Bøger om Ezra Pound

Man kunne sige det samme om Dan Turèll, som Dan Turèll sagde om Allen Ginsberg:Ginsberg er vokset og vokset med årene, han har transcenderet sig selv for hvert nyt årti, han har stadig været nye og andre steder henne – og dog har han hele tiden været den samme skæve, forvirrede Allen fra Paterson, New Jersey, der i sin ungdom, altid lige skulle til at rejse et eller andet sted hen, ligegyldig hvor … Og: Han har eksperimenteret med alle de tilstande der kan trække et menneske ud af sit sædvanlige fængsel: med drugs, med religion, med udskejelse, med faste, med bøn. Lige bortset fra, at Dan Turèll ikke er fra Paterson, New Jersey, men en skide Vangede-boy fra Vangede, det vil sige – i forhold til Gentofte – den forkerte side.Med Medie Montager fra 1975 fortsætter Gladiator og Chili Turèll maraton-udgivelserne af Dan Turèll. Efter Carma Cowboy og Bevægelser formålsløst cirklende fra henholdsvis 1974 og 1971, som begge har lyrikken som omdrejningspunkt, er vi nået til reporteren og essayisten, eller simpelthen Medie-Montage-Mageren Turèll, han, som ved så meget og har så meget på hjerte, han brænder. – Kort: formidleren Turèll.Det handler om slægten, det vil sige: bedstefar Ezra Pound, onkel Bill Burroughs og fætter-Lou (Lou Reed). Hvor den samtidige Vangede Billeder handlede om familie og naboer, genboer og de handlende i alle tiders trygge Vangede er vi her inviteret indenfor i æteren, den privat Turèll’ske æter vel at mærke, idiosynkratisk og anderledes farlig.Om Pound: I London, i 1908, 23 år gammel, erklærede Pound nysgerrigheden hellig. Ikke skønheden, ikke kærligheden, ikke moralen – men nysgerrigheden, måske som den håndværksmæssige, praktiske manifestation af kærligheden … Han så nysgerrigheden som en dør, man går igennem ”til en langsom forståelse (langsom selv om den kan være en løbende serie af lysende forståelse og opfattelse i glimt).”Om William S. Burroughs: Hvad Burroughs har erfaret som følge af sit bevidsthedsarbejde gennem stoffer og sprog er det samme: at ”Verden” i sidste instans er en sansefilm … enhver selv kan skabe, men oftest får skabt for sig af et kontrolsystem. Dette kontrolsystem opererer ved hjælp af ord og billeder … Og hele samfundets kontrolsystem, om samfundet så er kommunistisk eller kapitalistisk, består af ord skjult under vilkårlige betegnelser som ”jura”, ”psykologi” eller ”politik” … For Burroughs er konsekvensen indlysende. Han raser: Klip kontrollinjerne. Gå til modangreb. Dette er en teknisk operation. Endelig om Lou Reed: De vil til enhver tid sige Lou Reeds nerver er i uorden, at han er neurotisk, syg eller gal. Velvet Underground er skyggen mellem Lou Reed og klinikken. Læg mærke til ordet håndværk i Turèlls omtale af Pound. Turèll regnede sig selv for håndværker, som hans far var elektriker, det er her hans stolthed ligger, og det er bl.a. af bedstefar Pound, onkel Bill og fætter-Lou, han lærer – og med dem, thank good! han lærer fra sig.

Genremæssigt læner de foreliggende digte sig op ad de digte, Ezra Pound skrev under fællesbetegnelsen Cantos, og som blandede en række mytologiske og historiske figurer ind i aktuelle, satiriske beretninger om mere eller mindre opdigtede begivenheder. De har derfor fået undertitlen Delvist i en forgængers fodspor. Men de aktuelle begivenheder, der berøres i de foreliggende Cantos, er i naturligvis i høj grad ført up to date, og Ezra Pounds mange referencer til en stort set ukendt græsk, romersk og middelalderlig litteratur er erstattet af referencer til mere velkendte forfattere såsom Kingo, Grundtvig, Oehlenschlæger, Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær og såmænd også Nietzsche og Shakespeare. Men der er da også blevet plads til en enkelt reference til 1. Mosebog og den græske digterinde Sapfo. De satiriske indslag er, langt mere end hos Ezra Pound, knyttet til beskrivelser af en mere eller mindre selvbestaltet kulturelites gøren og laden. Honi soit qui mal y pense. Uddrag af bogen Hvor saligt at sidde her i mimrelund og opfriske gamle minder og føle, hvor godt vi stadig hører til i den øverste elite af de snakkende klasser øverst i velfærdspyramiden. Således talede to gamle gutter vekselvist med to gamle tanter, velanbragte med udsigt ud over Øresund og i læ for vestenvinden. En kanariefugl i bur sørgede for et af de idylliske indslag i seancen, og en kat gik omkring og tænkte på lidt af hvert, men i hvert fald også på kanariefuglen. Om forfatteren Severin Olesen Larsen er biostatistiker af profession, primært knyttet til medicinsk forskning på Seruminstituttet, hvor han har været med til at publicere 200 videnskabelige artikler. En livslang interesse for historie og antropologi har sideløbende hermed ført til bestræbelser for at formulere lyriske udtryk for samspillet mellem menneske, historie og natur.