Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Familier

Her finder du spændende bøger om Familier. Nedenfor er et flot udvalg af over 20 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Josefine Klougart
    269,95 kr.

    New Forest er en roman om lys og skove, familier og myter, kærlighed og død Mødre, søstre og døtre I romanen møder vi en pige, en kvinde i 30'erne og en ældre dame. Pigen er på efterårsferie med sin familie og beslutter sig for at gå tur alene i plantagen bag huset. Den unge kvinde rejser rundt i Europa, alt imens hun kæmper for at gøre sig fri af et forhold der længe har gjort hende til en slags zombie, en levende død. Hen imod slutningen af bogen rejser hun til New Forest i Sydengland for at genfinde det område hvor hun var på ferie som barn, et sted der i hendes bevidsthed er blevet et mytologisk sted. Den ældre kvinde mister sin mand, og hun låser sig inde i huset med liget. Sådan lever de to videre sammen der i huset hvor tiden ligesom kroppen opløses, og han på den måde - for hende og for os - pludselig er levende igen og syg igen, og vi er igen tilbage i en tid hvor de var en familie; hvor pigerne drak saftevand i køkkenet, og hvor de skoldede høns ude bag huset. De tre generationer af kvinder bliver gennem bogen til en slags familie, eller de bliver hinandens fortid og fremtid, hinandens mødre og søstre og døtre. Bogen beskriver passagerne i livet, tærskelerfaringer, der hvor noget er mellem formerne. Der hvor et menneske både er levende og dødt, hvor en erindring både er sandhed og løgn. Romanen insisterer på at det er i denne urolige sitren mellem stabile tilstande at livet er. Således udnytter romanen også genrens muligheder for at bevæge sig mellem fortælleformer, i en lyrisk ramme at veksle mellem dagbogsfragmenter og prosa. Myterne Man siger at historien skrives af sejrherrerne. Familien såvel som samfundet er en kampplads. Der kæmpes for retten til at definere fortiden og vælge det sprog og den fortælling som individets, familiens, kollektivets og samfundets erindringer skal fastholdes og fortælles i. Man forsøger på forskellige måder at enes om én fortælling. Med tiden bliver disse fortællinger myter, og de fremstår måske endda sande for os. Men hvordan bryder man ud af disse myter. Hvordan holder man sig i bevægelse som menneske, med andre ord: hvordan bevarer vi evnen til at frigøre os fra myterne. New Forest undersøger og nuancerer nogle af disse fortællinger og strukturer. Bogen - og dens kvinder - insisterer på at det er i opbruddet med de eksisterende myter og i skabelsen af nye fortællinger med flere perspektiver samt i udviklingen af nye sprog at vi får adgang til ny erkendelse. New Forest er en roman om denne kamp. Det er i den forstand en frigørelsesroman. En roman om at forlade noget man elsker, og noget man er - for på den måde at redde sig ud af et brændende hus i tide. En insisteren på at ville leve i en større, mere kompleks verden. NaturenNew Forest er samtidig en bog om naturen. En minutiøs beskrivelse af naturen omkring os og i os. Bogen er komponeret over døgnets bevægelse, mørke og lys og mørke igen. Den er en poetisk udgravning som når ned til andre lag i døgnet og i årstiderne - andre lag i erindringen end dem vi før har stirret os blinde på og indtil nu forstået os selv igennem. Ved at lade sansninger og tanker forbinde sig på nye måder fortælles der nye historier som vi kan finde os selv i for første gang. Den konkrete verden gennemtrænges af en indre, hemmelig virkelighed. Gennem den minutiøse og vedholdende beskrivelse af verdens og sindets mindste bevægelser opstår der en stille eksistentiel klang som løfter romanen til at være en stor fortælling om hvad det vil sige at være menneske.

  • - perspektiv og proces
    af Jesper Juul
    167,95 kr.

  • - Emotionsfokuseret terapi for enkeltpersoner, par og familier
    af Susan M. Johnson
    267,95 - 311,95 kr.

