til fest.Og bagefter ville Emil ønske, at han kunneskrue tiden tilbage …Lix 10

  • - alles lidelse - ingens skyld
    af Birgit Trembacz
    77,95 kr.

    Emil på 14, hvis far drikker i det skjulte – Karen på 18, som er bange for, hvad der sker, hvis hun ikke hjælper sin far – og Sofie på 22, der vasker sin mor og kører hende til afrusning. Emil, Karen og Sofie reagerer meget forskelligt på alkoholproblemet, men de har alligevel også en del ens oplevelser, tanker og følelser.Selvhjælpshæfte, der knytter sig til Familier med alkoholmonstre. Hæftet henvender sig til unge og voksne, som har eller har haft en forælder, der drikker.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.