dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Efterretning

Her finder du spændende bøger om Efterretning. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Frank Jensen
    147,95 - 197,95 kr.

    En ung dansk muslim, Hassan, er sammen med en kammerat taget til Syrien for at kæmpe med Islamisk Stat. Der mister han både kammeraten og troen på det retfærdige i Islamisk Stats sag. Tilbage i Danmark hverves han af PET, uddannes som hemmelig agent og sendes i et samarbejde mellem PET, FE og CIA tilbage til Mellemøsten for at infiltrere Islamisk Stat, idet der er informationer om planlagte terrorangreb i Europa, som han skal finde oplysninger om. CIA har dog samtidig en egen, tilsløret dagsorden, der går ud på hemmeligt at bortføre den topterrorist, der skal lede terror-operationerne i Europa. Og de holder i det hele taget flere ting skjult for PET og FE. Men intet er i virkeligheden sådan, som det umiddelbart tager sig ud, og der starter et dødeligt efterretningsspil mellem Islamisk Stat, efterretningstjenesterne og den hemmelige agent Hassan. Uddrag af bogen Abu Walid emmede af en destruktiv dynamik, der helt naturligt havde ført ham frem til en ledende position i Islamisk Stat. Mens sikkerhedsfolkene gennemsparkede deres offer, sås der ikke i deres ansigter antydningen af, hvad de egentlig tænkte om det her. De grimasser, som Hassan kunne se, var mere et udtryk for anstrengelsen ved at sparke den bagbundne mand, der stønnede højlydt, hver gang han blev ramt. Efter endnu et kort nik fra Abu Walid standsede mishandlingen, og hætten blev fjernet fra fangen. I det ophovnede og blodige ansigt stirrede et par desperate øjne bedende på Abu Walid og de andre ledere, men fangen mødte ingen form for medfølelse eller sympati. Hassan stivnede, da han i det forslåede ansigt genkendte Fuad. Fuad, som han var rejst sammen med til Syrien fra Danmark. Om forfatteren Frank Jensen (f. 1949) er tidligere operativ chef i PET. Han blev ansat i politiet i 1972 og fungerede som hemmelig agent i narkopolitiet i 1970’erne. I PET blev han specialist i kontraspionage. I 1988 var han leder af PET’s efterforskning af Blekingegadebanden. Siden beklædte han lederstillinger som chef for Kriminalteknisk Afdeling og Rejseholdets Drabssektion. I samarbejde med bl.a. FBI introducerede han criminal profiling i Danmark, og han var leder af den danske indsats under tsunamien i Sydøstasien. Frank Jensen blev pensioneret i 2012 og arbejder nu som kommentator på TV 2 i efterretningssager. Han har tidligere udgivet krimien Organisationen (1984) og spændingsromanen Som et blik fra helvede (2013).

  • af Mogens Blom
    137,95 - 347,95 kr.

    Ved midnatstide i Donetsk, Østukraine flygter en kvinde ud af sit hjem med en rygsæk fuld af fortrolige dokumenter. I Danmark er Maiken Tarp fra Forsvarets Efterretningstjeneste blevet ansat i et nyoprettet sikkerhedssekretariat i Udenrigsministeriet. Mens ministeren taler på en stor anlagt konference, myrdes en af de udenlandske deltagere. Maiken Tarp er eneste vidne og mens PET efterforsker attentatet som terrorrelateret, er Tarp overbevist om at sagen er mere kompliceret end som så. Maiken Tarp lader sig opsluge af sagen - med fatale konsekvenser.

  • af Jan Christensen
    147,95 - 187,95 kr.

    Michael Brenners tilfældige møde med ghettoen bliver startskuddet på den til dato mest komplicerede mission med tråde tilbage til brændpunkter fra hans professionelle militærkarriere. Hans seneste efterretningsmission i Kenya blev måske kompromitteret – og et politisk magtspil havde vist sig i skyggerne. De kenyanske medier fremhævede, at moderens død blev politisk dysset ned. Dette forhold og mødet med den mørke erotiske ulandsfrivillige læge Karen hvirvler Michael ind i en følelsesmæssig og eftertænksom odysse, da han drager tilbage til familiens kenyanske kolonihistorie og landsted i Nairobi. Faderen er tidligere britisk general og er nu rådgiver for Natos militære ledelse. Faderens højteknologiske firma, Compita, arbejder på en banebrydende opfindelse, der vil revolutionere menneskeheden og tilbyde et digitalt liv efter døden. Fundet af et ukendt grundstof i Kenyas højland fører til et dramatisk opgør mellem fortidens magtfulde adelsslægter i landet og en involvering fra de herskende techgiganter fra Silicon Valley. Uddrag af bogen Spyfluerne var kommet i position og observerede Aalim Obama, mens han stod fastspændt mellem to svære jerndragere. Hans hænder var bundet til jerndragerne med blå faldskærmsliner og stillingen fik Brenner til at tænke på Den Vitruvianske Mand tegnet af Leonardo da Vinci. En af spyfluerne havde sat sig på Aalims skulder. Gulvet i hallen var af beton og den varme fugtige luft drev ned af væggene. Der var en ildevarslende lugt af kød i forrådnelse og kadaveret, som lå tæt på Aalim, var levende af maddiker. Aalims T-shirt og hår var gennemvædet af sved efter at have kæmpet med rotterne hele natten. Hans øjne var opspilede, hans blik flaksede rundt og hver en muskel i hans senede krop var i alarmberedskab. Om forfatterenJan Christensen (født 1963) har i tre årtier arbejdet i teleindustrien med roller i samspillet mellem ledelse, forretning og teknologi. Han bor i Roskilde, hvor livet som globetrotter og familiefar får næring gennem hans nysgerrighed på mennesker, kultur, naturen og videnskab. Som forfatter er hans store inspirationskilder Haruki Murakami og Harlan Coben.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.