Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Efterretningstjeneste

Her finder du spændende bøger om Efterretningstjeneste. Nedenfor er et flot udvalg af over 18 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Daniel Silva
    86,95 kr.

    London West End bliver rystet af brutale terrorhandlinger. Angrebet er et unikt eksempel på perfekt planlægning og komplet tavshed, men der er én løs tråd. Tråden fører Gabriel Allon og hans team til Sydfrankrig og til en af en af de rigeste mænd i landet, Jean-Luc Martel og hans partner, Olivia Watson - en smuk tidligere britisk fotomodel. Olivia foregiver ikke at kende den sande kilde til Martels enorme formue. Og Martel vender på samme måde det blinde øje til, da han indgår forretninger med en mand, hvis eneste mål er at ødelægge hele den vestlige verden. Sammen, under Gabriels dygtige ledelse, bliver de nøglepersoner og helte i den globale krig mod terrorisme og jagten på verdens farligste mand. "Silva spinder sit spind, lægger sine fælder, lammer læseren med hovedbruds-krøllet spænding og pludselige drejninger...betagende-"-Providence Journal

  • af Daniel Silva
    86,95 - 147,95 kr.

    Den legendariske spion Gabriel Allon har takket ja til stillingen som leder af Israels hemmelige sikkerhedstjeneste. Samme aften som hans forfremmelse lokkes han til en sidste opgave i felten. Terrornetværket ISIS har sprængt en bombe i Paris og den franske regering vil have Gabriel til at eliminere manden bag angrebet – inden han slår til igen. De kalder ham Saladin, en både genial og storladen terroristleder, som er umulig at spore på grund af den sofistikerede krypteringssoftware der beskytter hans kommunikation. Gabriel har intet valg, han må få en agent indenfor. Valget falder på den talentfulde unge læge Natalie Mizrahi som må spille rollen som terrorrekrut. Opgaven bringer hende til Washington hvor Saladin lægger planer, som vil ændre historien.

  • af Peer Kaae
    157,95 - 192,95 kr.

    Fortæller chefen, kæresten eller vennerne dig sandheden? Er du i tvivl? Med Peer Kaaes nye bog ved hånden kan du lære at gennemskue løgn og bedrag ved hjælp af bl.a. CIA’s tophemmeligt udviklede redskaber. Peer Kaae har forsket i fænomenet Statement Analysis, og endda studeret hos de fremmeste eksperter i verden.I 3 er løgnerens tal får du kompetencerne til at komme tæt på sandheden – om løgnen. CIA og Den Israelske Efterretningstjeneste har i årevis hemmeligt forsket i at afdække om folk lyver – kun ved at studere hvilke ord hjernen intuitivt vælger.I bogen afdækker Peer Kaae diverse teknikker og fortæller om sin personlige rejse med at nå frem til sandheden – en rejse der ændrede hans liv for altid. Og han viser, hvordan Statement Analysis er et effektivt efterforskningsredskab i uopklarede kriminalsager, fordi gerningsmænd og mordere lyver. Dermed indeholder bogen også referencer til kriminalsagerne. Men Statement Analysis er også skræmmende effektivt til at afsløre de løgne, vi alle omgiver os med i dagligdagen – og i et større perspektiv i en verden, der i stigende grad er præget af Fake News.I 3 er løgnerens tal fortæller Peer Kaae, hvordan han opdagede, at vores egne ord i sidste ende altid vil forråde os – hvilket er en grænseoverskridende oplevelse.Peer Kaae er journalist, foredragsholder og forfatter til en lang række True Crime-bøger. Han har skrevet bestsellerne Dobbeltmordet på Peter Bangsvej, Maries morder og Den dømte mand. Med sin nye bog kombinerer han True Crime med håndbogsgenren.

  • af Frank Jensen
    147,95 - 197,95 kr.

