Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Flemming Larsen læser denne actionfyldte og vildt spændende svenske thriller af det rutinerede forfatterpar Roslund og Hellström. Flemming Larsen har indlæst et hav af bøger lige fra Steffen Jacobsen til Wilbur Smith, fra Klaus Rifbjerg til Morten Brask.I TRE SEKUNDER møder vi Piet Hoffmann, som lever et dobbeltliv. Et med sin elskede kone og to små sønner, og et andet, hemmeligt, hvor han hver dag risikerer at miste alt. Hoffmann er som svensk politis mest succesrige undercoveragent nået til tops i den kriminelle verden. På ordre fra både politiet og den polske mafia skal han nu forsøge at infiltrere Sveriges sikreste fængsel. Bliver han afsløret, er han lige farlig for begge sine arbejdsgivere. Han er alene og kan ikke stole på nogen. Kun tre sekunder adskiller liv og død.Der kommer to bøger mere i serien om Piet Hoffmann: TRE MINUTTER og TRE TIMER.
Nomineret til ÅRETS BEDSTE SVENSKE KRIMI Da Leo som fjortenårig bliver efterladt som ansvarlig for sine yngre brødre, mens hans far er i fængsel og hans mor på hospitalet ved han, hvordan han skal skaffe penge nok til at tage sig af brødrene: Han vil maskere sig og begå sit livs første kup. Mange år senere bliver Leo løsladt efter at have afsonet sin straf for en serie brutale bankrøverier. Nu har han ét mål, at begå den perfekte forbrydelse. Denne her gang vil han ikke involvere sine brødre. Men han begår en fejltagelse, der vækker politikommissær John Broncks’ opmærksomhed. Og det ændrer spillereglerne: hvis du trækker min bror med, trækker jeg din bror med. "Bogen er fyldt af eminent timing, eminent iscenesættelse, hjerteskærende indfølelse af brødrenes komplicerede forhold og en rasende inspiration til at få læsefølelsen "vi vil ha' mere, mere og mere" op at stå." 4 ud af 6 stjerner, Randers Amts Avis "Det er en inciterende og insisterende historie! Den sætter sig på krop og sjæl med sin barske skildring af et dysfunktionel familieliv...bogen er stærk læsning." Drustrupsbogblog.dk "… en spændende og velskrevet psykologisk krimi… " Lektør "Tre brødres sammenhold stilles på den ultimative prøve i denne velskrevne og nervepirrende spændingsroman, der går lige i både hjerte og mave." Litteratursiden.dk ”En krimi af karat (…) Følelsesmæssigt er bogen nervepirrende rammende.” Dagbladet Holstebro ”En bror at dø for” er en svensk krimi af meget høj kvalitet. I bogens 410 sider får man et helt fantastisk indblik i en familie, der er præget af vold og kriminalitet gennem mange år." findalskrimiside.dk, 5 ud af 5 stjerner
“Louises kærlighed til de indsatte lyser det hele op, sat godt i relief af de konflikter, der har været gennem årene. Konflikterne hænger tit og tæt sammen med kærligheden. Hun får så let som ingenting de faglige dimensioner med: Musikken, pædagogikken, det sociale og en masse andet, hun påstår, hun ikke har forstand på. Det kan være, hun har ret. Men så kan hun det bare. En slags naturtalent. Louises bog handler om det dyrebare menneskeliv på så mange niveauer – både de indsattes dyrebare menneskeliv og hendes eget. Hun har en indre sans for det dyrebare.”– Bjarne Lenau Henriksen, Pastor emeritus og tidligere chef for Kirkens Korshæ
Danmark har en fremtrædende plads i historien som torturnation, og i Oplysningstiden var Danmark en af de allerflittigste nationer i Europa til fuldt lovligt at bruge tortur for at fremtvinge tilståelser. Men det er stort set forbigået i dansk historieskrivning. I 1500- og 1600-tallet blev hundredvis af dødsdømte hekse og tyve tortureret, og mellem 1686 og 1837 blev flere tusinde tyveritiltalte tortureret i den københavnske inkvisitionskommission. Brug af tortur i Danmark adskiller sig på flere punkter fra den generelle europæiske udvikling. Vi fik tidligt – allerede i 1547 – forbud mod at benytte tortur, undtagen når en forbryder allerede var dødsdømt. Men lige så bemærkelsesværdig er legaliseringen i Danmark af tortur i 1772 på et tidspunkt hvor Europas førende lande afskaffede tortur. Bogen kortlægger brugen af tortur og de politiske overvejelser om det. Desuden dykker den ned i de tortureredes verden gennem konkrete sager og en række tætte skildringer af kriminaliteten i København.
