Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Familien

Her finder du spændende bøger om Familien. Nedenfor er et flot udvalg af over 65 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Lotte Kirkeby
    189,95 - 198,94 kr.

    En kvinde vender tilbage til den by, hvor hun boede sammen med sin mand og sin datter. Hun har været længe væk, hun er blevet ældre, og måske også klogere, og i gensynet konfronteres hun med sine valg og med det fællesskab, hun aldrig rigtig blev en del af. Hun møder mennesker, som hun kendte engang, og der kommer nye til. Hun husker sin kamp for at finde plads i rollen som mor og som kone, for at leve op til kønnets og tidens konventioner."Hvis man ikke vidste bedre" fortsætter den undersøgelse af de tætte og svære relationer, som Lotte Kirkeby indledte med sine to første bøger. Romanen tegner et portræt af en kvinde, der nærer en dyb og til tider besværet kærlighed til sin familie og til den by i provinsen, som er blevet hendes hukommelse, og som ikke vil slippe sit tag i hende.Om forfatterenLOTTE KIRKEBY (f. 1970) debuterede i 2016 med novellesamlingen "Jubilæum". I 2019 fulgte romanen "De nærmeste", som blev nomineret til DR Romanprisen. Hun er tidligere forlagsredaktør og arbejder i dag desuden som journalist, oversætter og anmelder.

  • af Glenn Ringtved, Kim Fupz Aakeson, Tomas Lagermand Lundme, mfl.
    275,95 kr.

    Mellem os er en novellesamling med bidrag fra ti danske forfattere, som alle forholder sig til familien. Hvordan er det at blive forelsket i en fætter? Kan man flygte fra sin egen familie? Hvad gør man, når ens skilsmisseramte far er gået i hundene? Det er ikke altid nemt at være en del af en familie, og der kan ske hvad som helst mellem familimedlemmer. Med bidrag fra:Sebastian BuneSarah EngellStine HaynesThomas KorsgaardTomas Lagermand LundmeLaura RingoGlenn RingtvedJesper Wung-SungKim Fupz AakesonKristina Aamand

  • - Chadwick-trilogien 2
    af Marcia Willett
    137,95 kr.

    Denne roman fortsætter sagaen om familien Chadwick, der første gang blev præsenteret for det danske publikum i romanen Fremtids Håb.I Trygge Rammer hører vi igen om bedstemor Frederica og hendes tre børnebørn, der i 1957 tragisk mistede deres forældre og ældre bror i Kenya. De tre, Fliss, Mole og Susanna, vokser op i Devon i huset The Keep, hvor Freddy og svogeren Theo sørger for de trygge rammer. Børnene vokser til og får deres eget liv: Fliss må tage til Hong Kong med sin mand, selvom hun slet ikke har lyst til lange rejser - hun er nemlig en sand hjemmeføding. I modsætning til Mole, der uddanner sig i marinen.Og så er der Susanna, som går rundt og forelsker sig... Freddy vil så gerne skærme sine kære og drømmer om at se den næste generation komme til verden. Det forstår børnene intuitivt, og de træder til og sørger for Freddys trygge alderdom. Så med denne gensidige kærlighed bevæger Chadwick-familien sig ind i den uvisse fremtid.

  • - Chadwick-trilogien 3
    af Marcia Willett
    137,95 kr.

    Der er gået næsten tredive år, siden de tre Chadwick-børn ankom fra Kenya til The Keep i Devon for at bo hos deres bedstemor Frederica. Og selv om meget har ændret sig i deres liv siden da, er The Keep stadig den samme varme og trygge rede for hele familien.Nu er Fliss det nye overhoved på The Keep, og hun har svært ved at udfylde rollen efter sin elskede bedstemor. Mole er faldet godt til i sin nye familie, den engelske flåde, og Susanna er gift og mor til et lille barn.Uanset hvilke problemer, de tre støder på på deres vej gennem tilværelsen, ved de, at The Keep altid vil være rede til at byde dem velkommen.Nye Mål er tredje og afsluttende del af Marcia Willetts trilogi om Chadwick-familien.»Fortællestilen og de følelsesladede undertoner er udsprunget af den klassiske engelske romantradition og kan minde om Rosamunde Pilchers Konkyliesamlerne«, skrev Femina.

  • - Chadwick-trilogien 1
    af Marcia Willett
    137,95 kr.