    På baggrund af den nyeste forskning i voksnes tilknytningsmønstre argumenterer Susan M. Johnson i denne bog for, at psykoterapi er mest effektiv, når den fokuserer på emotionelle forbindelsers helbredende kraft. Johnson, der er en af verdens mest anerkendte parterapeuter og den primære udvikler af emotionsfokuseret terapi (EFT), giver os hermed et nytænkende landkort over den kliniske praksis, der viser vejen frem i arbejdet med enkeltpersoner, par og familier. Johnson beskriver, hvordan kombinationen af EFT og tilknytningsteori kan tilbyde velunderbyggede interventionsteknikker til behandling af angst, depression og problematiske forhold. Hver modalitet (enkeltperson, par- og familieterapi) dækkes i kapitel-par, der henholdsvis introducerer nøglebegreber og præsenterer dybdegående case-eksempler. Transskriptioner af sessioner fremhæver fra et tilknytningsperspektiv det, der foregår i terapien, fra øjeblik til øjeblik. Sidst i kapitlerne findes øvelser og refleksionsspørgsmål. Ved at betragte intime relationer og den terapeutiske relation som danse, viser Johnson, hvordan de centrale træk ved EFT ser ud, og hvorledes en dygtig terapeut sekvenserer og pacer interventioner. Bogen afdækker, hvordan tilknytningsbaseret terapi ikke bare sigter efter at løse klienters problemer, men også at redefinere deres selvbillede og vanlige måder at møde andre på. Målgruppe Med en kombination af empirisk stringens og klinisk visdom kan denne grundbog vejlede og inspirere kliniske psykologer, par- og familieterapeuter og -rådgivere, socialarbejdere, psykiatrisygeplejersker og psykiatere såvel som studerende med interesse i psykoterapi. ”En letforståelig bog om psykoterapi, der vil være anvendelig for studerende såvel som erfarne terapeuter. Med afsæt i pionerer som John Bowlby, Carl Rogers og Harry Stack Sullivan samt i betydningsfuld empirisk forskning i emotionelle og interpersonelle fænomener har Johnson skrevet et fremragende værk, der vil have stor værdi for vores fag mange år frem.” – Irvin Yalom, professor emeritus i psykiatri, Stanford University ”Med kombinationen af Johnssons store viden om tilknytningsteori og -forskning, hendes forskningsbaserede tilgang til terapi og hendes mange års erfaring med klinisk terapi og undervisning formår hun at skildre, hvordan man bedst begrebsliggør og gennemfører succesfuld livsændrende terapi med enkeltpersoner, par og familier.” – Philip R. Shaver, professor emeritus i psykologi, University of California Susan M. Johnson er en af verdens mest anerkendte parterapeuter. Hun er klinisk psykolog og professor emerita. Har skrevet flere fagbøger om parterapi og underviser og vejleder i emotionsfokuseret parterapi (EFT) i hele verden. EFT har vundet stort indpas på verdensplan, den har opnået en forbløffende succesrate på 75 % med resultater, der er langvarige, og den er kåret som den mest succesfulde parterapiform af New York Times.

  • - om at leve og arbejde med børn, der har psykiske forstyrrelser
    af Susanne Broeng
    287,95 kr.

    Kan troldebørn elskes? er skrevet på baggrund af forfatternes mangeårige erfaringer fra arbejde med familier, hvor ét af børnene har en psykisk udviklingsforstyrrelse. Erfaringerne med disse familier viser, at det er af afgørende betydning, at barnet og familien mødes anerkendende. At se og forstå barnets vanskeligheder som et handicap frem for uartighed er en udfordring for både forældre og professionelle. Børnenes uforståelige, ikke genkendelige og ikke acceptable adfærd giver ofte anledning til, at de ses som uopdragne, og deres forældre ses som ikke kompetente. I virkeligheden har disse familier en helt særlig og vanskelig forældreopgave, der består i at støtte og skærme barnet, så det ikke får alt for meget skældud og for mange nederlag og afvisninger. Bogen er med sin teoretiske viden og mange eksempler fra hverdagen en håndsrækning til både forældre og professionelle, der har en dagligdag sammen med et barn, der har en psykisk udviklingsforstyrrelse.Susanne Broeng er socialrådgiver, cand.scient.soc. og familieterapeut fra The Kempler Institute of Scandinavia A/S, som hun stadig er tilknyttet som konsulent og underviser. Hun har siden 1991 drevet selvstændig praksis - med familieterapi, foredrag, undervisning og supervision.Bjarne Nielsen er speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri. Han har blandt andet været ansat 10 år som overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aalborg Psykiatrisk Sygehus og siden 1999 drevet selvstændig praksis som speciallæge.