'Kasper Holtze har levet et liv på kanten. Tyveri, hashsalg og biltyverier. Han var et socialt udsat barn. Faderen døde, skolesystemet svigtede, og så var vejen banet for en kriminel løbebane, hvor fængslet både var et ødelæggende helvede og en tryg havn med faste spisetider.Kasper er kendt fra TV2-serien Født til fængsel? og har tilbragt mange år af sit unge liv bag tremmer. Han har aldrig haft et kørekort, men har kørt bil det meste af sit voksenliv. I stjålne biler. Han forsøgte at køre fra halvdelen af Sjællands politistyrke efter et bankrøveri. Det gik rigtig galt, og han betalte en høj pris.Kasper Holtze brugte tiden i fængslet til at tegne og skrive, og det er blevet til bogen Blå blink i bakspejlet. En beretning bag facaden, hvor han ærligt fortæller om et hårdt levet liv, han kæmper for at lægge bag sig. For at kunne leve en nogenlunde normal tilværelse.Blå blink i bakspejlet er en dokumentarisk fortælling om et liv i kriminalitet.
En livsbekræftende fortælling om, hvordan mennesker overlever, og hvordan kærlighed – i alle dets forklædninger – vinder. Duchess Day Radley er 13 år gammel og selverklæret lovløs. Regler og love er noget, der gælder for andre, ikke hende. Hun tænker kun på at beskytte sin lillebror, Robin, og deres mor, Star, en falleret, men ombejlet barsangerinde, der ikke kan tage vare på sig selv eller sine børn.Walk har aldrig forladt Cape Haven, den lille by på Californiens kyst, hvor han og Star voksede op. Han er sidenhen blevet politichef i byen, men fortidens synder plager ham stadig: Hans vidneforklaring var skyld i, at hans bedste ven, Vincent King, røg i spjældet for drabet på Stars lille søster, Sissy. Siden dengang har Walk forsøgt, det bedste han kunne, at tage sig af Star og senere hendes to børn.Nu – 30 år efter – har Vincent afsonet sin straf. Inden han røg i fængsel, var han og Star kærester, men ingen i Cape Haven glæder sig til gensynet udover Walk. Star er ude i tovene, mændene skraber på hendes dør som savlende, beskidte køtere. Og Duchess? Hun ruster sig til mødet med den møghund, der ødelagde hendes mors liv.Da katastrofen rammer, ligner det et deja-vu, men intet er som dengang, det hele begyndte.Vi begynder med slutningen er en usædvanlig, gribende og nervepirrende roman i spændingsfeltet mellem en thriller, amerikansk noir, moderne western og socialrealistisk familie og lillebydrama fra Montana til Californien. Med en menneskelig dybde, humor og poesi, der gør den til sin helt egen, og som har ramt læsere verden over lige imellemgulvet.Pressen skriver:"En imponerende velplottet og velskrevet kriminalroman." ★★★★★ Jyllands-Posten"Sæsonens sandsynligvis mest rørende og hjertesmerteruskende roman er landet." ★★★★ Berlingske"Dette er et episk drama og et ægte mesterværk. Jeg vil blive overrasket, hvis jeg læser en bedre roman i år." Daily Mirror CHRIS WHITAKER er fra Hertfordshire i England, hvor han bor med sin kone og tre børn. Han fik sit gennembrud i 2016 med romanen Tall Oaks, der vandt CWA John Creasey New Blood Dagger Award. Vi begynder med slutningen har i 2021 vundet The Gold Dagger Award og The Theakston’s Crime Novel of the Year. Når Chris ikke skriver, så arbejder han på det lokale bibliotek.
Under krigen spillede Holger Smith og hans bror John Smith en central rolle i modstandsbevægelsen. Holger, kaldet Fabrikanten, fortæller bl.a. om sine ihærdige forsøg på at befri sin bror fra Gestapos fængsler. Med tør humor og kølig beskedenhed skildrer Holger datidens levevilkår på godt og ondt. Holger Smith indleder bogen med sine erindringer om sin barndom i Svendborg, sine 10 barske år som sømand og endelig om sin rolle i modstandsbevægelsen. Uddrag af bogen Vi masede os ind af døren, Ludvig ind i stuen med sin skyder i hånden og jeg ind i soveværelset, hvor en mand havde hænderne under dynen. Jeg pegede morderisk på ham med mit skydejern og beordrede hænderne ovenpå dynen. De røg så hurtigt op i luften, at dynen faldt af. Der var nerver på, hos begge parter. Ludvig så at værelset, som Jenny Holm havde logeret i, nu var beboet af en sød ung pige, som var ved at dø af skræk, da hun så os. Om forfatteren Holger Smith var en patriot, en dygtig erhvervsmand og en loyal ven. Han rejste tidligt ud i verden og havde en væsentlig og personlig rolle både til søs, i krigen, i hjemmet og i forretningslivet. I en barsk tid med medgang og en del modgang, hvor hans liv flere gange kom på prøve, formåede han at udrette mange gode og historiske ting.
