Markedets billigste bøger
Dag-til-dag levering

Bøger om Erindring

Her finder du spændende bøger om Erindring. Nedenfor er et flot udvalg af over 74 bøger om emnet.

Show more
Filter
Filter
Genre
  • (40)
  • (3)
  • (30)
  • (5)
  • (3)
  • (2)
  • (3)
  • (4)
  • (8)
Bogtype
  • (74)
  • (21)
  • (7)
Format
  • (49)
  • (20)
  • (12)
  • (8)
  • (7)
  • (5)
  • (1)
  • (1)
Sprog
  • (74)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
Serie
  • (1)
  • (1)
Sorter efterSorter Populære
  • af Edward Snowden
    174,95 - 231,95 kr.

    I 2013 chokerede den 29-årige Edward Snowden verden, da han brød med den amerikanske efterretningstjeneste og afslørede, at den amerikanske stat i det skjulte arbejdede på at registrere ethvert telefonopkald, enhver sms og e-mail. Resultatet: et hidtil uset system for global masseovervågning med mulighed for at tilgå hver eneste borgers privatliv. Seks år efter afslører Snowden for første gang, hvordan han selv hjalp med at opbygge systemet, og hvorfor han følte sig kaldet til at afsløre det. I offentlighedens tjeneste spænder fra barndommens åbne og fremkommelige forstæder til voksenlivets hemmelighedsfulde poster i det tillukkede CIA og NSA. Bogen fortæller en enestående historie om en ung mand, der voksede op online – en mand, der blev først spion, siden whistleblower og nu internettets eksilerede samvittighed. Skrevet med vid, engagement og elegance – en født klassiker. Edward Snowden blev født i Elizabeth City, North Carolina og voksede op i skyggen af Fort Meade, Maryland. Han er uddannet systemoperatør og har arbejdet for de amerikanske efterretningstjenester CIA og NSA. Han har modtaget utallige priser for sit arbejde, blandt andet Right Livelihood award, den tyske Whisteblower Prize, Ridenhour Prize for Truth-Telling, og Carl von Ossietzky-medaljen tildelt af Den Internationale Liga for Menneskerettigheder. I dag er han bestyrelsesformand i Freedom of the Press Foundation. Edward Snowden har ”optrådt” på Roskilde Festivals Orange Scene, hvor tusinder af festivaldeltagere var vidne til en live-streaming med ham. Anmeldelser: "Den landflygtige whistleblower har skrevet en bog, der vil få klassikerstatus." - ♥♥♥♥♥♥ i Politiken "Snowdens selvbiografi er slet ikke til at komme udenom" - ★★★★★★ i Berlingske "Edward Snowdens erindringer er et manifest for frihed og demokrati." - Information ★★★★ - Kristeligt Dagblad "En politisk thriller"- Weekendavisen "Læs den. Den handler om dit kæreste eje. Dit privatliv" - ★★★★★ Jyllands-Posten

  • - og finde sig selv i naturen
    af Marc Hamer
    88,95 - 186,95 kr.

    Naturbeskrivelser med eksistentiel tyngde Muldvarpen er et fascinerende og sagnomspundet dyr. Den er udbredt i fugtige lande med mildt klima som England og Danmark m.fl. Marc Hamer lever af at fange muldvarpe og kender dyret så godt, at han ved, at selv et enkelt dyr kan underminere en hel prydhave. Som skadedyrsbekæmper foretrækker han den klassiske, gammeldags saks som sit redskab. Men selv om han lever af at slå muldvarpe ihjel, nærer han også stor ømhed for det lille dyr. Marc Hamer skildrer med sit nøgterne og præcise sprog, hvordan han er så tæt forbundet med naturen, at dyrene ikke længere kan lugte, at han er fremmed og potentielt farlig. Han har oparbejdet den meget sjældne evne, at han kan forudse muldvarpens forløb og derved komme den i forkøbet. Det lille blinde dyr under jorden minder ham om den cyklus, der også kommer til at opsluge ham selv – han har for længst passeret det punkt, hvor han har levet mere end halvdelen af sit liv. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er en underfundig, eksistentiel og personlig fortælling om et år med en særlig mission under åben himmel. Bogen lever af årstidernes skiften, iagttagelser af dyreliv, erindringer om et hårdt liv på gaden, mødet med en varm kvinde, glæden ved at blive far og sorgen over, at reden nu er tom. Om alt det væsentlige mellem himmel og jord. Undervejs indfinder accepten sig på stille og livsbekræftende vis: Af jord skal du komme, til jord skal du blive. Om forfatterenMarc Hamer, er 60+, walisisk lyriker, tidligere hjemløs og lever i dag af at fange muldvarpe. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er solgt til udgivelse verden over.