    En ung dansk muslim, Hassan, er sammen med en kammerat taget til Syrien for at kæmpe med Islamisk Stat. Der mister han både kammeraten og troen på det retfærdige i Islamisk Stats sag. Tilbage i Danmark hverves han af PET, uddannes som hemmelig agent og sendes i et samarbejde mellem PET, FE og CIA tilbage til Mellemøsten for at infiltrere Islamisk Stat, idet der er informationer om planlagte terrorangreb i Europa, som han skal finde oplysninger om. CIA har dog samtidig en egen, tilsløret dagsorden, der går ud på hemmeligt at bortføre den topterrorist, der skal lede terror-operationerne i Europa. Og de holder i det hele taget flere ting skjult for PET og FE. Men intet er i virkeligheden sådan, som det umiddelbart tager sig ud, og der starter et dødeligt efterretningsspil mellem Islamisk Stat, efterretningstjenesterne og den hemmelige agent Hassan. Uddrag af bogen Abu Walid emmede af en destruktiv dynamik, der helt naturligt havde ført ham frem til en ledende position i Islamisk Stat. Mens sikkerhedsfolkene gennemsparkede deres offer, sås der ikke i deres ansigter antydningen af, hvad de egentlig tænkte om det her. De grimasser, som Hassan kunne se, var mere et udtryk for anstrengelsen ved at sparke den bagbundne mand, der stønnede højlydt, hver gang han blev ramt. Efter endnu et kort nik fra Abu Walid standsede mishandlingen, og hætten blev fjernet fra fangen. I det ophovnede og blodige ansigt stirrede et par desperate øjne bedende på Abu Walid og de andre ledere, men fangen mødte ingen form for medfølelse eller sympati. Hassan stivnede, da han i det forslåede ansigt genkendte Fuad. Fuad, som han var rejst sammen med til Syrien fra Danmark. Om forfatteren Frank Jensen (f. 1949) er tidligere operativ chef i PET. Han blev ansat i politiet i 1972 og fungerede som hemmelig agent i narkopolitiet i 1970’erne. I PET blev han specialist i kontraspionage. I 1988 var han leder af PET’s efterforskning af Blekingegadebanden. Siden beklædte han lederstillinger som chef for Kriminalteknisk Afdeling og Rejseholdets Drabssektion. I samarbejde med bl.a. FBI introducerede han criminal profiling i Danmark, og han var leder af den danske indsats under tsunamien i Sydøstasien. Frank Jensen blev pensioneret i 2012 og arbejder nu som kommentator på TV 2 i efterretningssager. Han har tidligere udgivet krimien Organisationen (1984) og spændingsromanen Som et blik fra helvede (2013).

  • - Socialdemokratiets kamp mod kommunismen 1944-1973
    af Iben Bjørnsson
    127,95 kr.

    Rygter og spekulation omgærder propaganda- og efterretningsorganisationen AIC. Bag forkortelsen stod Arbejderbevægelsens Informationscentral, en stærkt antikommunistisk organisation, som Socialdemokratiet og LO drev. I mange år har mistanken naget om, at Socialdemokratiet brugte AIC til en hemmelig krig mod partiets hovedmodstander, Danmarks Kommunistiske Parti. Iben Bjørnsson fortæller i denne bog for første gang hele historien om AIC, om dens arbejde og kontakter til efterretningstjenesterne og til udlandet.

  • - Mine 15 år for FE
    af Jacob Kaarsbo & Steffen McGhie
    247,95 kr.

    "I statens hemmelige tjeneste" fortæller Jacob Kaarsbo om sine 15 år i Forsvarets Efterretningstjeneste med tophemmelige missioner, politiske magtspil og skandaler.Jacob Kaarsbo gjorde gennem 15 år tjeneste i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), og var en af meget få personer, der sikkerhedsgodkendes på allerøverste niveau. I denne bog tager han os helt med ind i de dybeste kamre af FE og med på hemmelige missioner, hvor menneskeliv og nationens sikkerhed var på spil. Det er sager om terror, pirater, hemmelige kilder, kontraspionage og kampen imod Saddam Hussein, Al -Qaeda og Islamisk Stat. "I statens hemmelige tjeneste" åbner for første gang en ellers lukket dør til FE, og giver et levende indblik i efterretningstjenestens dagligdag men også tjenestens dramatiske magtkampe, dens afgørende rolle som brik i dansk politik og de seneste års hovedrystende skandalesager. Jacob Kaarsbo har skrevet bogen i samarbejde med Steffen Nyboe McGhie.

