Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Peter vil starte sit eget fodboldhold. Han prøver at rekruttere Messi, de Bruyne og Haaland, selv om de er svære at få fat i. Heldigvis finder Peter nogle nye venner, som han måske kan lave et hold med. Men er en trebenet hund, naboen Einer på 90 og flaskeposemanden fra parken det bedste spillermateriale?Peters fodboldbog er anden bog i serien om den sjove dreng, Peter, der ikke altid helt forstår, hvad der foregår.
Peter får besøg af onkel Emo fra Australien. Dog tror Peter, at Emo er en fugl fra de varme lande, så han har travlt med at få gjort klar til den: Der skal skrues op for radiatoren, bygges rede og hentes hø! Under besøget holder Peter sine venner opdateret på sin nye blog.Peters blog er første bog i serien om den sjove dreng, Peter, der ikke altid helt forstår, hvad der foregår.
Barndom, opvækst, familie og omgivelser sætter deres præg på et liv. Hvad du i barndommen nemmer …!På godt og ondt opleves opvæksten som en forberedelse til voksenlivet – ens eget liv. Men ikke uden sidespring, afbrydelser og tilbageskridt og ej heller uden oprør mod f.eks. familiens ønsker eller behov. En fremadskridende proces, men også genoplevelser af følelser, gentagelser af ord og ikke mindst en cirkulær proces, der kan opleves som stilstand.Arbejdstitlen til denne bog var Det bliver i familien, men efter at have gennemlæst flere gange måtte titlen ændres til På rejse fra fortid til nutid.
SKRIVEKUNST er en behersket og hjertevarm bog. 21 tekster - to digte og skønlitterære noveller samt kortprosa i et kunstnerisk værk. Den forelskede patient og Et vandrenys giver måske mindelser om forfatterkollegaen Pia Juul. Der rummes ofte en inderlighed hos de medvirkende som til en pludselig fisketur i Lys hos naboen. Med denne tekstsamling har novellisten samme omfang udgivne noveller som hende, bare med en mands perspektiv.Michael Marcussen er dansk, har udgivet noveller i over ti år. I den brede genre. To eksklusive noveller fra kandidaturet hos debutantprisen 2010 er med i denne samling. De to noveller er Soldaten og Tidevand.Michael Marcussen har skrevet nogle interessante fortællinger, En solrig dag... om klima med tiltagende sol og andre korte fortællinger. Bogen indeholder også et portræt af arbejdet som forfatter. SKRIVEKLØE, LYS HOS NABOEN, SKRIVEKUNST, ET STED FYLDT MED LYS, DEN FORELSKEDE PATIENT, BÆREREN, SOLDATEN, DEN GODE AFTENRO, ET VANDRENYS, KAFFENS SMAG PÅ EN SKRIVEDAG, NOGET SLUTTER, MUSEBESJÆLING KAPITEL 274, EN DRENG OG EN DØRRAMME, EN SOLRIG DAG TIL EN PICNIC, DE SIDSTE, MOSTEREN I JYLLAND, SALIG SANG, SYVÅRSDAGEN, TIDEVAND, OMSORG FOR BARNET, OMGIVELSER BoD
Velkommen i en hvirvlende voksenleg, hvor vi løfter sløret for H.C. Andersens kvindeverden og titter ind under skørterne på fem frække, iderige og ekstravagante prinsesser.”Duer ikke, væk!” er de berømte ord fra prinsessen i eventyret om Klods-Hans og en frase, som millionvis af verdens kvinder ærgrer sig over ikke at have været i besiddelse af på det rette tidspunkt.Men bag prinsesserne anes konturerne af H.C. Andersens antiprinsesser: hans søster, hans moster, hans mormor og hans mor, som gennem prostitution, alkoholisme, kriminalitet og tvangsarbejde bevæger sig lydløse rundt i Andersens univers. Og som i et spejl fornemmes hans kærester, forelskelser og intervention i pigers og drenges, mænds og kvinders følelsesverdener. I spejlbilledet ledes vi mod PRINSESSETESTEN. Her bringes de rapkæftede og frække prinsessesider sammen med spørgsmål om familie, troskab, eventyrlyst og livsduelighed, og læseren må inddrage sig selv og tage en test.