Calvados er langsomt blevet en slags symbol for Rigsvåbnets interne måde at markere veludførte opgaver på. En ny og meget ambitiøs justitsminister vil flytte styrken Rigsvåbnet til hovedstaden og lægge den ind under PET. Det vækker alvorlig bekymring både hos Rigspolitichefen og hos styrken, der holder til på Flådestationen i Frederikshavn. Ellers er der opgaver nok, der skal løses: mystik på Lolland. Hjælp til fransk politi mod militante højreekstremister. I Frankfurt kidnappes maestroen ved Neue Oper, der har besøg af Bella. En tidligere fjende med storhedsvanvid kommer ud af et russisk fængsel og spreder død og ødelæggelse. Calvados forlænger livet og skaber glæde, siger Anna Storm. Og det passer, siger Tom Oxager, for han drikker det selv! Uddrag af bogen Siden tidlig morgen havde en Christianiacykel holdt foran politigården i København. I den rummelige kasse var anbragt et flot udklædt fugleskræmsel. Mange morgenduelige tog selfies foran den flotte ekvipage. ”Så livagtigt!” lød det fra mange. Opmærksomme iagttagere oplevede nu, at der kom jamrende lyde fra fugleskræmslet. Det begyndte endda at bevæge sig. Nu var det pludselig en sag for politiet, der heldigvis havde til huse klos op ad den måske lidt ulovlige parkering. Betjente, der selv havde taget billeder med deres mobiltelefoner, fandt nu sig selv i en noget anden rolle. Snart viste det sig, at fugleskræmslet i virkeligheden var landets bortkomne justitsminister. Så var der igen Breaking News på alle kanaler. Om forfatteren Tom Oxager sidder i det idylliske Sæby i Vendsyssel. Dette er hans 8. bog i serien om Anna Storm og Rigsvåbnet. I en anden krimiserie, Sæbyserien, er kommet tre bøger. De foregår meget lokalt og har et andet personunivers. Skurvognsdetektiven er en selvstændig bog om den private efterforsker, kvindekære Kasper Havthorn. I 2016 udkom en lille finurlig roman om nutid og fortid med titlen Klog mand tisser ikke mod vinden. Læs om Lystmorderens bøger på www.tom-ox.dk Følg forfatterprofilen på Facebook.
Der findes mange myter og forestillinger om hvordan det er at sidde i fængsel i Danmark: Det er en feriekoloni. Bander og rockere styrer med vold og terror. Man bliver mere kriminel af at sidde i fængsel.Der hvor solen aldrig skinner går bag om myterne og skildrer via en række skæbnefortællinger den sande historie om hverdagen bag de høje ringmure. Ærligt, råt og uden moraliseren om rigtigt og forkert fortælles historien om en ung drabsmand, der afsonede i Horsens Statsfængsel, en graffitimaler, der røg på sygeafdelingen på Vestre fængsel og narkohandleren, der fik en straksdom på et års fængsel, som han afsonede blandt brutale indsatte i et arresthus. Om den autonome, der smed æg i hovedet på statsministeren og mange andre historier fra indenfor murene.I bogen kommer læseren helt tæt på hverdagen blandt langtidsfanger i lukkede fængsler og kortidsfanger i åbne fængsler, og giver et ærligt billede af hvordan det rent faktisk er at sidde i fængsel i Danmark.
Hemmelige helte er beretningen om tyskere, som under besættelsen af Danmark 1940-45 hjalp danske jøder og modstandsfolk fra fængsel og henrettelse eller som på anden måde støttede danske interesser og danskere i stort og småt. Det er somme tider stærkt rørende beretninger.Disse modige og gæve mennesker har hidtil været ignoreret, alene fordi de var tyskere, skønt netop dette gør deres indsats for Danmark så meget mere bemærkelsesværdig.Endvidere har man savnet en overbevisende forklaring på, hvorfor den rigsbefuldmægtigede i Danmark, dr. Werner Best, ’Slagteren fra Paris’, afviste alle forsøg på at forfølge de danske jøder for så pludseligt at anmode Hitler om en jødeaktion – hvorefter han saboterede den. Hvordan kunne han i det hele taget slippe afsted med at gennemføre en jødeaktion, som måtte betegnes som en markant fiasko? Der lå en passioneret personstrid med en kynisk kalkule bag.
Der boede tre kvinder i Giverny, den landsby i Normandiet, hvor Monet malede sine berømte åkander. Den første var ondskabsfuld. Den anden var løgnagtig. Den tredje var egoistisk. Alle tre syntes, at landsbyen var et fængsel, en stor og smuk have omgivet af et gitter. Et maleri, hvis ramme det var umuligt at bryde at bryde ud af. En gang, i tretten dage, åbnede lågerne sig dog for dem … Disse tretten dage fløj forbi som en parentes i deres liv, der begyndte med et mord på den første dag og endte med endnu et på den sidste. Da Michel Bussis prisvindende roman Sorte åkander udkom i 2011, vandt den både læsernes og anmeldernes hjerter. Men betyder det også, at man kan omskabe den til en enestående tegneserie? Ja, det gør det, hvis den er bearbejdet af Fred Duval, og Didier Cassegrain har stået for tegningerne. Cassegrain er kendt for sine actiontegneserier, men denne gang griber han penslen for at nedlægge al sin kunstneriske kunnen i denne historie, som udspiller sig i impressionismens hovedstad. Takket være Fred Duval og Didier Cassegrain kan Michel Bussis roman nu læses i tegneserieform. En åbenbaring.Uddrag af bogen – Det er Stéphanie Dupain, der er i fare! Da jeg mødtes med hende, fornemmede jeg noget … Et lidt for intenst blik, et lidt for kraftigt håndtryk … En bøn om hjælp. Nu har jeg sagt det! – Siden De nu er så glad for at tale rent ud af posen, så synes jeg, De vrøvler, chef! Hun er nuttet, helt sikkert! Jeg kan godt se, hvor De vil hen, men De må ikke forlange, at jeg tilslutter mig Deres teori!