  • af Borrik Schjødt & Thor Aage Egeland
    227,95 kr.

    Målet med denne bog er at give læseren en grundig indføring i familieterapiens historie, grundlag og de vigtigste familieterapeutiske modeller i en aktuel og let forståelig fremstilling. Fra Systemteori til Familieteori, er oprindeligt skrevet af Borrik Schiødt og Thor Aage Egelund og er oversat til dansk med forord af en af Danmarks ledende specialister, Torben Marner som har skrevet bogens forord og forsynet den med et kapitel om familieterapien i Danmark i dag. Bogens forfattere har opdelt bogen i 4 overordnede dele hvor læseren indledningsvis får et indblik i Familieterapiens historie og fremvækst. Derefter præsenteres det bagvedliggende teoretiske grundlag, hvor bl.a. en indføring i kommunikationsbegreber, niveauer af logiske typer og definitioner af relationer gennemgås. Tredje del går i dybden med en nærmere beskrivelse af familien, og beskriver diagnoser, medicinske & psykiatriske modeller, familie typologier og et særskilt afsnit om familiens udviklingFjerde del bearbejder emner som strukturel familieterapi, strategisk familieterapi og systemisk familie terapi samt relaterede terapi modeller. Læseren har adgang til en uddybende ordliste, modeller og litteraturhenvisninger Bogen er nu udgivet i 4 oplag og er bredt anerkendt indenfor sit felt.

  • af Ingelise Nordenhof & Mathilde Zwinge
    317,95 kr.

    Nogle børn og unge har mistet en forælder. Andre har en far eller mor, der er ramt af alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, misbrug eller andre problemer. Fælles for dem er, at deres udfordringer ligner hinanden, og at de har behov for professionel støtte til at kunne mestre dem.Samtaler med unge pårørende henvender sig til fagpersoner, der kommer i kontakt med disse børn og unge, f.eks. pædagoger, sundhedspersonale, socialrådgivere og terapeuter.I bogens første del fortæller unge pårørende med forskellig baggrund om deres tanker og følelser, om ansvar, stigmatisering, sorg og sårbarhed. Men også om at lære sig selv bedre at kende og om at kunne klare svære ting.Anden del guider fagpersoner gennem tre typer af støttende samtaler: samtalen med barnet eller den unge i skole eller dagtilbud, forældersamtalen om barnet eller den unge samt familiesamtalen, hvor barnets eller den unges perspektiv er i centrum.Med forord af Haldor Øvreeide

  • af Eva Skytte & Red Barnet
    327,95 kr.

    Red Barnet har gennem en årrække haft stor succes med at inddrage aktiviteter i naturen i deres indsatser for at styrke børn, unge og familier i udsatte positioner. Ud i naturen – ind i fællesskabet giver dig et indblik i natursociale indsatser. Du får også en guide til, hvordan du som frivillig eller fagperson selv kan arbejde med natursociale indsatser.  Antologiens første del indeholder korte og letlæste beskrivelser af de teorier, metoder og begreber, som natursociale indsatser bygger på.  Anden del består af selve guiden med praktiske tips og tricks til at planlægge og gennemføre aktiviteter og forslag til, hvad man kan foretage sig året rundt i det fri. Den indeholder også syv eksempler, som viser, hvordan natursociale projekter med forskellige målgrupper – blandt andre børn med funktionsnedsættelse, børn med tilknytningsforstyrrelser og familier, der er flygtet – kan forløbe. Ud i naturen – ind i fællesskabet er skrevet til frivillige og til fagfolk, der arbejder med børn, unge og familier i udsatte positioner.