  • af Anne-Marie Christensen
    234,95 kr.

    Landsforrædernes børn beskriver et sort kapitel fra besættelsestiden og retsopgøret, som hverken historieforskningen eller vi som nation taler om, nemlig de alvorlige og langstrakte konsekvenser, som retsopgøret med de 13.521 dømte landsforrædere fik for deres børn.Da den tyske besættelse af Danmark var forbi i maj 1945, begyndte retsopgøret med de danskere, der havde samarbejdet med tyskerne eller kæmpet på tysk side under krigen. 13.521 blev dømt og således udset til at bære den skam, det var for Danmark at blive besat og frem til 1943 som nation at have samarbejdet med tyskerne. Den skam har deres børn arvet.Mens retsopgøret for nationen blev afslutningen på besættelsestiden, blev det startskuddet for de 27.000-42.000 landsforræderes børn til et liv som fortielse og fortrængning og med fordømmelse og repressalier på grund af deres fædres og mødres gerninger under krigen – og nationens fordømmelse af dem. Vi mangler derfor som nation at forsone os med landsforrædernes børn.Gennem interview giver bogen en antropologisk analyse af, hvordan Danmark aktivt glemte landsforrædernes børns historie. Den er samtidig en datters forsøg på at forstå og nærme sig sin mors traume over at have en far, der var tysk soldat blandt andet under SS-division Wiking og i Schalburgkorpset.

  • af Kristina Stoltz
    138,95 - 152,95 kr.

    En roman om kærlighed og erindring. Om at finde vej gennem steder, tider og skæbner – for måske at finde sig selv.I romanen vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at gense sin ungdomskæreste, som hun ikke har set i tyve år. Besøget, der ikke varer mere end en lille uge, bringer et hav af minder op om det forhold hun havde til Marlon i 1990’erne, de år de tilbragte sammen i København og i Californien, de begivenheder der fandt sted imellem dem, men også i verden på det tidspunkt. I ’Paradis først’ undersøger Kristina Stoltz, hvordan erindring fungerer. Er det vi husker sandt i forhold til, hvad der virkelig skete, eller forrykker minderne sig hele tiden, så de kommer til at spejle den nutid, vi befinder os i? Og hvordan ændrer kærligheden sig i takt med erindringen – den der var engang, og den der er nu?Kristina Stoltz (f. 1975) går sine egne veje i sit forfatterskab, som rummer poesi, eksperimenterende prosa, og i de senere år også romaner med et selvbiografisk afsæt, som fx romanen ’Som om’ fra 2016, der handler om kærlighed, skilsmisse, kernefamilie og opsplitning.

  • af Joe Brainard
    152,95 kr.

    Forfatteren og kunstneren Joe Brainards mesterværk I Remember fra 1975 er en moderne klassiker. Bogen kredser om opvæksten i Oklahoma, om venner, idoler og kunstnerdrømme i New York, om genstande og seksualitet, men efterhånden forstår man at disse erindringer, der ved første øjekast er personlige også er universelle – det er på en måde "alles erindringer". Bogen er blevet hyldet og kopieret siden udgivelsen af så prominente navne som Paul Auster og George Perec.

  • af Kristín Eiríksdóttir
    88,95 - 217,95 kr.

    Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2019 ”Jeg har været så mange kvinder,” siger den aldrende Elin, mens hun forsøger at huske det liv, der er ved at glide hende af hænde. Da der en dag pludselig står tre flyttekasser i stuen med ting fra hendes fortid, går der hul på hendes benhårde fortrængning. Smertefulde oplevelser dukker op med ubønhørlig styrke, samtidig med at hendes daglige liv, hvor hun fremstiller rekvisitter til teater og film, tåger mere og mere til. I Teatrets nye stjerneskud Ellen genkender Elin sig selv, i en sådan grad at hun til sidst dårligt kan skille sin egen virkelighed fra den unge kvindes. Elin, diverse er en roman om demens, om hvordan tabet af evnen til at huske opleves indefra. En udfordrende roman, der på bevægende vis beskriver et menneskes vej ind i mørket.

  • - Evighed og erindring i pavernes by
    af Andreas Rude
    220,95 kr.

  • af John Banville
    189,95 kr.