  • - Da København var centrum for kommunistisk terror
    af Thomas Hee
    157,95 - 235,95 kr.

    I tiden op til Anden Verdenskrig var København centrum for et internationalt netværk af radikaliserede kommunister, der angreb civile skibe med hjemmelavede bomber. Målene var fragt- og passagerskibe, som sejlede for Adolf Hitler og hans allierede.Kommunisternes ødelæggelser var dybt frustrerende for det hemmelige tyske politi. De fyldte så meget for nazisterne, at navngivne medlemmer af den danske celle blev fremhævet i krigserklæringen, da Nazityskland i 1941 angreb Sovjetunionen.”Bomber for Stalin” er en spændende historisk fortælling, der kaster nyt lys over de dramatiske begivenheder og involverede personer. I Danmark smuglede gruppen tidsindstillede bomber ombord på flere skibe – heriblandt et passagerskib med flere hundrede mennesker på vej til New York. Alt sammen på vegne af de hemmeligste dele af Josef Stalins system i Kreml. Og i stigende grad med Gestapo i hælene.Thomas Hee (f. 1977) er forfatter og freelancejournalist. Han har i en årrække arbejdet på Ritzaus Bureau og TV 2. Han har desuden fungeret som skribent ved flere historiske tidsskrifter og er tilrettelægger og vært på podcasten ”Undercover”.

  • af Jens Anton Bjørnager & Ahmed Samsam
    157,95 - 235,95 kr.

    I seks år sidder Ahmed Samsam fængslet med en dom som terrorist for Islamisk Stat. I virkeligheden har han været agent for de danske efterretningstjenester, der vil forebygge terrorangreb i Danmark. Anholdelsen af ham bliver begyndelsen på en af de største efterretningsskandaler i nyere tid. Ahmed Samsam fortæller for første gang den samlede historie om sit voldsomme liv og de opsigtsvækkende begivenheder til en af de journalister, der har fået sagen frem i offentligheden. Som bandekriminel finder Ahmed Samsam sit kald som kriger i Den Syriske Borgerkrig. Han tager til forældrenes hjemland for at bekæmpe en brutal diktator. En dag bliver han opsøgt af to mænd fra PET, og han indleder et samarbejde, som kommer til at koste ham dyrt.Samsam-sagen bliver en del af et spind af opsigtsvækkende sager, der blandt andet tæller fængslingen af den tidligere FE-chef Lars Findsen og sigtelserne mod en række efterretningsfolk og den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

  • af Michele Rigby Assad
    247,95 kr.

    Michele Rigby Assad er kristen og forhenværende agent for den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Som hemmelig agent for CIA gjorde hun tjeneste i nogle af de mest risikofyldte områder i Mellemøsten. Hun var leder for nogle af de allerdygtigste agenter på kloden. Truslerne var virkelige. Operationerne var farlige, og inderst inde spurgte Michele sig selv, om hun virkelig var den rette til jobbet. Var hun det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, eller havde hun misforstået sit livs kald undervejs? Havde hun det, der skulle til for at overleve?I Ud af skjul har Michele fået tilladelse til at droppe sit dække og stå frem og fortælle sin historie – en historie om indædt kamp, uventede udfordringer, mislykkede operationer og frem for alt: beretningen om, hvordan hun fandt en tro og et formål, der kunne overvinde selv hendes værste frygt.Da Michele og og hendes mand, Joseph, trak sig tilbage fra aktiv tjeneste var de med til at planlægge og udføre en nervepirrende redningsoperation, hvor en stor gruppe internt fordrevne kristne irakere blev evakueret til en ny tilværelse i Slovakiet.Hardback med jacket.

