Bøger om Erne

Livet går sin gang i den lille provencalske by, Clos-de-Provence, men der er sket visse forandringer. Slagter Barbaroux har solgt sin forretning til Francis og Nicole, som fører den videre med nye tiltag som færdiglavet mad, der kan bestilles pr. telefon, efter at kunden på nettet har studeret menuen. Barbaroux ryster på hovedet over de nye tider, og han har lidt svært ved at vænne sig til at være pensionist og også kun at drikke én pastis om dagen, som hans læge har påbudt ham. Nu får han tid til sammen med sin ven, grønthandleren, at gøre et forsøg på at afmystificere en ruin, som i mange år har været plaget af spøgelser og derfor ikke kan sælges. Men spøgelsesjagten går galt, de to mænd kommer for tæt på et mord og bringes i en alvorlig knibe. Den myrdede er en skrupelløs jordspekulant, og den slags er ikke populære i Provence. Der er flere mistænkte, bl.a. en russer der er kommet til byen for at købe ruinen og forvandle den til et mondænt slotshotel. Barbaroux beslutter sig til at tage en sidste tørn. Han vil skaffe beviset for, at den mand, som han mistænker for mordet, kan blive afsløret, men det bliver noget af et mareridt for ham.

Året er 1983. I Washington har præsident Ronald Reagan erklæret økonomisk og psykologisk krig mod USSR. I Moskva har Jurij Andropovs paranoia bredt sig fra KGB til toppen af den sovjetiske ledelse. Atomoprustning i Vesteuropa, invasion i Grenada, terrorbomber i Libanon og nedskydningen af et koreansk passagerfly er med til at gøre dette år til Den kolde krigs højdepunkt. Supermagternes provokationer og hårde retoriske angreb på hinanden skaber en farlig situation, hvor små tilfældigheder eller misforståelser risikerer at udløse en altødelæggende atomkrig.Ronald Reagan, Jurij Andropov, George Shulz og Oleg Gordievskij er nogle af hovedpersonerne i dette autentiske drama, som blandt andet udspiller sig i magtens korridorer i Washington og Moskva, i det krigshærgede Libanon og i luftrummet over Sakhalin og Kamtjatka-halvøen. Vi er med, hvor beslutningerne tages, og hvor konsekvenserne mærkes. Og historien fortælles i dramadokumentarisk form, så de afgørende begivenheder fremstår lige så intense, som de blev oplevet i 1983.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlRasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.

Romanen "Min broders levnet" handler om to vidt forskellige brødres skæbne i 1830'ernes København, især den dæmoniske soldebroder Arthur og dennes liv uden for rangklasserne. Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Forfatter Hans Lyngby Jepsens erindringsbog om barndomsårene i Aalborg i 1920'erne og 30'erne, hvor faren var forstander for byens fattiggård. Forfatteren sætter især forholdene til sin mor og farmor under kærlig behandling. Kvinderne var som nat og dag. Moren – kold og straffende. Farmoren – varm og kærlig. Bogen er forfatter Hans Lyngby Jepsens første erindringsbog ud af fire. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter. I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland. Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

Min datter, tænkte han igen og igen. Det er min datter. Hun er endnu smukkere end sin mor. Skal hun brække halsen på sin kærlighed til en hvid mand, ligesom hendes mor brækkede halsen på sin kærlighed til en sort? Er det ikke min pligt at redde hende? Skal jeg se uvirksomt til, mens hun bliver flået på grund af sin hudfarve, ideologiske kampe, politisk nådesløshed, had og dødbringende entusiasme? Luba, min elskede datter, hvad ved du om det, der foregår omkring dig?Luba er datter af en sort oprørsleder og en hvid kvinde. Hun bliver assistent for en tysk læge, som forelsker sig i hende. Denne kærlighed placerer dem i brændpunktet mellem sorte og hvide i det raceopdelte Sydafrika.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHeniz G. Konsalik (1921-1999) var en tysk romanforfatter og journalist. Heinz G. Konsalik arbejdede som krigsreporter ved østfronten under 2. verdenskrig og fik derved indsigt i krigens rædsler på nærmeste hold. Han blev sågar selv alvorligt såret i forbindelse med sit arbejde. Volumen af forfatterskabet er ganske imponerende, og forfatteren formåede visse år at udgive hele fire romaner, og hans bøger er oversat til 42 sprog. Heinz G. Konsaliks forfatterskab er ikke blot en undersøgelse af krig, politik og de store linjer, men består i lige så høj grad af de små, nære fortællinger om kærlighed, venskab og trofasthed. Ved Heinz G. Konsaliks død skrev den anerkendte, amerikanske avis the New York Times en nekrolog i hans ære.

Johan Klinge Sørensen fortæller med stor lyst og viden om, hvordan det var at vokse op i Bispebjerg-kvarteret i en ikke så fjern fortid. Han tager os med på en guidet tur tilbage til 1950’ernes verden, hvor han lader os opleve en verden, der er helt forskellig fra den, vi kender i dag.Bispebjerg er et særligt kvarter. Unikt og alligevel repræsentativt for Danmark. Det var et arbejderkvarter med en spændende historie, hvor også akademikerfamilier, selvstændige erhvervsdrivende og andet godtfolk satte præg på bydelen.Med udgangspunkt i sin egen barndom under den tyske besættelse fortæller Johan Klinge Sørensen områdets historie fra omkring 1940 og frem mod vores egen tid. Det bliver til et indblik i, hvordan danskerne har ændret deres livsstil og tankegang. Hvordan hele tilgangen til livet er blevet påvirket af de store økonomiske, sociale og kulturelle forandringer, der har fundet sted i de sidste 70 år. Familien havde også andre udfordringer og opgaver end i dag, og skolen stod i et vadested mellem en sort og en demokratisk skole. På godt og ondt ser tingene anderledes ud i dag, og gennem historien om en helt almindelig opvækst illustreres det, hvor vi kom fra, og hvordan vi er kommet hertil. Og hvorfor Bispebjerg er noget helt særligt.Bogen er illustreret med samtidige fotografier og skitsetegninger. Uddrag af bogen: Når sammenholdet var så stærkt, skyldtes det nok også, at vi måtte stole på hinanden, for vi var ikke meget mere end fire år, før vi strejfede rundt i kvarteret. Først i den øvrige del af Bispeparken, men snart også på Bispebjerg Kirkegård, i Utterslev Mose, på hvælvingerne over Grundvigskirkens loft, og da vi blev lidt ældre, nåede vi til Emdrup, ned mod Ydre Nørrebro og over mod Brønshøj. Når vi kom uden for gårdens trygge ramme, var vi afhængige af hinanden. Der var andre drengegrupper i kvarteret, som kunne være en udfordring, der var voksne, som ikke brød sig om, at vi stjal æbler i deres haver, og vi kunne måske fare vild. Det var nødvendigt at holde sammen, ikke os mod resten af verden, men i et samspil med de omgivelser, vi var på opdagelse i. Den socialisering, der fandt sted i gården, kan næppe andet end skitseres. Om forfatteren:JOHAN KLINGE SØRENSEN blev født i 1939 og voksede op på Bispebjerg i København. Han har været ansat ved lærerseminarerne i fire årtier og har tidligere skrevet Lærerliv – et indspark i debatten om udviklingen af skole og læredannelse. Han bor i Nørresundby med sin kone.