    Kunsthistorikeren Max Morden er vendt tilbage til den kystby, hvor han tilbragte sine ferier som dreng - en retræte fra den sorg, vrede og tomhed, han føler, efter at hans kone nylig er død af kræft. Men det er også en tilbagevenden til det sted, hvor han som 10-11-årig mødte den velhavende ferierende Grace-familie og første gang oplevede kærlighed, sex og pludselig død. Mødet med familien, der bestod af den forførende mor, den herskende far og tvillingerne - Cloe, heftig og ligefrem, og Myles, stum og udtryksløs - viser sig at have haft afgørende betydning for Max og hans skæbne. Sammenvævet med denne historie er minderne om hans kone Anna - om deres liv sammen, om hendes død - og de både betydningsfulde og trivielle begivenheder i hans nuværende liv: Hans relation til sin voksne datter, Claire, der desperat forsøger at vække ham af sorgen, og hans samvær med pensionatets omsorgsfulde værtinde Miss Vavasour og den noget patetiske medlogerende pensionerede oberst. "... de forskellige tidslige planer glider ind og ud af hinanden i denne velskrevne og krævende roman, hvor erindringsspor og associationer dominerer." - Per Krogh Hansen, Berlingske, ***** "Mesterlig prisvinder. Der er en nærmest dæmonisk kraft i John Banvilles Havet. Selv om Max Morden får svar på nogle af sine spørgsmål derude i det frivillige eksil ved havet, er det ikke nok til at give retning til et liv, der forekommer ham grundlæggende meningsløst. Den smule mening, der er at hente, er i selve overvejelserne om det, og det er netop dem, læseren indvies så intimt i. Den intimitet er der så til gengæld så meget, ja næsten dæmonisk kraft i, at læseren nødvendigvis må konfrontere både fortællerens og egne oplevelser i Banvilles mesterligt udførte beretning om Max Mordens liv og gerninger." - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten, ***** "... mødet med barndommens land får slørede erindringer og kyniske livsbetragtninger til at flamme op - smukt skildret i Banvilles gnistrende visuelle prosa." - Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet "I Havet står Banvilles stilistiske mesterskab i fuldt flor. Han balancerer flot mellem at lade Max Morden formulere sig skræmmende klart om sin egen fortid og liv med den kræftsyge hustru - samtidig med at Max udstilles, men ikke ukærligt, som lammet af sorg og eksistentiel krise. Det er intens og livsklog litteratur fra en irsk mesterforfatter med 15 romaner bag sig." - Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad

  • af Raynor Winn
    131,95 - 198,95 kr.

    I løbet af få dage vendes Raynor Winns liv på hovedet. Hendes mand gennem toogtredive år, Moth, får stillet en dødelig diagnose, og de mister deres hjem og levebrød. De har intet tilbage, og heller ikke meget tid, og de beslutter impulsivt at vandre den tusind kilometer lange South West Coast Path langs kysten i det sydvestlige England. Alt, hvad de ejer, bærer de i deres rygsække. På turen mærker de en ny frihed, nærkontakt med naturen og deres egen eksistens. Men hvad venter dem for enden af stien?

  • af Nils-Ole Lund
    233,95 kr.

    De danske landskaber ændrer sig hastigt som konsekvens af jordbrugets udvikling, og fordi bosætning, friluftsliv, turisme, naturforvaltning, klimatilpasning, vandressourceforvaltning har fået stigende betydning. Der er pres på arealanvendelsen og dermed udfordringer for det åbne lands planlægning. Bogen viser, hvordan vi får sat indretningen af fremtidens landskaber på en tværfaglig dagsorden. Den retter sig bredt mod både planlæggere og forvaltere af vore kulturlandskaber og den brede skare af organisationsfolk, ejere og brugere, som til daglig er optaget af landskabernes beskyttelse og benyttelse.

  • af Georgi Gospodinov
    231,95 - 274,95 kr.

    Tidsskjul er Georgi Gospodinovs længe ventede tredje roman. En stor europæisk roman om tid og erindring, identitet og etik, som Gospodinov har researchet til i bl.a. Danmark. Udkom i Bulgarien i ’20 og er allerede solgt til udgivelse i 14 lande. Romanen er tildelt den nationale Kulturfonds fineste pris som Årets Roman - samme ære tilfaldt Gospodinovs forrige roman, Melankoliens fysik, Georgi Gospodinov er dermed den eneste forfatter, som har modtaget prisen to gange.Bulgarske Georgi Gospodinov (f. 1968) roses af internationale og danske anmeldere med ord som ”litterær partikelaccelerator”; ”redder både verden og litteraturen”; ”verdenslitteratur”; ”skriver forbandet godt”; ”europæiske forfatteres superliga”. Læs også hans to første romaner, En naturlig roman og Melankoliens fysik samt novellesamlingen Blinde Vajsja, alle i Helle Dalgaards oversættelse.

