Bøger om Efterkrigstid

Bernard Samson har et hjem og en familie, kone og barn - og et problem. For hans kone, Fiona, har forladt både hjem og familie og er draget om bag det berygtede - og frygtede - Jerntæppe for at arbejde for KGB. Men det er ikke af egoistiske årsager, at Fiona har forladt hele sit liv derhjemme. Hun er yderst charmerende og ganske velbegavet - og ikke det mindste i tvivl om, hvad hun gør, og hvorfor hun gør det.Serien om efterretningsagenten Bernard Samson foregår i et uropræget politisk miljø årtier efter anden verdenskrig, hvor konflikterne mellem øst og vest stadig ulmer, og forholdet mellem de to politistiske stormagter konstant bliver sat på prøve.Len Deighton (f. 1929) er en britisk forfatter, der især er kendt for sine spionromaner. Han bliver sædvanligvis anset som en af sin tids tre bedste spionromanforfattere (iblandt forfatterne Ian Fleming og John le Carré). Deighton fik sin litterære romandebut med værket "Lynaktion Ipcress" i 1962, og romanen blev senere filmatiseret. Udover sin forfattergerning er Deighton en anerkendt militærhistoriker, kogebogsforfatter og illustrator.

Anden Verdenskrig er slut, men Airboys arbejde er ikke forbi! Davy Nelson – teenagepiloten, der er kendt under navnet Airboy – er atter tilbage på himlen i denne splinternye historie!Ved hjælp af sit enestående fly, Birdy, finder og besejrer Davy en japansk flyver, der holder stand på en fjern ø. Da han senere besøger manden i efterkrigstidens Tokyo, afdækker Airboy en konspiration, der i værste fald kan betyde, at Japan igen vil ende i en frygtelig krig!

København 1955: Laura og Gunhild er ungdomsveninder, men har ikke set hinanden i en periode, da Gundhild nyligt har giftet sig ind i det svenske aristokrati. Da de efter en tiltrængt genforeningsweekend tager til Kastrup Lufthavn for at møde Gunhilds mand, Oskar Nordenstierne, er han mod forventning ikke med flyet fra Vestberlin, hvor han har været på forretningsrejse for familiefirmaet. Da ingen kan svare på, hvor han er blevet af, beslutter den handlekraftige Laura, at de sætter kurs mod de svenske familiebesiddelser i den blå Bentley. Oskar befinder sig måske i familiens jagthytte, hvad enten han nu har været på elg- eller damejagt. Da de to veninder træder ind i pejsestuen, møder der dem et rystende syn: Oskar og en anden mand ligger side om side, skudt gennem panden og i brystregionen. Mest rystende er det dog, at de to mænd er nøgne, sminket med rouge, pudder, mascara og perlemorslyseblå neglelak. Nogen har tydeligvis lavet en nøje gennemtænkt opstilling, men hvorfor? Der venter de to veninder et dramatisk opklaringsarbejde i den kuldslåede efterkrigstid, hvor spændingerne mellem øst og vest tager til, og det kan være svært at skelne mellem ven og fjende.

Kaptajnen og andre fortællinger er 35 erindringsbilleder om en barndom i en landsby lidt udenfor Amsterdam i efterkrigstidens Holland, en barndom, der udviklede sig til et absurd teater med en syg far, en dybt frustreret mor og lettere skøre onkler og tanter og en katolsk skolegang på en drengeskole hos munkene, hvor sex og piger var tabu. Det er lette og personlige erindringer skrevet mange år senere uden bitterhed, men med en blid og rammende humor. Anden del er noveller fra en skrivebordsskuffe om Leif den Lykkelige, der i 50’erne rejste rundt i verden med en udstoppet hval og blev meget rig, om et hus fra 70’ernes Vesterbro, hvor beboerne levede i en tidslomme igennem 40 år, om tante Iris, der sidder alene i sin lejlighed efter 40 år på en tobaksfabrik, og om en kvinde, der træder ind i sit barndomshjem, hvor hun aldrig har været før.