Ib er blevet løsladt efter en dom på tre års fængsel. Straks efter løsladelsen, tager han kontakt til sin gamle ven Arne, som straks er klar med nye planer. Snart er de begge involverede i en sag om to røde diamanter. Nu tager begivenhederne ellers fart, både med mord og pengeafpresning, som fører dem begge dybt ind i det kriminelle miljø, som endvidere omfatter den græske mafia. En livlig, morsom og hæsblæsende kriminalroman.
Vaneforbryderen Ib sidder inde igen. Han er blevet narret, og han er vred. På flugt fra fængslet sætter han ud for at finde ud af, hvem der har stukket ham. På sin vej møder han hælerkongerne Krabben og Ålen, der begge kæmper for at regere over det københavnske hælermarked. Begge involverer ham i nye forbrydelser, der på mystisk vis er viklet ind i hinanden, og som alle styres af en hemmelig bagmand, der tilsyneladende trækker i trådene.
Cat er død. Rico har samlet alle syv medaljoner. Jason har forrådt Dana, som nu er blevet fængslet uden sine magiske kræfter og kun med Milo som selskab. For båndet mellem de to er der stadigvæk, og det vokser sig kun stærkere og stærkere for hver dag, der går.Rico kan endelig starte sin plan med at nedbryde Muren og overtage den menneskelige verden. Dana ved, at kun hun kan stoppe ham, men hvordan skal hun kunne redde nogen som helst uden sin magi?
Rasmus Vistesen har siddet i fængsel i otte år. Han blev dømt på indicier for drab, og han er nu tilbage på sin gård, som han driver sammen med sin søster Thea. Rasmus er mærket af fængselsopholdet. De lever stille og roligt, men så sker der flere drab nær gården, og Rasmus kommer atter under mistanke. Tidligere kriminalkommissær Jørgensen bliver ven med Rasmus. Han tror, at Rasmus er uskyldig, og vil rense ham for mistanke. Fire drenge, der søger med metaldetektor på gården, hjælper ham. Vil det lykkes for Jørgensen at løse mysteriet med hjælp fra drengene. En stor træsko og navnet Oskar er af betydning for sagen. Hvem er den mystiske Oskar, og hvem ejer træskoen. Da der findes to lig i søen ved gården, stiger spændingen. Kan Jørgensen løse gåden?
Tvillingerne Sam og Samantha bliver afleveret på børnehjemmet ”Solstrålen” af deres far og hans nye kæreste, og en ny og barsk verden åbner sig for dem.Deres mor, en højtanset forsvarsadvokat, anholdes og fængsles. Politiet har fundet flere kilo kokain på hendes kontor. Et fund, som hun nægter at kende noget til.Ud over kampen med forandringer søger de at forstå, hvorfor deres mor er blevet fængslet, og deres far ikke kan tage sig af dem.Fortiden bliver ved med at spøge trods mange gode forandringer.Søgen efter forståelse griber ind alle familiemedlemmernes liv. Først til sidst bliver tidligere handlinger og intentioner kædet sammen til en overraskende forståelse. En forståelse, der kommer til at ryste alle – også læseren. Langt væk hjemmefra er en spændende, hjertevarm og humoristisk roman, der viser, at mod, forståelse og kærlighed også kan opstå, når livet er hårdt og uforståeligt.
Hvordan er det at leve med en spiseforstyrrelse? Hvordan påvirker den ens liv og tanker? Hvordan finder man sig selv, når spiseforstyrrelsen har overtaget ens identitet? Hvad gør man, når alle ens håb og drømme for fremtiden på et splitsekund slukkes af en pandemi? Hvorfor vælger man at forblive syg frem for at tage kampen op? Hvorfor er det så forbandet svært at slippe fri af spiseforstyrrelsens fængsel?Det får du svaret på i Hvorfor flyver jeg ikke? – Fanget af spiseforstyrrelsen, som er en personlig fortælling om et forbandet år 2020, hvor alt gik galt. Lige fra pandemi, afbrudte rejser, knuste drømme og et kæmpe tilbagefald ind i spiseforstyrrelsens mørke. Men det er også en fortælling om et ukueligt håb og troen på et bedre liv.