  • af Ole Dalsgaard Pedersen
    145,95 - 278,95 kr.

    Ned til fjorden starter i et trøstesløst rækkehuskvarter i 1990’ernes Udkantsdanmark, hvor den 32-årige Kjeld er fanget i en livskrise. Efter mange år som passiv universitetsstuderende har han fået et arbejde, han ikke kan bestride, i en lille øde by nær fjorden. Han gemmer sig i sin lejlighed, mens han er på tre lange erindringsrejser tilbage til barndommens og ungdommens miljøer. I et bondesamfund i 1960’erne mærker Kjeld som barn brydningen mellem det gamle og det nye, og som teenager drages han mod alkohol, piger, knallerter og ungdomsoprørets musik. I et studiemiljø i startfirsernes Aarhus er den utilpassede Kjeld, i hvert fald på overfladen, i opposition til alt det etablerede, og punk og undergrundsmusik inspirerer ham i oprøret. Mens Kjeld er på disse erindringsrejser, sker der foruroligende ting lige udenfor, og til sidst flygter han i blinde – fra lejligheden og fortiden. Uddrag af bogen Der var morgensang hver morgen, frøken Kristensen spillede på et trædeorgel, og inspektøren sang for (...) I en engelsktime sagde HP, den eneste lærer der ikke skulle tiltales ved efternavn, at det var så kedeligt med alle de salmer der skulle kværnes igennem til morgensang. Det ville være bedre med den der Gasolin-sang med Inga og Katinka. Det var i øvrigt også spændende når HP røg en cerut i timen, om han så nåede at få asken slået af i skraldespanden, eller om den faldt af uden han opdagede det hvilket især skete når han blev optaget af at snakke om amerikanernes krigsforbrydelser i Vietnam eller Francos henrettelser ved langsom kvælning. ¨ Om forfatteren Ole Dalsgaard Pedersen (f. i 1959) er opvokset ved Limfjorden nord for Skive. Han har undervist i dansk og dramatik på Grindsted Gymnasium siden 1992. Ned til fjorden er hans debut som romanforfatter. Han har han tidligere fået udgivet novellen ’Ophør’ samt to skuespil på Dansk Teaterforlag.

  • - En kulturhistorisk selvbiografi
    af Jeppe Aakjær
    19,95 - 63,95 kr.

    Jeppe Aakjær kendte og elskede den Jyske Hede. I et digt kalder han den for sin barndoms eventyr. Men det var et eventyr, som var i stærk tilbagegang allerede ved bogens første udgivelse i 1915. Aakjær havde selv oplevet, hvordan store dele af den var blevet opdyrket eller tilplantet. Bogen giver nogle pragtfulde skildringer af de forsvundne naturværdier, men også den forsvundne historie bliver rullet frem for vort blik. Således starter den med en flot beskrivelse af, hvorledes Viborg blev påvirket af bønderne fra de omliggende hedesogne. Vi hører om den enorme kalkbrydning i Daugbjerg, og vi hører om diverse tatere og andre specielle eksistenser, som ikke alle er kendt for det gode. Det gælder bl.a. Bittefanden, som i 1844 blev idømt livsvarigt slavearbejde. Endelig kommer Aakjær selvfølgelig også ind på selve hedens opdyrkning, hvor historien går tilbage til 1700-tallets begyndelse.

  • - Danske jøders krigsoplevelser 1943-1945
    af Sofie Lene Bak
    83,95 kr.

  • - Det er nemt at falde, kunsten er at rejse sig op
    af Thomas Schmidt
    152,95 kr.

    Kunsten i at rejse sig op. De fleste har oplevelser fra deres barndom eller ungdom, som de ønskede at de var foruden.Kunsten er ikke at lade de ubehagelige og traumatiske oplevelser holde en nede, og at rejse sig op igen.Bogen består af to dele, i første del beskriver forfatteren sin opvækst og oplevelser indenfor , seksuelle overgreb, vold, kriminalitet, narko samt uddannelser osv.I anden del, af bogen, beskriver forfatteren hans oplevelser indenfor det spirituelle, og om drømmenes frekvensindstillingen, samt teorier det former forfatterens hverdag.

  • - Dokumentation af den græsk-ortodokse befolknings fordrivelse fra Lilleasien 1922
    af Libby Tatá Arcel
    260,95 kr.

