Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Elitesport

Her finder du spændende bøger om Elitesport. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Maratonløbets historie
    af Tonny Vorm
    132,95 - 198,95 kr.

    Engang var maratonløb forbeholdt et lille broderskab af elitesportsfolk og lidende excentrikere. I dag er det en milliardforretning, der tiltrækker både modeindustrien, masserne og berømthederne. Hvordan er det sket? Jagten på svar bringer os fra sir Arthur Conan Doyles London over koldkrigstidens Prag til New Yorks hårde asfalt i en personlig fortælling krydret med stemningsfulde reportager, underholdende anekdoter og interview med løbestjerner, eksperter og historikere. Find også ud af, hvorfor kvinderne først fik lov at løbe maraton ved OL i 1984. Hvordan den danske guldalder i 1980’erne blev skabt? Hvor hurtigt afrikanerne egentlig kan løbe? Og vil vi også løbe maratonløb i fremtiden? Sidste tog til Boston er en underholdende indføring i maratonløbets historie. Den henvender sig til både eliteløberen og motionisten samt enhver med interesse for sport og samfund. Tonny Vorm er litteraturkritikker, oversætter og forfatter - og en særdeles habil løber på alt fra 400 meter til 50 miles.

  • - og anekdoter fra en scouts fodboldliv
    af Torben Aakjær
    230,95 kr.

    Verdens suverænt største og mest populære idrætsgren er fodbold, som overalt i verden dyrkes og beskues med passion, begejstring og kærlighed. Alle, der elsker denne sport, har formentlig et eller flere hold, som de holder særligt meget med, og igennem tiderne har de fleste fået en eller flere favoritspillere. Enten fra yndlingsklubberne eller fra et eller flere landshold, der har gjort det særlig godt under en slutrunde. Nogle kan huske Pelés store gennembrud som blot 17­årig under VM 58, mens andre jublede særligt meget, da Müller scorede sejrsmålet i VM 74­finalen. Andre igen husker Zidanes vidunderlige flugter mod Leverkusen i CL­finalen i 02, mens den yng­re generation måske bedst husker Mbappes præstationer under seneste VM, hvor han som den blot tredje teenager i historien kunne løfte VM­pokalen sammen med Frankrig. Vi kan blive ved med at hive disse fantastiske individuelle præstationer frem af bunken med fodboldminder, og konstant går snakken om, hvilken spiller der er den bedste. Valentino Mazzola, Meazza, Di Stefano, Pelé, Cruyff, Maradona, Ronaldo, Zidane, Ronaldinho eller måske en helt anden? Hvem er den største, den bedste, den mest fantastiske individualist, som verden endnu har set? Hvem har vundet mest, hvem har begejstret mest, kort sagt – hvem er den bedste af de bedste af de bedste? Bogens forfatter har i mange år arbejdet i store internationale klubber og har scoutet et utal af spillere. Heriblandt verdensstjerner som Hazard, Lukaku, Suarez, Azpilicueta, Boateng og Reus samt danske spillere som PE Højbjerg, Andreas ’AC’ Christensen, Kvist og Christian Eriksen m.fl. De mange års erfaring gør, at Aakjær har erhvervet sig en uvurderlig viden og indsigt i fodbol- dens specielle verden, og evnen til at vurdere spillere fra den øverste hylde, gør ham i stand til at definere sit bud på de bedste af de bedste, vel at mærke dem, som har ’smidt støvlerne’. I bogen vil du, ud over historierne om de 100 bedste, endvidere kunne læse om hvordan Torben Aakjær fejlvurderede Luis Suarez, om dengang han vandt over Ryan Giggs i en spisekonkurrence, da han drak rødvin med Sir Alex Ferguson, og da han i den grad dummede sig på de sociale medier. Dertil kommer historier om alle de spillere, der måske ikke er i top 100, men som hver for sig har defineret fodbolden fra 1930’erne og frem til vore dage. Om forfatteren Torben Aakjær har siden 2007 arbejdet som scout i bl.a. Hamburger Sport-Verein og Manchester United, og endvidere rådgiver han en række engelske firmaer omkring fodbold. Før da arbejdede han som træner for forskellige ungdomselitehold i Danmark og har herudover sit eget firma, Aakjærs Football Player Advisoring, hvor han vejleder unge spillere i såvel Danmark, som i udlandet. I privat regi bestyrer han 7-8 fodboldsider på Facebook om alt lige fra beskrivelse af unge talenter, diverse afstemninger, til historier om nostalgiske fodboldbegivenheder m.v.