Anna mister sin søster og opdager, at hun i sin sorg er blevet en skygge af sit tidligere jeg. En tilstand, der har givet hende særlige evner. Hun kan pludselig tale med andre udgaver af sig selv, og hun kan se og besøge andre versioner af virkeligheden. En af hendes dobbeltgængere bliver dog mere og mere nærgående, og denne udgave af hende synes ikke, at Anna udnytter sit fulde potentiale. Hun mener slet ikke, at Anna har ret til sit eget liv. Langsomt skubbes Anna længere og længere væk fra den virkelighed, hun kender. Skyggemennesket er en eksistentiel fortælling med et strejf af magi om jagten på, hvad det vil sige at være menneske, om savn og familie, og om hvordan man kan leve den bedste version af sit liv. Emilie Q. Olesen (f. 1989) er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og engelsk. Hun er bosat i København og arbejder til daglig som gymnasielærer.
Under lillebrorens indlæggelse forsøger Clara at håndtere sin egen angst gennem den omsorg, hun kan drage for sin bror. Det er en omsorg, der er bundet til psykiatrisk afdeling, til forholdet mellem patient og pårørende.otte fjorten tyve handler om at søge hinanden i sproget og om at bruge sproget til at forestille sig andre og friere handlingsrum for omsorg. Den handler også om en søsters forsøg på at forstå sin brors indlæggelse og tale om den med sin egen stemme.Frida Elisabeth Vitved Jeppesen er født i 1998. otte fjorten tyve er hendes debut.Dette er anden udgave af otte fjorten tyve. Første udgave blev udgivet af OVBIDAT d. 1. marts 2024.
Lix: 16Oline går pludselig sygt meget op i at redde klimaet. Bjørk synes, at det er svært at følge med. Men hun vil gøre alt for at beholde sin bedste veninde. Også hvis det betyder, at hun skal blive vegetar og gå i genbrugstøj.
Lix: 4Let: 10Lea og Mio er på Ærø. De fanger krabber. Mio er sur. Hans krabbe er mindre end Leas. Men hvilken krabbe er mon hurtigst?
Lix: 4Let: 10Lea ser en bi. Den er fin, men er den OK? Kan den mon få mad? Lea og Mio må skaffe mad til den bi.
Lix: 4Let: 10Lea og Mio er på tur med mor. De skal med et fly. Fra flyet kan man lege "gæt en sky" … hvis man tør at se ud.
De har stjålet hendes barn. Og hun vil gøre alt for at få det tilbage. Rygterne om de frygtede Brune Søstre hvirvlede gennem landsbyerne. Historien var altid den samme: Det Tyske Rige ledte efter børn med et arisk udseende, som de kunne give til partitro nazi-familier. Anna vil gøre hvad som helst for at beskytte sin datter. Alligevel kan hun ikke forhindre det, da lyshårede, blåøjede Ema en dag bliver revet ud af armene på hende af en af de Brune Søstre på det lokale marked. Anna har ikke noget valg. Hun bliver nødt til at ofre alt for at få sit barn tilbage og påtager sig derfor en ny identitet som glødende nazist for at komme tæt på Ema. Men nazisterne er allerede i gang med at hjernevaske Ema, og hun er begyndt at tro, at Anna slet ikke er hendes rigtige mor – men en løgner, der har stjålet hende fra hendes sande hjem i Riget. Hjertegribende fortælling fra anden verdenskrig baseret på sande hændelser.
Knold er på jagt efter den hvalros, der dræbte hans bror. Men nu er han selv blevet forvandlet til en hvalros. Kan Knold blive menneske igen? Vil han få hævnet sin bror? Og kan han nogen sinde vende hjem til sin familie?ISENS LAND er en serie om mod, natur og broderskab.
Da Knolds bror angreb en hvalros med en unge, blev han dræbt. Og det var Knolds skyld. Nu har Knolds far efterladt ham alene i kulden og mørket. Han må ikke komme hjem, før han har dræbt den hvalros, der dræbte hans bror. Knold fryser og sulter. Men kan han finde hvalrossen?ISENS LAND er en serie om mod, natur og broderskab.