    I 1957 bliver Felicia, Sam og Susannas forældre og storebror dræbt i Kenya, og de tre børn bliver sendt til deres bedstemor Frederica Chadwick, kaldet Freddy, i Devon.Freddy har mødt megen sorg og smerte i sit liv, og hun ville være hjælpeløs uden sine to hengivne venner, Ellen og Fox, som også støtter hende igennem denne svære tid. Freddys svoger, Theo, er også parat til at hjælpe, mens hendes tre børnebørn forsøger at finde en vej ud af sorgen og komme videre i livet. Fremtids Håb er den første hjertegribende og rørende fortælling i sagaen om den uforglemmelige Chadwick-familie.

  • af Marie Louise Tüxen
    130,95 - 163,95 kr.

    DEN SIDSTE SPIRAL er digte fra briksen hos gynækologen, fra dansegulvet med en tyveårig, fra et blegrødt lagen i Vangede, fra Fisketorvets hårsalon, fra en botox-klinik, dødens vandhul og andre steder, hvor den mere eller mindre afklarede krop erfarer, hvad det vil sige at være til i en midaldrende kvindes legeme. ”Jeg har taget strømperne af, så mine ben ikke virker korte. /Gynækologen kæmper med at få rygstykket på lejet rejst. / Splitten har sat sig fast, hun sidder på hug. / Jeg står skråt bag ved hende. / som sagt er jeg nøgen. / /... / jeg tror ikke nogen kvinde nogensinde er kommet langt nok frem i første forsøg.” DEN SIDSTE SPIRAL kredser om frygten for at blive usynlig, om hud som synker, foldes og rynkes i en uundgåelig bevægelse mod jorden. Med vemod betragtes overgangsfasen fra frugtbar til ufrugtbar. Var det så det? Det blev ikke til flere børn, men sikke et prægtigt barn. Jeget vandrer på en forudbestemt vej mod overgangsalderen og kroppens sikre forfald. I en alt for nær horisont venter et farvel til blikke fra mænd, nu er det ikke længere nok blot at smile lidt. Kan man så ikke længere betragtes som et erotisk væsen? Splittelsen og sorgen er stor i den ikke-unge, ikke-gamle kvindekrop – en krop i limbo. Men i tabet af noget opstår noget andet, som en Fugl Føniks rejser der sig af ungdommens aske en taknemmelighed for det, man har og er. Et sundt og rask barn, en stærk krop, et meningsfuldt virke, en delvis tilfredshed med sit ydre, som jeget på sin vis forsøger at slutte fred med efter mange års kamp. Marie Louise Tüxen debuterede som digter i Hvedekorn i 2013. I 2017 udgav hun, ligeledes på Vild Maskine, den roste debutroman JEG SER MIG SELV SOM RYTMISK, som blev udvalgt som én af De bedste danske debutanter 2017-18 af Litteratursiden.dk. Siden da er det blevet til flere digte i poetiske tidsskrifter og dagblade samt to romaner i samarbejde med Anders Morgenthaler, udgivet på Gyldendal. Hver søndag er hun vært på podcasten Om søndagen græder vi på Podimo sammen med Hella Joof.

  • - Helvigs rejseår. Dokumentarisk roman
    af Winni Østergaard
    167,95 kr.

    Den anden bog om Helvig Pedersdatter handler om 1800-tallet, den danske guldalder, set gennem en af periodens anonyme skikkelser - en tjenestepige. Og set fra Thy - en af landets fjerneste egne. Dengang kunne det tage en uge at komme fra København til århus, selvom den nyåbnede dampskibsrute mellem Kalundborg og århus afkortede rejsetiden fra 1840.De store politiske omvæltninger i slutningen af 1840´erne mærkes i Thy kun som svage dønninger, men da Helvigs herskab har stærke tyske rødder, får krigsårene 1848-1850 alvorlig indflydelse på livet på hovedgården øland.Indførelsen af den almindelige værnepligt betyder, at næsten hver eneste gård i Danmark har en søn ´indkaldt til Krigstjeneste´, som der står i folketællingen fra 1850. En af Helvigs mange fætre kommer således hårdt såret hjem og mærkes for livet af invaliditet.Som den første bog om Helvig er også bind to blevet til gennem en helt usædvanlig og meget udansk research. Alle personer har levet i virkeligheden, og deres rigtige navne er bibeholdt. Da den første bog udkom, henvendte flere mennesker landet over sig til forfatteren efter at have genkendt slægtninge eller steder, hvor de er vokset op.At Helvig Pedersdatter er forfatterens tipoldemor er af betydning for forfatteren, men ikke for læseren, for samme historie kunne være blevet fortalt om et utal af datidens tjenestepiger. At en tjenestepige ´kom galt af sted´ var mere reglen end undtagelsen.

  • af Lisa Aisato
    197,95 kr.