  • af Michael Holm
    217,95 - 218,94 kr.

    Påsken 2018. Lagerarbejderen Thomas rejser fra København til Jerusalem for at bringe kisten hjem af sin storebror, Peter, der er blevet dræbt ved et terrorangreb i byens ultraortodokse kvarter, Mea Shearim. Peter arbejdede til sin død som psykolog på en klinik, der specialiserer sig i patienter med Jerusalemsyndromet; en psykose, der hvert år rammer mellem 30-40 af byens kristne besøgende. Da en tidligere agent fra den israelske efterretningstjeneste Shin Bet overbeviser Thomas om, at Peter ikke var et tilfældigt offer for terror, begynder de en efterforskning, der fører Thomas ind i det gamle Jerusalems labyrintiske gader og tilbage til sin egen religiøse fortid, indtil han til sidst står foran det højspændte centrum for tre religioners dedikerede tro og dommedagsforestillinger: Tempelbjerget. Er et nyt terrorangreb med enorme konsekvenser på vej til at ramme Jerusalem? Er Thomas i gang med at redde verden, eller er han blot det seneste offer for Jerusalemsyndromet? Uddrag af bogen Ilden var begyndt at spise grådigt løs af indboet i stuen, og røgudviklingen tog til for hvert sekund. Han satte sig på hug og så til, imens hoveddøren blev omspændt af flammer. Han løftede op i T-shirten, så den dækkede munden og næsen, og overvejede at tage flugten med det samme, men han kunne ikke. Ikke endnu. Der var to lukkede døre tilbage, han ikke havde tjekket. Døren under trappen var dog ikke længere en mulighed. Han kunne nå derhen, men næppe tilbage. Han hostede. Kun døren ved sin venstre side kunne han nå. Han lagde han sig ned på alle fire, tog i håndtaget, kravlede hen og puffede til. Et hurtigt kig ville være nok til at sikre den langsigtede samvittighed. Et enkelt kig og så ud. Røgen kravlede straks med ham ind i køkkenet, mens den første hånd, han satte foran sig, klæbede fast til gulvet. Han mærkede hende, før han så hende. Men da han først så hende, så han intet andet. Om forfatteren Michael Holm (f. 1979) er født og opvokset på Bornholm, men bor nu på Vesterbro. Jerusalemsyndromet er hans debutroman.

  • af Henrik Kruger
    317,95 kr.

    Bogen er en fortælling om Hans V. Toftes (1918-1987) liv under 2. verdenskrig, hvor han blev udnævnt som krigshelt, og hans senere karriere inden for den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Bogen er baseret på interviews med Tofte samt dagbogsnotater og dokumenter frigivet af CIA.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHenrik Krüger er en dansk forfatter, der fik sin bogdebut med værket "Action, mand! Rockerliv i Danmark" i 1976. Han er kendt for sine mange forskellige værker (både faglitteratur og fiktion), som tager udgangspunkt i samfundsrelevante emner – såsom rockerfænomenet og Christiania.

  • af Povl A. Hansen
    237,95 kr.