  • af Kristoffer Henriksen
    278,94 kr.

    Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse introducerer en ny tanke om, at hvorvidt en idrætsudøver når verdenseliten hverken afhænger af medfødt potentiale eller træning og læring alene, men af hele miljøet - mikro- og makromiljøet, det sportslige og ikke-sportslige domæne og den særlige kultur, der udvikles i teamet. Den inddeler typen af sportsudøvere i tre grupper: motionister, eliteudøvere via afprævning og eliteudøvere via tidlig specialisering og behandler således sportsudøvere allerede fra 8-årsalderen mhp. at spotte og udvikle talenter som hele mennesker. Bogen introducerer et teoretisk ståsted for at arbejde med talentudviklingsmiljøer, hvilket illustreres og underbygges med tre spændende skandinaviske talentudviklingsmiljøer i verdensklasse inden for sejlsport, atletik og kajak.Bogen bygger på solid forskning af international kvalitet, men henvender sig til alle, der i det daglige arbejder med talentudvikling i bred forstand - trænere, ansatte i sportens forbund og klubber, ledere, HR-konsulenter, landets sportsskoler mv.

  • - Historien om Steen Juul
    af Anders Stoffer
    101,95 - 286,95 kr.

    Steen Juul (født 1950) er et nulevende ikon i dansk travsport. Ud over Tarok er det ham folk nævner, når snakken falder på sulkysporten. Kusken fra Skive, der kom fra beskedne kår, har vundet Dansk Trav Derby 11 gange. Trods pensionsalderen tænker han hele tiden på at vinde den næste sejr, og på at gøre hestene klar til verdenseliten. Intet kan stoppe Steen Juul. Hver eneste gang ulykker eller sygdomme har sat ham tilbage, har han haft et mål om at komme stærkere tilbage. Han er gjort af et helt særligt vindergen og kan sætte alt andet til side. Han ved, hvad der skal til for at skabe en vinderhest. Et nøgleord er hestens velfærd. Gennem 50 år i sporten har han om nogen ændret dansk travsport – og sat hestene fri. Det var også evnen til at fokusere på et mål, der reddede ikke bare ham, men også hans tætteste ven i land, da et fly i 1993 forud for et travløb i Sverige styrtede ned i søen Väneren. Den tragedie sætter stadig den dag i dag dybe spor hos travtræneren. Sygejournalen er alenlang. Alligevel står han hver dag op, for at gøre det han elsker. At træne sine heste.

  • - Et redskab til at arbejde med sportslivskvalitet
    af Lise Kissmeyer
    164,95 - 257,95 kr.

    Lise Kissmeyer har gennem mange år arbejdet med det gode talentliv og har tidligere udgivet bogen JAGTEN PÅ GLÆDEN. Hun er selv tidligere eliteidrætsudøver og mange gange dansk mester i badminton. Hun har hovedfag i humanistisk idræt og har arbejdet på DR med børnesport, TV3 Sporten og været selvstændig siden 2005. Det er blandt andet blevet til 13 børnebøger om sport og mange andre projekter, der alle har udgangspunkt i de menneskelige facetter ved elitesport.

  • - Et liv med angst, ADHD, elitefodbold ... og alt det imellem
    af Irene Aya Schou & Lotte Kaspersen
    187,95 kr.

    Lotte Kaspersen fik i en alder af 40 år stillet diagnosen ADHD. I bogen fortæller hun om sin livslange kamp med ADHD og angst og om at lægge strategier for sig selv for at få styr på kaos. Lotte Kaspersen beretter i bogen om sin tid med elitesport, om at arbejde med de vilde drenge med ADHD, som alle andre frygtede og om at realisere en drøm om at stifte et bofællesskab for unge med forskellige diagnoser. Men hun fortæller også åbenhjertigt og humoristisk om angstanfald, misbrug, indlæggelser og ensomhed, og om glæden ved at være til og stå ved, at man er anderledes og sårbar. Et stærk og levende selvportræt fortalt til journalist Irene Aya Schou. Bogen henvender sig ikke kun til mennesker med ADHD og andre diagnoser, men også til pårørende, fagpersonale og alle, der ønsker at blive klogere på, hvad det vil sige at være psykisk sårbar og menneske.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.