Jespers liv ændres pludseligt, da han under stor indflydelse af stærke følelser og alkohol lader impulserne styre ham. Et kort øjebliks svaghed får stor betydning for resten af hans liv, hvor alt vi tager for givet, pludseligt bliver taget fra ham, og han må kæmpe for at finde fodfæste i en fremmed tilværelse gennemsyret af brutalitet og et fremmed moralsk kodeks.Barbarians er en debutroman fra Dennis Asp, og er inspireret af virkelige hændelser krydret med fri fantasi. Romanen handler om magt og relationer, og om at overleve i en verden, hvor alle har sig selv nærmest. Selvom det er en roman, læner den sig kraftigt op ad virkeligheden, og giver et skræmmende indblik i en verden, som de færreste kender til.
Den danske au pair Anna er draget til Detroit for at møde nye udfordringer. Via sin værtsfamilie Darshan og Jamal stifter hun bekendtskab med den tidligere afroamerikanske fængselsfange Noah, hvis liv har taget en positiv drejning. De opbygger et særligt bånd, og snart blomstrer kærligheden, begge uvidende om hvilke svære udfordringer der venter rundt om det næste hjørne. Når had spænder ben er en fiktiv roman fortalt ud fra et autentisk drama. Black Lives Matter er den røde tråd gennem teksten, som også læner sig op ad emnet medicinsk misbrug.
Historien om fange nr. 101 er historien om en ung pige, der gjorde det helt utilgivelige.Hun dræbte sit eget barn.
Tom Grip er atter gået under jorden, denne gang i Amsterdam, men en uventet afsløring bringer både ham og Veronica i stor fare. Da Tom får chancen for en hurtig flugt, tager han den – også selvom opgaven kræver, at han vender tilbage til hjembyen Stockholm for første gang i ti år, og at Veronika stadig befinder sig i fare. I Stockholm er det nye Nationalmuseum blevet indviet under stor festivitas, men så bliver Anders Zorns maleri Midsommerdans stjålet. Da myndighederne finder ud af, at den berømte kunsttyv Tom Grip er i byen, rettes mistanken straks mod ham. For at undgå at ende i fængsel må Tom finde den sande gerningsmand. Politiet og Toms gamle fjender gør det til en hård opgave. Men da den fanatiske kristne sekt Evigheden, som alle troede var forsvundet, viser sig at modarbejde ham, bliver det næsten umuligt for ham at bevise sin uskyld. Og den sølvlighter, som man har efterladt til Tom Grip på Grand Hotel, peger på, at den person, der er ude efter hævn, faktisk er Jonathan Frost. Frostnat er andet bind i serien om den internationale kunsttyv Tom Grip. »Philip Birk skriver en spændende blanding af kunstkrimi og god gammeldags hårdkogt kriminalroman i højt tempo.« Dagens Nyheter »25-årige Philip Birk skriver hurtig og hårdkogt thrillerprosa af international karat.« Femina »Nervepirrende plot, svimlende tempo og spændende … i korte, effektive kapitler bygger Philip Birk historien op med cliffhangere, som gør, at man ikke kan slukke sengelampen. Man ser det allerede for sig på biograflærredet eller på skærmen og begynder at spekulere på, hvem der skal spille hovedrollen. Det er imponerende dygtigt gjort af en så ung forfatter.« Uppsala Nya Tidning Uddrag af bogen Kølig luft strømmede fra ventilerne, da Gustaf skubbede Elin ned på bænken skråt overfor Midsommerdans. Han tog det blå nylontov op fra frakkelommen, tvang museets værtindes arme om bag ryggen og bandt rebet forsigtigt omkring hendes håndled. Og han sluttede af med et pælestik, så løkken ikke kunne løbe. Da Gustaf var færdig, løb han fingrene hen over Elins hænder for at sikre sig, at rebet ikke forhindrede blodforsyningen. ”Føles det okay?” Elin svarede ikke. Gustaf kunne lige så godt være lavet af glas. Hendes blik gik lige igennem ham. De fikserede sig på majstangen og danseparret, som om hun forsøgte at drømme sig væk. Han bøjede sig ned foran bænken. Placerede sin hånd på buksedragten over Elins lår og fandt ud af, at berøringen vækkede hende fra trancen. ”Jeg vil ikke skade dig,” forsikrede Gustaf. ”Gør bare, som jeg siger.” Om forfatteren Philip Birk (f. 1993) bor i Lund, Sverige. Han begyndte at skrive sin serie om Tom Grip, fordi han syntes, hans venner burde læse mere i stedet for at se Netflix og spille computer.