    For 100 år siden søgte en faderløs græsk-ortodoks flygtningefamilie tilflugt på Lesbos efter dens fordrivelse fra Lilleasien i det osmanniske rige. Den overvandt utallige strabadser og skabte sig langsomt et nyt liv. Den historiske skildring af denne ene families skæbne sætter nutidens begivenheder i stærkt relief. For flygtningekrisen har i en årrække præget vores verden, og den græske ø Lesbos er blevet et sindbillede på de menneskelige tragedier krige fører med. Da forfatteren, den græskfødte psykolog Libby Tatá Arcel, døde i 2018 var bogen om flygtningekvinden Tasítsa – Libbys mor – allerede skrevet. Den blev udgivet på græsk på forlaget Kedros, og blev en stor succes i Grækenland, hvor en betydelig befolkningsgruppe er efterkommere af lilleasiatiske flygtninge. Nu har Lene Koch forkortet og bearbejdet en oversættelse til dansk. Som tillæg til denne beretning er bogen udstyret med tre efterskrifter: En beretning fra Tasítsas barnebarn Christina Papadópoulou, en psykiatrisk redegørelse
for nogle grundlæggende forhold omkring flygtninges traumer ved psykiateren Anne Lindhardt og et efterskrift ved historikeren Mogens Pelt, der sætter Tasítsas beretning ind i en bredere historisk kontekst. Ud over foto fra Tasítsas liv er bogen også udstyret med righoldige og samtidige historiske foto under billedredaktion af Mogens Pelt og Pernille Carstens.

  • - Barndomsfortællinger
    af Lis Mejdal Gormsbøl
    219,95 kr.

    Familietraditioner og en lille piges barndomsoplevelser på mormor og morfars gård i 60'erne. Læs om leg med andre børn, fortællinger om dyrene på gården og livet på landet.

  • af Anna Jacobina Jacobsen
    247,95 kr.

    "Anna Jacobina Jacobsen er en enerblandt de mange nye gode danske illustratorer for børn (og op). Ingen fortæller som hende. Hun ved, hvor sjælen bor" Politiken ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ "Anna Jacobina Jacobsen formår i Baglænsk at skildre en aldrings- og dødsproces så mildt og udramatisk, at mennesker i alle aldre kan få noget ud af det. Livets afslutning fremstår sørgelig og uafvendelig, men også befriende og naturlig” Weekendavisen En alle-aldres illustreret historie om … den afstand der opstår, når barnebarnet bliver voksen og bedsteforældrene gamle … tiden der læner sig fremad, mens man selv læner sig bagud … at være gammel udvendig og så ung indeni, at det giver mening at tale baglænsk … det lille næppe hørbare klik der lyder, når sidste vers er sunget … og om at give slip (måske slippe ud) og blive let som en fjer. Der findes mange forestillinger om, hvad der sker, når man dør. Anna Jacobina Jacobsens Baglænsk er vist en af de smukkere!

  • - Studier i urbanitet & æstetik / Studies in Urbanity & Aesthetics
    af Henrik Reeh, Jannie Rosenberg Bendsen, Henriette Steiner & mfl.
    235,95 kr.

    Det kulturelle felt nyder en stadig større bevågenhed fra både politisk og økonomisk hold. Med kulturens stigende betydning i socio-politiske processer kan de humanistiske fag – takket være deres forståelsesorienterede forskning og det nære forhold til begrebet kultur – udfordre grænser og tilegne sig en ny central rolle. I denne situation er ”rumlig kultur” begyndt at tegne sig som et vigtigt humanistisk felt, hvor menneskers praktiske og mentale forhold til rumlige omgivelser reflekteres. I Rumlig kultur leverer 20 forskere fra Københavns Universitet deres forskelligartede perspektiver på den moderne urbane livsverden. Begrebet urbanitet markerer, at byer nok er fysiske fænomener, men yderligere må tematiseres som socio-kulturelle erfaringsuniverser. Byen kommer for alvor til udfoldelse, når der etableres urbanitet: omgangs-, udtryks- og tankeformer som kendetegner egentlig bykultur. Og snarere end de enkelte, isolerede sanser er det vekselvirkningen mellem mange sanser i rumligt agerende moderne kroppe og subjektiviteter, som viser nye veje i bykulturen. Rumlig kultur er en tvær-sanselig undersøgelse af samtidens kultur, som den udfolder sig i den urbane livsverdens heterogene rum. Bogens 20 kapitler er inddelt i fem sektioner med fokus på henholdsvis arkitektur, byrum, kunst, erindring og stedsbevidsthed. Under disse overskrifter demonstrerer forfatterne, hvordan en materialefølsom, humanvidenskabelig tilgang til afgrænsede by- og rumkulturelle problemstillinger kan tage sig ud. Bogen er rigt illustreret. Henrik Reeh, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

  • af Tóroddur Poulsen
    168,95 kr.