Om at drømme større, end vi tør. Om at leve friere, end vi gør. Livet suser forbi, og Malene er ved at miste fodfæstet. I endeløse mails og deadlines. Hov, så gik der endnu et år, endnu en første skoledag, endnu et forsømt nytårsforsæt om at sætte farten ned. Går hun glip af det, der virkelig betyder noget? Med et ønske om for en gangs skyld at prioritere rigtigt beslutter hun og hendes mand, Peter, at de sammen med deres to teenagere vil rejse i et år. “Det bliver uden os,” lyder datteren Sarahs og lillebror Johans første reaktion. For Sarah lever livet i endeløse drømme om efterskole, nye venskaber og fester. Trods modvilje kaster alle fire sig ud på eventyr i deres gamle sejlbåd, Xaga. Rejsen tager dem til eksotiske steder som Marokko, Tobago og Cuba. Undervejs møder familien et ocean af menneskelig varme og massiv modvind, sanselige musikoplevelser og uventede kulturmøder, hjemlængsel og styrkede familiebånd. I Og pludselig blev tid noget, vi havde nok af fortæller Malene og Sarah med hver sin generations væren i verden historien om rejsen og familiens sociale eksperiment, der tager dem fra en hverdag, hvor de er mere hver for sig end sammen, til pludselig at bevæge sig i samme retning døgnet rundt. Hver dag i et år. Det er samtidig en ærlig og humoristisk dannelsesberetning om at stoppe op og turde stille livets store spørgsmål – og finde glimt af svar i spejlet af andre kulturers bud på det gode liv.
Dani er opkaldt efter den færge, hendes mor rejste til Danmark med for at blive gravid. Dani er nemlig donorbarn.Dani ønsker sig brændende en bror eller søster, men hendes mor vil ikke have flere børn, og desuden er hun single. Så Dani sætter en Tinder-date op for at finde en mand til moren, og pludselig får Dani både en bonusfar og en bonusbror.Måske er bonusbroren ikke helt den lille, nuttede bror, hun drømmer om … Men en dag møder Dani drengen Elton, som ligner hende utrolig meget. Er Elton måske også donorbarn? Kan de være ægte søskende? Eller ER Dani bare verdens værste søster?En humoristisk graphic novel om moderne familieliv.Bogen er nomineret til Barnradions bokpris 2024Elin Lindell præsenterer en pakke sprængfuld af komik, dels fordi hun er så humoristisk træfsikker, dels fordi hun gør det i tegneserieform. Verdens værste søster er en stærk graphic novel, som får mig til at hive efter vejret af grin.Göteborgs PostenEndelig en humoristisk bog til børn, der ikke bare kradser i overfladen, men indeholder så meget mere.Vetlanda-PostenElin Lindell er ekspert i kærlige beskrivelser af hverdagsliv og situationer, som både får læseren til at fnise højlydt og krumme tæer af forlegenhed på karakterernes vegne.Vi läser
I denne vildt vanedannende roman tager tre oversete kvinder kampen op mod den charmerende, manipulerende tech-iværksætter, der skrev dem ud af sin virksomheds historie.Anna Sarnoff er stadig påvirket af sin hurtige skilsmisse fra tech-wunderbarnet Jake Sarnoff. Hun blev tvunget ud af det firma, hun hjalp Jake med at opbygge, og Anna forsøger at samle stumperne af sit liv, navigere i farvandet som eneforælder til deres to teenagedrenge og tilpasse sig sin nye rolle som ekskone. For at gøre tingene mere komplicerede vil Jake have hende tilbage ... og hans overtalelsesevne frister hende til at sige ja.I den anden ende af byen har den strålende og slående Samanta Flores-Walsh, Jakes kæreste fra college, travlt med at opdrage sin teenagedatter og drive sit blomstrende yogastudie. Selvom deres forhold sluttede for mange år siden, gnaver ubesvarede spørgsmål fra deres tid sammen i hende, og da hun hører, at Jake planlægger at børsnotere sin milliardvirksomhed, begynder hun at spekulere på, om det måske stadig er muligt at opnå retfærdighed.Endelig er der Jakes meget yngre nye kone, Jessica, som kæmper for at holde sig oven vande som nybagt mor, mens hendes højtprofilerede mand bliver mere og mere fjern.I de velhavende enklaver i Seattles tech-elite bliver disse tre kvinders liv viklet ind i hinanden, efterhånden som gamle hemmeligheder tvinges op til overfladen og truer med at ødelægge deres familier. Kvinder er de vildeste skabninger er en feministisk feelgood roman, skrevet med knivskarp intelligens og hjerte og er et brændende blik på familiens kompleksitet og de forhindringer, kvinder navigerer i i alle aspekter af deres liv.Om forfatteren:Andrea Dunlop er forfatter til flere romaner, Kvinder er de vildeste skabninger er hendes første bog på dansk. Hun bor i Seattle med sin mand og to børn.