Ulla Sandbæk har i Helligt land givet en personlig og meget stærk og bevægende skildring af Israel-Palæstina-konflikten, som hun har oplevet indefra i begge lande. Ulla Sandbæk boede to år i Israel, var dybt betaget af den intensitet, israelerne som et folk omgivet af fjender levede med, og følte sig som halvt israeler. Ulla Sandbæk kom til Palæstina som medlem af Europa-Parlamentets Palæstinadelegation og oplevede de kolossale menneskelige omkostninger, den brutale israelske besættelse har på befolkningen. Ulla Sandbæk boede efterfølgende i Palæstina gennem 7 år og underviste palæstinensiske kvinder løsladt fra israelske fængsler forår og efterår i perioder på de tilladte 3 måneder og følte sig som halvt palæstinenser. Helligt land beskriver de menneskelige historier. Flest palæstinensiske, men også israelske. De er troværdige og balancerede og gengives, nøjagtig som forfatteren har fået dem fortalt eller selv har oplevet dem, og de kan ikke undgå at virke stærkt på læseren.Uddrag af bogen ”Rowá var på universitetet, da hendes far blev dræbt. De var kommet op at skændes den morgen, da hun lagde mærke til, at Thabet brugte hendes hårbørste. Det var en vane, han havde, som altid irriterede hende, og netop den morgen havde hun råbt ad ham. Da hun hørte, hvad der var sket med hendes far, nægtede hun at tro det. ”Han kan ikke være død,” erklærede hun. ”Han lovede at give mig en køretime, når han kom hjem fra arbejde. Og han holder altid det, han lover.” Da hun var kommet hjem, kunne hun ikke længere bilde sig noget ind. ”Far, far vær sød at komme tilbage,” hulkede hun, ”du kan bruge min hårbørste, når som helst du vil!” Om forfatteren Ulla Sandbæk har altid været optaget af og arbejdet med menneskelige relationer, både som mangeårig sognepræst 1971-2004 og fra 1989-2004 samtidigt som medlem af Europa-Parlamentet. Her mødte Ulla Sandbæk Art of Living, i hvis teknikker i vejrtrækning, yoga, meditation og indsigt forfatteren i perioden 2004-11 underviste traumatiserede palæstinensiske kvinder. 2015-19 var Ulla Sandbæk medlem af Folketinget.
En tåget novemberdag i 1960 ankommer bankrøveren Frank Lee Morris med fangenummer 1441 og sygeplejersken Samantha Barnes til Alcatraz med samme færge. Frank for at afsone ti år i verdens mest berygtede fængsel, Sammie som medfølgende ægtefælle til Lenny, der skal begynde i et nyt job som fængselsbetjent på den kolde ø.Begge er tynget af fortiden. Frank er en notorisk flugtkonge og har siden barndommen lidt af en iboende skræk for at være spærret inde. Han lever kun for at komme ud, så han kan opnå det, han aldrig har haft. Sammie er fulgt med Lenny i et forsøg på at starte på en frisk. Men en skygge hviler over deres ægteskab, og hun tror ikke længere på kærligheden.Indtil den reformvenlige viceinspektør ansætter hende som den første kvindelige sygeplejerske på fængselsinfirmeriet, og hun får Frank som patient ...ALCATRAZ 1441 – FLUGTEN er en intens fangeflugtsthriller inspireret af virkelige hændelser. På den kontrastfyldte og undseelige lille klippeø i San Francisco-bugten blander historiske og fiktive figurer sig med hinanden og krydser grænsen mellem to skarpt adskilte verdener: På den ene side af hegnet ligger det flugtsikre fængsel med den stramme disciplin og desperate mænd i klaustrofobiske celler, på den anden ligger fængselspersonalet og deres familiers idylliske civilsamfund med legende børn og velplejede blomsterhaver. Under overfladen er ingen af de to verdener, hvad de giver sig ud for.
Da Gilrohan, hamskifter og kongens mand, smides i en klam fængselscelle, er hans eneste mulighed at forvandle sig selv til en rotte og flygte. Men det er lettere at flygte fra jerntremmerne end at undslippe hurtige hænder, der tilhører den kvinde, som fanger ham og ophæver trolddommen. Hendes ukendte talent er en sjælden gave, og hun er ikke engang selv klar over at besidde det. Tabica er trælbundet til en sexgal herre. Hendes liv ser trist og dystert ud, lige indtil den lodne rotte forvandler sig til en slank, nøgen mand mellem hendes hænder. Gilrohan vil udforske hendes evner, og hun vil udforske ham. Sammen opdager de, at magi faktisk kan fungere mellem to mennesker, hvis liv og kærlighed aldrig burde have været flettet sammen. Men hendes nye talenter skaber en ny tilværelse for hende, som truer med at være lige så kedsommelig som den gamle. Uddrag af bogen Tabica havde taget fat i en tynd, pelset krop. Før hun nåede at trække vejret to gange, hvilte hendes hånd nu på en blød hofte af en fuldvoksen nøgen mand. Hun havde kun set en anden morphlange i sit liv, men selv i måneskinnet kunne hun genkende dette magiske væsen, i sekundet hun så ham hængende fra Yevas hånd. Skyggen af hans menneskeform lyste op igennem fesslerotten. Gode Gud, hvad lavede sådan et væsen løbende rundt på grunden? I det mindste vidste hun nu, at hendes mor havde haft god grund til at være bekymret. Tabica have kræfter ud over at kunne genkende de mærkelige morphlanger. Hun virkede til at forstå dem – og transformere dem. Hun ønskede, at det dumme menneske/dyr var blevet væk. Dog var der en fornemmelse af begejstring blandet med frygt – ligesom den nat, hvor Yeva havde stjålet en flaske vin fra vagterne. Oh, det her var en del mere farligt … Forbudt magi. Hun kiggede op i de forbløffede grå øjne. Om forfatteren Summer Devon er et pseudonym for Kate Rothwell, som også skriver under eget navn.