    En varm og smuk billedbog om at have rødder i flere lande. Hvordan er det at vokse op med én oldemor i Norge – og én i Gambia? En norsk oldemor kan man sidde på skødet af og spise kager hos. En gambisk oldemor på et billede inde i stuen og i en skrattende telefon kan man drømme om … Den norske illustrator og forfatter Lisa Aisato (f. 1981) er selv vokset op med oldemødre på to forskellige kontinenter. I 'Mine to oldemødre' har hun skrevet og sin egen historie. Bogen er Lisa Aisatos første billedbog, og er udkommet i flere oplag i Norge. I Danmark fik hun sit første gennembrud med den anmelderroste 'Ib er et æg' i 2014, og senest med bestselleren 'Livet – illustreret' i 2020.“Ingen kan som Aisato fortælle en livshistorie om triste emner på så fin en måde, at man har lyst til at den læse igen og igen, netop fordi hun både gennem sine ord og eminente billede fortæller en historie om håb, grænseløs kærlighed og skønheden i livets cirkel. Bogen bliver hverken mørk eller tragisk, selvom den omhandler døden, for døden optræder i denne bog som en naturlig afslutning på et langt liv.” – Litteratursiden.dk “En meget, meget sød og samtidig vigtig fortælling, der emmer af varme og grænseløs kærlighed, som voksne også kan få glæde af, selvom den anbefales til de 4-7-årige.” – Bogblogger.dk

  • af Stine Josefine Dige
    128,95 - 147,95 kr.

    Kan man få et ukorrekt juleønske opfyldt? Sigga får en lillebror juleaften. Det var ikke lige den julegave, hun havde ønsket sig. Lillebror fylder det hele, og julen er ved at drukne i gylp, babygråd og modermælk. Men heldigvis findes julemanden, og han er lidt af en røver ... “Fantastiske illustrationer” ★★★★★ 5 STJERNER i Jyllands-Posten “Stine Josefine Dige har en kæk og mundret stil, som helt sikkert vil få små læsere (lyttere) til at fryde sig. (...) Charlotte Pardis tegninger er som altid indtagende og humørfyldte, men med en helt nødvendig kant.” – Weekendavisen“Man bliver både glad og oplyst” ♥♥♥♥ i Politiken “Kandidat til at blive årets mest politisk ukorrekte børnebog (...) julehittet til de børn der har fået nye søskende for ikke så længe siden.” – Bogvægten.dk “Den oplagte bog til alle storesøstre og storebrødre her til julen.” – Når-mor-taler “En herlig fortælling om alle de følelser der helt sikkert trænger sig på, hvis man er storesøster eller storebror, og den lille ny i familien tager al opmærksomheden. (...) En helt oplagt bog til alle med små søskende, fortalt med indlevelse og masser af humor.” – Bogtanken.dk

  • af Arne Svingen
    252,95 - 297,95 kr.