    Tóroddur Poulsen skruer sine digte sammen af iagttagelser i den nordatlantiske natur, klipper, fjorde, fisk, både, kombineret med almenmenneskelige tilstande som at være udenfor, at tænke på døden, at længes og at digte. “Når det nu ikke blev Harald Voetmann, der vandt Nordisk Råds Litteraturpris sidste år, burde det sgu have været Færøernes Tóroddur Poulsen.” – Lars Bukdahl i Weekendavisen 5 STJERNER. “Ensomheden, utilpassetheden og døden er nærværende i »Udsyn«, men også en stor og befriende humor. At digtene – nu glimrende oversat af Erik Skyum-Nielsen – var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2011, er ikke svært at forstå.” – Jørgen Johansen i Berlingske 4 HJERTER. “… et gennemført godt bekendtskab og en fuldstændig plausibel kandidat til den nordiske pris (…) Poulsens digte holder. Der er ikke undermålere imellem.” – Thomas Bredsdorff i Politiken “… strutter af visuel energi, men bæres også af en forfriskende enkelhed og direkthed …” – Information

  • - roman
    af Pascal Mercier
    235,95 kr.

    Perlmanns fortielser er en sindsoprivende og oven i købet grotesk morsom roman om videnskab og lidenskab om eksistens og om erindring: Hvad er erindring? Hvad gør os til hvem vi er? Hvor længe kan vi fortie vores livsløgne? Men først og fremmest er historien om Perlmanns genvordigheder og fortielser en psykologisk kriminal- og eventyrroman der med sin raffinerede opbygning og store spændingskurve holder læseren åndeløs til sidste side.På et hotel i luksusklassen på den italienske Middelhavskyst venter Philipp Perlmann en internationalt højt anerkendt sprogforsker - på at en gruppe kolleger fra forskellige lande skal ankomme til en årligt tilbagevendende konference. Alle skal fremlægge deres seneste sprogvidenskabelige arbejde. Dagene går uden at Perlmann kommer i gang.Stillet overfor de andres høje forventninger til hans oplæg må han imidlertid erkende at han ikke rigtig har noget nyt at byde på. Han føler sig udbrændt har tilsyneladende mistet såvel motivation som evne til at producere. Denne indsigt går i tiltagende grad de andre forskere til truende modstandere.I stedet for at arbejde på sit eget oplæg forskanser Perlmann sig på sit hotelværelse og går med ildhu i gang med at oversætte en tekst af en russisk kollega som er forhindret i selv at deltage i konferencen. Oversættelsen er en flugt en nødløsning der ender med at bringe Perlmann i svære vanskeligheder. Situationen bliver for hver dag mere og mere uholdbar og håbløs. Efterhånden drives han ud i et spind af løgne og til kanten af mord.

  • af Sophie Strady
    152,95 kr.

    Elefanten Marcel er ved at skrive en enorm, illustreret encyklopædi, der dokumenterer alt, han har lært, da han modtager nogle anonyme gavepakker. Én af dem indeholder en tuba, som han spillede på i en fjern fortid, hvilket får ham til at huske sit liv som musiker og sine rejser verden rundt (han var blandet andet i Paris under studenteroprøret i 1968). Opslagene veksler mellem Marcels dag og informative illustrerede lister med berømte bygninger, musikinstrumenter, skibe og meget meget, arrangeret som klassiske postordrekataloger. Marcels dag slutter med en overdådig fødselsdagsfest, som hans dyrevenner har planlagt. Bogen blev valgt som en af 2014’s smukkeste børnebøger på adskillige lister. 5–8 år.

  • af Ole Wivel
    191,95 kr.

    Musikken kommer fra væggene. Således starter Ole Wivel sin erindringsbog, der er opdelt i to dele fyldt med essaylignende erindringer skrevet i et medrivende og poetisk sprog. Sanserne er i højsæde, når Wivel beskriver korte erindringer i "Musikken kommer fra væggene". Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.n

  • af Bjarne Nielsen Brovst
    140,95 kr.

    Efter at Bjarne Nielsen Brovst i 14 bøger har skrevet om sin barndom fra 1947-1958, tog han i 2014 hul på sine ungdoms- og voksenerindringer med ’Min verden vælter’ om tiden fra 1959-1961.Med bind nr. 2 i serien, ’Grødhovedernes Paradis’, er vi nu fremme ved 1961-1962. Her fortæller Bjarne Nielsen Brovst om optagelsesprøven på realskolen, der glippede, og om konfirmationen, som også måtte opgives. Om arbejdet ved landbruget og på Skovsgård Fjerkræslagteri, om turene med sin mormor, hvor den litterære interesse blev vakt – og om de gode stunder, der var, når der blev samlet dyrekranier, sommerfugle, insekter og forsteninger, indtil en stor del af samlingen led en krank skæbne. Der fortælles om vennerne og klassekammeraterne og om at gå i 8. klasse – ’Grødhovedernes Paradis’. Og om håbet om at kunne blive optaget på Realskolen, trods faderens ikke-eksisterende forventninger.’Grødhovedernes Paradis’ er det andet bind i en serie – ’Små erindringsforløb’. Og det er sandheden – vel at mærke forfatterens sandhed – der fortælles!Der er planlagt en række bind i serien. Næste bind: ’Konfirmeret, Bjarne’ (efteråret 2015).