Børn har det med at stille indviklede spørgsmål. Men spørgsmålet om, hvorfor himlen lige præcis er blå og ikke en anden farve, er et af de mest indviklede! Og når først spørgsmålet rumsterer i hovedet, er du bare nødt til at finde svaret ...
Det spørgsmål vil alle børn før eller siden stille. Det er et vigtigt, men også temmelig skræmmende øjeblik.Ved hjælp af humor og faktuelle forklaringer gør denne bog det lidt lettere for børn og voksne at have den første samtale om livet.
Hvorfor skal jeg absolut spise grøntsager, når der findes så meget lækker mad? Hvorfor kan jeg ikke bare få pizza i stedet for? Ved du hvad? Det er sundt at spise noget nyt!
Hvorfor er der bare så meget, man gerne vil købe? Man vil have noget legetøj, en is, en kage … men man kan ikke få det hele. For penge vokser jo ikke på træerne!
Nisserne Sikurd og Safira glæder sig til at åbne en spøg og skæmt-butik i Nisse City sammen med deres forældre. Men da de bliver anklaget for at planlægge at myrde julemanden, må de gøre alt, hvad de kan, for at bevise deres uskyld. Heldigvis får de nogle gode venner i nissefængslet. Og sammen beslutter nisserne sig for at redde julemanden. For den sande morder er stadig derude …FLUGTEN FRA NISSEFÆNGLSET er en humoristisk højtlæsningsbog i 24 afsnit for hele familien – om venskab, onde superskurke og juleglæde.
Maria kan ikke fatte, at hendes veninde Helena Barring er død. Det kan Helenas fortvivlede mand, Teodor, og deres to børn Monika og Simon heller ikke. Familien er i chok. Men lidt efter lidt indtager Maria den tomme plads efter Helena – hun påtager sig ikke kun de praktiske opgaver i familiens hjem, men får også en særlig plads i Teodors hjerte. Men elsker Maria ham?Gun Årestad (f. 1930) er en svensk forfatter, der har udgivet en lang række romaner. Hendes bøger tilhører hovedsagligt den romantiske genre og er blevet oversat til flere forskellige sprog.
Far & Papa-bøgerne sætter ord og billeder på små børns store spørgsmål om alt fra krig til kærlighed.Java, Atlas og baby Alvar skal besøge deres oldemor på sygehuset sammen med deres to tossede fædre. Da de finder en død kat på vejen, sender Magifonen hele familien på et magisk eventyr. For hvad er døden egentlig? I en sky af røg, glimmer og englesang rejser de både op i himlen, til Valhal, Mexico, forbi porten til helvede og hjem til Valby igen.Far & Papa hedder også Kaspar og Lambang Arianto og er blandt andet kendt fra bygge- og børne-tv. Parret har skabt et stærkt fællesskab på Instagram, hvor de kæmper for alle familiers ret til at have det godt, uanset hvordan de ser ud. Advarsel: Dårlige far-jokes kan forekomme på rejsen!
Da svømmetimerne begyndte, kunne Annika kun svømme ti meter. Nu kan hun svømme superlangt. Ja, så længe hun ikke er i den dybe ende selvfølgelig. Allernederst i bassinet er der lige så dybt som i Marianergraven. Dernede lever der kun mærkelige fisk, og der findes intet lys. Kommer hun nogensinde til at turde svømme der?
"Selma savner sin bedste ven" er en guide til, hvordan man som forældre eller pædagog hjælper et barn med at forstå følelser gennem samtale. Som læser får man et indblik i 5-årige Selmas liv med alle hendes gode og dårlige stunder. Bogen kommer med flere forslag til samtaler, øvelser og kreative måder at åbne op for en samtale. Bogen er bygget op simpelt og letlæseligt. Derudover er der også illustrationer af Kamilla K. Heinze, som gør det lettere for børn at følge med i historien og relatere til den. Børn lærer i en tidlig alder at læse ansigtsudtryk og følelser deraf, og karaktererne på illustrationerne er tydelige og lette at læse, da ansigtsudtrykkene vises klart.