    Norske Arne Svingen fik velfortjent tildelt Kulturdepartementets litteraturpris 2012 for En sang om en brækket næse, en feelgood-roman, som også af mange anmeldere herhjemme blev betegnet som forfatterens gennembrud.Der er mange lighedspunkter mellem romanen fra i fjor og Fluesommer. Men den nye roman har en mørkere grundtone, den er mere problemorienteret og udstiller dilemmaet som mange børn, der er udsat for vold i hjemmet, konstant befinder sig i, hvor de skal håndtere uforenelige størrelser som: Hvordan lade som ingenting og undgå at afsløre, at noget er som det ikke skal være derhjemme? Hvordan undgå at deltage i idræt, så man kan slippe for det efterfølgende bad? Hvordan undskylde over for sig selv, at ens far ikke kan beherske sig, men indimellem begår voldelige overgreb? Hvordan bevare sin loyalitet over for sin far? For Kasper elsker og beundrer sin far – han er ikke til sinds at afsløre noget til skolepsykologen: ”Kasper, du ved godt, at du kan tale med mig om alting, ikke?”Jeg ser på damen. Hun smiler til mig, men det er et fotosmil, sådan et man tager på for ikke at se sur og kedelig ud.Jeg peger og siger: ”Jeg er bare … nødt til …”Kasper tager tilløb og springer.Han flyver. Han svæver. Kasper er bare nødt til at springe: Ud ad vinduet som fluen – eller så højt som verdens bedste stangspringer, Sergej Bubka.Men det er ikke nemt at flyve. Det er ikke tilfældigt, at Kasper romanen igennem vender tilbage til betragtninger om fluens flugt eller verdens bedste stangspringer som metafor for sin egen fastlåste position, og ligesom i En sang om en brækket næse er det ikke ved egen kraft, men kun gennem venskabets styrke, her repræsenteret af Kaspers fætter Carl Bent og klassekammeraten Silje, at der mod bogens slutning tændes et håb om at bryde ud af den lukkede cirkel, som Kasper er lukket inde i.Bogens hovedtema taget i betragtning lykkes det ikke desto mindre for Svingen at skrive en roman, som sprogligt er holdt i et lyst leje. Lidt af et kunststykke at skrive en letlæst bog om en dreng, der bliver banket gul og blå af sin far – set fra drengens synsvinkel. Men det bevirker faktisk, at man sluger bogen og får den ind under huden, og at den efterlader en med det indtryk, at Svingen er en forfatter, som ikke bare skriver videre på en fastslået succes, men som denne gang har skærpet kravet yderligere til sig selv om at trænge ind til kernen af en kompleks og dyster problematik, hvor det skal blive muligt at tale om alt det som er vanskeligst.Varm børnebog om vold i hjemmet”Kasper, du ved godt, at du kan tale med mig om alting, ikke?”Jeg ser på damen. Hun smiler til mig, men det er et fotosmil, sådan et man tager på for ikke at se sur og kedelig ud.Jeg peger og siger: ”Jeg er bare … nødt til …”Kasper tager tilløb og springer. Han flyver. Han svæver. Kasper er bare nødt til at springe: Ud ad vinduet som fluen – eller så højt som verdens bedste stangspringer, Sergej Bubka.Men det er ikke nemt at flyve. Og hvad er det med hans fars migræne? Den slår ud i lys lue, når Kasper er kommet til at ødelægge noget. Far er jo sindssygt god til at lave ting. Han har bygget en fuldrigger med fem master. Men han kan blive sindssygt rasende!Det ser ikke ud til at blive lettere den dag Kaspers fætter flytter ind.En alvorlig men også varm roman for børn fra 10 år om vold i hjemmet.På dansk ved Susanne Vebel.

  • - Erindringer
    af Vivian Gornick
    190,95 kr.

    Gornick har skrevet sine isnende og dybt bevægende erindringer “Voldsomme bånd” om forholdet til sin moder. De er skrevet med en nøgternhed og hudløshed, som gør dem ganske enkelt fremragende. En målestok for litteratur om forholdet mellem mødre og døtre. Fra bogens forord af Leonora Christina Skov:For mig og mange andre forfattere af erindringsbøger har “Voldsomme bånd” været en ledestjerne.I et nutidsspor fører Gornick og moren lange samtaler, mens de spadserer rundt i et New York, der lyder som noget fra en cool Woody Allen-film. De bor tæt på hinanden på Manhattan og ses ofte, selv om de dårligt kan holde hinanden ud.“Voldsomme bånd” er memoirerskrivning i verdensklasse. En perfekt økonomiseret erindringsbog, der kombinerer en troværdig fortællerstemme med en stærk coming of age-historie og et modigt portræt af en dominerende, charmerende og uudholdelig mor og en datter under the influence.Om fatteren:Hun er stort set ukendt i Europa (udkom 2015 i England og netop udkommet i Frankrig og på vej i Norge), men lidt af en myte i USA. Ofte beskrevet som den mest ukendte af USA's store forfatter. Hun hedder Vivian Gornick (f. 1935).

  • af Jane Austen
    188,95 kr.

    Engelsk herregårdsroman fra begyndelsen af 1800-tallet.Hovedpersonen i Mansfield park er den lille, sky, askepotlignenede Fanny Price. I en alder af 10 år bliver hun optaget i familien hos sin moster og onkel - lady Bertram og Sir Thomas på godset Mansfield Park.

  • af Olli Jalonen
    216,95 - 273,95 kr.