  • - Relationel forståelse og terapeutisk forandring
    af Karl Tomm m. fl.
    184,95 kr.

    Karl Tomm, canadisk professor i psykiatri, har igennem to årtier sammen med sine kolleger ved familieterapicentret i Calgary udviklet en systemisk tilgang til at forstå og arbejde med familier. Deres solide erfaringsbaserede arbejde præsenteres med denne bog for første gang på dansk. For at finde alternativer til de fremherskende individfokuserede terapeutiske forståelser og diagnoser har de udviklet et begrebsapparat og en praksis, der fokuserer på interpersonelle interaktionsmønstre – hvordan de genkendes, opstår og vedligeholdes, og hvordan man igennem samtale kan ændre dem. Tilgangen er inspireret af konstruktionistiske og kollaborative traditioner.Bogen argumenterer for, at terapeuter må fastholde, at de er aktive deltagere i de familiesystemer, de arbejder med, og derfor må medtænke eget sprog, køn, etnicitet og de større kulturelle og sociale mønstre, som samtalen er indlejret i og påvirket af.

  • - Vinter uden sne II
    af Mikael R. Lindholm
    222,95 kr.

    En autentisk familiefortælling om alkoholmisbrug, arbejdsmani, utroskab og nedarvet svigt – og alt det andet, der besværliggør kampen for det lykkelige liv. Opfølger til 'Linneas bog' og andet bind af trilogien 'Vinter uden sne'.'Peters bog' er fortsættelsen til 'Linneas bog', der handler om Peters forældre og deres ægteskab, som kommer til at sætte dybe spor i sønnen. Da Peter træder ind i voksenlivet, er det med det erklærede mål at gøre det bedre end sin far. Han vil både overgå farens forretningsmæssige succes og menneskeligt være mere for sin familie. I modsætning til sin far vil han ikke brænde ud og dø af sit alkoholmisbrug som 42-årig.På sin fyrreårs fødselsdag står Peter på toppen af karrieren og fejrer sejren med sine nærmeste, men kort efter kollapser hans verden, og han må indse, at han igennem alle sine succeser har trukket et spor af ulykkelige mennesker efter sig. Hvordan endte han der, hvor han havde forsvoret aldrig at ende?'Peters bog' er historien om en mand, der forsøger at knokle sig til lykken. Om et menneskes brydekamp med kærlighed, familieliv og chefansvar – og med sig selv. Det er en historie om at gøre kometkarriere, men også om, hvad der sker, når kometen brænder ud, og det, der er tilbage, når man har ofret alt for jobbet.Mikael Lindholm, den ene halvdel af forfatterparret Lindholm & Zornig, har skrevet bogen baseret på sin egen familiehistorie.

  • af Linette Valerie Storm
    186,95 kr.

    ’Lauras bog’ er først og fremmest en usædvanlig kærlighedserklæring. Men det er også en fortælling om familierelationer og ophav, om socialklasser og komplekse mønsterbrydninger, om skam og skyld, og om at finde sig selv – eller i hvert fald den del af sig selv, der føles mest sand. Kærlighedshistorien bliver prismet, der smertefuldt og smukt kaster glimt af lys på alle andre aspekter af eksistensen, hvor selve det at skrive bliver både eksistensgrundlag og flugtvej, både overlevelses- og frigørelsesmekanisme – hvor litteraturen bliver en virkelighed, der fremstår mere virkelig end den (måske) virkelige virkelighed.

  • af Mette Fransiska M. Seidelin
    230,95 - 257,95 kr.