En helt almindelig tirsdag vågner Juno med et sæt, for der er noget i hendes seng, der knurrer som en vild og vanvittig løve. Det er Junos mave. Den vil have giftgrøn skærekage med glasur og vingummibamser på toppen!Heldigvis er Juno god til at lægge planer, og sammen med Moster Sømand begiver hun sig afsted på et ægte kageeventyr. Men hvordan får man mon bagt giftgrøn skærekage, når man ikke sådan lige har noget gift?
Lucas går i niende klasse. Han bor på en svinefarm i en lille landsby, hvor hans forældre har lejet stuehuset. Hjemme fylder storesøster Sofie rigtig meget og benytter enhver lejlighed til at prale med sine store bryster. I skolen har Lucas det heller ikke nemt. Han hader matematik, og idræt hænger ham ud af halsen. Eneste lyspunkt i skolen er Amalie, som han er dybt forelsket i, men dog ikke tør nærme sig. Klassen mobber ham, fordi hans tøj altid lugter af svin. Hjemme regerer far Martin med hård hånd. Han er lastbilchauffør og tyranniserer familien, især når lastbilen gør knuder. Når det hele bliver for broget for Lucas, går han ned til sit hemmelige sted ved mosen, hvor der er tid og plads til at drømme.
Til læsere af Linn Ullmann, Elena Ferrante og Delphine de Vigan:Et rystende vidnesbyrd om svigt fra højeste sted– Og et portræt af familiens ofre, voldsudøvere og alkoholikere i middelklassedanmark anno start-90’erneVerden bryder sammen for pigen, der i hele sit tiårige liv har boet med sin far, mor og sine to halvbrødre i et trygt villakvarter i Kastrup. Ud af det blå skal forældrene skilles, og hun og brødrene flytter med moren ind på Amager i en etageejendom, der ligner dem ved siden af til forveksling. Her bor folk fra de fødes, til de dør. Det og familiens pludselige opbrud er ikke til at forstå. Men pigen og moren er enige om en ting: De skal ikke blive boende her.Flytningen fra Kastrup bliver den første af mange og startskuddet til seks år med vold, tavshed og sirligt flettet hår, hvor de voksne mister al værdighed og retningssans, mens de skubber gamle traumer foran sig og går i stå og starter forfra i forsøget på at komme videre.Midt i det hele forsøger pigen at gøre sig så usynlig som muligt uden helt at forsvinde, og spærret inde i vanviddet kaster hendes blik for det absurde og romanens hypnotiserende sprog et glasklart lys på de voksnes verden omkring hende.ANNE-HELENE MERKELSEN (f. 1981) er uddannet journalist, opvokset i København og Svendborg og bor i København. UDEN EGENTLIG AT VILLE DET er hendes debut og den første fritstående bog i en planlagt trilogi om fortælleren og brødrenes ungdomsliv efter morens tidlige død, frem til fortælleren selv bliver mor og må konfrontere sin arv.
Farvesange fra naturen – Sange til lyst og læring om natur og sprog er en smuk sangbog skrevet af Marie Moth og illustreret af Astrid Moth. Den indeholder 11 originale sange der bygger på kendte melodier samt opgaver.SYNG, SE, SNAK – LYT, LEG, LÆR.Farvesange fra naturen er en bouillonterning af lyst og læring om natur, sprog og farver.Alle småbørn er glade for sange, for lette melodier og rim, og de er nysgerrige efter at lære verden at kende. Det hele opfyldes i Farvesange fra naturen. De elleve sange præsenterer farverne i enkle scener fra naturen, og de lægger op til en videre snak/samtale om livet derude: dyr, planter, vejr og fænomener på himlen. Efter hver sang følger opgaver der motiverer til leg med rim og til perspektivering af farverne. Bag i bogen er ekstra opgaver om rim og farver i naturen.Sangen er en naturoplevelse i sig selv, men kan også være med til at grundlægge den naturglæde vi i dag er klar over, kan være så vigtig, fordi den er basis for den nødvendige miljøbevidsthed, og fordi den styrker den mentale sundhed
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.