    “Finsk litteratur ændrer sig til verdenslitteratur i hænderne på Olli Jalonen ... Ingen andre finske forfattere er i nærheden af at skrive som ham.” Helsingin Sanomat I HIMMELKUGLEN tager den store finske forfatter Olli Jalonen os med på en eventyrlig rejse tilbage til år 1679, hvor vi er vidne til sammenstødet mellem religionog videnskab, set gennem drengen Angus’ øjne. Angus er en fattig dreng, der bor på øen St. Helena i Sydatlanten, hvor han lever som faderløs med sin moder og sine søskende. Hans liv ændrer sig for altid, da han møder den unge videnskabsmand Edmond Halley som kommer til øen fra London for at udføre sine videnskabeligeundersøgelser af stjernehimlen. Halley lærer Angus om stjernerne, universet, og hvordan man træner sit syn og bliver et oplyst og tænkende menneske. Ved sin afrejse giver Halley Angus en opgave, hvor han skal markere stjernebillederne på nattehimlen hver nat. Der venter Angus mange andre store og farefulde opgaver, men mødet med Edmond Halley og drengens uovertrufne syn bliver det, der redder hans liv.HIMMELKUGLEN er en historisk roman, inspireret af den verdensberømte videnskabsmand og astronom Edmond Halleys liv. Halley var den første, der kortlagde en komets bane, og han fik den opkaldt efter sig som Halleys Komet. OLLI JALONEN har arbejdet i over 30 år på denne roman, som han blev inspireret til at skrive da han i starten af 1990'erne rejste med et træskib til øen St. Helena, og på den lange rejse læste han mange beretninger om øen og om Edmond Halleys rejse dertil i slutningen af 1600-tallet. Olli Jalonen er født i 1954 i Finland, ph.d. i litteratur og en af Finlands mest anerkendte og prisvindende forfattere. Han er oversat til flere sprog og har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange. I 2018 indbragte HIMMELKUGLEN ham Finlands største litteraturpris, Finlandiaprisen.

  • af Hervé Le Tellier
    199,95 kr.

    Le Tellier (1957) er tidligere videnskabsjournalist og har udgivet mere end 30 bøger. Han modtog i 2020 Goncourtprisenfor romanen Anomalien, der også er oversat til dansk.I Alle lykkelige familier søger Le Tellier tilbage til et vanvittigt familieliv med en ustabil og følelseskold mor, en totalt fraværende far og en underkuet stedfar.Man får først den fulde glæde af Le Telliers forfatterskab, når man ser den røde tråd, der bliver spundet i Alle lykkelige familier.Læs, læs, læs denne bog! Og læs den så igen!★★★★★★ BerlingskeTankevækkende, morsom og rørendeLitteratursiden.dk

  • af Morten Walther Rasmussen
    115,95 - 197,95 kr.

    'Helikopter' er en fortælling om drengen Kasper, der står i en af de sværest tænkelige situationer i livet. Han forsøger at tackle verdens urimelighed med hjælp fra superhelten Electric Mist og pigen Silje, og ved at søge tilflugt i et træ, som er hans helt eget. Det er en bog om at forsøge at komme videre, når det værst tænkelige rammer. 'Helikopter' er en autentisk kortroman af Morten Walther Rasmussen, skrevet i korte, episodiske kapitler, med indføling og poetisk sans. Den kan læses af såvel børn, unge og voksne. Bogens omslag og vignetter er lavet af Jon Gotlev / No Heroes, som hermed udkommer med sit første bogværk. Han har tidligere lavet pladecovers for bands som 'Lis er stille' og 'Spring offensive'.

  • - en almanakhistorie¤skuespil i syv akter
    af Kaj Munk
    67,95 kr.

    Efter Ingers genopstanden fra de døde går livet videre, indtil hendes datter Maren bliver gravid med en københavnsk kunstner og beslutter sig for at abortere og begraver fostret

  • af Synne Garff, Lars Bukdahl, Bent Lexner & mfl.
    147,95 kr.

    Hvad handler påsken om? Det giver Den Store Påskebog svaret på, samtidig med at familien bliver underholdt i hele højtiden. Forfatter til bestselleren De Mindstes Bibel, Synne Garff, har genfortalt påskens historie i en helt ny fortælling, der vil fænge hos både børn og voksne. Og der er noget for hele familien.

  • af Åsa Hellberg
    315,95 kr.

    Året er 2000, og Frankie elsker sit job som bestyrer af det elegante luksushotel Flanagans i London. Så længe hun har sin families opbakning og sit dyrebare team, kan hun klare hvad som helst. Men da hendes ægteskab vakler, en særlig betroet medarbejder tager sin afsked, og en lille dreng i en hjerteskærende situation får brug for hjælp, begynder hun at tvivle.På den anden side af Atlanten har hendes søster, Billie, al fokus rettet mod sin skuespillerkarriere i Hollywood, der med nogle bump på vejen er ved at tage fart. Verden ligger for hendes fødder, men er hun åben for alt, hvad den har at byde på? Begge kvinder må sande, at livet er fuld af svære beslutninger, men at gode relationer er vigtigst af alt.Åsa Hellberg (f. 1962) bor i Farsta, Stockholm, og har skrevet i alt 15 bøger. Hun er en af Sveriges store bestsellerforfattere, og samlet set har hendes bøger solgt næsten en million eksemplarer. Hun skriver feel good- og kærlighedsromaner, bl.a. den succesfulde serie om Sonja, der også er udkommet på dansk. "Nye tider på Flanagans" er tredje og sidste bog i trilogien om hotellet Flanagans efter "Velkommen til Flanagans" og "Kvinderne på Flanagans".