Forfatteren tager læserne med på sin udviklingsrejse gennem årene 1970-1977, krydret med de betragtninger, der trænger sig på efter ca. 50 år. Han møder på denne rejse talrige betydningsfulde personligheder fra Det Tredje Rige og mange af efterkrigstidens nationalsocialister, iblandt dem amerikaneren Matt Koehl. Han skildrer forsøgene på at organisere en nationalsocialistisk ungdomsbevægelse og grundene til, at dette var dømt til at mislykkes. Ligeledes forsøger han at analysere personen Adolf Hitler og giver sin bedømmelse af den nationalsocialistiske bevægelse, krigen, holocaust og efterkrigstiden. Han beskriver sine rejser gennem Europa og sit første møde med USA, ligesom han redegør for sit forhold til litteratur og undervisning og med stor sarkasme og righoldig dokumentation vier et længere afsnit til sit møde med det danske Berufsverbot. Vi møder endvidere Sven Salicath, Poul Sommer, Erik Haaest, Jørgen Sømod, Gittan Jäderberg, Frede Farmand, Thies Christophersen, Manfred Roeder, David Irving, Gaston-Armand Amaudruz og mange andre. I hagekorsets lange skygge er andet bind i Povl H. Riis-Knudsens erindringsværk. Tidligere udkom Evigt ejes kun det tabte – Barndoms- og ungdomserindringer i krigens skygge 1949-1970. Uddrag af bogen Enhver, der måtte tro, at man i dag kan redde den europæiske kultur og civilisation med ”åndelige midler”, tager grundigt fejl. Den nuværende kurs kan ikke ændres gennem argumentation og dialogkaffe. Den, der ønsker det Danmark tilbage, vi kender, må forberede sig ikke blot på en revolution, men på en efterfølgende blodig borgerkrig. Det er rigelig naivt at forestille sig, at de mennesker, der hele deres liv målrettet har arbejdet på at nedbryde alt det, over hundrede generationer af danskere har opbygget, pludselig vil forvandle sig til nyttige og fædrelandskærlige folkefæller. Der vil ikke være nogen som helst plads til dem i et eventuelt kommende sundt samfund. Om forfatteren Povl H. Riis-Knudsen født 1949 som søn af dansk SS-frivillig. Cand.mag., fhv. lektor og oversætter. Leder af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse indtil 1991. Generalsekretær i World Union of National Socialists indtil 1987. Har udgivet Nationalsocialismen – den biologiske verdensanskuelse, Nationalsocialismen – en venstreorienteret bevægelse og tre samlinger Betragtninger, utidssvarende, revolutionære og politisk ukorrekte!

Historien om Teodor Bòks flugt under den kolde krig fra Polen og hans udvikling som kunstner i Danmark.Helle & Michael Moesgaard Andersen har gennem en længere årrække interesseret sig for kunst og opbygget egne kunstsamlinger. De kom allerede i 1990’erne i Teodor Bòks atelier og havde samtaler om kunst med ham. De blev straks fascineret af hans niveau og egenart. Endvidere blev de bekendt med hans dramatiske flugt fra Polen. Deres interesse og viden kulminerer efter kildestudier og kunstnerisk gennemgang nu i en bog. Bogen påkalder sig på den ene side interesse med udgangspunkt i forfølgelser, storpolitik, flugt og efterfølgende dansk statsborgerskab. På anden side går bogen i dybden med det kunstneriske virke, Teodor Bòk får i Danmark med en produktion af værker, der ligger langt over det gennemsnitlige. Helle Moesgaard Andersen er cand.mag. og har mangeårig erfaring inden for formidling. Endvidere har Helle tidligere skrevet om kunstnere som Vibeke Tøjner, Kirstine Roepstorff og Astrid Svangren. Michael Moesgaard Andersen er cand.scient.pol. og adj. professor på CBS. Ved siden af erhvervsaktiviteter er Michael tillige aktiv inden for kunstverdenen på en række forskellige felter.