    ”Det er vist kun almindeligt husspektakel” noterede Kriminalpolitiet i 1949 og sendte sagen retur til Ordenspolitiet. Sagen handlede om en kvinde, der var blevet slået og truet på livet af sin fraseparerede mand, men hendes sag – og mange andre kvinders sager – blev ikke efterforsket som voldssager. I stedet blev de typisk henlagt som husspektakler.HUSSPEKTAKLER OG VOLD MOD KVINDER 1945-1970 er den første større historiske undersøgelse af vold mod kvinder i Danmark. Den giver et unikt indblik i politiets såkaldte husspektakelsager, der langtfra kun handlede om harmløse skænderier. Ofte udfoldede de et hændelsesforløb, hvor den kvindelige part var blevet udsat for vold og trusler af sin mand. Bogen følger familiernes møde med politiet i en periode af danmarkshistorien, hvor indgroede kønsnormer bidrog til at reducere mænds vold mod kvinder til enkeltstående scener fra et ulykkeligt ægteskab.METTE FRANSISKA M. SEIDELIN er arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om seksuelle overgreb mod børn inden for familielivet.

  • - At vokse op i skyggen af en forfatter
    af Åsa Beckman
    213,95 kr.

  • af Ingrid Nymo
    180,95 - 217,95 kr.

    Roberta er hjemmehjælper og har hjertesorg. Hun ønsker sig brændende et barn, som kan fordrive ensomheden. Hendes barndomsven og ekskæreste, Silas, spøger stadig i kulissen. Samtidig er en pyroman løs i området og spreder frygt og mistænksomhed hos de ældre på ruten.Den Røde Hane er en mørk velfærds-thriller, der udspiller sig på fjerntliggende gårde, i parcelhuse, varme stuer og velduftende køkkener, på et harmonikamuseum og på landevejene i det vindblæste Thy. Det er en fortælling om besværlige familier og deres hemmeligheder, om svigt, kunst, begær og drømmen om den ultimative forbundethed.Ingrid Nymo (f. 1992) har tidligere udgivet Kloster, der blev shortlistet til debutantprisen. Den røde hane er hendes anden roman..

  • af Lærke Helene Askholm
    329,95 - 387,95 kr.

    Barndommens oplevelser i korte blikke.Ude ved postkasserne skete der alt muligtBåde om natten og om dagenHele året rundtPludselig var der en lydEller en duftEller også var der noget, man ikke kunne høreLyde fra den anden side af postkasserneInde bag hoveddøren hos folk

  • af Dorte Sofie Mørk Emus
    267,95 kr.

    Regnbue-familie, skilsmisse-familie, donor-familie, pleje-familie ... I Danmark er der 37 forskellige måder, man kan være familie på. Her i bogen kan du læse om nogle af dem. Du kan også læse om at få pap-søskende og bonus-forældre. Og om verdens største familie, der bor i et hus med over 100 værelser.

  • af Mia Degner
    157,95 kr.

    HAVET OG VÆK er på én gang novellesamling og roman. Det er 10 tekster om Maria, Isa, Kalle og Lotte, hvis historier fletter sig både ind i og ud af hinanden. Det er fortællinger om at være barn og blive en slags voksen, om forældre-børn-relationer, om søskendeforhold og om at hænge fast i fortiden.Citat på bagsiden: Dorrit ryster på hænderne, da hun forsøger at tænde cigaretten på parkeringspladsen. Hun kan ikke få ilden til at bide fat. Hun ryster lighteren, hendes hænder er gule. ”Lad mig,” siger Isa og hiver lighteren ud af hånden på hende, skærmer for vinden med den anden hånd omkring cigaretten.”Jeg burde nok holde op, hva? Er det ikke det, du står og tænker?””Jeg tænker ikke noget.””Det ligner da ikke dig.”

  • af Kathrine Storm & Stefan Dybdal Ekkjær
    337,95 kr.

    Bogen dækker læreplanskravene til stx (de seneste fem års litteratur) og til hhx (de seneste 10 år). Der er en indledning ved Erik Svendsen, der introducerer til nyeste tid og inddrager bogens tekster i centrale temaer fra perioden om familien og relationen mellem forældre og børn.