  • af Boel Gerell
    172,95 - 237,95 kr.

    Min hånd ryster, da jeg rækker ind i montren og tager nogle mønter mellem tommel- og pegefinger. De er meget glatte og lidt varme, og i et svimlende øjeblik tænker jeg på, at de er tusind år gamle. Planen er at proppe dem i lommen, gerne en håndfuld eller mere, og allerhelst også nogle af smykkerne. Men ungen bliver jo ved med at stirre! Hvis det virkelig er nødvendigt, må man så stjæle? Det mener Ida, i hvert fald når det handler om at redde morfar! Han har ikke betalt husleje og skal måske flytte. Ida laver en liste med seks måder at skaffe penge på hurtigt. For det skal gå stærkt! Heldigt, at hun har vennen Ufuk til at hjælpe sig. Og hunden Børge! MÅSKE ET MIRAKEL er en fritstående fortsættelse til EN SOM MIG

  • - en bog til børn med umulige forældre
    af Thórarinn Leifsson
    147,95 - 189,95 kr.

    De to helt almindelige søskende Sara og Harald har en meget ualmindelig far. Han er nemlig kannibal. De to søskende gør alt hvad de kan for at skjule denne frygtelige familiehemmelighed for omverdenen. Og ikke mindst for politiet, som får flere og flere sager om folk, der forsvinder ud i den blå luft… “Det er bedst at læse historien, når man er alene, fordi man ellers kommer til at forstyrre sin sidemand, når man griner højt.” – Weekendavisen “… en utrolig morsom og grotesk historie om en helt almindelig familie med en meget ualmindelig far” – Troldspejlet, DR “Læs denne rablende vanvittige historie op eller giv den til selvlæsere af begge køn fra 11 år.” – Dansk BiblioteksCenter “Islandsk kannibalhistorie er en syret knaldperle. Thórarinn Leifsson har skrevet – og tegnet – en vild og klog historie om børns vilkår” – Steffen Larsen i Politiken “… rendyrket islandsk vanvid” – Bogvægten.dk “en god læseoplevelse med masser af snørkler, som læserens tanker kan fortsætte ud ad.” – Fortællingen.dk

  • af Remi Courgeon
    147,95 - 227,95 kr.

    Lille Pil er den eneste pige i en familie af drenge og mænd, og i den evige kamp mod sine storebrødre kan hun intet stille op. En dag, hvor Lille Pil har fået et blåt øje efter en brydekamp med sin ene bror, beslutter hun sig for at droppe klaverspillet og begynde til boksning. Inden længe er hun klar til sin første rigtige kamp, og inden den store boksekamp finder hun en overraskende besked i sin ene boksehandske… Lille Pil er en historie om at kæmpe for sin plads, en historie om familie og sammenhold og dét, at de vigtigste ting i livet nogle gange kan være de sværeste at tale om.Forfatter og illustrator Rémi Courgeon er født i 1959 i forstaden Choisy-le-Roi udenfor Paris. Han har gået på Ecole Estienne, (Skolen for visuelle udtryksformer). Han har skrevet og illustreret over 20 børnebøger og har selv tre børn. Til daglig arbejder han også i reklame- og forlagsbranchen. Lille Pil er oversat til flere sprog, og dette er første gang, en af hans bøger oversættes til dansk. Udmærkelser og omtale: I 2014 blev Lille Pil udvalgt som det franske bidrag til IBBY WORLD HONOUR LIST 2012-2014. I 2017 blev den udvalgt til New York Times 'Best illustrated books of the year'. "Et lille mesterværk, med mange analysemuligheder. Vil også kunne bruges i undervisningen på mellemtrinnet ... En smuk billedbog, som fortjener sin plads på bibliotekerne og skolerne..."Merete Trap, Dansk Biblioteks Center, materialevurdering"Billedbogen om Lille Pil er ren og befriende retro"★★★★ Steffen Larsen, Politiken"Courgeon tegner et kort, psykologisk portræt af en lille pige, der gennem indre styrke og et latent familiesammenhold skaber sine egne muligheder og sin egen lykke. Vi ser det udefra i glimt, men må i sidste ende selv samle brikkerne i en gribende og rørende fortælling, som man ikke glemmer lige med det samme. Bogen kan og skal anbefales."Janus Neumann, Bogbotten.dk "Der er mulighed for at diskutere både hardcore eksistentialistiske temaer, uoverensstemmelser i søskendeflokken og mere almindelige emner såsom hvad det kræver at kunne leve med sin familie."Birte Strandby, Bogvægten.dk "Virkelig god børnebog om Lille Pils viljestyrke, og følelsen af at være den mindste."8/10 stjerner, Boggnasker.dk

  • af Constance Ørbeck-Nilssen
    115,95 - 213,95 kr.