To hippietøser udlever deres drøm og tager turen over land til Indien. Året er 1972. Vi befinder os i en tid, hvor det ikke er ualmindeligt for unge at tomle rundt i Europa, mens man bor hos tilfældige ligesindede, man møder, fordi man befinder sig i en tidslomme, hvor en uforklarlig fællesskabsfølelse har samlet en stor del af verdens ungdom.Efter at være vokset op med forældre, der har svælget i efterkrigstidens goder, er Lisbeth og Bente blevet en del af den generation, der har spillet en aktiv rolle i ungdomsoprøret og den seksuelle frigørelse.Turen til Indien bliver for dem ikke kun en rejse i den virkelige verden med store kulturelle kontraster, men også en personlige rejse, hvor de sammen forsøger at finde svar på nogle af livets store spørgsmål.Uddrag af bogenLænge før toget kunne skimtes ude i horisonten, havde chaiwalaerne påbegyndt deres monotone sange, der let kunne være 20 forskellige af, alt efter stationens størrelse og tidspunkt på dagen. Sange der alle omhandlede chai: varm te, meget varm te, krydret te eller meget krydret te. Tonelejet kunne svinge fra det dybeste nasale til det højeste pitch, og når de blandede sig med hinanden og med lydene fra sodavandssælgerne, der udover deres råb om Limca, Miranda og Coca-Cola også havde tillagt sig vanen at køre samfundshjælperen hen over de bølgede skodder på togvognenes sider, ja, så smeltede det faktisk sammen til en slags musik, som Lisbeth og Bente ligefrem var kommet til at holde af.Om forfatteren Lea Hudecek, født 1953 i Horsens, har boet mange år i Indien, Pakistan og UAE. Efter 15 år på det indiske subkontinent vendte hun i 1995 tilbage til Danmark. Hun er glad for de nye etniske befolkningsgrupper, der i mellemtiden har slået sig ned i Danmark. Hun finder den mangfoldige kulturdiversitet berigende.

En mand, der intet ejer, finder alt. Hal Stanton, der er veteran fra Første Verdenskrig og forældreløs, har ikke gode udsigter til at finde arbejde i efterkrigstidens London. I desperation beslutter han sig for at genopfinde sig selv, så han kan slå krogen i en rig kone, som han vil være trofast over for, selvom forholdet er kærlighedsløst. Men da han møder sin forlovedes fætter, Julian Needham, må han få sit hjerte under kontrol og fæstne øjnene stift på gevinsten. Fra det øjeblik, han præsenteres for den charmerende fremmede, som Margaret skal giftes med, aner Julian hans motiver, men må kæmpe mod en ubønhørlig tiltrækning. Han er fast besluttet på at afsløre Hal som en svindler, men han må løse sagen på følsom vis for ikke at såre sin kære kusines følelser. Et weekendophold giver ham tid og mulighed for at afsløre Halstead Wiley. Men selv da de to mænd står over for hinanden i kampen om afsløring, truer den seksuelle tiltrækning dem begge med at få overhånden. Kan et ægte kærlighedsforhold opstå mellem de to modstandere, uden at det betyder tab af liv og familie? Uddrag af bogen Fra det øjeblik Julians kusine, Margaret Gresham, introducerede sin nye forlovede for Julian, nærede han mistro over for den charmerende mand. Halstead Wiley var overfladisk, for venlig, for indsmigrende, og alt for attraktiv med sit mørke, kastanjebrune hår og påfaldende grønne øjne. Hans glatte stemme og gnistrende smil fik hårene på Julians nakke til at rejse sig og en indre stemme til at varsle Løgner. Men Julian formåede at smile idet han bestemt trykkede mandens hånd i foyeren af Julians byhus. Det strejf af hud imod Julians forårsagede en bølge af varme i hans skridt, og han rejste børster. En uventet, uvelkommen tiltrækning førte krig imod mistillid i et foruroligende miskmask. Julian lod ingen af disse følelser vise foran Margaret, som strålede. ”Jeg er så glad for endelig at kunne introducere de to mænd som står mig nærmest for hinanden.” Om forfatteren Bonnie Dee er skriver inden for romancegenren og har ofte befundet sig på bestsellerlisterne hos New York Times og USA Today.