Bogen giver bud på, hvordan grusom behandling af forhadte mennesker kan skabe medfølelse. Desuden bud på betydningen af ældre menneskers minder. Tiden er 1660-61, scenen er området omkring Hammershus på Bornholm. Corfitz Ulfeldt, dømt for landsforræderi, og hustruen Leonora Christina er fængslet og behandles nedrigt. I en opdigtet ejendom med smedje og beboelse bor der en opdigtet familie: Eskild Smed, hustruen Lisbeth, børnene Ivar og Ingrid og bedstefar Andreas. Corfitz Ulfeldt ophidsede Sverige til angreb mod Danmark. Det har skabt bitterhed blandt bornholmerne. 1650’erne var et hårdt årti med pest og svensk besættelse. I smedjen fyger det med meddelelser om fangerne. Børnene vil helst høre bedstefar fortælle Danmarks- og Bornholmshistorie. Især om hans medvirken i opstanden mod svenskerne. Men behandlingen af fangerne gør indtryk på smedefamilien. Ingrid plukker blomster til kongedatteren. Bent Katzeff har skabt bogens forsidebillede, Carsten Gissel bagsidens foto. Hammershus er Nordeuropas største borgruin og rummer meget historie. Uddrag af bogen Bedstefar fortæller: ”Vi red i hurtig fart mod Skule Skov ved Blykobbeåen kort før Rønne. Ud til sandflugtens både skov og ørkenlandskab. I kender jo stedet. Vi så byfoged Gumløs og tre andre mænd stå mellem træerne. Så vi standsede et stykke fra gruppen og bandt hestene til et træ. Vi listede nærmere hen mod dem og gemte os bag en busk. Og vi lyttede alt hvad vi kunne. Det viste sig, at de ikke havde nået at fange lensmanden. Det var de vist temmelig ærgerlige over.” ”Hvorfor gik I ikke hen til dem?” spørger Ivar. ”Nej, det var en lille gruppe af udvalgte personer, og vi var jo ikke inviteret med til Rønne.”Om forfatterenARNE IPSEN er tidligere journalist ved ugeavisen Det Grønne Område i Lyngby-Taarbæk. Med historie, teater og ældreomsorg som stofområder. Forfatter og medforfatter til bøger om topografi og folkeliv. Med Københavns nordlige omegn og især fødeøen Bornholm som baggrund. Historie, folkeminder og fortælleglæde er særlige drivkræfter.
Fængslets historie kan ikke skrives i ental; historien om fængslet og det fængslede menneske er ikke historien om én enkelt, ensartet institution, hvis rationale og nødvendighed har stået skrevet i sten siden menneskehedens begyndelse. Fængslets historie er snarere en myriade af historier, der tilsammen rummer det væld af måder, hvorpå indespærring, slavegørelse og afstraffelse af mennesker har fundet sted, er blevet praktiseret og retfærdiggjort af skiftende magthavere, samfund og politiske systemer.Denne udgivelse er en samling af nogle af de historier. Ved at udforske forskellige tiders idéer om fængslet kan vi nemlig nærme os vores egen tids syn på denne institution. Vi kan se den fra nye vinkler og vi kan genoverveje dets raison d’etre. For vores nedslag i fængslets historie viser, at retfærdighed – eller mangel på samme – kan tage mange former.
Det Store Stille er en roman i genren ”fiktiv historie”, hvormed menes, at romanen tager udgangspunkt i historiske begivenheder, men overvejende er fiktiv. Jens Bek kan ikke se sig selv som landmand i Østjylland og har ringe lyst til at overtage slægtsgården i Grundfør. I stedet får han en uddannelse i regnskabsvæsen i ØK og udsendes til Østen. Sammen med vennerne Niels og Hans introduceres han til livet i Østen i 1920’erne, og det går ikke stille af sig. Jens dømmes for et mord og sendes i en fangelejr i det østlige Siam. Efter hjemkomsten til Danmark seks år senere ansættes han som kæmner i et provinsielt sogn og hvirvles ind i modstandskampen mod tyskerne, som besætter Danmark. Romanen er også historien om en ung mand, der traumatiseres af de barske oplevelser i et siamesisk junglefængsel og langsomt føres ind i et psykisk parallelunivers, der giver mindelser om PTSD. Uddrag af bogen ”Og så hovedretten,” råbte han, ”babath, gedemave kogt i olie og dertil skal De spise pittu, som er ruller af kokos og rismel.” Jens så på Hans og sagde: ”Velbekomme, når vi når til maverne, tror jeg, at jeg har fået rigeligt, du får vist et dejligt ophold her på Ceylon.” Hans kiggede ned i skålen med babath, og Niels sagde, at hans ansigtskulør lignede Jens’ under stormen. Efter den femte øl og et par whiskyer rakte Hans ud efter skålen med gedemaven. ”Hvis jeg skal leve her nogle år, kan jeg vel lige så godt gå til biddet først som sidst.” Jens og Niels fulgte spændte eksperimentet. Hans tog en ordentlig skefuld af den halvflydende, lettere grågrøngrumsede substans, snusede til den, greb whiskyglasset og kylede indholdet ned, hvorefter han lod skeens indhold gå samme vej. Om forfatteren Niels-Ole Hørlyk (f. 1950) er uddannet i biologi og idræt fra Københavns Universitet. Han har arbejdet som gymnasielærer i Aarhus og på Færøerne. Har forfattet og været medforfatter til en række biologiske fagbøger. Det Store Stille er Niels-Ole Hørlyks tredje skønlitterære roman. Visse personer går igen fra Gamle stier – nye veje og Carlo – at finde vejen. Men Det Store Stille er en selvstændig roman, der kan læses helt uafhængigt af de to.