    Foran os lå nogle store aflange kasser."For satan da. Det er jo våben. De ser ud til lige at være ankommet. Noget er under opsejling," sagde Per."Hvordan kan du se, at det er våben? Det kan vel være alt muligt andet, der er i kasserne," sagde jeg."Nej, det er helt sikkert våben. Jeg kender den type kasser - jeg har selv ..." Han stoppede midt i sætningen.Fortrød åbenbart det, han havde tænkt sig at sige.Det var i Tjekkoslovakiet, under det politiske forår, på en politistation.Povl vokser op på Samsø som arbejderdreng. Familien knokler, ligesom de mange andre øboere, der er spændt hårdt for i landbruget. Skelsættende forandringer er dog på vej. Og mere og mere bliver han klar over, at han ikke skal arbejde med landbrug. han skal til byen og opleve arbejdslivet der. Men hverken livet som bagerlærling eller værftsarbejder er nok for Povl. Han engagerer sig i efterkrigstidens kulturelle og politiske opbrud og falder i kløerne på en efterretningsagent. Snart er han, uden at vide det, hvirvlet ind i hemmeligheder og lyssky aktiviteter vendt mod østlandene. Han afslører PET/FE-samarbejder, der aldrig tidligere har været omtalt. Forfatteren drages ind i et kulturelt miljø, hvor stærke meninger sætter helt nye dagsordener. Da Povl bliver tilbudt akademiske muligheder i en skov i Sverige, slår han til. Viljen og drømmen om en bedre tilværelse driver ham ikke kun til at gennemføre det barske ophold, det hjælper ham også til for alvor at bryde den sociale arv.Det er en beretning om efterkrigstidens liv i fodhøjde.

  • af Jonathan Samuel
    147,95 - 190,95 kr.

    Denne krimi er sidste bind i trilogien om Jonathan Samuels turbulente liv, hvor han fortæller om sin allerdybeste hemmelighed og om sit hemmelige liv som agent i en efterretningstjeneste. Han bliver på forunderlig vis inddraget til at opretholde en fredelig tilstand i det hellige land, som han har viet sit nye liv til. Jonathan Samuel bliver headhuntet af en hellig mand, der på uforklarlig vis hører Jonathan Samuels uudholdelige smertefulde råb om hjælp, da hans følelsesliv krakelerer fuldstændigt, da døden med katastrofal hastighed fratager ham hans anden elskede kæreste. Nu var det endelig tid til en uundgåelig livsransagelse for igen at kunne fungere optimalt, og der vælger Jonathan Samuel et nyt farligt liv. Han fravælger minoritetsmiljøet og vennerne for at begynde forfra og opbygge en ny tilværelse, en ny, ægte virkelighed, men samtidig forvirres han, for hvad er ægte, og hvad er uægte?! Jonathan Samuel må opfinde sin nye identitet, men løgnene begynder at være det ægte, for han eksisterer ikke i den virkelige verden. Han er agent i en hellig efterretningstjeneste i et helligt land, som han skal beskytte, og han skal dræbe fundamentale, radikale terrorister og afsløre dobbeltagenter for at genoprette freden, og det gør han uden betænkeligheder. Der opstår til gengæld tankemæssige og følelsesmæssige problemer. Jonathan Samuel manøvrerer igennem sit professionelle agentvirke kontra det følelsesmæssige kærlighedsliv, men ikke uden besværligheder. Den hellige mand er en sandfærdig fortælling om det, som ingen vidste, men nu bryder Jonathan Samuel den længe ventede tavshed.

  • af Keld Broksø
    219,95 kr.

    Isoleret ved en smuk, skånsk højmose opdager en dansk kriminalbetjent under en karantæne med meditativ isolation i skøn natur grusomme hemmeligheder om illegale våben. De har spor fra det krigshærgede Ukraine, det idylliske Provence og et plaget Malmö og København med grus i samarbejdet over Øresundsbroen. Ministre fra de to nabolande tvinges til at se trusler i øjnene fra ekstreme miljøers yderste fløje. De ender i en konflikt, der tryktester de danske og svenske demokratiers værdier, når de bliver taget som gidsler i en nådesløs kamp. Ministrenes normale, politiske radar slår slet ikke til i håndteringen af dilemmaer, der rækker langt ud over egne landegrænser - og hovedpersonernes personlige grænser for mod, handlekraft og evner til at gennemskue mennesker og tage beslutninger under pres. Malmösyndromet er en international thriller med lokalt afsæt mellem København og Malmø.

  • af Kristian Nordholm
    194,95 kr.