Bogen giver et bud på børn og ældres fællesskab omkring kulturelle aktiviteter. En opdigtet mormor, Jytte, og hendes opdigtede børnebørn, Pia og Henrik, omgiver mormors modelteater for at båndindtale replikker til et skuespil om Københavns historie. Først fortæller mormor barndomsminder fra 1950’erne – identiske med forfatterens. Radioudsendelser, teater og andre kreative oplevelser var lyspunkter i efterkrigstiden. I læsestykket er mormor fortælleren. Børnebørnene er med i handlingen og møder historiske personer. Mormor voksede op i Jylland, og forældrene havde sommerhus på Bornholm. Hun var ikke glad for at skulle bo i København. Boligen over for Kongens Have blev en redning, og det er et plus, at børnebørnene bor i nærheden. Bogens billeder kan måske inspirere familier til dekorationer og dvd-film. Aktiviteten kan måske også inspirere til andre fællesoplevelser. Forsidebilledet er Bent Katzeffs akvarel, bagsidebilledet et historisk foto fra Højbro Plads. Uddrag af bogen Scene 3: Danskernes teltlejr foran byen Arkona på et højdedrag. HENRIK: – Biskop Absalon, jeg har fået en idé! Se deroppe, græstørvene foran porten er begyndt at falde sammen. Der er et hul mellem tørvene og den øverste del af porten. Hvis nogle af os nu står tæt på volden, så kan venderne ikke se os. Og hvis vi sætter nogle spyd i bakken og laver en stige, så kan jeg kravle op og tage imod noget halm og sætte ild til græsset i hullet. ABSALON: – Det lyder godt. Skal du have en fakkel med for at kunne tænde ild?HENRIK: – Nej, jeg har stål og sten i lommen. ABSALON: – Det var da fantastisk. Dreng, du går ind i Danmarks historie. Jeg vil sige til min skriver, Sakse, at han skal omtale denne gerning i den danske krønike, som han er ved at skrive. Om forfatteren ARNE IPSEN var i mange år journalist ved ugeavisen Det Grønne Område i Lyngby-Taarbæk, med museumsvæsen, teater og ældreområdet som stofområder. Forfatter og medforfatter til bøger om topografi og folkeminder, flere af dem med relationer til fødeøen Bornholm. Desuden tidsskriftartikler om københavnshistorie og foredrag i ældrekredse. Historie og fortælleglæde er særlige drivkræfter.

Barn nr. 8, der er inspireret af virkelige begivenheder, er en fængslende roman om evnen til bevidst at tilføje andre mennesker skade - og til at elske.I 1919 bliver den fireårige Rachel og hendes bror sendt på et børnehjem i New York, hvor Dr. Mildred Solomon udfører medicinske eksperimenter på børnene. Dr. Solomon udsætter Rachel for forsøg med røntgenbehandlinger, der gør at Rachel bliver vansirret og efterfølgende bliver mobbet af de andre forældreløse børn. Det lykkes hende at flygte da hun er femten.Adskillige år senere arbejder Rachel som sygeplejeske og hun møder Dr. Solomon, som nu er cancerpatient igen. Ved at justere på medicinen begynder hun at lave sine egne forsøg på Dr. Solomon. I sidste ende står Rachel overfor valget mellem hævn eller barmhjertighed. * Baseret på forfatterens morfars egen historie og barndomDen mørke sandhed om eksperimenterne på et jødiske børnehjem