Teodors hverdag er ualmindelig almindelig og skræmmende normal. Han finder ro i sin skemalagte og detaljeorienterede hverdag, mens han betragter og finder spænding i andres liv. Teodor gør ikke noget stort nummer ud af sig selv. Han er en blandt mange, som du møder dagligt, men aldrig rigtig lægger mærke til. Da Teodors søn indblandes i et trafikuheld, og hans for længst glemte bror samtidig løslades fra fængslet, krakelerer hverdagen, og der kradses hul i Teodors facade. Bag overfladen af normalitet venter der en lurende psykose og tåkrummende ustabilitet. Teodor gemmer på noget. Uddrag af bogen Vi er alle tæt på hinanden og alligevel så fjerne. De er, hvor de er, og jeg er, hvor jeg er. Jeg kan godt være medmenneskelig og følsom, men er det ikke. Jeg mærker dem ikke, og de mærker ikke mig. Jeg kan række ud og røre dig, men hvis du dør, vil jeg ikke savne dig. Par forlader sygehuset. Støttende, trøstende, vi skal se fremad, vi skal nok klare det sammen. Der er enkelte, der smiler. Det kan være, det ikke var kræft alligevel, eller at donoren er fundet. Knægten. Min. Mathias. Hvornår bliver han frisk? Jeg har knyttede hænder, og da jeg åbner dem, er der mærker fra neglene i håndfladen. Jeg betragter dem langsomt forsvinde. Det skal nok gå det hele. Om forfatteren Daniel Henriksen debuterede i 2016 med romanen In absentia efter mindre udgivelser i bl.a. Det Onde, Trauma Magazine og Himmelskibet. Han har siden udgivet en roman under samme navn og to romaner og en novelle som D.S. Henriksen. Han skriver sjove og blodige, gerne uhyggelige historier, hvor der typisk optræder en eller flere skæve personligheder.
Når man kigger i spejlet, stirrer mørket somme tider tilbage på en. Ronnie har mere end rigeligt at se til. Han lider af blackouts. Han er pinligt berørt over sine forældre. Han bliver mobbet i skolen. Han er ulykkeligt forelsket i en pige fra klassen. Og værst af alt skal han nu også forholde sig til sin storebror, Allan, der netop er hjemvendt efter et længere fængselsophold og virker irriterende opsat på at få talt ud om tingene. Det virker derfor næsten for godt til at være sandt, da det en dag ringer på døren, og hans store kærlighed, Caroline, står udenfor og venter på ham med sit smukke smil på læberne. Begynder solen endelig at skinne på den hårdt prøvede Ronnie, eller er der noget mørke, man ikke kan flygte fra? Uddrag af bogen ”Carlo, du kan da godt virke lidt interesseret i, at Ronnie har fået en kæreste.” Carlo så på Ronnie, der stadig forsøgte at holde sit fokus på sin mad. Så stak Carlo sin gaffel i en ny kotelet på fadet og fragtede den over til sin tallerken, mens han svarede. ”Det tror jeg ikke, han har.” ”Carlo!” ”Vi er ikke kærester,” brød Ronnie ind. ”Der kan du se,” sagde Carlo med munden fuld og ikke helt uden stolthed over sit kendskab til sin søn. Jonna tog lige vel hårdt fat i sin tallerken, så bestikket klirrede højt og hendes vandglas balancerede faretruende. ”Jamen det var da også en fjollet ide, jeg fik, at vi skulle tale sammen ved middagsbordet.” Om forfatterenNikolaj Tarp arbejder som instruktør og forfatter i film-, tv- og teaterbranchen. Han holder foredrag om og underviser i fortælling og manuskriptskrivning. Han har tidligere skrevet bogen Fortællingens anatomi – sekvensstrukturen i film, der er baseret på et af hans undervisningsforløb. Ronnie er hans romandebut.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.