    En bombe springer en tidlig morgen på Nørreport Station. Mistænkeligt få mennesker omkommer. Samme aften bliver en vicepolitikommissær skudt. Den civilt ansatte analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Morten Nielsen bliver efterfølgende hvirvlet ind i et ufrivilligt spil i jagten på Zaren af Murmansk. Han må ad to omgange tage til Tromsø, hvor hans tidligere store kærlighed Marianne nu er bosat. Zaren af Murmansk er en aktuel kriminalroman, hvor fokus er såvel tidligere som nutidens terrortrusler. Hvad er retfærdigt, og hvad er politik, og kan man i den sammenhæng undsige sig fortidens ideologiske holdninger og de valg, man engang traf i den henseende? Uddrag af bogen ”En vindmølle til at lave strøm?” spurgte den nye præsident Mugabe interesseret. Noller havde fået konstrueret en lille model af vindmøllen i Lemvig. En af de unge lærerstuderende havde brugt et lille dannebrogsflag – sådan et man har på bordet ved fødselsdage og lign. I toppen var selve flaget fjernet, og i stedet var der lavet fine møllevinger af plast. De små møllevinger kunne faktisk snurre rundt, når det blæste lidt, hvilket ikke altid var muligt for den rigtige mølle i Lemvig. Præsidenten troede, at den lille knop i toppen af flagstangen gjorde det ud for møllehuset. ”Det er et socialistisk projekt – alle har arbejdet med at bygge møllen. Vi kan sammen være stolte af møllen. Det er en alternativ løsning,” forklarede Noller. ”De er et fremsynet menneske,” forsikrede præsidenten. Om forfatteren Kristian Nordholm (f. 1967) er debuterende forfatter med Zaren af Murmansk. Er uddannet cand.scient. og har undervist på læreruddannelsen i Tromsø, hvor en del af handlingen udspilles. Arbejder i dag som specialkonsulent i Beredskabsstyrelsen.

  • af Morten Buschmann
    187,95 kr.

    Sommer 2018. Hedebølge. Europa sukker i varmen og sukker over bankskandaler, Brexit-bøvl og klimaforandringer. Annesofie Gundelach flygter fra jobbet på ambassaden i London og tager på ferie i Danmark. Dels for at slutte fred med datteren Samantha, dels for at møde sin nye chef i Forsvarets Efterretningstjeneste. Efterforsker Gitte Frederiksen jagter ufortrødent ”narkomansnigskytten”. Navnet på en mulig morder er dukket op, men beviserne er få, og hun ledes konstant på vildspor af vidner, tidligere kollegaer og eksperter. Lucas Zickermann Fischer er sendt på tophemmelig opgave i Dubai, da han pludselig får at vide af sine medsammensvorne, at kæresten Annesofie Gundelach er forsvundet. Ingen har hørt fra hende, siden hun landede i København. Han må i al hast hjem, selv om både danske og udenlandske modstandere vil ham til livs. Og efterforsker Frederiksen får hjælp fra uventet kant. Uddrag af bogen Han holder et visitkort op. Det er nusset og bøjet, men ser troværdigt ud. Manden er spinkel, smalskuldret og ikke særlig høj. Kan nemt overmandes, konkluderer Annesofie og slår låsen fra og åbner døren. En knytnæve ryger frem og rammer hendes mave, hurtigt fulgt af et slag mod kæben, hun langer ud efter viceværten, men rammer kun luft og får et slag på halsen. Nu er de pludselig tre personer, én skubber hende bagud, en anden spænder ben, hun havner på gulvet, sparker ud efter den nærmeste. Mere smerte. Og alt bliver sort.Om forfatterenMorten Buschmann (født 1964, København), forfatter, foredragsholder og journalist. Arbejdet for bl.a. DR, TV 2, Forsvarskommandoen og Københavns Universitet.

  • af Morten Buschmann
    147,95 - 197,95 kr.