Anne Marie er et tidsbillede fra årene 1968-72 med anekdoter og frem- og tilbageblik. En 68’ers oplevelser fra rundt om i verden, til søs og i land, fortalt på en anderledes måde. Ungdomsoprøret i ’68 var ikke kun et universitetsfænomen, for det fandt også sted mange andre steder. Mange havde fået nok af systemet og gjorde oprør, og mange af efterkrigsbørnene ville ikke indordne sig, for at alt kunne blive som før … Bogen handler dog ikke kun om ungdomsoprør, for det er også historien om tre unge kvinder i tre forskellige verdensdele. Uddrag af bogen Anne Marie er ikke specielt smuk, men hun har en udstråling uden lige. Håret er sat i to fletninger, og det brede smil kan smelte enhver sømands hjerte. Hun ryger pibe ligesom jeg. Jeg er fra første øjekast totalt besat af hende. Bror Karl og Dorthe har selvfølgelig øjeblikkelig opfanget situationen og griner meget. Vi danser tæt. Det er nødvendigt på Vingårdens lille dansegulv. Papa Bue er bedre end nogensinde før. Lokalet er tykt af tobaksrøg. Jeg kan mærke Anne Maries brystvorter mod min kortærmede skjorte. Timerne flyver. Jeg glemmer alt om min lille dame ude i Yokohama. Well, næsten. Om forfatteren Lars Hans Pedersen (f. 1952) er uddannet skibsfører i handelsflåden. Reserveofficer i Søværnet. Bosat på Grønland i to et halvt år. Overstyrmand og fører af Fiskeriministeriets rednings- og fiskerikontrolskibe. Fiskeriinspektør ved Europakommissionen. Bosat i Bruxelles i 19 år. Certificeret ridelærer i Dansk Rideforbund. Guide ved Voer Kirke og kirkeværge i 12 år. Ejer af Flauenskjold Hestesport og HøHotel.

De første danske stewardesser er et stykke danmarkshistorie, som ikke er fortalt før. Det er de færreste, der har oplevet det eventyr og den romantik, det var at flyve i 40’erne og 50’erne. Det har stewardesserne, som her for første gang fortæller om deres oplevelser. Efterkrigstiden blev en gylden periode for luftfart. De første kvinder, der søgte ind, var ikke forberedte på, hvad der kunne ske, men de var villige til at lære. De var opdraget til at klare sig selv, og jobbet som stewardesse bragte det bedste frem i dem. Pilot blev et drømmejob, og stewardesse et af tidens mest eftertragtede kvindejobs. I propelfly fløj de i lav højde over et udbombet Europa, de kom til USA, Sydamerika, Afrika og Østen i en tid, hvor kun få rejste. De fløj med konger og dronninger, præsidenter og statsministre, med berømte filmstjerner og ganske almindelige mennesker, med flygtninge og med små børn.I 1960 var det slut. De første jetfly blev introduceret, og en ny tid begyndte, men de første danske stewardesser fortæller i denne bog om en gylden periode, som aldrig kommer tilbage. Uddrag af bogen Efterkrigstiden blev en gylden periode for luftfart. De første kvinder, der søgte ind, var ikke forberedte på, hvad der kunne ske, men de var villige til at lære, og de blev meget dygtige. De var opdraget til at klare sig selv, og jobbet som stewardesse bragte det bedste frem i dem. Som ganske unge tog de ansvar for sig selv og passagererne. Det blev nogle år, der kom til at præge dem, og som de aldrig skulle glemme. Deres medfødte beskedenhed gjorde, at de ikke blev ødelagte, selvom de blev forkælede. De havde en evne til at tilpasse sig overalt, og selvom de kom fra helt almindelige danske familier, gled de ind i det lokale liv fra Rom til Rio de Janeiro. Om forfatteren NELLIE VIERHOUT er cand.mag. og arbejdede som stewardesse i SAS 1969-2003. Hun har tidligere udgivet Bag smilet og Fra kalif til konge og holder foredrag om spansk kunst og historie.www.denspanskesjael.dk NAN ROSTOCK er bachelor i retorik, læreruddannet og stewardesse i SAS siden 1990. Medforfatter på Bag smilet. Hun har arbejdet i flere kommunikationsafdelinger og bl.a. udarbejdet undervisningsmateriale. Har p.t. et års orlov fra SAS og arbejder nu hos Aarstiderne.