  • af Carl Frode Tiller
    222,95 kr.

    Med "Indkredsning III" afslutter Carl Frode Tiller sit ambitiøse og vidtforgrenende værk om et land, en mand og hans omgangskreds.David har mistet hukommelsen. I første bind skrev hans venner breve til ham i håb om at hjælpe hanshukommelse på vej. Andet bind udvidede persongalleriet og gjorde billedet af David endnu mere komplekst og endnu mere mystisk – for hvilke af de modstridende historier var egentlig sande? I tredje bind skal Marius giftes med Julie, men sætter alt på spil, da han skriver et brev til David, hvor han afslører noget, der får store konsekvenser for dem begge. Davids ekskæreste Susanne føler sig svigtet af ham, og hendes breve er både et opgør med ham og med hendes egen fortid. Og i denne roman møder vi endelig også David selv, da han besøger sin psykiater.Indkredsning-trilogien er et hovedværk både i Carl Frode Tillers forfatterskab og i norsk litteratur.Om forfatteren:Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af norsk litteraturs stærkeste stemmer. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har vundet adskillige priser i hjemlandet. Både "Indkredsning" og "Indkredsning II" blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.

  • - Fortællinger fra et album
    af Per Fjord
    102,95 kr.

    Ti fortællinger med udgangspunkt i musikalbummet UDENFOR BILLEDET som forfatteren, billedkunstneren og sangskriveren Per Fjord udgav i 1993 sammen med komponist og spillemand Svend-Erik Pedersen. Musikalbummet har været udsolgt i årevis, men genudgives nu på CD og til streaming. I den forbindelse er bogen blevet skrevet. Her får de ti sange en krans af ord med på vejen. Novelleagtige fortællinger med satire, og spidsfindig humor sat sammen med mere eller mindre selvbiografiske tekster. Sangene set i et andet lys nu næsten 30 år senere, men de holder i den grad stadig til læsning og lytning.Musikalbummet fik i sin tid en overordentlig fin modtagelse i pressen. "Her er en sangskriver, der kan arbejde med filosofiske emner... den begavede moderne sangkunst... fortjener et stort publikum. for den er fremragende." Fyns Stiftstidende. Og Dagbladet Information skrev: "Han håndhæver en sanselig og sjælelig livstro med blus på kærligheden... brændemærker sit talent med klar personlighed...bidske og poetisk billedrige sange"De ti friske fortællinger bærer sangene ind i et nyt århundrede, hvor de stadig er fyldt med nærvær og eftertanke. "Ti stærke for de følsomme bisser", som der stod i en anmeldelse. Evige emner som kærlighed, tab, glæde, ulighed, kunst og mulige udveje og vildveje i menneskers korte liv.

  • af Sara Paborn
    138,95 - 188,95 kr.

    Sommeren 2019 forandres livet drastisk for den 43-årige Ebba Lindqvist, en ellers succesfuld samlivscoach med sit eget talkshow i radioen og adskillige solgte bøger. Efter en meget offentlig skilsmisse er hendes råd knapt så efterspurgte, og da hun bliver spurgt, om hun vil skrive en artikel om langvarige ægteskaber, accepterer hun modvilligt. Ebba sendes til en malerisk badeby ved den sydsvenske kyst for at interviewe en kvinde, der tilsyneladende har været lykkeligt gift med den samme mand i tres år.Veronika Mörk er 79 år gammel og bor på et alderdomshjem, men bortset fra det er der ikke meget sagtmodig ældre dame over hende. Veronika er kontant og stilig, og Ebba tiltrækkes umiddelbart af hende. Men Ebbas møde med Veronica fører ikke til det ligefremme, åbenhjertige og nemme interview om 60 års lykkeligt ægteskab, som hun har håbet på. Veronika mindes godt nok sin store kærlighed – men det er ikke hendes afdøde mand, hun taler om.Hvad skete der den varme sommer i 1955, da Veronika, sytten år gammel, faldt for den unge kunststuderende Bo, der kom for at bo på hendes mors pensionat? Hvorfor endte de to elskende trods alt ikke sammen? Og hvad, hvis Bo stadig lever? Hvad der begynder som en famlende samtale vokser sig til et varmt venskab mellem Ebba og Veronika på tværs af generationsgrænser, med hver deres syn på kærlighed, livsvalg og længsler. Om forfatteren:Sara Paborn (f. 1972 i den svenske kystby Sölvesborg) har tidligere arbejdet som tekstforfatter i reklamebranchen, før hun satsede på en karriere som forfatter. Hun debuterede i 2009 med romanen "Släktfeber", og fik sit gennembrud med "Blybryllup", som udkom på dansk i 2018. "Tidselhonning" er hendes seneste roman, den er nomineret til ’Årets Bok 2020’ i Sverige og er indtil nu solgt til udgivelse i 11 lande.