    "Mor lægger armene om mig. Fortæl om fuglen, siger jeg stille. Så fortæller hun om den store fugl. Den der kommer ned fra bjergene om aftenen, og breder sine vinger over vores hus. For at beskytte os mod alle farer." I et krigshærget land gemmer en mor og datter sig i kælderen. Mens bombeflyene flyver over det dystre landskab, søger pigen tilflugt indenfor, og får råd og styrke fra en mystisk og klog fugl. 'Farverne som forsvandt' viser, hvordan ens indre liv kan give håb i en verden, hvor alt håb ellers ser ud til at være forsvundet. Bogen beskriver et aktuelt spørgsmål på universel, tidløs og poetisk vis, og den skaber et rum for de mest udsatte blandt os: Børn ramt af krig. 'Farverne som forsvandt' er illustreret af Akin Duzakin og blev udvalgt til USBBY (United States Board on Books for Young People) 2020 International Outstanding Books List.

  • af Kristiina Kass
    274,95 - 312,95 kr.

    ”Simon!” brøler mor igen rasende. ”Jeg har snart fåetnok af dine skarnsstreger! Du giver mig grå hår i hovedet!Det er din skyld, at jeg får en ny rynke hverevig eneste dag!”Simon Strand kommer ikke særlig godt ud af detmed sin mor. Simon er lidt doven, og det driver hanskrævende mor, der altid skælder ud, til vanvid. Isærfordi Simons søster er et flittigt og artigt mønsterbarn.Selv synes Simon ikke, at nogen har så fæl ognæsvis en stræber til søster som ham. Ingen niårigdreng burde straffes med en sådan ulykke.Men på én nat ændrer alt sig. Det eneste, der skal til,er en gammel, tyndslidt pude.

  • af Boel Gerell
    170,95 - 267,95 kr.

    Altså, det der jeg sagde, om at jeg længtes efter, at der ville begynde en ny i min klasse. Det ønske er gået i opfyldelse nu. Og alligevel er alting helt forkert. For det er ikke en pige som mig, der er begyndt i klassen. Det er en dreng, som ikke ligner nogen, jeg har set før. Jegmener: han går med hvid skjorte og har sideskilning! Og så navnet: Ufuk.Hvordan kan man overhovedet hedde noget så sært? Det eneste, Ida ønsker sig, er et lidt mere normalt liv. Med normalt tøj, en normal familie og en normal ven. Og måske en normal kæreste? Der begynder at ske ting og sager, da Ufuk starter i klassen, men ikke på den måde, som Ida håbede.Nu bliver det hele endnu mærkeligere ...

  • af Camilla Sandmo
    257,95 - 337,95 kr.

    Hvad hvis du forsvandt og ingen savnede dig? 17-årige Kristiane forsvinder sporløst uden at blive meldt savnet. Tretten år senere opdager Beatrice, at Kristiane var hendes moster og bestemmer sig for at lede efter hende. Hvordan kunne hun bare sådan forsvinde? Hvem er Hedda, pigen som Kristiane lærte at kende i ugerne før hun forsvandt? Og hvad er egentlig sandheden – Kristianes egne ord eller det Beatrice får at vide om hende?

  • af Thórarinn Leifsson
    115,95 - 197,95 kr.

    Børnekrimi. En serimorder myrder unge drenge i Islands hovedstad, Reykjavik. Samtidig flytter en mystisk lejer og hans hæslige lille hund ind i huset hos den 12-årige Sylvek og hans bedstemor. Lejeren siger, at han hader børn, og Sylvek får mistanke om, at manden der hader børn har forbindelse til mordene på de unge drenge og beslutter sig for at udspionere ham. “Fortællingen er yderst veloplagt og formår at binde det absurde med det virkelige (…) Det er sjovt, opfindsomt og anderledes, for forfatteren balancerer mellem det pjattede og det seriøse.” – Damián Arguimbau i Weekendavisen “… en nervepirrende og underholdende krimi med elementer af magisk realisme, samfundskritik og absurde indslag. (…) historien fænger fra start til slut.” – Pia Dalsgaard på Børnenes Bøger “Thórarinn Leifsson er et godt bekendtskab. (…) [han] er ikke bange for at forskrække børn. Men han er også sjov.” – ♥♥♥♥ Steffen Larsen i Politiken “Velegnet til uhyggeligt hyggelig oplæsning. (…) Handlingen er uforudsigelig, for hvad er sandt, og hvad er spind i denne spændende blanding af samfundskritik, magi og overtro? Thórarinn Leifsson driver gæk med læseren.” – Kari Sønsthagen i Berlingske “… en vellykket kobling mellem det fuldstændig absurde og det virkelige. Velskrevet, spændende, skørt og opfindsomt. (…) En veloplagt og spændende fortælling, som vil fange såvel drenge som piger. Anbefales klart.” – Dansk BiblioteksCenter

  • af Sólrún Michelsen
    130,95 - 197,95 kr.