  • af Shona Innes
    115,95 kr.

    Familier kan have forskellige former og størrelser med mange forskellige og specielle ingredienser – lidt ligesom en kage. Familien er de mennesker, der får os til at føle at vi hører til. Familien støtter os, hjælper os og giver os kærlighed ... selv når vi er væk fra dem. Når vi er sammen med vores familie, føler vi os hjemme.Denne bog berører, hvordan familier kan se ud på forskellige måder, hvor hver ‘ingrediens’ er med til at skabe noget unikt, lækkert og fantastisk.Bogen er en del af Big Hug serien, der berører følsomme emner, som børn kan stå overfor – fortalt på en direkte og samtidig blid måde. Fortællingerne kan hjælpe børn, deres familier og venner med at sætte ord på følelser og udfordringer.Forfatter Shona Innes er klinisk psykolog og retspsykolog med mange års erfaring med at hjælpe børn. Hun har skabt Big Hug serien, som er fængende og let forståelig med de fineste illustrationer, der bringer bøgernes budskaber til live.Alle bøger i A Big Hug book serien: - Internettet er ligesom en vandpyt - Venskab er ligesom en vippe - Livet er ligesom vinden - En familie er ligesom en kage - Bekymringer er ligesom skyer - Legepladsen er ligesom en jungle

  • - (Trykt i Danmark - bæredygtigt og miljøvenilgt)
    af Gunhild Sehlin
    214,95 kr.

    Om bogen
”Marias lille æsel” er en hjertevarm og fortryllende fortælling om, hvordan omsorg og tillid kan være med til at skabe forandring og forvandling. Det er en klassisk fortælling om mellemmenneskelige dyder og en fin påmindelse om de smukke venskaber, der kan opstå, når vi tør udfordre fordommene og give hinanden en chance.I bogen følger vi det dovne og beskidte æsel, som ingen værdsætter og drager omsorg for. Lige indtil den dag, hvor æslet møder den gode og næstekærlige Maria, som kan få det bedste frem i alle, hun møder. Det bliver til en fortælling om et usædvanligt venskab – og om hvad der kan ske, når man pludselig møder nogen, der tror på det bedste i alle levende væsener og kan få øje på skønheden bag den hårde facade. Vi kan alle få brug for en ihærdig ven i nødens stund, og måske kan netop stædighed og dovenskab forvandles til hjælpsomhed og stolthed under de rette betingelser.Forfatter: Gunhild Sehlin (bogen er oversat fra svensk).Bogen er skrevet i 24 kapitler og smukt illustreret af Thobias Faber. Den passer fint som optakt til julen men kan også sagtens læses på andre tidspunkter. God fornøjelse med bogen!

  • - eller et tilflugtssted i en hjerteløs verden
    af Christopher Lasch
    135,95 kr.

    Her gennemgås hovedstrømningerne i det tyvende århundredes social- og samfundsteori. Fra den moderne families tilblivelse og frem til i dag så Lasch udviklingen som ét langt og tilsyneladende logisk generalangreb på kernefamilien og det private livsrum. En jagt på en alternativ eller mere tidssvarende livsstil. Angrebene er kommet fra såvel venstre som højre, fra samfundsteoretikere, terapeuter og behandlere, fra ungdomskulturerne og fra big business, der gradvist har overtaget og forvandlet det lille hus på prærien eller parcelhuset i forstaden til et bestrålet højrisikoområde, i takt med at flere og flere områder fra hjemmefronten forsvandt og blev underlagt kapital- og statsmagten.Christpher Lasch skrev Den bestrålede familie i midten af 1970erne. Han så familens undergravelse som et forstadium til en ny totalitær samfundsform. Det vakte irritation og vrede i USA. Lasch afviste kritikken og hævdede, at angrebene på familien og privatlivet kun kan besvares ved radikale ændringer af såvel produktionslivets som det offentlige livs vilkår. Sådan set virker det som om Laschs kulturkritik har bevaret sin aktualitet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.