  • af L.C. Nielsen
    191,95 kr.

    "Mit LivHalvt Virkelighed, halvt Eventyr – tit vanskeligt hvilket at sige!Halvt Menneske kun og til Hælvten Dyr, helt Barn af Regnbuens Rige!I Uvejr født, i Torden Døbt, af flammende Lyn ombæltet:Og dog i det ømmeste Solskin svøbt, som har noget Stridshjærte smeltet!"I digtene i L.C. Nielsens "I Regnbuens Rige" bevæger vi os fra ungdommens år med den spæde og ofte ulykkelige kærlighed og op til de år, hvor digteren som voksen ser tilbage på sit begivenhedsrige liv. Vennerne er drevet ind i digterens liv, og nogle er forsvundet igen, men alligevel huskes de i digtene med taknemmelighed og kærlighed.Laurits Christian Nielsen (1871-1930) var en dansk forfatter, digter og redaktør. Han debuterede som forfatter i 1897 med digtsamlingen "Tre Mænd (Judas, Kain, Spartacus)" og udgav en lang række digtsamlinger og fortællinger i løbet af sit liv. L.C. Nielsen arbejdede på flere forskellige dagblade, men havde svært ved at holde ansættelse længere tid ad gangen. Hans liv var præget af uro, omskiftelige omstændigheder og dårligt helbred. Han døde i 1930 af en hjerneblødning under et rekonvalescensophold i Rom.

  • af Carl Frode Tiller
    222,95 kr.

    David har glemt, hvem han er. I en avisannonce opfordres venner og bekendte til at skrive breve, der kan hjælpe ham og stimulere hans hukommelse. I første omgang meldte tre personer sig på banen, og i bind II blander endnu flere sig i forsøget på at indkredse, hvem David egentlig er. Efterhånden som historierne folder sig ud, står det klart, at flere af dem er indbyrdes modstridende. Ved at nærme sig et menneske gennem fortællingerne om det, udforsker Carl Frode Tiller, hvordan miljøet påvirker mennesket, og at livet ikke kun formes af vores eget selvbillede, men også af, hvordan andre ser os."Indkredsning"-trilogien er et hovedværk i nyere norsk litteratur. Et råt og psykologisk nuanceret portræt af en mand, hans omgangskreds og hans samtid.Om forfatteren:Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af norsk litteraturs stærkeste stemmer. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har vundet adskillige priser i hjemlandet, heriblandt Kritikerprisen og Brageprisen. Både "Indkredsning" og "Indkredsning II" blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Trilogiens sidste bind udkommer på dansk i 2022.

  • af Carl Frode Tiller
    152,95 kr.

    David har glemt, hvem han er. I en avisannonce opfordres venner og bekendte til at skrive breve, der kan hjælpe ham og stimulere hans hukommelse. I første omgang er der tre, der svarer: Ungdomsvennen Jon, hvis musikerkarriere hænger i en tynd tråd. Stedfaren Arvid, der er præst og venter på at dø. Og ungdomskæresten Silje, der er midt i en ægteskabskrise og overvejer at forlade sin mand. De tre personer fortæller både om David og om deres eget liv. Tilsammen danner brevene en mosaik af portrætter, fyldt med knuste drømme, mislykkede relationer og død. "Indkredsning" er første bind i Carl Frode Tillers trilogi om en mand, hans omgangskreds og hans samtid. Et råt og psykologisk nuanceret hovedværk i nyere norsk litteratur. Om forfatteren:Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af norsk litteraturs stærkeste stemmer. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har vundet adskillige priser i hjemlandet, heriblandt Kritikerprisen og Brageprisen. Både "Indkredsning" og "Indkredsning II" blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Trilogiens sidste bind udkommer på dansk i 2022.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.