    Fortælleren, en pige i en færøsk nabobygd til Tórshavn i 1950'erne, beretter i noveller om sit liv i nøjsomhed og i pagt med naturen - befolket med en enkelt "veninde" fra en socialt belastet familie, andre børn, særlinge og ensomme. “Bogens enkeltstående noveller bindes flot sammen af de gennemgående hovedpersoner, hvis liv vi følger glimtvis igennem deres opvækst og frem, til de er voksne. De beskriver levende de forskellige skæbner i det lille samfund, og især de to hovedpersoners liv og indbyrdes forhold er gribende” – Dansk BiblioteksCenter

  • - en fortælling
    af Birgit Vanderbeke
    127,95 kr.

    Satirisk familieportræt, hvor mor, datter og søn i den altdominerende fars fravær afslører og latterliggør ham

  • af Sorj Chalandon
    297,95 kr.

    Siden barndommen har et spørgsmål hjemsøgt fortælleren. Hvad lavede min far under krigen? Han har aldrig turde spørge for faren er uforudsigelig. Voldelig, en fantast og en lystløgner. I maj 1987 dækker fortælleren som journalist processen i Lyon mod nazisten Klaus Barbie og falder ved et tilfælde over sin fars sagsakter i et arkiv. 3 år under krigen som kollaboratør. Sagen indeholder forhørsudskriften, processen og domfældelsen, men det er ikke en ondskabsfuld håndlanger, men en opportunistisk vendekåbe, der dukker frem af arkiverne. I stedet er det en skidt knægt, der bærer fem forskellige uniformer på fire år, en firedobbelt desertør fra fire forskellige hære. Modstandsmand den ene dag. Kollaboratør den anden.Det er ikke én, men to processer, der åbner den maj i 1987. Barbie skal stå til regnskab for sine krigsforbrydelser. Faren skal forklare sine løgne overfor sønnen. Den ene dækket af journalisten. Den anden blotlagt af sønnen af en løgner. Romanen udgives parallelt med Min fars historier af samme forfatter. De to romaner er et opgør med dele af Frankrigs historie og ikke mindst et opgør med en mytoman og hustyran af en faderskikkelse. Baseret på Chalandons egen historie.Sorj ChalandonChalandon (1952) er en fransk forfatter og journalist og en af grundlæggerne af dagbladet Libération. Chalandon har modtaget adskillige priser og nomineringer, herunder Prix Médicis, Grand Prix du roman de l'Académie française 2011 og er nomineret tre gange til den prestigiøse Prix ​​Goncourt: 2011 for Retour à Killybegs, 2013 for Le quatrième mur og 2021 for Enfant de Salaud (Søn af en løgner).

  • af Sorj Chalandon
    297,95 kr.

    “Min far har været sanger, fodboldspiller, judomester, faldskærmssoldat, præst i Pinsebevægelsen og ikke mindst personlig rådgiver for General de Gaulle indtil 1958.” En dag fortæller faren til sin søn, at de Gaulle har forrådt ham. Farens bedste ven er blevet hans fjende, og derfor må generalen dø. Sønnen bliver bedt om at hjælpe og finder familiens pistol frem. Han havde intet valg. Det var en ordre og han var stolt. Når man er 13 år, ligger en pistol tungt i hånden.En barndom låst fast af farens udskejelser og en grum historie om en søns stærkt splittede forhold til en ondskabsfuld lystløgner og samtidig et forbillede.Romanen udgives parallelt med Søn af en løgner af samme forfatter. De to romaner er et opgør med dele af Frankrigs historie og ikke mindst et opgør med en mytoman og hustyran af en faderskikkelse. Baseret på Chalandons egen historie.Sorj ChalandonChalandon (1952) er en fransk forfatter og journalist og en af grundlæggerne af dagbladet Libération. Chalandon har modtaget adskillige priser og nomineringer, herunder Prix Médicis, Grand Prix du roman de l'Académie française 2011 og er nomineret tre gange til den prestigiøse Prix ​​Goncourt: 2011 for Retour à Killybegs, 2013 for Le quatrième mur og 2021 for Enfant de Salaud (Søn af en løgner).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.