    December 2016. To mænd bliver fundet myrdet i en villa på Frederiksberg. Drabsmetoden er mystisk og topprofessionel. Efterforsker Finn Svendsen bliver sat på det svære opklaringsarbejde, som trækker tråde tilbage til ”Narkomansnigskyttesagen” fra 2005. Han får hjælp af sin nu degraderede kollega, Gitte Frederiksen, som mener, der er noget yderst mistænkeligt – både omkring seriemorderens død i Syrien – og Finn. Annesofie Gundelach er glad for jobbet som indhenter i Forsvarets Efterretningstjeneste og modtager nu specialtræning fra en af skyggeverdenens bedste. Alligevel holder FE hende ude af en større international mission. Senere finder hun skræmmende beviser for, at nogen vil myrde hende. Imens fører politiets efterforskning i forvirrede retninger af ekstremister, hackere, fake news og sex, da Annesofie og hendes datter bliver taget som gidsler i hjemmet i Taarbæk. Af svært bevæbnede udlændinge. Uddrag af bogen Josefine har grædt det meste af natten. Heldigvis har de fjernet kluden i hendes mund her til morgen, men hun hænger tavst med hovedet. Er ildrød i ansigtet. Annesofie ser på manden, der daser henne i sofaen. – Nu tillader jeg mig at spørge igen. Undskyld, hvad er det, I vil med os? – Hold kæft, snerrer stodderen på engelsk. Hovedpinen er ved at klinge af, og for hundrede og syttende gang prøver hun at samle tankerne. Hvad skete der i går aftes? Det ringede på døren, Josefine løb ud og åbnede. Josefine skreg, og hun spurtede ud i entréen. Dér stod en mand, de sloges, voldsomt. Hun fik mange gode slag ind på ham, men pludselig skød skarp smerte fra hendes nakke ned gennem rygsøjlen, og hun væltede forover ned på gulvet. Om forfatteren Morten Buschmann (f. 1964, København) er forfatter, foredragsholder og journalist. Har arbejdet for bl.a. DR, TV 2, Forsvarskommandoen og Københavns Universitet.

  • af Jørgen Steines
    157,95 - 218,94 kr.

    Året er 1943, og anden verdenskrig raser på fjerde år. Major Johann Richter fra den tyske efterretningstjeneste, Abwehr, får en opgave med stor betydning for krigens gang. Flere begivenheder tyder på en forræder i den nazistiske top, og Johann indleder en efterforskning blandt generaler, feltmarskaler og partispidser. Som efterforskningen skrider frem, bliver Johann vidne til regimets omfattende grusomheder. Hans loyalitet over for Det Tredje Rige kommer på hård prøve, og en uventet handlingskæde bringer ham selv og hans familie i alvorlig fare. Da Johann endelig kommer tæt på en afsløring af forræderen, står han over for et valg, hvis konsekvens kan ændre verdenskrigen radikalt. Sandhedens labyrint er en kontrafaktisk spændingsroman, der udspiller sig i Tyskland, England og Polen. Den blander en række historiske begivenheder og virkelige personer med et opdigtet univers. Uddrag af bogen ”De er heldig, hr. major. Vi har fundet Deres jøder, og begge er i live.” Johann og rejste sig halvt i stolen. ”Hvor?” ”Lige et øjeblik. Jeg har fået bekræftet Deres beføjelser fra Bendlerstrasse, men visse forhold omkring vores lejre er fortrolige.” Liebehenschel rakte ham et stykke papir og en pen. ”Når De underskriver denne erklæring, bliver De Geheimnisträger, en bærer af hemmeligheder. Det er strengt forbudt at tale med nogen om vores lejre – end ikke Deres foresatte i Abwehr. SS-rigsføreren har dikteret, at der kun er én passende straf, hvis man bryder reglen.” Han pegede på papiret. Om forfatteren Jørgen Steines (f. 1967) er partner i et internationalt rådgivningshus og bor på Frederiksberg med sin hustru og tre børn. Inspirationen til hans første roman, Sandhedens labyrint, er kommet gennem en livslang passion for historie.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.