Bøger om Embede

Når DNSAP (Danmarks National Socialistiske Arbejder-Parti) organisationsmæssigt blev opdelt i sysler, var det for at holde en gammel dansk tradition i hævd. For udenforstående lød det underligt og fik folk til at trække på smilebåndet. Ordet syssel menes at betyde embede eller bestilling. I denne bog, som er bind 2, skal vi se de sidste 33 sysselledere i DNSAP fra Sjælland og Bornholm. Hvad lavede de i deres embede? Og fik de overhovedet bestilt noget? Hvordan var hverdagen for dem før, under og efter 2. verdenskrig? Bogen er skrevet på baggrund af en omfattende gennemgang af ellers utilgængeligt arkivmateriale. Uddrag af bogen Den 13. april 1940 kunne man i Fædrelandet læse Frits Clausens udlægning af situationen og fremtiden efter 9. april. ”Tiden er ikke inde til at sørge over, hvad et ansvarsløst parlamentarisk styre har forsømt, og derfor går mit blik først og fremmest fremad og ud i den fremtid, der kommer, hvor genrejsningen af vort folk ikke vil kunne ske på andet grundlag end det, vi allerede for en lang årrække har bygget vort program op på.” Og ville Frits Clausen så udnytte situationen? Nej, for det ansvar der påhvilede ”nationalsindede danskere” var blevet endnu større af at ”en stor Fremmedhær” stod i landet. Den overraskelse og forvirring, der herskede ville ”have gjort det let for de kræfter, vi råder over at tilstræbe en personlig tilfredsstillelse i opnåelsen af et mål, som lå lige foran os.” Men ”at et lands og et folks beståen ikke kan garanteres ved magter udefra, men kun ved den vilje til at leve, der vokser ud af selve folket. Er denne vilje ødelagt og brudt, kan ingen nok så stærk magt sikre et folks uafhængighed og fremtid” Det kan ikke siges ofte nok, nationalsocialismen skulle sejre i folket, nationalfølelse kunne ikke indpodes og ære ikke forsvares af en fremmed magt. Om forfatteren Henrik Asferg (f. 1967). Efter mange år som industriarbejder uddannet som cand.mag. i historie og informationsforvaltning i 2018. Familiefar til fem børn. Bopæl i Østhimmerland. Skriver om historie, som ellers bare ville blive glemt.

Det nygifte par tekstilkunstneren Cecilie og organisten Henrik bor i skønne Lyngdrup, som er beliggende ved skov og strand. Men da de vender hjem fra deres bryllupsrejse, er Lyngdrup ikke længere den samme. Trælasten er lukket, hvilket truer byens eksistens. Præsten er død, og en ny, som har en svær fortid i bagagen, bliver ansat på prøve. Henriks far kaster sig ud i et større projekt med fåreavl for at redde byen. Præsten kaster sig ud i nye kirkelige aktiviteter for at redde sit embede. Cecilie og Henrik involveres i begge dele. Det samme gør Bente, som er formand for menighedsrådet. Samtidig opsøges byen af en ulv – eller måske i virkeligheden af to? Romanen Lyngdrup er en selvstændig fortsættelse til romanerne Nøglen til Cecilie og Sommersonater, hvor man henholdsvis kan læse om Cecilies møde med tekstilkunsten og hendes møde med Henrik. Uddrag af bogen… men hvad er det egentlig, der er så slemt ved, at far gerne vil have et får eller to. Det kan der vel ikke ske så meget ved. Et får eller to! Henriks mor greb kniven og fægtede med den. Det er det, der er så vanvittigt. Han vil ikke kun have et får eller to. Han vil have i hundredvis. Han vil have dem over det hele. Henriks mor svingede kniven i en stor bue foran os. I hundredvis, gentog Henrik. Ja, i hundredvis! Om forfatteren Bodil Sangill (f. 1951) er uddannet pædagog og debuterede som forfatter i 1977 med en række billedbøger for førskolebørn. Senere er det blevet til adskillige børnebøger, et par novellesamlinger og en række romaner. Bodil Sangill valgte i 2004 at skrive på fuld tid.